Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt
2285982_0001.png
20. november 2020
J.nr. 2020 - 5454
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 30 - Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og sel-
skabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forsknings-
virksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt
selskabsskattefritagelse af Fonden)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 30. oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 30b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at det forhøjede bundfradrag på 60.000 kr. for udlejning af fritidsboliger også gælder for indkomståret 2021, til skatteministeren
2285982_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at det forhøjede bund-
fradrag på 60.000 kr. for udlejning af fritidsboliger også gælder for indkomståret 2021?
Ministeren bedes endvidere oplyse, om regeringen kan støtte et sådan ændringsforslag.
Svar
Lovforslaget udmønter bl.a. elementer i
Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om sommerpakken,
der blev indgået den 19. juni 2020. Der er således tale om elementer, der indgår i en sam-
let aftale, hvor aftaleparterne har taget ansvar for alle elementerne heri, herunder finansie-
ringen.
Den politiske aftale omfatter alene udlejningssæsonen 2020. Regeringen ser derfor ikke
grundlag for at forlænge forhøjelsen af bundfradraget til udlejningssæsonen 2021.
Jeg vil dog gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag om forlængelse af den midlerti-
dige forhøjelse af bundfradraget for udlejning af fritidsboliger, så forhøjelsen også gælder
for indkomståret 2021. Et sådant ændringsforslag kan udformes som følger:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatte-
loven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-
somhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger
samt selskabsskattefritagelse af Fonden) (L 30)
Til § 2
1)
Nr.2
affattes således:
”2.
I
§ 15 O, stk. 1,
indsættes efter 6. pkt. som nye punktummer:
”For indkomståret 2020 udgør bundfradraget i 2. pkt. 52.400 kr. (2010-niveau).
For ind-
komståret 2021 udgør bundfradraget i 2. pkt. 51.400 kr. (2010-niveau).”
[Udvidelse af midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger til ind-
komståret 2021]
Til § 4
2)
Stk. 2
affattes således:
”Stk. 2.
Ligningslovens § 15 O, stk. 1, 7. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, har
virkning for indkomståret 2020, jf. dog 2. pkt. Ligningslovens § 15 O, stk. 1, 7. pkt., som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, har for skattepligtige med bagudforskudt indkomstår
2020, der begynder den 1. oktober 2019 eller tidligere, virkning for indkomståret 2021.
Side 2 af 3
L 30b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at det forhøjede bundfradrag på 60.000 kr. for udlejning af fritidsboliger også gælder for indkomståret 2021, til skatteministeren
2285982_0003.png
Ligningslovens § 15 O, stk. 1, 8. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning
for indkomståret 2021, jf. dog 4. pkt. Ligningslovens § 15 O, stk. 1, 8. pkt., som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 2, har for skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2021, der
begynder den 1. oktober 2020 eller tidligere, virkning for indkomståret 2022.”
[Udvidelse af midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger til ind-
komståret 2021]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Efter de gældende regler for skematisk beskatning af indkomst ved udlejning af fritidsbo-
liger er bundfradraget 36.500 kr. (2010-niveau) (41.800 kr. kr. (2020-niveau)), når udlej-
ningen er omfattet af den automatiske indberetningsordning til Skatteforvaltningen, fordi
fritidsboligen udlejes gennem et udlejningsbureau.
Med lovforslaget foreslås dette bundfradrag midlertidigt forhøjet i indkomståret 2020 til
60.000 kr. (2020-niveau) svarende til 52.400 kr. (2010-niveau). For at sikre, at også perso-
ner med bagudforskudt indkomstår, der begynder den 1. oktober 2020 eller tidligere, kan
få glæde af den midlertidige forhøjelse af bundfradraget, foreslås det, at forhøjelsen for
disse personer skal gælde for indkomståret 2021.
Med de i ændringsforslaget foreslåede ændringer foreslås den midlertidige forhøjelse af
bundfradraget til 60.000 kr. ved udlejning af fritidsboliger udvidet til også at omfatte ind-
komståret 2021. For at sikre, at også personer med bagudforskudt indkomstår, der begyn-
der den 1. oktober 2020 eller tidligere, kan få glæde af den midlertidige forhøjelse af
bundfradraget, foreslås det, at forhøjelsen for disse personer skal gælde for indkomståret
2022.
Et bundfradrag på 60.000 kr. i indkomståret 2021 svarer til et grundbeløb på 51.400 kr. i
2010-niveau.
Det skønnes, at den foreslåede forhøjelse af bundfradraget i 2021 vil føre til et umiddel-
bart mindreprovenu i 2021 på 90 mio. kr., hvilket svarer til 70 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 65 mio.
kr. i 2021.
Side 3 af 3