L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 37 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato 7. oktober 2020

J. nr. 2018-6195

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven og lov om registrering af køretøjer (Forsøg med selvkørende

enheder m.v.)

1. Indledning

Transport- og Boligministeriet har den 29. juni 2020 sendt udkast til forslag til

lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organisationer og virk-

somheder m.v.:

Advokatsamfundet, Agro Intelligence ApS, Autobranchen Danmark, Automo-

bilbranchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, samtlige by-

retter, Capra Robotics ApS, Conpleks Innovation ApS, Conpleks Robotech ApS,

Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilfor-

handler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union,

Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Dan-

ske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, DFIM,

Digitaliseringsstyrelsen, Dimaps ApS, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af

Frie Kørelærere, Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL),

GTS

–

Godkendt Teknologisk Service, Havarikommissionen for Vejtrafikulyk-

ker, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International Trans-

port Danmark (ITD), KL, Kørelærerforeningen, Køreprøvesagkyndiges Lands-

forening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforenin-

gen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Lorenz Technology ApS, Meili ApS, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Tra-

fik, Sikre Veje, Starship Technologies, TinyMobileRobots ApS, Trafikforsk-

ningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transporterhvervets Uddannelser, Ve-

teranknallertklubben Aktiv og Vestre og Østre Landsret.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 19. august 2020.

------

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/18

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder m.v.:

Advokatrådet/Advokatsamfundet

Agro Intelligence ApS

Capra Robotics ApS

Conpleks Robotech ApS

Cyklistforbundet

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Erhverv

Datatilsynet

De Danske Bilimportører

Den Danske Dommerforening

Erhvervsstyrelsen

FDM

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Forsikring & Pension

Holo

Institut for Menneskerettigheder

ITD

Københavns Byret

Lorenz Technology ApS

Politiforbundet

Rigspolitiet

Rigsadvokaten

Rådet for Sikker Trafik

Starship Technologies

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Vestre Landsret

Østre Landsret

Dansk Bilbrancheråd, Forbrugerombudsmanden, Institut for Menneskeret-

tigheder og Politiforbundet har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til

bemærkninger.

Advokatrådet, Københavns Byret på byretspræsidenternes vegne, Vestre

Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2. Høringssvarene

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-

ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de

væsentligste dog fremgår.

Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-

gives og kommenteres først. Transport- og Boligministeriets eventuelle kom-

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/18

mentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende hørings-

svar.

Rigspolitiet anbefaler i sit høringssvar, at politiet sikres adgang til relevante

data om selvkørende enheder vedrørende kørselshistorik med henblik på efter-

forskning og sikring af bevismateriale. Rigspolitiet anbefaler derudover, at der

foretages en høring af politiet forud for meddelelse af tilladelse til forsøg med

selvkørende enheder, således at Rigspolitiet kan fremkomme med en færdsels-

sikkerhedsmæssig og beredskabsmæssig vurdering af det konkrete forsøg.

Endvidere bemærker Rigspolitiet, at Rigspolitiet vurderer, at det vil være at

foretrække, hvis den fysiske person, som skal overtage kontrollen med en selv-

kørende enhed, har grundlæggende forståelse af færdselslovens bestemmelser,

og at dette bedst sikres ved at fastsætte krav om besiddelse af førerret til et mo-

tordrevet køretøj.

For så vidt angår adgang til data om de selvkørende enheders kørselshistorik

m.v. med henblik på efterforskning af eventuelle færdselsuheld bemærker

Transport- og Boligministeriet, at der henset til de selvkørende enheders stør-

relse, og at selvkørende enheder vil skulle køre med lav hastighed og alene vil

få lov til at færdes på områder med begrænset færdsel, er tale om en meget

lav færdselssikkerhedsmæssige risiko. At pålægge en tilladelsesindehaver

pligt til lagring af en så stor mængde data, som der i givet fald vil være tale

om, vil være et ganske byrdefuldt krav at pålægge tilladelsesindehaveren. På

den baggrund finder Transport- og Boligministerie, at det vil være uproporti-

onalt at indføre pligt til opbevaring af data omkørselshistorik m.v. for de

selvkørende enheder.

For så vidt angår anbefaling om en forudgående høring af politiet i forbindel-

se med meddelelse til tilladelse til forsøg bemærker Transport- og Boligmini-

steriet, at den foreslåede forsøgsordning er begrænset til mindre enheder, der

som udgangspunkt kun må køre med 6 km i timen, og alene på områder, hvor

der er begrænset adgang for almindelig færdsel. Set i lyset heraf er det

Transport- og Boligministeriets opfattelse, at Færdselsstyrelsen er fuldt ud

kompetente til at foretage den færdselssikkerhedsmæssige vurdering af et

ansøgt forsøg. På den baggrund finder Transport- og Boligministeriet det

ikke nødvendigt, at der i godkendelsesprocessen i forsøgsordningen tilføjes

yderligere administrative skridt.

Med hensyn til bemærkningerne om et foreslået krav om førerret bemærker

Transport- og Boligministeriet, at det skal tages i betragtning, at selvkørende

enheder alene vil få lov til at køre på områder med begrænset færdsel, og at

selvkørende enheder vil skulle køre med lav hastighed. På den baggrund fin-

der Transport- og Boligministeriet ikke, at der er grundlag for at kræve, at en

fysisk person, som skal overtage kontrollen med en selvkørende enhed, skal

være i besiddelse af førerret til motordrevne køretøjer. Transport- og Bolig-

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/18

ministeriet skal samtidig henvise til punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i

§ 92 m, stk. 6, hvoraf fremgår, at den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 6,

blandt andet vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere bestemmelser til den

fysiske persons kompetencer, hvorved det sikres, at denne har det fornødne

kendskab til færdselslovens regler og færdselsadfærden i Danmark.

Rigsadvokaten bemærker, at det ved uheld med selvkørende enheder vil være

nødvendigt, at politiet umiddelbart efter uheldet kan gennemføre efterforsk-

ningsskridt, hvor føreren er fysisk tilstede. Dette skal ske med henblik på op-

lysning af omstændighederne omkring førerens forhold, herunder eventuel

påvirkning af spiritus eller narkotika, med henblik på, at anklagemyndigheden

efterfølgende kan vurdere et eventuelt strafansvar. Rigspolitiet bemærker, at

identifikation af den fysiske fører og stedet, hvor den fysiske person befinder

sig, når denne overvåger og eventuelt styrer enheden, bør fremgå af bemærk-

ninger i lovforslaget.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets

specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 4, at der i

medfør af bestemmelsen kan fastsættes bestemmelser om, at tilladelsesinde-

haveren til enhver tid skal være i besiddelse af oplysninger om identiteten på

den fysiske person, som i det konkrete tilfælde kan overtage kontrollen med

køretøjet, samt om den fysiske persons placering. Det vil dermed sige, om den

pågældende person befinder sig i umiddelbar nærhed af enheden, eller om

den fysiske person er placeret i et kontrolcenter eller lignende, og i givet fald

hvor dette kontrolcenter er. Det af Rigsadvokaten anførte forhold fremgår

således allerede af lovforslagets bemærkninger.

Den Danske Dommerforening bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 92

p kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt man kan fastsætte regler om

strafferetlige ansvarssubjekter ved bekendtgørelse og ikke ved lov. En beskri-

velse i bekendtgørelsen, om hvornår der kan pålægges den fysiske person et

føreransvar for ikke at overtage kontrollen med enheden, hvor dette burde ske,

synes at være en nyskabelse/udvidelse. Dommerforeningen bemærker hertil, at

i det omfang, at man ikke med hjemlen fastsætter regler om realisering af et

gerningsindhold og straf, er fremgangsmåden muligvis i orden.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at der ikke med den foreslåede be-

stemmelse i § 92 p er tale om en nyskabelse, da denne bestemmelse svarer til

den gældende bestemmelse i færdselslovens § 92 k, stk. 1, om forsøg med selv-

kørende motorkøretøjer. Der er i dag udstedt tre bekendtgørelser om forsøg

med selvkørende motorkøretøjer, hvor bestemmelser om straf er fastsat efter

forhandling med Justitsministeriet.

Transport- og Boligministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget har været

til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet, der ikke har haft bemærknin-

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/18

ger til spørgsmålet om fastsættelse af regler på bekendtgørelsesniveau om

ansvarssubjektet for overtrædelse af færdselslovens regler.

Starship Technologies ved Georgetown Public Affairs LLC bemærker for så vidt

angår det konkrete lovforslag blandt andet, at virksomheden støtter frem-

gangsmåden for regulering af selvkørende enheder. Starship Technologies be-

mærker også, at det er godt, at definitionen af selvkørende enheder er bred,

men at det er vigtigt, at selvkørende enheder får mulighed for at køre på fod-

gængerområder, herunder fortove m.v., også i forhold til last-mile delivery. Det

bemærkes, at Starship Technologies’ enheder næsten udelukkende færdes på

fortove mv.

Starship Technologies støtter fremgangsmåden i forhold til udstedelse af tilla-

delse til forsøg, og at det alene er erhvervsdrivende, forsknings- og undervis-

ningsinstitutter og offentlige myndigheder, som må køre med selvkørende en-

heder.

Starship Technologies oplyser, at deres fjernoperatører ikke nødvendigvis be-

finder sig i samme land som enhederne. Derfor ønsker Starship Technologies,

at kravet om, at den fysiske person, som kan overtage kontrollen med selvkø-

rende enheder, befinder sig i Danmark, udgår.

Starship Technologies foreslår endvidere, at der kan være virksomheder, som

ikke behøver at få udført samme omfang af tilsyn, såfremt virksomheden kan

demonstrere et vist antal kørte kilometre uden problemer. Derudover bemær-

ker Starship Technologies, at man ikke har noget imod opkrævning af gebyr,

men at man er bekymret i forhold til viderefakturering af sagkyndig bistand

efter den foreslåede bestemmelse i § 92 o, stk. 2. Der henvises i den forbindelse

til, at der muligvis vil være behov for mere sagkyndig bistand ved de første an-

søgninger frem for de senere ansøgninger. Starship Technologies bemærker

også, at man er bekymret for at skulle dække udgifter, som påføres det offentli-

ge efter forsøg, der kan pålægges tilladelsesindehaveren, og at det kan afholde

ansøgere fra at ansøge.

Transport- og Boligministeriet har forståelse for, at Starship Technologies,

som udbyder leverancevirksomhed, har et behov for at kunne køre med selv-

kørende enheder på fortove på områder med almindelig færdsel. Det er dog

Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at der ved intro-

duktionen af selvkørende enheder tages behørigt hensyn til færdselssikkerhe-

den og de øvrige trafikanters oplevelse af tryghed. Som det også fremgår af

punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Transport- og

Boligministeriet derfor, at de selvkørende enheder ikke i første omgang skal

have mulighed for at færdes på alle dele af færdselslovens anvendelsesområ-

der, herunder fortove med større omfang af færdsel, men at der bør være tale

om en gradvis introduktion. Efter en periode vil det kunne vurderes, om der

ved en ny ændring af færdselsloven eventuelt skal åbnes op for en mere ud-

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/18

bredt brug af selvkørende enheder på andre dele af færdselslovens anvendel-

sesområde.

For så vidt angår placering af den fysiske person skal Transport- og Boligmi-

nisteriet henvise til punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

hvoraf fremgår, at det er tanken, at der på bekendtgørelsesniveau skal fast-

sættes bestemmelser, om at den fysiske person, som kan overtage kontrollen

med enheden, skal befinde sig i Danmark. Dette krav påtænkes fastsat af hen-

syn til politiets håndhævelse af reglerne for den fysiske person, idet håndhæ-

velsen (f.eks. af overholdelse af reglerne om spiritus- og narkokørsel) forud-

sætter, at den fysiske person befinder sig i Danmark, lige såvel som Færdsels-

styrelsens tilsyn med overholdelse af kravene til den fysiske person forudsæt-

ter, at personen befinder sig i Danmark. Transport- og Boligministeriet finder

derfor ikke, at et sådant krav skal lempes.

For så vidt angår afholdelse af tilsyn og omfanget heraf vil tilsyn med forskel-

lige tilladelsesindehavere som udgangspunkt skulle udføres ens. Det vil dog

være en naturlig del af administrationen og tilrettelæggelse af enhver tilsyns-

ordning, at der konkret kan vise sig behov for at føre et mere skærpet tilsyn

med visse virksomheder, hvorimod der på grund af tilsynshistorikken kan

føres et mere lempet tilsyn med andre virksomheder. Dette vil også gøre sig

gældende i forhold til tilsynsordningen med de selvkørende enheder.

For så vidt angår viderefakturering af sagkyndig bistand er det Transport-

og Boligministeriets vurdering, at det er det enkelte forsøgs karakter og om-

fang, som vil være afgørende for, om der er behov for sagkyndig bistand i

forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse til forsøg og tilsyn

hermed.

For så vidt angår udgifter, som eventuelt påføres det offentlige i anledning af

konkrete forsøg, skal Transport- og Boligministeriet bemærke, at der i sådan-

ne tilfælde er tale om udgifter, som skyldes den måde et konkret forsøg er ud-

formet og tilrettelagt på. Det kan f.eks. være udgifter som midlertidig af-

mærkning eller mindre anlægsmæssige ændringer af forsøgsstrækningens

indretning. Det er derfor Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det er

muligt for en ansøger og tilladelsesindehaver at indrette sine forsøg, således

at det ikke indebærer udgifter af den nævnte karakter for det offentlige. Hvis

der mod ansøgerens forventning skulle vise sig at opstå sådanne udgifter, og

ansøgeren ikke ønsker at afholde udgifterne, vil ansøgeren kunne afstå fra at

foretage forsøget og trække ansøgningen tilbage. Der vil således ikke blive

tale om, at en ansøger uforvaret risikerer at blive pålagt udgifter. Transport-

og Boligministeriet finder det samtidig rimeligt, at omkostninger, som et for-

søg påfører det offentlige til f.eks. anlægsmæssigt arbejde, afholdes af tilladel-

sesindehaveren.

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/18

Holo bemærker, at der i lovforslaget ikke er fastsat grænser for størrelsen af

selvkørende enheder. Holo ønsker derfor oplyst, om lovforslaget tager højde for

hele spændet i markedet, og om der med lovforslaget kan gives tilladelse til

projekter med alle typer af selvkørende enheder uanset størrelse. Holo bemær-

ker i den forbindelse, at der efter Holos opfattelse ikke bør være en egentlig

grænse for størrelse og dimensioner for selvkørende enheder, men at det i ste-

det skal bero på en konkret vurdering.

Holo spørger herudover ind til kravet om, at der altid skal være en fysisk per-

son, som kan overtage kontrollen af en selvkørende enhed. Holo ønsker blandt

andet at få specificeret,

hvad der menes med ”kunne tage styringen”,

og i hvilke

tilfælde en fysisk person skal befinde sig i umiddelbar nærhed af enheden. Holo

bemærker yderligere, at det ikke fremgår af lovforslag, hvilke parametre, som

en godkendelse vil bero på.

For så vidt angår bemærkninger om vægt- og dimensioner for selvkørende

enheder skal Transport- og Boligministeriet henvise til punkt 2.1.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at der vil blive fastsat

nærmere bestemmelser om enhedernes tilladte vægt og dimensioner, som gør,

at enhederne kan anvendes uden fare og ulempe for fodgængere og andre

trafikanter på de områder, hvor enhederne færdes. Med lovforslaget lægges

der således op til en forsøgsordning for mindre selvkørende enheder, hvorfor

større selvkørende enheder, som har karakter af en lille bil, ikke vil kunne

køre under forsøgsordningen. De pågældende bestemmelser om vægt og di-

mensioner vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og i medfør af færdsels-

lovens § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1.

For så vidt angår den fysiske person skal Transport- og Boligministeriet hen-

vise til lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i §

92 m, stk. 5, hvoraf fremgår, at en fysisk person skal kunne overtage kontrol-

len med en selvkørende enheder, når det eksempelvis anvises af den selvkø-

rende enheds tekniske indretning, eller når den fysiske person vurderer, at

der er behov for at overtage kontrollen i en given situation. Som det også

fremgår af de specielle bemærkninger til den pågældende bestemmelse menes

der med kravet om, at en fysisk person skal kunne overtage kontrollen af en

enhed, at den fysiske person til enhver tid skal kunne overtage styringen af en

enhed og dermed kunne give kommandoer om enhedens færden med øjeblik-

kelig virkning. Det kan f.eks. tænkes at være en kommando og kørselsinstruk-

tion, om at en enhed skal standse, eller at den skal køre til højre eller venstre.

I forhold til, hvornår en fysisk person skal være i umiddelbar nærhed af enhe-

den, og hvornår en fysisk person kan varetage overvågningen og kontrollen

fra distancen, vil dette bero på det konkrete forsøg, forsøgets geografiske ud-

strækning og færdselsforholdene i forsøgsområdet. Det vil også spille ind, om

der er tale om en afprøvet teknologi, eller om et projekt er i sin spæde start.

Der vil også kunne forekomme tilfælde, hvor den fysiske person i opstartspe-

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/18

rioden for et forsøg vil befinde sig i umiddelbar nærhed af enheden, mens det

efter en periode vurderes, eller i henhold til vilkår i en meddelt tilladelse frem-

går, at den fysiske person ikke længere behøver at være i umiddelbar nærhed

af den selvkørende enhed (ledsage enheden), men kan varetage funktionen

ved fjernovervågning.

Det kan i øvrigt oplyses, at som det fremgår af lovforslagets specielle be-

mærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 4, er det tanken, at

der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale til reglerne for forsøgsordnin-

gen, særligt i forhold til vejledning om ansøgningsmateriale ved en ansøgning

om tilladelse til forsøg med selvkørende enheder.

Forsikring & Pension støtter overordnet regeringens opfattelse af behovet for at

følge med den teknologiske udvikling, mens det også findes passende, at der

indledningsvist introduceres en forsøgsordning med begrænset anvendelse på

færdselslovens område med det formål at opnå erfaring til at kunne udvide

ordningen. Forsikring & Pension gør dog opmærksom på, at intentionen om at

lade loven træde i kraft den 1. januar 2021 vil medføre en stram tidsplan for

forsikringsselskaberne.

Forsikring & Pension tager bestemmelserne om ansvar og forsikring i lov-

forslaget til efterretning, men der gøres dog opmærksom på gældende praksis i

forhold til køretøjer, som anvendes som arbejdsredskab. Det oplyses, at en lov-

pligtig motoransvarsforsikring alene omfatter dækning af skader, som falder

under færdselsuheld i henhold til færdselsloven. Øvrige skader, som et motor-

køretøj kan forårsage, eksempelvis når dette er i brug som arbejdsredskab, fal-

der uden for motoransvarsforsikringen.

Forsikring & Pension foreslår, at der sker en drøftelse af ansvarssummerne,

som påtænkes fastsat. Da der vil blive fastsat regler om, at selvkørende enheder

skal betragtes som gående og som udgangspunkt følge færdselslovens regler for

gående, finder Forsikring & Pension, at det kan overvejes, om den fastsatte

ansvarssum for tingsskade er hensigtsmæssig. Forsikring & Pension finder dog

ansvarssummen for personskade passende.

Forsikring & Pension henleder opmærksomheden på, at når selvkørende enhe-

der ikke skal registreres i Køretøjsregisteret, vil DFIM ikke kunne pålægge

dagsgebyrer for manglende ansvarsforsikring i henhold til bekendtgørelse om

ansvarsforsikring for motorkøretøjer, da det alene vil være i forbindelse med en

skade, at DFIM vil blive gjort bekendt med, at der ikke er tegnet ansvarsforsik-

ring.

Afslutningsvis bemærker Forsikring & Pension, at organisationen og deres

medlemsselskaber gerne bidrager til evaluering af ordningen, men at det er

vigtigt, at eventuelle ønsker om adgang til data og erfaringer, som forsikrings-

selskaber måtte være i besiddelse af, fremsættes så tidligt i forløbet som muligt.

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/18

Transport- og Boligministeriet er ikke enigt i, at den lovpligtige ansvarsfor-

sikring i henhold til færdselslovens regler alene skal dække skader, som et

motordrevet køretøj, herunder motorredskaber, forvolder ved færdselsuheld

eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brandstofanlæg i køretøjet.

Ifølge færdselslovens § 101, stk. 1, gælder der et objektivt erstatningsansvar

for sådanne skader. Bestemmelsen regulerer alene, i hvilke tilfælde erstat-

ningsansvaret hviler på objektivt grundlag. Hvis et motordrevet køretøj for-

volder skade på andre måder end ved færdselsuheld m.v., skal den ansvarlige

for køretøjet betale erstatning efter lovgivningens almindelige regler (det vil

sige som oftest et culpaansvar/uagtsomhedsansvar), jf. færdselslovens § 102.

Forsikringspligten i færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., omfatter enhver skade

forvoldt af motordrevne køretøjer. Den lovpligtige ansvarsforsikring skal

således over for skadelidte ikke kun dække erstatningsansvar, som støttes på

det objektive ansvar i § 101, stk. 1, men også erstatningsansvar, som hviler på

andet grundlag (f.eks. det almindelige culpaansvar/uagtsomhedsansvar), jf.

herved bl.a. Vestre Landsrets dom U 1990.681 V. Det følger ligeledes af be-

kendtgørelse nr. 1618 af 18. december 2018 om ansvarsforsikring for motor-

køretøjer m.v, at et forsikringsselskab skal tegne motoransvarsforsikringen

således, at ethvert forsikringsansvar i forhold til skadelidte påhviler selska-

bet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

For så vidt angår dækningssummen for tingsskade finder Transport- og Bo-

ligministeriet, at der skal tages udgangspunkt i færdselslovens gældende

dækningssummer, så længe der ikke er erfaring med kørsel med selvkørende

enheder i Danmark. Hvis det efter indhentelse af mere erfaring med de selv-

kørende enheder viser sig, at de gældende dækningssummer ikke passer med

omfanget af de skader, som selvkørende enheder giver anledning til i forbin-

delse med eventuelle færdselsuheld, vil ansvarssummerne kunne justeres ved

en efterfølgende ændring af færdselsloven.

For så vidt angår spørgsmål om dagsgebyrer er Transport- og Boligministe-

riet opmærksomt på, at det er vanskeligt for DFIM at pålægge dagsgebyrer

for manglende ansvarsforsikring, når selvkørende enheder ikke er registre-

ringspligtige. Transport- og Boligministeriet skal dog henvise til lovforsla-

gets specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, hvoraf fremgår, at det ved meddelel-

se af tilladelse til forsøg vil blive påset, at der foreligger fornøden forsikring

tegnet af tilladelsesindehaveren.

Med hensyn til data for evaluering af forsøgsordningen bemærker Transport-

og Boligministeriet, at Færdselsstyrelsen ved det forberedende arbejde med

evalueringen af forsøgsordningen naturligvis vil sikre sig, at det nødvendige

datagrundlag er til stede.

Datatilsynet bemærker, at det er uklart for Datatilsynet, om det er muligt at

følge fysiske personers færden. Der henvises til, at lovforslaget stiller krav om,

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/18

at en fysisk person kan overtage kontrollen med en enhed, og at denne person

kan befinde sig enten i umiddelbar nærhed eller rækkevidde af enheden. Data-

tilsynet bemærker, at såfremt det er muligt at spore fysiske personers færden

og placering ved sporing af de selvkørende enheder, foretages der behandling af

personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven. Datatilsynet henstiller derfor til, at det overvejes, om lovforslagets

bemærkninger bør forholde sig til dette.

Datatilsynet gør endvidere opmærksom på, at der kan være tale om behandling

af personoplysninger, selvom ansigter pixeleres. Dette vil eksempelvis være

tilfældet, hvis en person opfanges på kameraerne i enhederne, og denne person

har specifikke kendetegn, der gør, at den pågældende kan genkendes ud fra

andet end ansigtet. Det foreslås derfor, at det overvejes, om den automatiske

pixelering skal udvides til at dække personer i det hele.

Datatilsynet bemærker derudover, at en persons stemme i sig selv udgør en

personoplysning, og at hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler mellem

andre er forbudt efter straffelovens § 263.

Transport- og Boligministeriet forstår Datatilsynets høringssvar vedrørende

fysiske personers færden således, at der henvises til den fysiske person, som

skal kunne overtage kontrollen med en selvkørende enhed i de tilfælde, hvor

den fysiske person kontrollerer og styrer enheden i umiddelbar nærhed af

denne. Det vil sige, at den fysiske person følger med den selvkørende enhed

rundt. Transport- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse, at be-

mærkningerne i lovforslaget om den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 4,

og om at der i medfør af bestemmelsen kan fastsættes bestemmelser, om at

tilladelsesindehaveren til enhver tid skal være i besiddelse af oplysninger om,

hvem der er den fysiske person, og om denne persons placering, ikke indehol-

der krav om, at der skal være en tracking device på enhederne, således at der

kan redegøres for den præcise placering til enhver tid. Derimod angår lov-

forslagets specielle bemærkninger om den foreslåede bestemmelse i § 92 m,

stk. 4, at tilladelsesindehaveren til enhver tid skal kunne redegøre for, om den

fysiske person befinder sig i umiddelbar nærhed af enheden, eller om denne

fjernkontrollerer enheden og i givet fald fra hvilken adresse. Lovforslagets

bestemmelser, eller de regler der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau,

indebærer således ikke, at der skal foretages en decideret sporing af den fysi-

ske person.

Hvis en tilladelsesindehaver vælger at udstyre sin selvkørende enhed med et

sporingsredskab, kan det dog ikke udelukkes, at der i teorien ved sammenstil-

ling af en række oplysninger vil være muligt at kortlægge den fysiske persons

færden. Hvis dette er tilfældet, vil de persondataretlige regler naturligvis fin-

de anvendelse. Det fremgår også af punkt 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at eventuel behandling af andre typer af persondata, som

måtte ske som følge af brug af enhederne, f.eks. eventuelle lydoptagelse, vil

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/18

kunne ske, hvis det er i overensstemmelse med reglerne i den persondataretli-

ge lovgivning.

For så vidt angår bemærkningerne om pixelering af personers ansigter, be-

mærker Transport- og Boligministeriet, at pixelering af hele personen (og

ikke blot ansigtet) er forbundet med teknologiske udfordringer, da hele perso-

ner kan være sværere at sløre, f.eks. hvis en person står med siden til. Endvi-

dere er det Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det som udgangs-

punkt vil være ganske sjældent, at sløring af en persons ansigt ikke vil være

tilstrækkeligt til at sløre den pågældendes identitet. På den baggrund er det

ministeriets opfattelse, at der ikke skal stilles krav om pixelering af hele per-

son, men at dette alene skal gælde ansigtet. Transport- og Boligministeriet

skal dog bemærke, at enhver håndtering af persondata er underlagt databe-

skyttelsesreglerne. I det tilfælde, hvor personer kan identificeres, skal regler-

ne i den persondataretlige lovgivning følges.

Transport- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret i

punkt 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hvis der i kraft af

enhedernes navigationssystemer undtagelsesvist skulle blive indsamlet og

behandlet personoplysninger (f.eks. hvis en person er umiddelbar identificer-

bar alene på grund af personens specifikke øvrige fysiske kendetegn) vil en

sådan behandling skulle ske i overensstemmelse med den persondataretlige

lovgivning.

Lorenz Technology ApS oplyser, at virksomheden arbejder med udvikling af

sikkerhedssystemer med brug af droner og kørende robotter. Lorenz Technolo-

gy ApS foreslår, at det bør være lovligt at montere et kamera på robotter til

brug for dataindsamling, som kører i områder, hvor der allerede anvendes

overvågningskameraer med lovmæssig skiltning, såsom hærens områder, luft-

havne, havne m.v. Kameraets funktion er friholdt fra robottens navigations-

funktioner.

Derudover foreslår Lorenz Technology ApS, at det skal være muligt at søge

dispensation fra pixeleringskravet, således at security udbydere, der i forvejen

har licens til at overvåge med kameraer, kan lave perimetersikring (meto-

de/barriere til at holde uvedkommende ude) med robotter. Det er nødvendigt

at kunne se, hvem der er gerningsmand. Ydermere foreslås det, at det skal være

muligt at søge om dispensation til at køre med robotter, uden at der er nogen til

at holde øje med robotten.

Transport- og Boligministeriet er af den opfattelse, at hvis selvkørende enhe-

der får mulighed for at filme og optage personer og nummerplader i det of-

fentlige rum, påvirker dette privatlivets fred. Transport- og Boligministeriet

har derfor i lovforslaget lagt op til, at der skal ske en pixelering under opta-

gelse, såfremt selvkørende enheder er udstyret med kameraer.

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/18

Transport- og Boligministeriet er opmærksomt på, at krav om pixelering af

personers ansigter er en barriere, hvis selvkørende enheder tænkes anvendt

til vagtfunktioner. Det er dog Transport- og Boligministeriets opfattelse, at

kørsel med selvkørende enheder skal introduceres gradvist. Dette omfatter

både, hvor de selvkørende enheder kan få lov til at køre, og hvilke krav, som

der stilles til de selvkørende enheders mulighed for dataindsamling. Trans-

port- og Boligministeriet er opmærksomt på, at dette indledningsvist vil bety-

de begrænsninger for anvendelse af selvkørende enheder, men ministeriet

finder, at det er vigtigere, at introduktionen af denne nye type af køretøjer

sker gradvist og under behørigt hensyntagen til øvrige trafikantgruppers

oplevelse af tryghed. Transport- og Boligministeriet bemærker, at det er mi-

nisteriets opfattelse, at det af hensyn til privatlivets fred ikke bør være muligt

at dispensere fra kravet om pixelering under navigation, hvorfor der på be-

kendtgørelsesniveau vil blive fastsat krav om pixelering som beskrevet i lov-

forslaget.

For så vidt angår kravet om en fysisk person, som kan overtage kontrollen

med en enhed, finder Transport- og Boligministeriet denne betingelse helt

afgørende for færdselssikkerheden. Transport- og Boligministeriet vil derfor

ikke fravige fra denne betingelse. Afhængig af evaluering af forsøgsordningen

og færdselssikkerheden kan det på sigt overvejes, om der kan lempes på kra-

vet om en fysisk person til øjeblikkeligt at overtage kontrollen med en selvkø-

rende enhed.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering bemærker, at styrelsen med stor

interesse imødeser behandlingen af lovforslaget. Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering anbefaler, at der i tillæg til ordningen med ansøgning om god-

kendelse ved hvert forsøg, åbnes op for etablering af en eller flere testzoner i

Danmark, hvor der ikke skal ansøges om godkendelse forud for forsøg, eller

alternativt en anden godkendelsesprocedure. Der henvises til, at Styrelsen for

Dataforsyning og Effektivisering har etableret en forsknings- og udviklingsplat-

form for nøjagtig positionering, TAPAS. Platformen kan bidrage til et sikkert

testmiljø for forsøg med selvkørende enheder. Styrelsen foreslår derfor, at lo-

ven åbner op for benyttelse af selvkørende enheder i bred forstand i en testzone

inden for testplatformens dækningsområde (Aarhus by), men på forskellige

vejtyper. Styrelsen er af den opfattelse, at teknologien er moden til forsøg i for-

skellige typer områder.

For så vidt angår krav om pixelering af ansigter og nummerplader bemærker

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, at det kan være vanskeligt at

leve op til i praksis, da det lyder til, at det for selvkørende enheder skal doku-

menteres en evne til at identificere elementer og derefter sløre dem, hvilket

kræver en stor processerkraft.

For så vidt angår muligheden for etablering af testzoner skal Transport- og

Boligministeriet henvise til punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/18

ninger, hvoraf fremgår, at det efter Transport- og Boligministeriets opfattelse

er vigtigt, at der ved introduktionen af de selvkørende enheder tages behørigt

hensyn til færdselssikkerheden og øvrige trafikantgruppers oplevelse af tryg-

hed. Selvom teknologien eventuelt måtte være moden og veludviklet, er det

Transport- og Boligministeriets opfattelse, at introduktionen af selvkørende

enheder bør ske gradvist og ikke blandt en stor mængde færdsel eller mange

bløde trafikanter. Transport- og Boligministeriet finder derfor, at der alene

bør køres med selvkørende enheder efter tilladelse, således at der tages kon-

kret stilling til færdselssikkerheden forud for et forsøg.

Med den foreslåede forsøgsordning er det muligt efter en periode at vurdere,

om der eventuelt skal åbnes op for en mere omfattende brug af selvkørende

enheder, såsom kørsel med disse på områder med almindelig færdsel, når der

er tilstrækkelig erfaring med enhederne. Bemærkningerne giver derfor ikke

Transport- og Boligministeriet anledning til at ændre i lovforslaget.

For så vidt angår styrelsens bemærkninger vedrørende krav om pixelering og

udfordringer for de selvkørende enheder, skal Transport- og Boligministeriet

oplyse, at det er ministeriets vurdering, at de selvkørende enheder skal kunne

leve op til kravet, da det sikrer privatlivets fred. Der henvises i øvrigt til

Transport- og Boligministeriets bemærkninger til Lorenz Technology ApS’

høringssvar.

Capra Robotics ApS bemærker, at virksomheden ønsker, at dokumentation og

oplysninger indsendt til transportministeren til brug for tilsyn behandles for-

troligt af hensyn til konkurrenceevne.

Capra Robotics ApS bemærker endvidere, at ansøgere skal have mulighed for at

levere den ønskede dokumentation, som efterfølgende skal godkendes af asses-

soren, samt et prisoverslag for pris for sagsbehandling, når en ansøgning er

indsendt. Derudover bemærker Capra Robotics ApS, at man ønsker en specifi-

cering af, hvad der regnes for et afgrænset område i henhold

til udtrykket ”be-

hørigt afgrænset fra motordrevet trafik” i lovforslagets bemærkninger. Det fo-

reslås, at man kan markere robotbaner, hvor kun robotter må køre, svarende til

fodgængerfelter. Afslutningsvis foreslår Capra Robotics ApS, at transportmini-

steren skal have en dispensationsbestemmelse over lovgivningen i tilfælde af

uforudsete scenarier.

Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at Færdselsstyrelsen, som forven-

tes at få delegeret beføjelserne til at udføre tilsyn, vil behandle dokumentation

m.v. fortroligt inden for rammerne af den tavshedspligt, som alle offentligt

ansatte er underlagt i medfør af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at der ikke er krav om assessor i

den foreslåede forsøgsordning, og at der derfor ikke skal forelægges doku-

mentation for en assessor

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/18

For så vidt angår anmodning om prisoverslag for gebyr ved behandlingen af

en ansøgning om tilladelse til forsøg med selvkørende enheder, vil en ansøger

kunne anmode om dette.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at udtrykket

”behørigt afgrænset

fra motordrevet trafik”

er uddybet i lovforslagets specielle bemærkninger til

den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 1. Det fremgår heraf, at mulige om-

råder og strækninger eksempelvis kan være parkeringspladser, stisystemer

eller andre afgrænsede arealer på virksomheder eller offentlige institutioner,

byggepladser, havneområder og områder i lufthavne

–

såfremt der er en be-

grænset mængde af færdsel på sådanne områder.

Med hensyn til mulighed for dispensation fra lov skal Transport- og Boligmi-

nisteriet henlede opmærksomheden på, at transportministeren i medfør af

den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 7, kan fravige færd-

selslovens kapitel 2-5 og 10 og § 70 ved fastsættelse af bestemmelser i medfør

af de foreslåede § 92 m, stk. 4, og stk. 6. Lovforslaget indeholder således alle-

rede mulighed for at dispensere fra udvalgte regler i færdselsloven. Derud-

over skal Transport- og Boligministeriet oplyse, at der på bekendtgørelsesni-

veau i konkrete tilfælde vil kunne dispenseres fra eventuelle krav fastsat i en

bekendtgørelse, såfremt det vurderes at være færdselssikkerhedsmæssigt for-

svarligt og skønnes fornuftigt m.v.

Rådet for Sikker Trafik finder det positivt, at der etableres en forsøgsordning

for at indsamle erfaringer, og at forsøget skal evalueres. Rådet for Sikker Trafik

er endvidere positiv over for den afgrænsning af arealer, som kørsel vil være

tilladt på.

Rådet for Sikker Trafik bemærker dog, at de selvkørende enheder som ny kate-

gori skal indgå som et selvstændigt køretøj i den officielle ulykkesstatistik. Det

vil derfor være nødvendigt at forberede statistiksystemet til dette. Derudover

bemærker Rådet for Sikker Trafik, at der for så vidt angår evalueringen af for-

søget indarbejdes en mulighed for udvidelse af den fastsatte tidsperiode (tre år)

til f.eks. fem år eller mere, hvis der efter tre år ikke er tilstrækkeligt grundlag

for evaluering.

Transport- og Boligministeriet skal bemærke, at det er Vejdirektoratet, som

udarbejder den officielle ulykkesstatistik. Det vil derfor være op til Vejdirekto-

ratet at afgøre og vurdere, om der er behov for en selvstændig kategori i

ulykkesstatistikken. Transport- og Boligministeriet bemærker i øvrigt, at

Færdselsstyrelsen ved det forberedende arbejde med evalueringen af forsøgs-

ordningen naturligvis vil sikre sig, at det nødvendige datagrundlag er til ste-

de.

For så vidt angår evalueringsperiodens længde bemærker Transport- og Bo-

ligministeriet, at der ikke er tale om en begrænsning for, hvor længe forsøgs-

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/18

ordningen kan eksistere. Hvis konklusionen af en evaluering efter tre år viser

sig at være, at der på dette tidspunkt ikke er tilstrækkeligt data til at foretage

en fornuftig evaluering, er der intet til hinder for, at der foretages en ny eva-

luering efter f.eks. fem år.

Forbrugerrådet Tænk finder det fornuftigt, at forsøgsordningen i første omgang

alene vil angå områder med begrænset omfang, og at ordningen ikke udvides

før en evaluering har fundet sted. I den forbindelse finder Forbrugerrådet

Tænk det vigtigt, at det allerede nu overvejes, hvilke punkter der skal evalueres

på og dermed systematisere dataindsamling, herunder indsamling af ulykkes-

data. Det bør endvidere sikres, at interessenter og eksperter involveres i evalue-

ringen.

Forbrugerrådet Tænk er enig i tilgangen med udstedelse af tilladelser, men

man finder det vigtigt, at den fysiske person, som skal overtage kontrollen med

enheden, skal være i besiddelse af en form for dokumenteret kompetence, her-

under kendskab til færdselsreglerne. Der henvises i den forbindelse til, at ha-

stigheden i nogle tilfælde kan være op til 15 km i timen, hvilket formodentlig vil

kunne forårsage skade på fodgængere ved kollision. Forbrugerrådet Tænk be-

mærker, at der skal være mulighed for at fratage den fysiske person såvel som

tilladelsesindehaveren retten til at føre enheden og til at have en tilladelse.

Derudover efterspørger Forbrugerrådet Tænk flere krav til selvkørende enhe-

der, herunder krav om ingen skarpe hjørner og ydre materialer bestående af

stødabsorberende effekt. Samtidig bemærkes det, at selvkørende enheder vil

være tiltrækkende for børn, hvorfor enheden f.eks. ikke bør være berøringsfar-

lig. Forbruger Tænk bemærker, at man har forstået, at enhederne vil være om-

fattet af maskindirektivet, men at man ikke er bekendt med, at der findes en

europæisk sikkerhedsstandard for den type produkter, hvilket ville være ønske-

ligt.

Det er i punkt 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om evaluering af

forsøgsordningen beskrevet, at evalueringen blandt andet skal fokusere på

indvirkningen af kørsel med selvkørende enheder på trafikbilledet, samspillet

med andre trafikanter og eventuelle uheld og hændelser. Derudover vil det

også være relevant at se på omfanget og udbredelsen af kørsel med selvkø-

rende enheder på de afgrænsede områder. Det fremgår endvidere af lov-

forslagets specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 n, stk.

2, at dokumentation og oplysninger indhentet til brug for tilsyn med et forsøg

ligeledes kan danne et godt grundlag for evaluering af forsøgsordningen.

Transport- og Boligministeriet bemærker i øvrigt, at Færdselsstyrelsen ved

det forberedende arbejde med evalueringen af forsøgsordningen naturligvis

vil sikre sig, at det nødvendige datagrundlag er til stede.

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/18

For så vidt angår bemærkninger vedrørende kompetencer hos den fysiske

person henvises til Transport- og Boligministeriets svar til Rigspolitiet oven-

for.

Transport- og Boligministeriet skal bemærke, at det ikke vil være muligt at

fratage en fysisk person førerret til selvkørende enheder, da der ikke udstedes

førerret til enhederne. Dog vil en tilladelse som følge af almindelige forvalt-

ningsretlige principper kunne tilbagekaldes, hvis eksempelvis vilkårene i en

tilladelse ikke overholdes, eller hvis den selvkørende enhed anvendes til ulov-

lige formål, eller hvis forudsætningerne for forsøget ændrer sig. Dette er også

nærmere beskrevet i punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 2.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at selvkørende enheder er omfattet

af maskindirektivet, som blandt andet stiller krav til maskiners ydre udform-

ning og sikkerhed. Derudover vil der i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 92 m, stk. 4, i lovforslaget kunne fastsættes yderligere bestemmelser om

udformning, ligesom der vil kunne fastsættes vilkår herom i de enkelte tilla-

delser til forsøg, såfremt det konkret skønnes nødvendigt.

Conpleks Innovation ApS/Conpleks Robotech ApS og Agro Intelligence ApS

bemærker i et samlet høringssvar, at lovforslaget i væsentligt omfang imøde-

kommer virksomhedernes behov. Virksomhederne noterer sig dog, at der i lov-

forslaget er lagt vægt på, at selvkørende enheder er emissionsfrie og med elek-

trisk fremdrift. Det er virksomhedernes opfattelse, at anvendelse af selvkøren-

de enheder inden for præcisionslandbrug og naturpleje fremadrettet vil invol-

vere relativt energitunge opgaver, der kræver brug af traditionelt og hybridt

drivmiddel. Det bemærkes, at scenarier i landbruget, park og vej-segmentet

ikke tilgodeses, da man mener, at fokus mere er på logistik. Virksomhederne

foreslår, at landbrug og naturpleje indarbejdes i lovforslaget.

Indledningsvist skal Transport- og Boligministeriet bemærke, at det i dag er

muligt at teste og køre med selvkørende enheder på områder, hvor færdsels-

loven ikke finder anvendelse, som for eksempel på marker og lignende, hvor

der ikke er adgang til almindelig færdsel. Færdselsloven vil således ikke gælde

for en overvejende del af de marker, hvor test og kørsel med selvkørende

landbrugsmaskiner formodningsvist vil være aktuelt. Det betyder, at der alle-

rede i dag på sådanne områder vil kunne køres med og testes selvkørende

landbrugsmaskiner, uanset størrelse og valg af drivmiddel. Dette ændrer den

foreslåede forsøgsordning, der alene regulerer brugen af selvkørende enheder

på færdselslovens område, ikke på.

De Danske Bilimportører indleder med, at den nye forsøgsordning opfattes

som rettet mod etablering af forsøg med små selvkørende enheder, der eksem-

pelvis kan transportere varer og som fortrinsvist vil køre på fortove m.v. og

områder med begrænset færdsel. De Danske Bilimportører oplyser, at man ikke

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/18

som sådan har bemærkninger til den foreslåede ordning, men det bemærkes, at

man bakker op om, at der etableres en særskilt ordning for små selvkørende

enheder, som kører med lav hastighed (under 6 km/t), såfremt dette anses for

nødvendigt i henhold til færdselsloven. De Danske Bilimportører finder det

fornuftigt, at de nærmere tekniske betingelser og krav til enhederne fastsættes

på bekendtgørelsesniveau.

Transport- og Boligministeriet skal gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke

medfører, at små selvkørende enheder kan køre på fortove på veje med al-

mindelig færdsel. Med lovforslaget åbnes der derimod op for, at selvkørende

enheder kan køre på områder med begrænset færdsel, og det vil derfor alene

være undtagelsesvist, at selvkørende enheder vil køre på almindelige fortov.

FDM bemærker, at man principielt støtter, at man fra lovgivers side vil under-

støtte udviklingen, men at det samtidigt også er vigtigt, at fascinationen over

nye teknologiske muligheder ikke tilsidesætter vigtige begreber som færdsels-

sikkerhed og trafikafvikling. FDM har derfor med tilfredshed noteret sig, at

tilladelse til kørsel med selvkørende enheder i første omgang alene gives til

områder med begrænset færdsel. Det påpeges blandt andet, at det er afgørende,

at enhederne ikke skaber forringelse af trafikudviklingen.

Transport- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne.

ITD oplyser, at ITD kan tilslutte sig lovforslagets formål og baggrund. ITD fin-

der det positivt, at lovforslaget skaber rammerne for forsøg til forskellige for-

mål, herunder ikke mindst levering af gods. Det bemærkes, at muligheden for

at teste selvkørende enheder på offentlig vej er en nødvendig forudsætning for

udvikling og introduktion af nye forretningsmodeller. ITD er enig i, at det er en

forudsætning, at forsøgene kan gennemføres trafiksikkerhedsmæssigt forsvar-

ligt, men at det også er afgørende, at de tekniske og økonomiske krav til ansøg-

ningen ikke går videre, end hvad formålet tilsiger. ITD opfordrer derfor til, at

transportministeren ved fastsættelse af de nærmere betingelser tilstræber at

lave en så fleksibel model som muligt. ITD henviser også til, at der ved fastsæt-

telsen ses på erfaringer fra udlandet, og at der en indledes en tæt dialog med

aktørerne på området. Konkret foreslås det, at der nedsættes en permanent

arbejdsgruppe.

Transport- og

Boligministeriet har noteret sig ITD’s bemærkninger.

Dansk Erhverv bemærker med hensyn til det aktuelle lovforslag, at de er meget

positive overfor arbejdet for at fremme den danske udvikling af selvkørende

teknologi og enheder. Dansk Erhverv bemærker, at man har fokus på grøn last

mile levering i byer, og at de mindre selvkørende enheder spiller en vigtig rolle.

Dansk Erhverv bemærker, at forsøg bør støttes og gøres opnåelige, og at de

kommende regler ikke bør være for restriktive.

L 37 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 18/18

Transport- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget vil understøtte, at

der kan køres med selvkørende enheder på områder og strækninger med be-

grænset færdsel på færdselslovens område. Transport- og Boligministeriet er

af den opfattelse, at lovforslaget repræsenterer en samlet afvejning mellem

krav og gennemførlighed og derfor ikke er for restriktivt.

Cyklistforbundet bemærker, at det er vigtigt, at sikkerheden og fremkommelig-

heden for cyklister ikke forringes i forbindelse med forsøg med selvkørende

enheder. Det bemærkes, at det bør tilstræbes, at samspillet mellem de selvkø-

rende enheder og fodgængere, cyklister og øvrige brugere af vejtraceet til en-

hver tid afbalanceres således, at alle parter har rimelig plads og færdselsfor-

hold.

Transport- og Boligministeriet er enig i, at færdselssikkerhed og fremkomme-

lighed er vigtigt. Transport- og Boligministeriet finder, at der med det fore-

slåede lovforslag er taget hensyn til færdselssikkerhed, fremkommelighed og

færdselsforhold, idet selvkørende enheder alene vil få lov til at køre på områ-

der og strækninger på færdselslovens område med begrænset færdsel. Der-

udover vil der alene blive meddelt tilladelse til forsøg med selvkørende enhe-

der efter en konkret vurdering af et ansøgt forsøg, herunder vurdering af det

ansøgte forsøgsområdes trafikmængde og sammensætning.