Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 32 , L 32 A , L 32 B
Offentligt
2281842_0001.png
16. november 2020
J.nr. 2020 - 9840
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 32
Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registre-
ringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styr-
kelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 11. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 32b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ,hvorvidt der i dag stilles krav til chauffører og personkøretøjer, der transporterer blod og organer inden for kroppen, til skatteministeren
2281842_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt der i dag stilles krav til chauffører og personkøre-
tøjer, der transporterer blod og organer inden for kroppen? I bekræftende fald bedes mi-
nisteren redegøre for, hvorvidt de samme eller lignende krav også vil gælde for transport
af blod og organer uden for kroppen.
Svar
Der stilles i dag ikke specifikke krav til chauffører eller personkøretøjer, der transporterer
blod og organer inden for kroppen.
Der stilles dog krav om, at chaufføren, der transporterer en blod- eller organdonor, skal
have tilladelse til erhvervsmæssig persontransport for at være fritaget for registreringsaf-
gift. Der stilles derudover krav om, at personbilen, hvori blod- eller organdonoren trans-
porteres, alene anvendes til persontransport.
Dette følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvorefter personbiler med tilla-
delse til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for registreringsafgift, såfremt de ude-
lukkende anvendes hertil. Bestemmelsen omfatter fx taxier, herunder kørestolstaxier, li-
mousiner, sygetransportbiler og OST-biler (biler til offentlig servicetrafik).
Formålet med lovforslaget er at ligestille transport af blod og organer i og uden for en
krop i en afgiftsmæssig sammenhæng.
Lovforslaget vil således medføre, at der i afgiftsmæssig sammenhæng fortsat stilles krav
om, at chaufføren, der transporterer blod eller organer i eller adskilt fra kroppen, har tilla-
delse til erhvervsmæssig persontransport. Derudover vil der stilles krav om, at personbi-
len, hvori der transporteres blod eller organer i eller adskilt fra kroppen, alene anvendes
til persontransport eller til transport at blod og organer fx i en boks. Er disse krav op-
fyldt, vil personbilen fortsat være fritaget for registreringsafgift.
Side 2 af 2