TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2020
2020-8364
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 37
–
Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om regi-
strering af køretøjer (Forsøg med selvkørende enheder m.v.), som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3:
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig omkring, hvorvidt der i forbindelse
med forsøg med selvkørende enheder - som forudsætter, at en fysisk person
kan overtage kontrollen af enheden - er behov for, at denne fysiske person også
besidder et kørekort, herunder også i et mere langsigtet perspektiv henset til
den teknologiske udvikling m.v.?
Svar:
Som det fremgår af punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
vurderes det, at der ikke skal stilles krav om førerret til motordrevet køretøj for
den fysiske person, som kan overtage kontrollen af en selvkørende enhed, da de
selvkørende enheder alene må færdes med lav hastighed.
Selvkørende enheder vil endvidere ifølge lovforslaget alene få lov til at køre på
områder med begrænset færdsel.
Det er derfor min opfattelse, at det ikke er nødvendigt at stille krav om førerret
til motordrevet køretøj for den fysiske person, som kan overtage kontrollen af
en selvkørende enhed.
Den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 6, indeholder en bemyndigelse til
transportministeren til at fastsætte regler vedrørende den fysiske person, her-
under regler om alderskrav, krav til kompetencer og krav til den fysiske per-
sons placering m.v. Som det endvidere fremgår af punkt 2.1.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til den foreslåede be-
stemmelse i § 92 m, stk. 6, påtænkes bemyndigelsen benyttet til at fastsætte
krav om, at den fysiske person skal være fyldt 18 år. Det fremgår endvidere, at
bestemmelse også vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere krav til den fysi-
ske persons kompetencer, så det sikres, at den pågældende person har det for-
nødne kendskab til færdselslovens regler og færdselsadfærden i Danmark,
f.eks. på baggrund af uddannelse eller konkret erfaring med kørsel med selvkø-
rende enheder.