L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 31 Bilag 1
Offentligt

7. oktober 2020

J.nr. 2018 - 443

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri

kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaf-

trapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ankestyrelsen

henviser fsva. lov-

forslagets § 1, nr. 3 (børne- og un-

geydelseslovens § 4, stk. 8) punkt

2.3.1. om vandrende arbejdstagere

til sit tidligere høringssvar af 21.

marts 2019 til det lovforslag, der

blev fremsat som L 224 af 10. april

2019. I det høringssvar bemærkes,

at det af forslaget fremgår, at i til-

fælde omfattet af EF-forordning

nr. 883/2004, udbetales børne- og

ungeydelsen til den eller de perso-

ner, der efter forordningen er om-

fattet af social sikring. Ankestyrel-

sen gjorde i forlængelse heraf op-

mærksom på, at Ankestyrelsens

fortolkning af de omhandlede reg-

ler, som den fremgår af principaf-

gørelse offentliggjort som B-5-94,

adskiller sig fra den retstilstand,

der er beskrevet i lovforslagets

punkt 2.3.1.

Det var Ankestyrelsens opfattelse,

at der ikke i EF-forordning nr.

883/2004 artikel 67-69 fastlægges,

til hvem børne- og ungeydelsen

skal udbetales, bortset fra artikel

68 a, som er en undtagelsesbe-

stemmelse, som skal sikre, at ydel-

sen anvendes til barnets under-

hold. Det var således Ankestyrel-

sens opfattelse, at udbetaling af

ydelsen fastlægges af de nationale

regler i den enkelte medlemsstat.

Ankestyrelsen henviser endvidere

til det tidligere høringssvar fsva. de

økonomiske konsekvenser for An-

kestyrelsen, hvoraf fremgår, at An-

kestyrelsen vurderer, at det øgede

antal klagesager vil medføre mer-

udgifter for Ankestyrelsen på 0,9

Som det fremgår af de almindelige

bemærkninger til afsnit 2.3.1. ud-

betales børne- og ungeydelsen i til-

fælde omfattet af EF-forordning

nr. 883/2004 i dag som udgangs-

punkt til den person, der efter for-

ordningen har bopæl eller beskæf-

tigelse i Danmark og dermed er

omfattet af social sikring. Udbeta-

lingen skal dog i visse tilfælde efter

forordningen ske til den forælder,

der faktisk forsørger barnet. Efter

forslaget skal det også være tilfæl-

det fremover. I forhold til det tidli-

gere fremsatte lovforslag (L 224 af

10. april 2019) er nærværende lov-

forslag blevet justeret, så der ikke

kan opstå tvivl om, at artikel 67-69

ikke kan anses for at være udbeta-

lingsregler. På denne baggrund

vurderes det, at der er klarhed

over, hvem ydelsen skal udbetales

til.

Side 2 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mio. kr. årligt fra 2020 baseret på

en tilgang af 150 ekstra klagesager,

der senest i 2020 skal behandles

indenfor 10 uger.

ATP/Udbetaling Dan-

mark

Udbetaling Danmark (UDK)

bemær-

ker, at det fremgår af forslaget til

den nye § 8 b, at for børn og unge

født fra og med den 1. juli 2004,

lægges der udelukkende oplysnin-

ger om forældremyndighed i CPR

til grund for fastlæggelse af udbe-

talingen af børne- og ungeydelse.

Ved manglende registrering af for-

ældremyndighed i CPR for børn

født efter 1. juli 2004, vil UDK

ikke kunne vurdere, hvem der er

rette udbetalingsmodtager efter

forslaget til § 4. Der vil derfor

kunne forekomme sager,

hvor UDK ikke kan foretage en

udbetaling af børne- og ungeydel-

sen, før forældremyndighedsinde-

haveren har henvendt sig til den

relevante myndighed med henblik

på at få forældremyndighedsoplys-

ningerne registreret i CPR. Dette

vil også kunne forekomme ved

indrejse, indtil forældremyndighed

er blevet registreret i CPR. Når

forældremyndigheden bliver regi-

streret i CPR, vil Udbetaling Dan-

mark kunne foretage en udbetaling

med tilbagevirkende kraft.

Det fremgår af bemærkningerne,

at med forslaget til § 8 b, stk. 1 og

2, pålægges forældremyndighedsin-

dehaveren en pligt til selv at rette

henvendelse til den pågældende

myndighed vedrørende registrering

i CPR eller Udbetaling Danmark,

såfremt forældremyndighedsinde-

haveren vil have rettet oplysnin-

gerne om forældremyndighed over

barnet i CPR eller i Udbetaling

Danmarks systemer.

Den foreslåede bestemmelse inde-

bærer således en pligt for forældre-

myndighedsindehaverne til at gøre

opmærksom på forkerte oplysnin-

ger om forældremyndighed, hvis

de ønsker et andet grundlag for

udbetalingen af børne- og unge-

ydelsen.

UDK lægger til grund, at der i de

tilfælde, hvor der sker ændringer i

forældremyndighedsoplysningerne

i CPR med tilbagevirkende kraft,

Dette kan bekræftes.

Side 3 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil ske udbetaling af børne- og un-

geydelsen i henhold til ændrin-

gerne med virkning fra næstkom-

mende kvartal, efter UDK har

truffet afgørelse om udbetalingen,

jf. forslaget til § 4, stk. 9.

UDK opfordrer til, at det i be-

mærkningerne til lovforslaget

fremgår, hvilke konsekvenser en

manglende ændring af barnets bo-

pælsadresse vil have i de tilfælde,

hvor ligedelingen fraviges efter

forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2, fordi

en forældremyndighedsindehaver

indsender en samværsafgørelse el-

ler et forlig. Det bør desuden

fremgå, at forældremyndighedsin-

dehaverne bør sørge for at ændre

bopælsregisteringen i CPR.

Det fremgår af de almindelige be-

mærkninger i lovforslaget, at ydel-

sen skal kunne udbetales til den

forældremyndighedsindehaver, der

dokumenterer, at det ved en sam-

værsafgørelse eller et forlig er be-

stemt, at barnet skal være mindst 9

ud af 14 dage hos denne, hvis bar-

net ikke efterfølgende er bopælsre-

gistreret hos den anden forældre-

myndighedsindehaver, jf. forslaget

til § 4, stk. 2, nr. 2. Det fremgår

endvidere, at UDK automatisk på

baggrund af registrering i CPR vil

kunne fastslå, om der er sket en ef-

terfølgende bopælsregistrering hos

den anden forældremyndighedsin-

dehaver.

Det bemærkes, at ovenstående kun

gælder ved en

efterfølgende

bopælsre-

gistrering hos den forælder, der

ikke skal have barnet i mindst 9 ud

af 14 dage ifølge samværsafgørel-

sen eller forliget, dvs. når registre-

ringen af barnets bopæl bliver æn-

dret i CPR efter tidspunktet for

samværsafgørelsen eller forliget.

Der henvises i øvrigt til ovenstå-

ende kommentar til UDK om for-

ældremyndighedsindehavernes

pligt til at gøre opmærksom på for-

kerte oplysninger om forældre-

Side 4 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

myndighed, hvis de ønsker et an-

det grundlag for udbetalingen af

børne- og ungeydelsen.

UDK lægger til grund, at hvis ydel-

sen er delt mellem to forældre-

myndighedsindehavere, og den ene

udrejser, så vil hele ydelsen blive

udbetalt til den forældremyndig-

hedsindehaver, som fortsat ophol-

der sig i Danmark og fortsat opfyl-

der betingelserne for ydelsen. Hvis

den anden forældremyndighedsin-

dehaver indrejser igen, vil ydelsen

igen skulle deles med virkning fra

næstkommende kvartal efter UDK

træffer afgørelse, jf. den foreslåede

§ 4, stk. 9.

Det kan bekræftes, at i tilfælde af,

at en forældremyndighedsindeha-

ver, der har haft ret til delt ydelse,

ikke længere er berettiget til børne-

og ungeydelse, fordi vedkom-

mende udrejser, og den fulde skat-

tepligt efter kildeskattelovens § 1

ophører, vil den anden forældre-

myndighedsindehaver kunne få

fuld ydelse.

Det bemærkes, at betingelsen om

fuld skattepligt efter kildeskattelo-

vens § 1 for ret til børne- og unge-

ydelse ikke gælder for personer,

der er berettiget til børne- og un-

geydelse efter EF-forordning nr.

883/2004.

Hvis den første forældremyndig-

hedsindehaver på ny bliver fuldt

skattepligtig efter kildeskattelovens

§ 1, vil ydelsen skulle deles på ny

fra næstkommende måned/kvar-

tal, jf. den foreslåede § 4, stk.9.

UDK bemærker endvidere, at det

fremgår af forslaget til § 4, stk. 9,

at udbetaling af børne- og unge-

ydelsen efter stk. 1-7 skal ske

med virkning fra næstkommende

kvartal/måned, efter UDK har

truffet afgørelse om udbetaling.

UDK beder om at få uddybet i

lovforslagets bemærkninger, hvor-

ledes der skal ske udbetaling når

forældremyndighedsindehavere

Det fremgår af bemærkningerne til

den foreslåede § 4, stk. 9, at børne-

og ungeydelsen vil skulle udbetales

efter stk. 1-7 med virkning fra

næstkommende kvartal eller må-

ned, efter der er truffet afgørelse

om udbetaling af ydelsen, jf. for-

slaget til § 4, stk. 9. Det gælder så-

ledes også, hvis forældremyndig-

hedsindehavere, hvor den ene hid-

til har fået udbetalt hele ydelsen,

Side 5 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med fælles forældremyndighed ef-

terfølgende får samme bopæls-

adresse. Herunder om børne- og

ungeydelsen fremadrettet igen ud-

betales med halvdelen til hver for-

ældremyndighedsindehaver, jf. § 4,

stk. 1 og 9.

på ny skal have ligedelt ydelsen ef-

ter den foreslåede § 4, stk. 1. Ef-

tersom bestemmelsen rummer alle

de forskellige tilfælde, der er om-

fattet af stk. 1-7, findes det ikke

hensigtsmæssigt at nævne den af

UDK nævnte situation særskilt i

bemærkningerne.

Det fremgår af lovforslaget, at

udenlandske samværsafgørelser,

forlig eller domme vil kunne læg-

ges til grund for udbetaling af hele

ydelsen, hvis de anerkendes i Dan-

mark, jf. Haagerbørnebeskyttelses-

konventionen. UDK bemærker

hertil, at de lægger til grund, at alle

samværsafgørelser, forlig og

domme vedrørende samvær, der

stammer fra Statsforvaltningen,

Familieretshuset eller en

domstol, lever op til ovennævnte

krav.

UDK beder om at det tydeliggø-

res, hvorledes dokumentationen

for samvær skal håndteres af UDK

i tilfælde af udenlandske

samværsafgørelser, forlig eller

domme for at sikre, at der er over-

ensstemmelse med Haagerbørne-

beskyttelseskonventionen.

Børne- og Socialministeriet har

oplyst, at de vil udarbejde en vej-

ledning til UDK om håndteringen

af sådanne sager, således at UDK

på grundlag heraf kan vurdere, om

afgørelsen kan anerkendes i Dan-

mark.

UDK ønsker hjemmel til at mod-

tage informationer om den til en-

hver tid gældende samværsafgø-

relse direkte fra Familieretshuset

med henvisning til, at det fremgår

af lovforslagets bemærkninger, at

Skatteministeriet har forståelse for

ønsket om, at UDK kan indhente

den til enhver tid gældende sam-

værsafgørelse direkte fra Familie-

retshuset og oplysninger om ind-

sættelse fra Kriminalforsorgen. Så-

danne integrationer forudsætter

Side 6 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

borgeren skal indsende samværsaf-

gørelsen via en selvbetjeningsløs-

ning. UDK bemærker, at det vil

betyde, at UDK altid vil have den

gældende samværsafgørelse og øge

automatiseringen af administratio-

nen af ydelsen og betyde hurtigere

afgørelser til borgerne. UDK an-

moder om, at denne forudsætning

fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget.

UDK anmoder ligeledes om mu-

lighed for hjemmel til at modtage

oplysninger direkte fra Kriminal-

forsorgen i forbindelse med på sigt

at indhente oplysninger om en

borgers indsættelse mhp. øget au-

tomatisering.

dog, at der udvikles en it-løsning,

der kan understøtte sagsgangen.

Endvidere kan der være personda-

taretlige overvejelser forbundet

med automatisk videregivelse eller

indhentning af de nævnte oplys-

ninger

Fastsættelse af hjemmel til at ind-

hente de nævnte oplysninger vil

være afhængig af, at der foreligger

en nærmere beskrevet løsning,

hvilket ikke er tilfældet på nuvæ-

rende tidspunkt. Endvidere bør

der foreligge systemmæssig, tids-

mæssig og økonomisk afklaring af

løsningen, førend der lovgives

herom.

UDK bemærker, at det følger af

lov om børne- og ungeydelse § 2,

stk. 1, nr. 7, at mindst en af de per-

soner, der har forsørgelsespligt

over for barnet, har haft bopæl el-

ler beskæftigelse her i riget i

mindst 6 af de seneste 10 år forud

for den periode, udbetalingen ved-

rører.

UDK formoder, at det fortsat er

forældrenes mest favorable optje-

ningsprocent, der skal anvendes

uanset om forældremyndighedsin-

dehaverne skal have delt børne- og

ungeydelse eller ej.

UDK bemærker endvidere, at op-

tjeningsprincippet den 1. januar

2018 gik fra at være et 2-årigt til et

6-årigt optjeningsprincip. Det be-

virker, at alle de borgere, der opnår

ret til ydelser efter 1. januar 2018

Dette kan bekræftes.

Side 7 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil være omfattet af det 6-årige op-

tjeningsprincip, uagtet hvornår den

pågældendes barn er født.

UDK formoder derfor, at de bor-

gere, der som følge af ligedeling

fra den 1. januar 2022 vil få udbe-

talt halvdelen af børne- og unge-

ydelsen, vil være omfattet af det 6-

årige optjeningsprincip.

Dette kan bekræftes.

Da det fremgår, at der med forsla-

get foreslås en videreførelse af de

gældende modregningsregler i lov

om en børne- og ungeydelse, for-

står UDK den gældende formule-

ring i § 11, stk. 2, 3. pkt., der bliver

til § 11, stk. 2, 2. pkt., således, at

der i UDK’s modregning

i fremti-

dige udbetalinger kun kan foreta-

ges modregning i den del af ydel-

sen, som den enkelte ydelsesmod-

tager får udbetalt.

I forlængelse af ovenstående for-

står UDK også forslaget således, at

der for skyldig børne- og unge-

ydelse, der ikke er betalt tilbage

forud for ikrafttrædelsestidspunk-

tet, kun kan foretages modregning

i den del af udbetalingen, som den

pågældende får udbetalt efter

ikrafttrædelsestidspunktet.

Dette kan bekræftes.

UDK lægger til grund, at det i for-

bindelse med den overgangsord-

ning, der foreslås som § 4, stk. 10,

i de tilfælde, hvor der udbetales

børneydelse og efterfølgende over-

gås til ungeydelse for samme barn i

december 2021, er modtageren af

Dette kan bekræftes.

Side 8 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udbetalingen af ungeydelsen i de-

cember 2021, der er afgørende for,

hvem der efterfølgende skal have

udbetalt hele ydelsen efter over-

gangsordningen.

For så vidt angår registrering af,

hvem der inden påbegyndelse af 4.

kvartal 2021 er berettiget til at

modtage børneydelse, forudsætter

UDK, at en ændring af udbeta-

lingsmodtageren med tilbagevir-

kende kraft for oktober kvartal el-

ler december måned 2021 vil be-

tyde, at afgørelsen af hvem der kan

få udbetalt iht. overgangsordnin-

gen, skal tilrettes det korrekte

grundlag for udbetaling af ydelsen

iht. CPR.

Dette kan bekræftes.

Børnerådet

mener som udgangs-

punkt, at ligedeling af børne- og

ungeydelsen mellem fælles foræl-

dremyndighedsindehavere er posi-

tivt. Det gælder særligt ud fra et li-

gestillingsperspektiv, og forestillin-

gen om, at hvis ydelsen deles lige-

ligt, så har parterne ikke dette at

strides om.

Børnerådet udtrykker dog bekym-

ring for, at lovforslaget kan med-

føre mange konflikter til skade for

børnene, ligesom det var tilfældet

for den tvungne delte bopæl. Be-

kymringen omfatter særligt de sa-

ger, hvor forældrene i forvejen har

et højt konfliktniveau.

Børnerådet anbefaler, at Social- og

Indenrigsministeriet følger ændrin-

De foreslåede regler skal sikre lige-

stilling mellem de to forældremyn-

dighedsindehavere, og reglerne un-

derstøtter både de familier, der kan

løse uenigheder selv, og de til-

fælde, hvor forældremyndighedsin-

dehaverne ikke kan nå til enighed.

Det kan ikke afvises, at der kan

opstå konflikter forældremyndig-

hedsindehaverne imellem, når der

Side 9 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gen af udbetalingsreglerne, og eva-

luerer ændringen efter ca. ét halvt

år, da der er brug for viden, om

ændringen reelt virker efter hensig-

ten og ikke bidrager til et øget

konfliktniveau mellem forældrene

til skade for barnet.

alt andet lige skal ske en fordeling

af en økonomisk ydelse, som

begge forældre har interesse i at få.

Det er dog ikke ensbetydende

med, at de gældende regler, hvor

udgangspunktet om udbetaling af

ydelsen til moderen også kan føre

til konflikter, og hvor der er for-

skel mellem ugifte samlevende og

ægtepar i relation til indkomstaf-

trapning, bør fastholdes.

De nye udbetalingsregler, er base-

ret på et omfattende analysear-

bejde i Skatteministeriet, der har

været i gang siden starten af 2016,

hvor en række ministerier og sty-

relser m.v. har bidraget i teknisk

og faglig henseende. Forslaget har

således været længe undervejs.

Der er endvidere i analysearbejdet

foretaget undersøgelser af, hvilke

udbetalingsregler, der gælder i

Norge og i Sverige, hvorefter der

er taget udgangspunkt i de svenske

udbetalingsregler, hvor ydelsen

som udgangspunkt ligedeles med

halvdelen til hver af forældremyn-

dighedsindehaverne. Reglerne blev

i Sverige indført i 2014 på bag-

grund af et forudgående udvalgsar-

bejde. Skatteministeriet vil følge de

nye udbetalingsregler tæt og har

oversendt høringssvaret til oriente-

ring til Social- og Indenrigsmini-

steriet.

Børnesagens Fællesråd

Børnesagens Fællesråd,

herunder For-

eningen til Støtte for Mødre og

Børn, finder det positivt, at der ta-

ges skridt imod en ligestilling mel-

lem forældre, men påpeger dog

Side 10 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fire sammenhængende problema-

tikker vedrørende udsatte borgere

på overførselsindkomst.

Børnesagens Fællesråd bemærker,

at der i forbindelse med brud ofte

er store udgifter forbundet med

genetablering. Ydermere har de in-

volverede parter behov for at finde

bolig hurtigt og kan derfor være

tilbøjelige til at tage det første og

det bedste, hvilket ofte er en dyr

løsning eller en løsning, hvor boli-

gen er mangelfuld på andre områ-

der. Nogen kan også se sig nødsa-

get til at blive boende i en dyr

ejendom, mens andre taber penge i

forbindelse med salg. Det er i en

sårbar genetableringsfase, at det

kan være problematisk at mangle

halvdelen af børne- og ungeydel-

sen for parten, der har hovedan-

svaret for at skabe et hjem for bør-

nene.

Børnesagens Fællesråd udtrykker i

den forbindelse bekymring for, om

ændringen vil ramme udsatte grup-

per af eneforsørgere særlig hårdt,

og anbefaler derfor, at ydelsen ikke

har tilbagevirkende kraft for fami-

lier, der har indrettet sig efter lo-

vens nuværende omstændigheder.

Det bemærkes, at børne- og unge-

ydelsen ikke er en ydelse målrettet

de særlige udgifter, der opstår i

forbindelse med genetablering.

De foreslåede nye udbetalingsreg-

ler vil sikre, at forældremyndig-

hedsindehaverne som udgangs-

punkt ligestilles i relation til udbe-

talingen af børne- og ungeydelsen,

der i dag som alt overvejende ud-

gangspunkt udbetales til moderen.

Det indgår i lovforslaget, at der for

delte familier, hvor de to forældre-

myndighedsindehavere ikke har

boet sammen i nogen del af perio-

den den 19. oktober 2021 til og

med den 21. november 2021 skal

gælde en overgangsordning, der

har til formål at tilgodese, at delte

familier som udgangspunkt vil

have indrettet sig på, at børne- og

ungeydelsen udbetales til den ene

forældremyndighedsindehaver.

Der henvises til kommentaren til

Børnerådet om konflikter foræl-

dremyndighedsindehaverne imel-

lem.

Børnesagens Fællesråd påpeger, at

skilsmisser og brud ofte er højkon-

fliktsager for udsatte og kan invol-

vere substansmisbrug og psykisk

eller fysisk vold. Sagsbehandlings-

Side 11 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tiderne vedrørende forældremyn-

dighed kan være lang, hvilket kan

være et problem i sager, hvor den

ene part bruger ydelsen til at af-

presse den anden. Problemstillin-

gen opleves i forvejen i forbindelse

med børnebidraget.

Derudover bemærker Børnesagens

Fællesråd, at understøttelse, såsom

kontanthjælp eller selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse, for gældsramte

ofte er utilstrækkelige til at dække

faste udgifter, og børne- og unge-

ydelsen anvendes derfor også til

dette formål og ikke til børnenes

underhold. En halvering af denne

ydelse for den forsørgende part

kan derfor i sidst ende gå ud over

børnenes vilkår i forbindelse med

brud. Da ydelsen i første omgang

er tiltænkt børnenes underhold, er

det således problematisk, at lovæn-

dringen i sidste ende risikerer at

stille udsatte børn dårligt.

Børnesagens Fællesråd foreslår, at

der oprettes forebyggende indsats i

forbindelse med højkonflikt skils-

misser og partnerbrud for udsatte,

at forslaget ikke bør have tilbage-

virkende kraft og endelig, at der

oprettes understøttende bidrag til

udsatte eneforsørgere, der befinder

sig i en genetableringsfase.

Formålet med børne- og ungeydel-

sen er at kompensere børnefami-

lier for, at de ved en given ind-

komst har mindre forbrugsmulig-

heder end familier med samme

indkomst men uden børn. Børne-

og ungeydelsen er ikke målrettet

de særlige udgifter, der opstår i

forbindelse med genetablering.

Børnesagens Fællesråds forslag om

oprettelse af forebyggende indsats

i forbindelse med højkonflikt skils-

misser og partnerbrud for udsatte,

samt oprettelse af understøttende

bidrag til udsatte eneforsørgere,

der befinder sig i en genetable-

ringsfase, ligger uden for ram-

merne for dette lovforslag om lige-

deling af børne- og ungeydelse.

Lovforslaget har ikke tilbagevir-

kende kraft og tager som følge af

overgangsordningen hensyn til

delte familier, der som udgangs-

punkt vil have indrettet sig på, at

børne- og ungeydelsen udbetales

Side 12 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til den ene forældremyndighedsin-

dehaver.

Danmarks

Vejlederforening

Danmarks Vejlederforening

har ingen

bemærkninger.

Dansk

Arbejdsgiverforening

Dansk Arbejdsgiverforening

har ingen

bemærkninger.

Danske Advokater

Danske Advokaters

høringssvar er

udarbejdet af Danske Familieadvo-

kater, der fungerer som Danske

Advokaters fagudvalg for familie-

ret. Se høringssvar fra Danske Fa-

milieadvokater nedenfor.

Danske

Familieadvokater

Danske Familieadvokater

finder det

meget uhensigtsmæssigt, at børne-

og ungeydelsen m.v., skal deles i

de tilfælde, hvor der er samvær i 5,

6 eller 7 dage ud af de 14 dage.

Danske Familieadvokater bemær-

ker, at bopælsforælderen

–

i mod-

sætning til samværsforælderen

–

typisk er den, der afholder udgifter

til f.eks. SFO, evt. privatskole og

fritidsaktiviteter. Ligedeling af

børne- og ungeydelsen kan med-

føre, at bopælsforælderen af øko-

nomiske årsager kan være tvunget

til at melde barnet ud af SFO og

fritidsaktiviteter mv., hvis sam-

værsforælderen ikke pålægges at

bidrage til de pågældende udgifter.

Danske Familieadvokater mener,

at ændringen af udbetalingsreg-

lerne for børne- og ungeydelsen

De nye regler skal sikre, at foræl-

dremyndighedsindehaverne i hø-

jere grad ligestilles i relation til ud-

betalingen af børne- og ungeydel-

sen, end i dag, hvor der som ud-

gangspunkt udbetales til moderen

–

også i tilfælde, hvor der fx er af-

talt en såkaldt 7-7 ordning for bar-

net, og hvor forældremyndigheds-

indehaverne deler udgifterne for-

bundet med barnet ligeligt.

Med lovforslaget skabes gode for-

udsætninger for, at forældremyn-

dighedsindehaverne tager ansvar

for familien ved at dele ydelsen el-

ler blive enige om, at den udbeta-

les til den ene forældremyndig-

hedsindehaver, men samtidig tages

der hensyn til de tilfælde, hvor for-

ældremyndighedsindehaverne ikke

kan nå til enighed. For familier,

der ikke selv kan løse uenigheder

Side 13 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

m.v., kan være konfliktoptrap-

pende. Flere forældremyndigheds-

indehavere vil anmode om æn-

dring af samvær alene ud fra øko-

nomiske årsager. Dermed kan æn-

dringen af udbetalingsreglerne po-

tentielt betyde en stigning i antallet

af samværssager til skade for bør-

nene.

udbetales ydelsen som udgangs-

punkt til begge, men udbetalingen

kan dog ske til den ene forældre-

myndighedsindehaver, hvis denne

forældremyndighedsindehaver do-

kumenterer, at det ved en sam-

værsafgørelse eller et forlig er be-

stemt, at barnet skal være mindst 9

ud af 14 dage hos denne.

Datatilsynet

har ingen bemærknin-

ger.

har ingen bemærkninger.

Familieretshuset

oplyser indlednings-

vist generelt, at deling af børne- og

ungeydelsen vil have virkning på,

hvordan sager om børnebidrag be-

handles. Det fremgår af vejledning

nr. 9424 af 26/06/2020 (bidrags-

vejledning), at Familieretshuset i

vurderingen af, om en forælder

opfylder sin forsørgelsespligt, skal

lægge vægt på, hvor meget barnet

opholder sig ved hver forælder,

hvem der afholder hvilke udgifter,

og hvem der modtager børnetil-

skud og børne- og ungeydelsen til

barnet.

Familieretshuset foreslår at over-

veje at give ikke-samboende foræl-

dremyndighedsindehavere mulig-

hed for at dokumentere, at barnets

faktiske ophold ikke nødvendigvis

(længere) praktiseres i overens-

stemmelse med fx en gammel 9/5-

samværsafgørelse.

Forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2, inde-

holder allerede en mulighed for, at

ikke samboende forældre, uanset

formel samværsaftale, kan aftale, at

der ikke skal ske en ligedeling af

børne- og ungeydelsen. Endvidere

kan den forælder, der ifølge en do-

kumenteret samværsaftale har bar-

net i mindst 9 ud af 14 dage, bede

om at ydelsen ligedeles efter § 4,

Side 14 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I forlængelse heraf foreslår Fami-

lieretshuset at give ikke-sambo-

ende forældremyndighedsindeha-

vere med uformelle, men faste af-

taler om samvær, mulighed for at

dokumentere omfanget med andet

end en afgørelse om forlig, hvilket

vil være i tråd med, hvordan Fami-

lieretshuset foretager vurderinger

af, om en forælder opfylder sin

forsørgelsespligt.

stk. 1. Der er derfor god mulighed

for, at forældrene på baggrund af

egne private aftaler kan til- eller

fravælge ligedelingen.

Hertil kommer, at der efter § 4,

stk. 3, er mulighed for, at forælder

1, der ikke får børne- og unge-

ydelse, fordi forælder 2 ifølge en

dokumenteret samværsaftale har

barnet i mindst 9 ud af 14 dage, på

ny kan få halvdelen af børne- og

ungeydelsen, hvis barnet bliver re-

gistreret med bopæl hos forælder

”På ny” er blevet slettet i lovtek-

sten, så der ikke er tvivl om, at § 4,

stk. 3, også skal gælde i de tilfælde,

hvor der ikke tidligere har været li-

gedelt ydelse.

Familieretshuset bemærker, at det

af lovforslaget fremgår, hvornår

der sker ligedeling på ny, men der

tages ikke stilling til de tilfælde,

hvor der ikke tidligere har været li-

gedeling af ydelsen.

Derudover bemærker Familierets-

huset, at i tilfælde, hvor den ene

forældremyndighedsindehaver

alene har forældremyndigheden

over barnet, vil hele ydelsen skulle

udbetales til denne, og det vil

kunne føre til vægring fra mode-

rens side, for at faderskab bliver

anerkendt ved en omsorgs- og an-

svarserklæring.

Familieretshuset foreslår en præci-

sering af eksempel 14 i lovforsla-

get, idet eksemplet forstås kun at

gælde en 7/7-ordning.

Sådanne tilfælde kan ikke afvises,

men der indgår mange andre over-

vejelser ifm. anerkendelse af fader-

skab og en evt. følgende fader-

skabssag.

Lovforslagets eksempel 14 om-

handler ligedeling af ydelsen i de

tilfælde, hvor forældremyndigheds-

haverne er omfattet af overgangs-

ordningen, og barnet skifter bo-

pælsadresse til den forældremyn-

dighedsindehaver, der som følge af

overgangsordningen ikke vil få ud-

betalt ydelsen. Eksemplet bygger

videre på det foregående eksempel

Side 15 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

13, hvor der konkret er nævnt en

7-7 ordning, men eksempel 14, og

de bagvedliggende regler, omhand-

ler ikke i sig selv en konkret sam-

værsordning.

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

Finanssektoren Arbejdsgiverforening

har

ingen bemærkninger.

FSR

–

Danske

Revisorer

FSR

–

Danske Revisorer

har ingen

bemærkninger.

Ledernes

Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation

har ingen

bemærkninger.

Mandecentret

Mandecenteret

bemærker, at det ud

fra et ligestillingsmæssigt syns-

punkt er et fremskridt, at modta-

gelse af ydelsen ikke længere er

forbeholdt mor, når begge foræl-

dre har del i forældremyndigheden.

Til lovforslagets § 4, stk. 2, bemær-

ker Mandecenteret, at stk. 1 kun

gælder, hvis forældrene bor sam-

men (og har fælles forældremyn-

dighed). Bor de ikke sammen, bli-

ver ydelsen kun ligedelt mellem

forældrene, såfremt de ikke har af-

talt, at kun denne ene forælder skal

have ydelsen, eller hvis det ikke

kan dokumenteres, at barnet op-

holder sig mindst 9 ud af 14 dage

hos den ene forælder. Særligt det

sidste punkt, kan af økonomiske

årsager give anledning til konflikter

om fordeling af samvær, til skade

for børnene. Risikoen eksisterer

dog også i dag, og vil formentlig

Det er fastsat i forslaget til § 4, stk.

1, at for fælles forældremyndig-

hedsindehavere udbetales børne-

og ungeydelsen med halvdelen til

hver. Dette er udgangspunktet og

gælder både samboende og ikke-

samboende forældremyndigheds-

indehavere, medmindre over-

gangsordningen finder anvendelse.

Bor forældrene ikke sammen, kan

de blive enige om, at den ene for-

ældremyndighedsindehaver skal

have den fulde ydelse efter forsla-

get til § 4, stk. 2, nr. 1. Endvidere

kan den ene forældremyndigheds-

indehaver få den fulde ydelse, hvis

denne dokumenterer, at det ved en

samværsafgørelse eller et forlig er

Side 16 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke blive øget som følge af lov-

forslaget. Det ønskes blot påpeget,

at problematikken omkring denne

konfliktårsag fortsat ikke er løst.

bestemt, at barnet skal være

mindst 9 ud af 14 dage hos denne,

og barnet ikke efterfølgende er bo-

pælsregistreret i CPR hos den an-

den forældremyndighedsindehaver.

I sådanne tilfælde, hvor barnet

overvejende er hos den ene foræl-

dremyndighedsindehaver, er det

således anset for rimeligt, at hele

udbetalingen skal ske til denne for-

ældremyndighedsindehaver, hvil-

ket også i vidt omfang svarer til, at

udbetalingen i dag

–

hvis forældre,

der har fælles forældremyndighed,

ikke lever sammen

–

sker til den af

forældrene, der har barnet hos sig.

Dermed skabes der gode forudsæt-

ninger for, at forældrene tager an-

svar for familien ved at dele ydel-

sen eller blive enige om, at den ud-

betales til den ene. Samtidig tages

der hensyn til de tilfælde, hvor for-

ældrene ikke kan nå til enighed.

Det er korrekt, at forældremyndig-

heden over barnet vil være afgø-

rende for udbetaling af børne- og

ungeydelsen, uanset om det er fuld

eller delt ydelse. I situationer med

delt forældremyndighed kan den

ene forældremyndighedsindehaver

få udbetalt hele ydelsen, hvis bar-

net opholder sig mere end 9 ud af

14 dage hos denne. Opholder bar-

net sig lige meget hos forældrene,

dvs. 6 eller 7 dage ud af 14 dage, så

skal ydelsen deles. Som udgangs-

punkt indebærer en deleordning, at

forældrene er i stand til at samar-

bejde til barnets bedste. Det bety-

der, at der i så tilfælde ikke vil være

grundlag for at ophæve den fælles

Til lovforslagets § 4, stk. 5, bemær-

ker Mandecenteret, at samme ri-

siko som ovenfor beskrevet også

gør sig gældende. Her kan der dog

ligge en tilskyndelse i at konflikte

om at få forældremyndigheden

alene. Da det antages fortsat at

være vanskeligere at få ophævet

den fælles forældremyndighed, for-

ventes det dog, at konflikterne

særligt vil udspille sig om, hvor

barnet skal opholde sig mest.

Side 17 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forældremyndighed, som forud-

sætter, at der er konkrete holde-

punkter for, at forældrene ikke kan

samarbejde om barnets bedste.

Til lovforslagets § 4, stk. 10, be-

mærker Mandecenteret, at der lig-

ger en risiko for konflikt ved posi-

tionering til at være den forælder,

der får udbetalt ydelsen sidste

hverdag før henholdsvis den 21.

oktober og den 21. december

2021. Dette er en ny konfliktmu-

lighed, da denne positionering kan

ende med at få langvarige følger.

Den forældremyndighedsindeha-

ver, der som følge af overgangs-

ordningen ikke får del i børne- og

ungeydelsen, vil have mulighed for

at få børne- og ungeydelse, hvis

barnet efterfølgende bliver bopæls-

registreret hos denne forældre-

myndighedsindehaver eller foræl-

dremyndighedsindehaveren gen-

nem en samværsafgørelse eller et

forlig kan dokumentere, at det er

fastsat, at barnet skal være mindst

9 ud af 14 dage hos denne.

Det har været et afgørende hensyn

bag de nye udbetalingsregler, at de

på samme tid understøtter familier,

der kan løse uenigheder selv, og

familier, hvor dette ikke er tilfæl-

det.

Mandecenteret bemærker, at be-

stemmelsen vedrørende grøn

check knytter direkte an til be-

stemmelserne om, hvem der kan

modtage børne- og ungeydelsen.

Konfliktpotentialet øges, da belø-

bet, det kan dreje sig om for den

enkelte forælder, bliver øget med

forskellen mellem delt og udelt

skattefri kompensation for forhø-

jede energi- og miljøafgifter.

Denne potentielle konfliktårsag er

ikke ny, men bliver heller ikke løst

med lovforslaget.

Den supplerende grønne check,

der gives for op til to børn, gives i

dag fortrinsvis til barnets moder

efter regler, der svarer til de gæl-

dende udbetalingsregler i lov om

en børne- og ungeydelse. Med for-

slaget videreføres denne sammen-

hæng. Det bemærkes dog, at grøn

check beløbsmæssigt er betydeligt

mindre end børne- og ungeydel-

sen, hvorfor det må antages, at det

under alle omstændigheder er ud-

betaling af børne- og ungeydelsen,

der har væsentligst betydning for

børnefamiliernes økonomi.

Side 18 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Mødrehjælpen

er særligt positive

over for, at lovforslaget afspejler

relevante børne- og familieorgani-

sationers indvendinger mod det

oprindeligt fremsatte lovforslag.

Samtidig underbygger lovforslaget

præmissen om, at et ligeværdigt

forældreskab, hvor begge forældre

tager del i barnets omsorg og for-

sørgelse, er i barnets bedste.

I forhold til det oprindeligt frem-

satte lovforslag, udtrykte Mødre-

hjælpen bekymringer ved, at lige-

delingen vil medføre store ændrin-

ger i de familieøkonomiske for-

hold, og dermed skabe kimen til

ny konflikt i delte familier, hvor

samarbejdet mellem forældrene er

skrøbeligt. Mødrehjælpen vurde-

rer, at lovforslaget i dets nuvæ-

rende udformning balancerer de

forskellige hensyn til mere ligevær-

dig ansvarsdeling mellem forældre-

myndighedsindehaverne og risi-

koen for øget konflikt i delte fami-

lier.

Mødrehjælpen bemærker, at lov-

forslaget

–

trods en fornuftig over-

gangsordning

–

alt andet lige vil

skabe uenigheder om børne- og

ungeydelsen i familier, hvor den

ene forældremyndighedsindehaver

ønsker del i ydelsen. I disse fami-

lier kan uenighed om økonomi

eskalere til samværs- og bopæls-

konflikter og dermed medføre nye

sager i det familieretlige system.

Derudover bemærker Mødrehjæl-

pen, at lovforslaget kan risikere at

ramme økonomisk sårbare enlige

Der henvises til kommentaren til

Børnerådet om konflikter foræl-

dremyndighedsindehaverne imel-

lem.

I dag udbetales ydelsen som ud-

gangspunkt til moderen

–

også i

tilfælde, hvor der fx er aftalt en så-

kaldt 7-7 ordning. Her deles foræl-

drene om udgifter til barnet, men

det er efter gældende regler alene

den ene forældremyndighedsinde-

haver, der modtager ydelsen, også

selvom den anden forældremyn-

dighedsindehaver har betragtelige

Side 19 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forsørgere hårdt. Konkret vil en-

lige forsørgere modtage ca. 700 kr.

mindre om måneden pr. barn, hvis

de mister halvdelen af ydelsen. I

dag er en række samværsforældre

med lav indkomst, der ikke modta-

ger børne- og ungeydelsen, børne-

tilskud og/eller boligstøtte trods,

at de har en ligeværdig deleordning

om barnet, og dermed også har be-

tragtelige udgifter til hushold-

ning/bolig.

Mødrehjælpen bemærker, at der

for voldsudsatte kvinder er en sær-

lig sårbarhed ift., at den udsatte

ikke vil kunne modsætte sig krav

fra voldsudøveren om deling af

ydelsen grundet den asymmetriske

magtrelation mellem partnerne.

Disse kvinder risikerer at samtykke

til en deling af ydelsen, som de

økonomisk ikke har råd til.

Mødrehjælpen er positiv over for,

at børne- og ungeydelsen i ud-

gangspunktet udbetales med halv-

delen til hver forældremyndigheds-

indehaver samt, at ikke-sambo-

ende forældremyndighedsindeha-

vere kan aftale individuelt, at hele

ydelsen kan udbetales til den ene

forældremyndighedsindehaver, da

det følger principperne om frivil-

lige aftaler omkring bidrag, sam-

vær, bopæl, mv. Mødrehjælpen

støtter, at ydelsen efter anmodning

kan udbetales til den ene forældre-

myndighedsindehaver, hvis det

ved en samværsafgørelse eller et

forlig er bestemt, at barnet skal

være mindst 9 ud af 14 dage hos

den ene forældremyndighedsinde-

haver.

udgifter til husholdning og bolig.

De nye regler sikrer, at forældre-

myndighedsindehaverne ligestilles i

relation til udbetaling af ydelsen.

Side 20 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Mødrehjælpen mener, at forældre-

nes frivillige skriftlige aftale med

fuldbyrdelsesklausul ligeledes bør

udgøre tilstrækkelig dokumenta-

tion for samværsaftaler, der beret-

tiger anmodning om udbetaling til

den ene forældremyndighedsinde-

haver. Hvis frivillige samværsafta-

ler med fuldbyrdelsesdokumenta-

tion ikke tjener som valid doku-

mentation ift. anmodningen, vil

disse forældrepar skulle diskutere

fordeling af ydelsen, hvilket risike-

rer at skabe ny konflikt mellem

parterne.

Mødrehjælpen finder det fornuf-

tigt, at indkomstaftrapningen sker

på grundlag af ydelsesmodtagernes

individuelle indkomstforhold, da

der i den gældende ordning er en

skævhed mellem ugifte samle-

vende og gifte par.

Afslutningsvis er Mødrehjælpen

positive overfor overgangsordnin-

gen, da det forebygger konflikt i

delte familier, der har indgået afta-

ler om økonomi og har indrettet

deres hverdag under forudsætning

for disse aftaler.

De nye regler tager hensyn til, at

udbetalingen kan ske til den ene

forældremyndighedsindehaver,

hvis forældremyndighedsindeha-

verne er enige herom. Indgår for-

ældrene en frivillig aftale om sam-

vær med barnet, må det være ud-

gangspunktet, at forældremyndig-

hedsindehaverne også kan aftale,

hvorvidt ydelsen alene skal udbeta-

les til den ene forældremyndig-

hedsindehaver.

Rigsrevisionen

har ingen bemærknin-

ger.

SRF Skattefaglig

Forening

SRF Skattefaglig Forening

har ingen

bemærkninger.

Side 21 af 22

L 31 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældresagen

har ingen bemærknin-

ger.

Side 22 af 22