TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2020
2020-8364
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 37
–
Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om regi-
strering af køretøjer (Forsøg med selvkørende enheder m.v.), som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål
nr. 2:
Vil ministeren oplyse, om den bevægelse, der ses i tilknytning til lovforslaget, er
udtryk for en generel tendens i form af ressortoverdragelse fra politiet til
Færdselsstyrelsen i forbindelse med færdselssikkerhedsmæssige opgaver, samt
hvilke mere generelle overvejelser og prioriteringer, som regeringen har i
denne henseende?
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgeren med udtrykket ”den bevægelse, der ses i til-
knytning til
lovforslaget”
henviser til, at der ifølge lovforslaget ikke skal foreta-
ges en høring af politiet forud for meddelelse af tilladelse til forsøg.
Om baggrunden for, hvorfor det ikke er vurderet nødvendigt at foretage en for-
udgående høring af politiet, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 1.
Som det fremgår heraf, er der tale om en vurdering af, hvad der er færdselssik-
kerhedsmæssigt nødvendigt. Der er således ikke tale om en ressortoverdragelse
eller lignende opgaveforskydning fra politiet til Færdselsstyrelsen.
Med hensyn til mere generelle overvejelser og prioriteringer angående ressort-
overdragelse af opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, kan jeg oplyse, at der
både i denne regering er, og den tidligere regering har været, overvejelser om
ressortoverdragelse af fire konkrete færdselsopgaver, herunder afvikling af kø-
reprøver, udstedelse og administration af kørekort, udstedelse af takografkort
samt udstedelse af særtransporttilladelser.
Der er i de konkrete tilfælde tale om opgaver af primært administrativ eller un-
dervisningsmæssig karakter, som ligger uden for politiets kerneopgaver.
Spørgsmålet er senest bragt op som led i de verserende politiforhandlinger.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht