Transportudvalget 2020-21
L 36 Bilag 3
Offentligt
2280406_0001.png
Transportudvalget
Att.: Medlemmerne af Transportudvalget
Folketinget, Christiansborg
DK-1240 København K
Dato:
13.11.2020
Henvendelse vedrørende L 36 Forslag til lov om ændring af færdselsloven
(tilbageholdelse og henstilling af køretøjer og adgang til kontrolbesøg i
virksomheder, der udfører vejtransport af farligt gods)
ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport er positivt indstillet over for
øget kontrol om efterlevelse af farligt gods-regler, hvilket vil være med til at højne
sikkerheden på landevejene og generelt i omgangen med farligt gods samt være med
til at udligne konkurrencesituationen. Dette fremgår naturligvis af vores høringssvar.
ITD henvender sig dog til udvalget, da vi forsat er bekymrede for formuleringen i det
fremsatte lovforslag til §120 omkring hvilke steder, herunder typer og lokationer,
kontrolmyndigheden kan henvise køretøjer til. Transport- og Boligministeriets tidligere
besvarelse, hvor der he vises til, at ”det beror på e ko kret vurdering
og forholdene i
øvrigt” fjer er ikke de e beky ri g, hvilket vi ger e vil uddybe.
I forhold til at henstille køretøjer bør der fastlægges nogle mere præcise rammer for,
hvor myndighederne kan henstille køretøjer. Dels for at de pågældende
kontrolmyndigheder kender deres beføjelser og dels således, at man som vognmand
og chauffør kender betingelserne og derved i et vist omfang kan forberede sig herpå i
relation til utilsigtede hændelser. Det kunne fx være, at der som udgangspunkt kun
kan ske henstilling til en lokation, der ligger i en begrænset afstand fra det primære
kontrolsted/vejsidekontrol, og hvor det er nemt at komme til og fra for lastbilerne.
Derudover er det væsentligt, at lokationer til henstilling har fast underlag grundet
lastbilernes høje totalvægt og er kategoriseret som sikre parkeringspladser. Endeligt
må det forventes, at der vil være egnede og kønsvenlige sanitære forhold.
Baggrunden for ønsket om denne præcisering skyldes vognmændenes og
chaufførernes forpligtelse til at overholde ADR-regler om opsyn og sikre
parkeringspladser ved visse typer gods samt køre- og hviletidsreglerne, dertil kommer
planlægning af blandt andet termins-gods. Alene overtrædelse af køre- og
hviletidsreglerne kan udløse betydelige sanktioner, der er forholdsvis store for både
vognmand og chauffør, og det samme for sen levering af gods, som i udgangspunktet
også er behæftet med betragtelige omkostninger.
Vi opfordrer derfor til, at myndighederne redegør nærmere for deres beføjelser til at
henstille køretøjer, så chauffører og vognmænd kan føle sig trygge i forhold til at
Side 1 af 2
L 36 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 13/11-20 om henstilling af køretøjer, fra ITD
2280406_0002.png
efterleve anden lovgivning, og at lokationerne er inkluderende for begge køn af
chauffører i branchen.
***
ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til vores
henvendelse.
Med venlig hilsen
ITD
ITD
Lasse Raunholt Kristoffersen
Chefkonsulent, politisk afdeling
Daniel Boss Nielsen
Medlemskonsulent
Side 2 af 2