Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt
2291969_0001.png
Tale til høring om SAU L 30 om midlertidig forhøjelse
af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-
somhed og fradrag ved udlejning af fritidsboliger samt
Tale
25. november 2020
J.nr. 2020 - 5454
Kontor:
selskabsskattefritagelse af Fonden
Selskab, aktionær og
erhverv [SAE]
Initialer:
kbr
Indledning
Jeg vil gerne starte med at sige, at det for mig og for regeringen helt
afgørende, at vi dæmper de negative økonomiske konsekvenser, som
udbruddet af covid-19 har medført for dansk erhvervsliv, så risikoen
for tab af danske arbejdspladser, velstand og velfærd minimeres.
Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har opnået bred enighed om midlerti-
digt at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsudgifter.
Herigennem kan vi være med til at sikre, at danske virksomheder sta-
dig har et incitament til at udvikle og udnytte nye innovative løsninger,
som kan bidrage til at styrke dem i den internationale konkurrence.
Samtidig er det dog også vigtigt for mig at sige, at hensigten med lov-
forslaget ikke er at ændre på, hvilke udgifter der er fradragsberettigede
efter reglerne. Hensigten med forslaget er at sikre, at de udgifter, der
udgør forsøgs- og forskningsudgifter, midlertidigt kan fradrages med
en højere procentsats.
L 30b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra høringen i Skatteudvalget den 25. november 2020 om anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, til skatteministeren
2291969_0002.png
Det vil sige, at den hidtidige praksis på området for, hvilke udgifter
der er omfattet af fradraget, videreføres og gælder for det forhøjede
fradrag, som foreslås med L 30.
Jeg anerkender fuldt ud, at der i praksis kan være tale om en vanskelig
sondring i forhold til hvilke udgifter, der konkret kvalificerer sig til det
særlige
og nu midlertidigt yderligere forhøjede fradrag. Det er også
baggrunden for, at Skatteforvaltningen løbende tilstræber at give virk-
somhederne et grundlag for at vurdere, hvorvidt der er tale om udgif-
ter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der kvalificerer til fradrag ef-
ter de særlige bestemmelser i skattelovgivningen. Dels via de løbende
opdateringer af Den Juridiske Vejledning dels via særskilte målrettede
vejledninger.
Jeg synes også, at det er på sin plads i dette forum at understrege, at
uanset at der stilles en række gode og relevante spørgsmål i forhold til
afgrænsningen af fradraget, så mener jeg ikke, at jeg som skattemini-
ster hverken kan eller skal tage stilling til konkrete tvivlsspørgsmål.
Det er Skattestyrelsen og i enkelte sager også domstolene, der må af-
gøre dette.
Side 2 af 3
L 30b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra høringen i Skatteudvalget den 25. november 2020 om anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, til skatteministeren
2291969_0003.png
Som jeg forstår det, så er der relativt få konkrete sager om bindende
svar eller verserende retssager i forhold til fradrag for forsøgs- og
forskningsudgifter. Det kan godt undre mig lidt, når jeg læser de
mange henvendelser, der er indsendt i forbindelse med lovforslaget.
Jeg kan kun opfordre til at bruge de muligheder, der eksisterer i for-
hold til at få afklaret svære fortolkningsmæssige problemer.
Med de ord vil jeg give ordet videre, idet jeg ser frem til at høre virk-
somhedernes synspunkter.
Side 3 af 3