L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2020-21
L 34 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester

(Etablering af mobilbaseret varslingssystem)

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester har i perioden fra den 3. august 2020 til den

31. august 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Akutberedskabet i Region Hoved-

staden, Akutberedskabet i Region Midtjylland, Akutberedskabet i Regi-

on Nordjylland, Akutberedskabet i Region Sjælland, Akutberedskabet i

Region Syddanmark, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Banedanmark, Beredskab Fyn, Beredskab Øst, Beredskab

4K, Beredskab & Sikkerhed, Bornholms Brandvæsen, Brand & Redning

Midtvest, Brand & Redning Solrød/Køge/Stevns, Brand & Redning Søn-

derjylland, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Radio, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Be-

redskaber, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatil-

synet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI

Digital, Domstolsstyrelsen, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi Nord,

Energi Viborg, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Forbrugerom-

budsmanden, Frederiksborg Brand & Redning, Helsingør Kommunes

Beredskab, Hi3G Denmark, HOFOR, Hovedstadens Beredskab, Hurup

Elværk Net, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk

Forening, Justitia, KL (Kommunernes Landsforening), Landsdistrikter-

nes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lolland-

Falster Brandvæsen, Midtfyns Elforsyning, Midtjysk Brand & Redning,

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, NKE Elnet, NM Net, NOE Net,

Nord Energi Net, Nordjyllands Beredskab, Nordsjællands Brandvæsen,

Nordvestjyllands Brandvæsen, Norlys, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, RAH, Retspolitisk Forening, Rigsrevisi-

onen, Roskilde Brandvæsen, Rådet for Digital Sikkerhed, Sammenslut-

ningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-

stationer, samtlige byretspræsidenter, Slagelse Brand og Redning,

Sydvestjysk Brandvæsen, Sydøstjyllands Brandvæsen, Sønderjylland

Brand & Redning, TDC, Teleankenævnet, TeleDCIS, Teleklagenævnet,

Teleindustrien, Telenor, Telia Danmark, Trekantsområdets Brandvæ-

sen, TV 2 Danmark, TV 2 Regionerne, TV GLAD, Tårnby Brandvæsen,

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

29. september 2020

JSN

2020/005122

131393

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Side 1 af 8

L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Vestforsyning Net, Vestsjællands Brandvæsen og Østjyllands Brandvæ-

sen.

Forsvarsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Akutberedska-

bet i Region Syddanmark, Danmarks Meteorologiske Institut, Danske

Beredskaber, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, DI, Forbru-

gerombudsmanden, Institut for Menneskerettigheder, Præsidenten for

Københavns Byret på vegne af samtlige byretspræsidenter, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsrevisionen

samt Teleindustrien og IT-branchen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hørings-

svar. Forsvarsministeriets kommentarer til høringssvarene er angivet i

kursiv.

Forsvarsministeriet har desuden modtaget et samlet høringssvar fra

Region Midtjylland på vegne af Region Sjælland, Region Syddanmark

og Region Nordjylland i forbindelse med høringen over udkast til forslag

til lov om ændring af lov om net- og informationssikkerhed. Dele af

høringssvaret relaterer sig imidlertid til udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og disse

dele vil derfor blive gengivet og kommenteret nedenfor.

1. Generelle bemærkninger

Akutberedskabet i Region Syddanmark, Forbrugerombudsmanden og

Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til lovforsla-

get. Præsidenten for Københavns Byret på vegne af byretspræsiden-

terne, præsidenterne for henholdsvis Vestre og Østre Landsret samt

Rigsrevisionen har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget. Advokat-

rådet har oplyst, at rådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Danmarks Meteorologiske Institut ser frem til etableringen af et mobil-

baseret varslingssystem i Danmark. Danske Beredskaber finder, at lov-

forslaget er et skridt i den rigtige retning i forhold til anvendelse af mo-

bilbaserede varslingssystemer i forbindelse med alvorlige nødsituatio-

ner og katastrofer, og de er samlet set positive overfor lovforslaget.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden og DI finder, at et nyt mobilba-

seret varslingssystem er et fornuftigt og relevant initiativ. DI bemærker

desuden, at initiativet kan bidrage med yderligere sikkerhed og bedre

håndtering af kriser og ulykker.

Teleindustrien og IT-branchen sætter pris på, at der med lovforslaget

er lagt op til et tæt samarbejde mellem mobilselskaberne og Forsvars-

Sagsnr.: 2020/005122

Dok.nr.: 131393

Side 2 af 8

L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

ministeriet, henset til at det mobilbaserede varslingssystem er teknisk

kompliceret, og at systemet senest skal kunne tages i brug i sommeren

2022.

2. Beredskabsaktørernes udsendelse af offentlige advarsler

Danske Beredskaber lægger til grund, at de kommunale beredskaber er

omfattet af lovforslagets definition af beredskabsaktører, og at de

kommunale beredskaber derved kan benytte adgangen i lovforslaget til

at få udsendt offentlige advarsler om overhængende eller truende al-

vorlige nødsituationer og katastrofer. Danske Beredskaber anfører des-

uden, at adgangen til at anvende det mobilbaserede varslingssystem

bør være bred. Akutberedskabet i Region Hovedstaden bemærker, at

det kunne være nyttigt, hvis det præciseres, at sundhedsmyndigheder-

ne, herunder regionerne, betragtes som beredskabsmyndigheder.

Danmarks Meteorologiske Institut bemærker, at det er uklart, hvilke

beredskabsaktører, der får mulighed for at udsende offentlige advars-

ler. De ser behov for, at termen beredskabsaktører præciseres, således

at det klart fremgår, hvem der er beredskabsaktører.

Med lovforslaget indføres en forpligtelse for udbydere af elektroniske

kommunikationstjenester i mobilnet og udbydere af mobilnet til på

vegne af beredskabsaktører at udsende offentlige advarsler om over-

hængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer til be-

rørte slutbrugere.

Det bemærkes, at beredskabsaktører, på vegne af hvilke der skal kun-

ne udsendes advarsler, vil omfatte beredskabsmyndigheder og institu-

tioner og virksomheder, som skal bidrage til opretholdelse af samfun-

dets funktioner i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situ-

ationer.

Offentlige advarsler forudsættes primært udsendt i de situationer, hvor

der i dag udsendes beredskabsmeddelelser, d.v.s. ved hændelser, der

medfører eller kan medføre akut fare for et større antal mennesker.

Det vil eksempelvis kunne være ved giftig røg fra brande, i forbindelse

med epidemier, kemikalieudslip, naturkatastrofer eller farligt vejr. Of-

fentlige advarsler vil f.eks. også kunne anvendes i forbindelse med an-

greb eller trusler herom, såsom bombetrusler og skyderier, hvis angre-

bet medfører eller potentielt kan medføre akut fare for et større antal

mennesker.

Lovforslaget vil desuden indebære, at der ved en bekendtgørelse bliver

fastsat regler om, hvilke beredskabsaktører der kan udsende advarsler,

og hvilke beredskabsmyndigheder, der skal inddrages i forbindelse med

udsendelse af advarsler. Forsvarsministeriet finder en sådan ordning,

Sagsnr.: 2020/005122

Dok.nr.: 131393

Side 3 af 8

L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

hvor reglerne fastsættes i bekendtgørelsesform, mest hensigtsmæssig,

idet der dermed kan tages højde eventuelle fremtidige ændringer i be-

redskabsaktørers organisation og funktion.

Danske Beredskaber finder, at det er en udfordring, at forsvarsministe-

ren endnu ikke har fastlagt nærmere bestemmelser om proceduren for

udsendelse af offentlige advarsler samt varslingsperiodens længde.

Lovforslaget indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til ved be-

kendtgørelse at fastsætte nærmere regler om bl.a. udsendelsen af de

offentlige advarsler, herunder om fastsættelse af krav til den tekniske

løsning, der anvendes til udsendelse af offentlige advarsler, og regler

om proceduren for udsendelsen af offentlige advarsler samt varslings-

periodens længde.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af Europa-Parlamentet

og Rådets direktiv om oprettelse af en fælleseuropæisk kodeks for

elektronisk kommunikation, at det mobilbaserede varslingssystem se-

nest skal være sat i drift den 21. juni 2022.

Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle en teknisk løsning til mobilbase-

ret varsling. Udstedelsen af de nærmere regler, der bl.a. skal indeholde

procedurer for udsendelse af varslinger, forudsætter, at den konkrete

tekniske løsning er kendt, hvilket endnu ikke er tilfældet.

Såfremt lovforslaget vedtages, forventer Forsvarsministeriet at udstede

bekendtgørelsen, når den konkrete tekniske løsning er kendt. Det be-

mærkes i den forbindelse, at bekendtgørelsen på sædvanlig vis vil blive

sendt i offentlig høring inden udstedelsen.

Danske Beredskaber anbefaler, at akutte varsler koordineres med poli-

tiet for at sikre koordineret kommunikation til berørte borgere.

Den sirenevarsling, der anvendes i dag, er reguleret i § 17, stk. 2, i

beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, hvoref-

ter politidirektøren i forbindelse med indsættelse af redningsberedska-

bet bl.a. i fornødent omfang skal sørge for varsling af befolkningen.

Sirenevarslingssystemet drives og udvikles af Forsvarsministeriets un-

derliggende myndigheder, mens det betjenes af Rigspolitiet.

Lovforslaget indebærer ikke en ændring af reglerne i beredskabsloven,

og det vil således fortsat være politiet, som har ansvaret for varsling af

befolkningen.

Sagsnr.: 2020/005122

Dok.nr.: 131393

Side 4 af 8

L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Derimod indebærer lovforslaget, at forsvarsministeren bemyndiges til

at fastsætte regler om den nærmere procedure, der vil gælde, når be-

redskabsaktørerne udsender offentlige mobilbaserede advarsler. Der vil

eksempelvis kunne fastsættes regler om, hvor længe advarslen skal

udsendes, hvilke beredskabsaktører, der kan få udsendt advarsler, og

hvilke beredskabsmyndigheder, der skal inddrages i forbindelse med

udsendelse af advarsler mv.

3. Anvendelsesmuligheder for varsling med cell broadcast

Teleindustrien og IT-branchen sætter pris på beslutningen om at base-

re et mobilvarslingssystem på cell broadcast-teknologien. Danske Be-

redskaber bemærker, andre løsninger, som indebærer registrering,

direkte kommunikation og analyse, kan være bedre og mere effektiv til

at sikre borgerne i tilfælde af overhængende eller truende alvorlige

nødsituationer og katastrofer, selvom de har forståelse for modstående

persondatahensyn. Akutberedskabet i Region Hovedstaden anfører, at

det bør overvejes, om begrænsningen til nærmere angivne geografiske

områder altid er nødvendig. Efter akutberedskabets opfattelse bør et

moderne varslingssystem kunne anvende afgrænsningskriterier såsom

alder, kontaktopsporingsinformation eller andre oplysninger, der er

egnet til at identificere en risikogruppe.

Det er Forsvarsministeriets vurdering, at et mobilbaseret varslingssy-

stem bør baseres på cell broadcast-teknologien, da den forventede

teknologiske udvikling inden for cell broadcast vurderes at understøtte

formålet med et landsdækkende varslingssystem mest hensigtsmæs-

sigt. Med et cell broadcast-system udsendes beskeder til alle mobiltele-

foner indenfor en given celles (telemasts) dækningsområde. Også mo-

biltelefoner, der senere kommer indenfor telemastens dækningsområ-

de, vil modtage beskeden i den periode, hvor beskeden fortsat udsen-

des via telemasten.

Der afsendes ingen kvittering fra mobiltelefonerne tilbage til telema-

sten, og derfor sker der ikke dataindsamling ved udsendelse eller mod-

tagelse af beskederne. Dermed vil hverken beredskabsmyndighederne

eller mobiloperatørerne blive bekendt med, hvem eller hvor mange, der

befinder sig i det pågældende område og modtager beskeden. Bered-

skabsmyndighederne og mobiloperatørerne vil alene kunne konstatere,

at beskeden er udsendt i et nærmere afgrænset geografisk område.

Anvendelse af cell broadcasting vil således ikke indebære øget logning

eller behandling af personoplysninger, f.eks. vil anvendelsen af cell

broadcasting ikke indebære registrering af telefonnumre.

En løsning, hvorefter der udsendes varsler ud fra afgrænsningskriterier

såsom alder, kontaktopsporingsinformation eller andre oplysninger, der

Sagsnr.: 2020/005122

Dok.nr.: 131393

Side 5 af 8

L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

er egnet til at identificere en risikogruppe, vil derimod forudsætte, at

mobiloperatørerne logger og behandler en række personoplysninger

om de enkelte brugere, herunder at der sker en samkøring med offent-

lige registre, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt ud fra et

databeskyttelsesretligt synspunkt.

Med lovforslaget vurderer Forsvarsministeriet, at der er fundet en pas-

sende balance mellem databeskyttelseshensyn og hensynet til effektiv

varsling i tilfælde af overhængende eller truende alvorlige nødsituatio-

ner og katastrofer.

Danske Handicaporganisationer anfører, at både nyere og ældre mobil-

telefoner skal kunne modtage de mobilbaserede advarsler, og at vars-

lingssystemet skal tage højde for, at varslerne er tilgængelige for men-

nesker med handicap.

Forsvarsministeriet vurderer samlet set, at det er mest hensigtsmæs-

sigt at basere det mobilbaserede varslingssystem på cell broadcast-

teknologien. Modtagelse af en cell broadcast-besked kræver blot, at

den modtagende mobiltelefon er tændt. Det er således ikke en forud-

sætning for at modtage en cell broadcast-besked, at der er indsat et

SIM-kort i telefonen, eller at telefonen har adgang til internettet. Desu-

den vil alle nyere mobiltelefoner have en modtager, der kan opfange

det udsendte cell broadcast-radiosignal. For at kunne modtage cell bro-

adcast-beskeder kan det dog være nødvendigt, at slå funktionen til.

Lovforslaget indebærer ikke, at sirenevarslingssystemet og udsendel-

sen af beredskabsmeddelelser via public service-kanalerne afskaffes.

Varsling af befolkningen ved ulykker og katastrofer vil derfor også ske

via sirenevarslingssytemet og ved anvendelse af beredskabsmed-

delelser, som udsendes via DR og TV 2.

4. Begrebet

”udbydere

af elektroniske kommunikationstjene-

ster i mobilnet” og

”udbydere

af mobilnet”

Teleindustrien og IT-branchen anfører, at det anvendte pligtsubjekt

ikke er defineret i teleloven. Organisationerne foreslår, at pligtsubjektet

i stedet udvides til at omfatte alle udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester.

Det følger af artikel 110, stk. 1, i direktivet om oprettelse af en fælles-

europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, at medlemsstaterne

skal sikre at udbydere af mobile nummerbaserede interpersonelle

kommunikationstjenester skal udsende offentlige advarsler til berørte

slutbrugere i tilfælde af overhængende eller truende alvorlige nødsitua-

tioner og katastrofer.

Sagsnr.: 2020/005122

Dok.nr.: 131393

Side 6 af 8

L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at pligten til at udsende

offentlige advarsler på vegne af beredskabsaktørerne alene pålægges

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i mobilnet og udby-

dere af mobilnet.

Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i mobilnet og udby-

dere af mobilnet skal således forstås i overensstemmelse med begrebet

udbydere af mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikations-

tjenester, som anvendes i artikel 110 i direktivet om oprettelse af en

fælleseuropæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Herved sikres

det, at der ikke er flere udbydere der forpligtes, end hvad der kræves

efter direktivets artikel 110.

5. Andre typer af varslingssystemer

Danske Handicaporganisationer anfører, at det er vigtigt at bevare si-

renevarslingssystemet af hensyn til mennesker med handicap, der ikke

modtager de mobilbaserede varsler. Akutberedskabet i Region Hoved-

staden finder det yderst betænkeligt, at overveje udfasning af sirene-

varslingssystemet til fordel for et rent mobilbaseret varslingssystem.

Region Syddanmark anfører, at varslingssystemer baseret på højtekno-

logiske løsninger gør samfundet sårbart, idet der ved sammenfald af

sikkerhedshændelser kan være risiko for, at teknikken går ned.

Varsling af befolkningen ved ulykker og katastrofer foregår i dag ved

hjælp af beredskabsmeddelelser fra myndighederne, som udsendes via

DR og TV 2, samt sirenevarsling. Denne varsling suppleres med

information via beredskabsmyndighedernes egne kommunikations-

kanaler.

Lovforslaget indebærer ikke, at sirenevarslingssystemet og udsendel-

sen af beredskabsmeddelelser via public service-kanalerne afskaffes.

Varsling af befolkningen ved ulykker og katastrofer vil derfor fortsat

også ske via sirenevarslingssystemet og ved anvendelse af

beredskabsmeddelelser fra myndighederne, som udsendes via DR og

TV 2.

6. Udgifter til etablering og drift af det mobilbaserede vars-

lingssystem

Region Hovedstaden anfører, at lovforslaget kunne suppleres med en

mulighed for, at Forsvarsministeriet kunne søge afholdte udgifter re-

funderet hos den beredskabsmyndighed, der har rekvireret en bered-

skabsmeddelelse.

Teleindustrien

IT-branchen

anfører,

Sagsnr.: 2020/005122

Dok.nr.: 131393

Side 7 af 8

L 34 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

organisationerne sætter særligt pris på at staten dækker udgiften til

etableringen og driften af systemet.

Lovforslaget

vil

indebære,

Forsvarsministeriet

refunderer

mobiloperatørernes udgifter til udvikling, etablering og drift af det

mobilbaserede varslingssystem. Det forventes på den baggrund ikke,

at lovforslaget vil have væsentlige økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

Udgifterne forbundet med varsling for beredskabsaktørerne selv,

herunder for beredskabsmyndighederne, afholdes af aktørerne selv.

7. Øvrige bemærkninger

DI mener ikke, at netværksoperatørerne bør kunne gøres ansvarlige for

følgerne af en eventuel svigtende kritisk kommunikation ved anvendel-

se af det kommercielt licenserede mobilnet i katastrofetilfælde og til

beredskabskommunikation, idet tabene i en krisesituation kan være

uforholdsmæssigt store.

Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om eventuelle civile erstat-

ningssager som følge af svigtende kritisk kommunikation i en nødsitua-

tion eller katastrofe.

Spørgsmålet om en eventuel erstatningspligt vil således skulle afgøres

efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.

Datatilsynet gør opmærksom på, det følger af databeskyttelsesloven,

at Datatilsynet skal inddrages i forbindelse med lovforslag, bekendtgø-

relser m.v., som har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbin-

delse med behandlingen af personoplysninger. Tilsynet forventer på en

baggrund at blive hørt forud for udstedelsen af en eventuel bekendtgø-

relse om nærmere krav til den tekniske løsning m.v.

Forsvarsministeriet forventer at udstede en bekendtgørelse om de

nærmere krav til den tekniske løsning m.v., såfremt lovforslaget ved-

tages. Det bemærkes i den forbindelse, at bekendtgørelsen på sædvan-

lig vis vil blive sendt i høring inden udstedelsen. I den forbindelse vil

Datatilsynet blive inddraget.

Sagsnr.: 2020/005122

Dok.nr.: 131393

Side 8 af 8