Forsvarsudvalget 2020-21
L 33
Offentligt
2279466_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 22. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 33, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren uddybe, hvordan hjemlerne i lovforslaget til at fastlæg-
ge krav i bekendtgørelser påtænkes udmøntet, jf. de bekymringer der
rejses i nogle af høringssvarene fra bl.a. DI Digital om, at lovforslagets
bemyndigelser er brede?”
Svar:
Lov om net- og informationssikkerhed stiller i dag en række sikker-
hedskrav til de traditionelle teleudbydere med henblik på at sikre en
robust teleinfrastruktur. Lovforslaget implementerer ny EU-regulering
og indebærer som noget nyt også, at en ny type af internetbaserede
teleudbydere vil blive omfattet af lovens krav.
I forhold til de traditionelle teleudbydere vil lovforslaget som udgangs-
punkt kun indebære, at der foretages mindre justeringer af de eksiste-
rende rammer i lov om net- og informationssikkerhed.
Lov om net- og informationssikkerhed er en rammelov, som i dag er
udmøntet i fire bekendtgørelser. Lovforslaget ændrer ikke ved lovens
grundlæggende struktur. Strukturen, hvor den detaljerede regulering
sker i bekendtgørelser, er valgt for at give mulighed for, at reglerne
løbende kan tilpasses den hastige udvikling i teknologi, best practices
og trusselsbilledet. Samtidig giver strukturen den bedste mulighed for
at tage højde for anbefalinger fra EU’s Agentur for Cybersikkerhed
(ENISA), der bl.a. har til opgave at fremme medlemsstaternes samord-
ning på området.
Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget vil tage
udgangspunkt i de detaljerede bekendtgørelser, der i dag er udstedt i
medfør af lov om net- og informationssikkerhed. Derudover vil ud-
møntningen skulle ske i overensstemmelse med lovforslagets bemærk-
ninger, hvori rækkevidden af bemyndigelserne er beskrevet.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. november 2020
JSN
2020/007329
156983
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 33 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan hjemlerne i lovforslaget til at fastlægge krav i bekendtgørelser påtænkes udmøntet, til forsvarsministeren
Bekendtgørelserne forventes sendt i offentlig høring senere på året.
Dermed vil høringsparterne få mulighed for at kommentere den på-
tænkte udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2020/007329
Dok.nr.: 156983
Side 2 af 2