Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 32 , L 32 A , L 32 B
Offentligt
2297047_0001.png
4. december 2020
J.nr. 2020 - 3051
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, registre-
ringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styr-
kelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 1. december 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 32b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at oversende udkastet til bekendtgørelsen til Skatteudvalget inden den sendes i høring med henblik på politisk forhandling, til skatteministeren
2297047_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren tilkendegive, om ministeren, når bemyndigelsen om indberetningspligt
vedrørende udbuds- og salgspriser m.v., som foreslås med lovforslagets § 4, nr. 6, skal ud-
møntes, vil oversende udkastet til bekendtgørelsen til Skatteudvalget inden den sendes i
høring med henblik på politisk forhandling?
Svar
Det kan indledningsvist oplyses, at udviklingen af det semiautomatiske værdifastsættelses-
system er en del af
Aftale om omlægning af bilafgifterne
fra september 2017, hvor der blev af-
sat midler til forbedring af kontrollen med bilafgifterne, herunder udvikling og implemen-
tering af bedre it-understøttelse i form af en semiautomatisk værdifastsættelse i DMR.
Lovforslaget vedrører en bemyndigelse til, at skatteministeren senere kan udmønte indbe-
retningspligten m.v. i en bekendtgørelse, når det semiautomatiske værdifastsættelsessy-
stem er færdigudviklet.
Den nærmere rækkevidde af indberetningspligten, herunder hvordan begreberne skal tol-
kes, vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som vil blive sendt i offentlig høring.
I den forbindelse vil erhvervslivet få mulighed for at komme med bemærkninger, og Er-
hvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vil tage nærmere stilling til de administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet ved indberetningspligten.
Tiltaget skal ses i sammenhæng med, at der de senere år er indgået politiske aftaler om,
vedtaget og gennemført en række initiativer, der har til formål at styrke kontrollen og re-
gelefterlevelsen på motorområdet og dermed sætte ind over for de konstaterede proble-
mer.
Bekendtgørelsen vil derfor, inden den sendes i offentlig høring, blive drøftet med parti-
erne bag Aftale om styrkelse af motorområdet fra juni 2020, der blev indgået mellem Re-
geringen (Socialdemokratiet,), Venstre, Dansk Folke Parti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige og
Liberal Alliance.
Side 2 af 2