L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 Bilag 4, L 30 A Bilag 4, L 30 B Bilag 4
Offentligt

22. oktober 2020

Til Folketingets Skatteudvalg

c.c. Skatteministeren

SPØRGSMÅL TIL ANVENDELSESOMRÅDER FOR LIGNINGSLOVENS § 8 B I LOVFORSLAG L30 VEDRØ-

RENDE DEN MIDLERTIDIGE FORHØJELSE AF FRADRAG TIL 130 % FOR UDGIFTER TIL FORSØGS- OG

FORSKNINGSVIRKSOMHED

Jeg skal hermed anmode om foretræde for Folketingets Skatteudvalg med det formål at redegøre for

de spørgsmål virksomhederne, rådgiverne, skatteforvaltningen og ikke mindst politikerne mangler at

få besvaret i forhold til anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag i LL §

8 B og AFSKRL § 6, stk. 1. nr. 3 (forhøjet afskrivningsgrundlag), og som er blevet yderligere aktualise-

ret med det foreliggende forslag til en yderligere midlertidig forhøjelse af fradraget til 130 %

Spørgsmål vi har stillet i vores høringsbrev af 9. september 2020 forud for fremsættelsen af L30, men

hvor ministerens svar desværre er meget mangelfulde.

Det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag er et vigtigt incitament til, at Danmark i en COVID-19

tid fortsat lever op til fælles EU mål om at anvende 3 % af BNP på forskning og udvikling, hvoraf de 2

% skal komme fra virksomhedernes forskning og udvikling, samt et vigtigt incitament til at under-

støtte virksomhederne grønne omstilling herunder omstilling til en grøn produktion (bæredygtig

energi m.v.) og salg af grønne produkter (bæredygtige materialer m.v.).

LL § 8 B, som har sin oprindelse helt tilbage i 1973, hvor man for alle skattepligtige indførte en gene-

rel fradragsret for udgifter til forskning og udvikling og således ikke kun for virksomheder, der var

egentlige forskningsvirksomheder, har traditionelt mest været benyttet til udvikling af nye produkter

særligt indenfor medicinal- og pharmaindustrien.

Den nye grønne agenda herunder med fokus på nedbringelse af industrivirksomhedernes klimabe-

lastning fra deres fremstillingsprocesser betyder, at industrivirksomhederne vil have stigende forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter indenfor udvikling af egne nye grønne produktionsteknologier herun-

der nye maskiner baseret på grøn energi.

Denne udvikling skaber behov for en præcisering af anvendelsesområder for LL § 8 B indenfor virk-

somhedernes grønne omstilling af deres produktionsprocesser/teknologier, og som ikke i dag er

dækket af udsendte vejledninger m.v.

De foreliggende vejledninger beskriver således i meget overordnede termer kriterierne for, hvad der

skal anses for forskning og udvikling efter LL § 8 B i forhold til de tre forsknings- og udviklingskriterier,

Fra indkomståret 2022-2026 indfases FoU fradraget til 105%-110%, som fastsat i L2018.722

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

der skal være opfyldte nemlig kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhedsmoment, men giver ikke kon-

krete eksempler på anvendelsesområder i virksomhedens værdikæde herunder om virksomhedens

produktionsprocesser er omfattet, når de er genstand for forskning og udvikling.

Man kan eventuelt mene, at det svar giver sig selv, nemlig at virksomhedens egne produktionspro-

cesser også er omfattet, når de er genstand for forskning og udvikling. Men vores erfaringer med

skatteforvaltningen og ministerens høringssvar og tidligere svar, hvor ministeren helt undlader at

tage stilling til spørgsmålet, forstærker kun behovet for en præcisering af anvendelsesområder for LL

§ 8 B.

I vores høringsbrev af 9. september 2020 stillede vi ministeren en række spørgsmål i tilknytning til

virksomhedernes forskning og udvikling i forhold til deres grønne omstilling baseret på helt konkrete

og egnede eksempler med det formål at opnå den nødvendige præcisering.

Ministeren har desværre ikke forholdt sig til disse eksempler, udover at det er en "vanskelig son-

dring" og herefter henvist virksomhederne til at få afklaret tvivlstilfælde hos skatteforvaltningen.

Det er både uforståeligt og utilfredsstillende, da de stillede spørgsmål vedrører en hel aktuel del af

virksomhedernes skattemæssige rammevilkår, og hvor ikke kun virksomhederne men også politi-

kerne må have en klar interesse i at kende til anvendelsesområderne for LL § 8 B, herunder i hvilket

omfang bestemmelsen understøtter virksomhedernes grønne omstilling.

Det gælder ikke kun for de store industrivirksomheder men også for grønne start-up virksomheder,

der i forhold til klimabevidste forbrugere anser det for en væsentlig konkurrenceparameter at kunne

markedsføre sine produkter baseret på grøn produktion ved anvendelse af ny grøn produktionstek-

nologi udviklet af virksomheden.

Jeg har derfor i det følgende og i prioriteret rækkefølge gengivet de vigtigste spørgsmål fra vores hø-

ringsbrev af 9. september 2020, og hvor vi skal anmode om Folketingets Skatteudvalgs bistand med

at få besvaret de stillede spørgsmål.

NY GRØN PRODUKTIONSTEKNOLOGI

Efter LL § 8 B kan virksomheder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter, som

afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til virksomhedens erhverv.

Ved "forsøgs- og forskningsvirksomhed" forstås ifølge bemærkningerne til loven fra 1973 den så-

kaldte anvendte forskning; dvs. originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny viden-

skabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater,

som kan bruges rent praktisk.

Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne omkring anvendelsesområder for LL § 8 B:

"at fradragsretten i første række vil omfatte det udviklingsar-

bejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anven-

delsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, proces-

ser, systemer eller tjenesteydelser"

Vi har gentagne gange anmodet ministeren om at bekræfte, at begrebet "processer" i LL § 8 B også

omfatter udvikling af egen ny produktionsteknologi bestemt for produktion af virksomhedens pro-

dukter herunder som led i virksomhedens omstilling til grøn produktion.

Ministerens svar har hidtil været mangelfulde, og hvor ministeren henviser den enkelte virksomhed

til at afklare en usikkerhed ved at indhente bindende svar hos skatteforvaltningen.

Spørgsmålet handler imidlertid ikke om en konkret virksomheds skattemæssige forhold, men helt ge-

nerelt om udvikling af en virksomheds produktionsprocesser herunder produktionsmetoder ligger

indenfor anvendelsesområderne for LL § 8 B. Denne afgrænsning er relevant for alle produktionsvirk-

somheder og skal således ikke afgøres konkret for den enkelte produktionsvirksomhed.

På denne baggrund ønskes ministerens svar på følgende spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at anvendelsesområderne for LL § 8 B efter bestem-

melsens ordlyd, lovbemærkninger og formål også kan omfatte virksomhedens

udvikling af egne nye produktionsmetoder herunder som led i virksomhedens

grønne omstilling?

2. Har ministeren nogen holdning til, hvorvidt det er ønskeligt, at det forhøjede

forsknings- og udviklingsfradrag på 130 % også kan anvendes på virksomhe-

dernes udvikling af egne nye grønne produktionsmetoder?

Til baggrund kan det oplyses, at det er vores opfattelse, at lovbemærkningernes anvendelse af "pro-

cesser" som et af anvendelsesområderne dækker alle virksomhedens processer herunder produkti-

onsprocesser og metoder. Der er intet i lovbemærkningerne, som taler for det modsatte.

Lovbestemmelsens ordlyd stiller som eneste betingelse, at forsknings- og udviklingsaktiviteten har

tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Dvs. ordlyden understøtter også, at alle virksomhedens er-

hvervsmæssige processer er omfattet af bestemmelsen, når disse er genstand for forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter.

Til yderligere baggrund kan oplyses, at skatteministeriets provenuberegninger over anvendelsesmulig-

hed for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag tager udgangspunkt i de af Danmarks Statistik

opgjorte udgifter, som virksomhederne anvender til forskning og udvikling, og hvor afgrænsningen og

indberetningen til Danmarks Statistik følger principperne i Frascati-manualen, som indeholder OECD's

definition af forskning og udvikling.

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

Herom skriver Danmarks Statistik:

"Definitionen på forskning og udviklingsarbejde er udarbejdet af

OECD. Den er beskrevet i Frascati-manualen, som indeholder definitio-

ner og retningslinjer for udarbejdelse af forskningsstatistik, både for

erhvervslivets og den offentlige sektors forskning og udvikling"

Af Danmarks Statistisks vejledning hertil fremgår bl.a.:

•

Forskning og udvikling kan have til formål

At udvikle et produkt eller en serviceydelse, hvis forventede anvendelse, egenskaber, de-

sign, service eller brug af materialer er væsentligt forskelligt fra tidligere produkter/ser-

viceydelser

At indføre nye eller væsentligt forbedrede produktionsmetoder

At opbygge den almene viden

Det følger således af Danmark Statistisks anvendte definition på forskning og udvikling, som fastsat af

OECD, og som skatteministeriets provenuberegninger er baseret på, at også indførelse af nye eller

væsentligt forbedrede produktionsmetoder kan være anvendelsesområde for forskning og udvikling.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at ministeren kan besvare spørgsmål 1 med et JA, dvs. at

anvendelsesområderne for LL § 8 B også kan omfatte virksomhedens udvikling af egne nye produkti-

onsmetoder.

Når det herefter er fastlagt, at LL § 8 B også kan finde anvendelse for virksomhedens udvikling af

egne nye produktionsmetoder, vil der herefter for det konkrete projekt skulle tages stilling til, om ud-

viklingsarbejdet opfylder kriterierne for at kunne anses for at være en forsknings- og udviklingsaktivi-

tet efter LL § 8 B. Det er imidlertid en hel anden og selvstændig vurdering, og som hidtil noget vildle-

dende er blevet "forbyttet" med en stillingtagen til, hvilke områder af virksomhedens værdikæde,

der falder indenfor anvendelsesområderne for LL § 8 B.

Ovenstående kan endvidere belyses med nedenstående eksempel og spørgsmål til ministeren vedrø-

rende et skattepligtigt energiselskab:

3. Kan ministeren bekræfte, at et skattepligtigt energiselskab, der som led i en

udvidelse af sin produktion af strøm, forsker og eksperimenterer med et test-

anlæg (energilager), der i en længere periode kan opbevare overskudsenergi

fra vind og/eller solenergi, har mulighed for at anvende LL § 8 B eller AFSKRL §

6, stk. 1, nr. 3 for sine medgåede udgifter til forsknings- og udviklingsarbejdet

herunder udgifter til løn, materialer og komponenter, der indgår i anlægget?

4. Hvis udviklingsprojektet må opgives og ikke kan anses for omfattet af LL § 8 B

eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, vil der så være tale om ikke-fradragsberettigede

udgifter bortset fra løn omfattet af LL § 8 N, jf. denne østrelandsdom fra 2010

https://skat.dk/skat.aspx?oid=1905409 om ikke anerkendt fradrag for forgæ-

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

ves afholdte etableringsudgifter som led i en udvidelse af selskabets aktivite-

ter?

5. Ministeren kan lægge til grund for sin besvarelse, at udviklingsarbejdet inde-

holder den nødvendige kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhed for at være en

udviklingsaktivitet omfattet af LL § 8 B og AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3. Dvs.

spørgsmålet handler kun om, hvorvidt en udviklingsaktivitet med langtidsop-

bevaring af grøn energi hører til processer og metoder m.v., der falder inden-

for anvendelsesområderne for LL § 8 B og AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3.

AFGRÆNSNING MELLEM UDVIKLING AF NYE PRODUKTIONSMETODER OG ANSKAFFELSE AF MASKI-

NER, DER IKKE ER OMFATTET AF LL § 8 B

Udgifter til anskaffelse af maskiner er ikke omfattet af LL § 8 B, men skal afskrives efter reglerne i af-

skrivningsloven herunder med forøget afskrivningsgrundlag, jf. AFSKRL § 6, stk. 1. nr. 3 (130% i ind-

komståret 2020 og 2021), hvis der er tale om maskiner, der anvendes som led i forskning og udvikling

efter samme kriterier, som gælder for LL § 8 B. Er der derimod tale om anskaffelse af færdige maski-

ner klar til at blive taget i brug i produktionen, vil disse i stedet skulle afskrives efter afskrivningslo-

vens almindelige regler, dvs. uden forøget afskrivningsgrundlag.

Her har vi det afgræsningsproblem, om virksomhedens udgifter til udvikling af en egen ny grøn ma-

skine (baseret på grøn energi) i den eksperimenterende fase herunder udgifter til udvikling af ny pro-

duktionsteknologi og metoder, som maskinen bygger på, kan være omfattet af LL § 8 B eller AFSKRL §

6, stk. 1, nr. 3 (forøget afskrivningsgrundlag), eller om udgifterne skal afskrives efter afskrivningslo-

vens almindelige regler, dvs. uden merfradrag eller merafskrivningsgrundlag, hvis og når resultatet

ender ud i en færdig maskine, der kan anvendes i virksomhedens produktion.

Problemstillingen kan illustreres med følgende eksempel.

En produktionsvirksomhed ønsker som led i sin grønne omstilling (CO2-neutral) at udvikle en hel ny

produktionsteknologi og metoder herunder nye maskiner til brug for sin produktion, og som skal

være baseret på bæredygtig energi. Virksomhedens produktionsteknologi og metoder herunder

knowhow og maskiner har hidtil været baseret på fossile brændstoffer.

Virksomheden vil derfor i udviklingsfasen og i samarbejde med forskningsinstitutioner, myndigheder

m.v. afholde udgifter til:

Udvikling af nye produktionsprocesser og metoder baseret på bæredygtig energi

Nyt funktionsbestemt design

Udvikling af nye digitale systemer og software til processtyring m.v.

Opbygning af modeller af maskinen til brug for test

Test og modelberegninger på forskellige stadier af maskinens udviklingsforløb

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

Udviklingen og opbygningen af modellerne vil ske på et særligt indrettet testanlæg hos virksomhe-

den.

Der vil eksempelvis være tale om løn til ansatte forskere, maskindesignere/ingeniører, tekniske teg-

nere og softwareudviklere samt udgifter til materialer og andre komponenter herunder til indretning

af testanlægget og til eksterne samarbejdspartnere herunder for teknisk rådgivning og til beregnin-

ger af performance, miljøbelastning og sikkerhed.

Virksomheden har to forskellige udviklingsprojekter, som består af ovenstående nemlig Projekt A ba-

seret på grøn strøm og Projekt B baseret på biogas. Ved afslutning af test og forsøg beslutter virk-

somheden helt at opgive Projekt A og fortsætte med Projekt B baseret på biogas.

På basis af Projekt B går virksomheden i gang med Projekt C, som bliver opbygningen af den færdige

maskine installeret i virksomhedens produktionsfaciliteter baseret på den opnåede viden og erfarin-

ger fra Projekt B.

Alle medgåede udgifter til Projekt A og Projekt B vil blive behandlet regnskabsmæssigt som udgifter

til forskning og udvikling efter internationale regnskabsstandarder. Dvs. ingen del af udgifterne vil

regnskabsmæssigt blive behandlet som anskaffelse af maskiner. Udgifter til opbygning af den fær-

dige maskine indeholdt i Projekt C, vil regnskabsmæssigt blive aktiveret som maskiner.

Ministeren anmodes på denne baggrund om at svare på følgende spørgsmål:

6. Er ministeren enig i, at virksomhedens udgifter under pkt. 1-5 afholdt til Pro-

jekt A herunder løn, materialer og andre komponenter er omfattet af LL § 8 B

eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, hvis projektet opfylder de generelle kriterier i LL

§ 8 B til forskning og udvikling, dvs. indeholder den nødvendige kreativitet, ny-

hedsværdi og usikkerhed, eller mener ministeren, at ingen del af udgifterne

under pkt. 1-5 herunder udviklingen af de nye produktionsprocesser og meto-

der kan være omfattet, da udviklingen har til formål at udvikle en ny maskine?

7. Hvorledes skal ovenstående udgifter, som ikke måtte være omfattet af LL § 8

B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3 behandles skattemæssigt, når der er tale om et

projekt som opgives, og som dermed i sidste ende ikke fører frem til en ny fær-

dig maskine?

8. Er ministeren enig i, at virksomhedens udgifter under pkt. 1-5 afholdt til Pro-

jekt B er omfattet af LL § 8 B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, hvis projektet opfyl-

der de generelle kriterier i LL § 8 B til forskning og udvikling, dvs. indeholder

den nødvendige kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhed, eller mener ministe-

ren, at ingen del af udgifterne under pkt. 1-5 kan være omfattet, da alle udgif-

terne skal anses for at vedrøre udvikling af en ny maskine, som vil være omfat-

tet af afskrivningslovens almindelige regler (uden forhøjet afskrivningsgrund-

lag), når denne er færdigudviklet?

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

9. Hvorledes skal udgifter under pkt. 1-5 afholdt til Projekt B, som ikke anses for

omfattet af LL § 8 B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3 behandles skattemæssigt? Vil

alle udgifter skulle aktiveres og afskrives efter afskrivningslovens almindelige

regler (uden forhøjet afskrivningsgrundlag) sammen med udgifterne til Projekt

C, der vedrører opbygningen af den færdige maskine til brug i produktionen?

Efter vores opfattelse er det tidligst fra påbegyndelse af Projekt C, som er opbygningen = anskaffel-

sen af den færdige maskine til brug i produktionen, at udgifter hertil skal aktiveres og afskrives efter

afskrivningslovens almindelige regler og dermed uden forhøjet afskrivningsgrundlag. Indtil da og så

længe projektet befinder sig på et eksperimenterende stadie med test af forsøgsmodeller, vil der for

udgifter hertil enten være tale om udviklingsarbejde omfattet af LL § 8 B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3

(forhøjet afskrivningsgrundlag). Det betyder også, at produktionsplanlægning, opstart af maskinen til

produktion samt uddannelse af medarbejdere til betjening af den færdige maskine, hverken er udvik-

lingsarbejde omfattet af LL § 8 B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3.

I forhold til udvikling på en eksisterende maskine ønskes ministerens svar på:

10. Kan ministeren bekræfte, at LL § 8 B og AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3 også kan om-

fatte en eksperimentel og væsentlig udvikling på en eksisterende maskine,

f.eks. hvor en eksisterende maskine ombygges til at kunne anvende grøn

energi som drivkraft i stedet for fossile brændstoffer, og udviklingsarbejdet

opfylder de generelle kriterier i LL § 8 B til forskning og udvikling, dvs. indehol-

der den nødvendige kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhed, eller mener mini-

steren, at hverken LL § 8 B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3 kan rumme ombyg-

ning af en eksisterende maskine, uanset hvor væsentlig ombygningen er, og

uanset at alle forsknings- og udviklingskriterier er opfyldte?

Efter vores opfattelse vil en væsentlig forandring af en eksisterende maskine også falde ind under an-

vendelsesområderne for LL § 8 B og AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, når forandringen af maskinen baserer

sig på nye mekanismer, processer, systemer eller materialer, der indgår som en del af maskinen, og

udviklingsarbejdet opfylder de tre udviklingskriterier; kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhed. Og de

hertil afholdte udgifter til løn, materialer og komponenter m.v. i den eksperimentelle fase vil derfor

være omfattet.

Så snart test og forsøgsarbejdet er afsluttet, vil udgifter herefter på maskinen skulle aktiveres sam-

men med maskinen og afskrives efter afskrivningslovens almindelige regler.

KRAV OM NYHEDSELEMENT

For at der er tale om udgifter til forskning og udvikling, der kvalificerer til det udvidede forsknings- og

udviklingsfradrag efter LL § 8 B, skal der være tale om et tilstrækkeligt nyhedselement.

Krav til nyhedselement har Skattestyrelsen i sin

"Vejledning til revisorer og virksomheder om brug

af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04"

formuleret således:

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

"Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau

inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med

samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/er-

kendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende

branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere

eller ved “reverse engineering” eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er,

at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivi-

tet"

11. Ministeren anmodes om at svare på, hvor bredt eller snævert kravet skal for-

stås i forhold til det aktuelle vidensniveau indenfor branchen, dvs. kredsen af

virksomheder beskæftiget med samme aktivitet, men hvor virksomheden ikke

har adgang til dette vidensniveau, dvs. virksomheden ikke er i stand til at kopi-

ere tilgængelig viden, men selv er nødsaget til at udvikle sig til samme videns-

niveau.

Besvarelsen anmodes med udgangspunkt i følgende eksempel.

En dansk virksomhed ønsker at igangsætte et udviklingsprojekt, der har som formål at udskifte plastic

med biomateriale i sit podukt.

En række udenlandske og konkurrerende virksomheder markedsfører og sælger samme type produkt,

og hvor virksomhederne er lykkedes med at udvikle en knowhow, hvor plastic i produktet er blevet

udskiftet med biomateriale.

Den danske virksomhed har imidlertid ikke adgang til denne knowhow, hverken ved køb eller licens.

12. Er ministeren af den opfattelse, at den danske virksomhed herefter er udeluk-

ket fra det udvidede forsknings- og udviklingsfradrag i LL § 8 B, hvis virksom-

heden uden at kopiere e.l. selv udvikler den procesteknologi, som gør det mu-

ligt at udskifte plastic i produktet med biomateriale, eller er virksomheden af-

skåret herfra som følge af manglende nyhedsværdi?

13. Er ministeren enig i, at en eventuel begrænsning ikke fremmer dansk erhvervs-

liv herunder eksport?

Efter vor opfattelse må det afgørende være, at virksomheden opnår sin viden på basis af egne udførte

forsknings- og udviklingsaktiviteter i en situation, hvor samme viden allerede anvendes af andre virk-

somheder, men hvor virksomheden ikke har adgang til denne viden.

Der vil også i praksis være en lang række tilfælde, hvor virksomhederne ikke uden "detektivarbejde"

har kendskab til, om samme viden allerede anvendes af andre virksomheder indenfor samme branche

eksempelvis på andre markeder end de markeder, som virksomheden har kendskab til eller opererer

på. Og er det en global land-for-land vurdering, eller skal man kun sammenligne med de virksomheder,

som producerer og/eller sælger deres produkter i Danmark?

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

Spørgsmålets karakter er ikke kun et spørgsmål af interesse mellem virksomheden og den skattemed-

arbejder hos skatteforvaltningen, som sidder med "beføjelsen" til at træffe afgørelse herom, men bør

i høj grad også have politisk interesse.

AFGRÆNSNING MELLEM KONTRAKTSARBEJDE OMFATTET AF LL § 8 B OG KØB AF ET UDVIKLINGS-

/FORSKNINGSPROJEKT, DER IKKE ER OMFATTET AF LL § 8 B

Det fremgår af lovbemærkningerne til LL § 8 B, at også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed,

udført hos andre, falder ind under LL § 8 B, medens det af

"Vejledning til revisorer og virksomheder

om brug af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04"

fremgår, at anskaffelse af et udviklings-

eller forskningsprojekt ikke er omfattet af LL § 8 B.

14. Ministeren anmodes om en uddybning af kriterierne for, hvornår noget er be-

taling for forsøgs- eller forskningsarbejde omfattet af LL § 8 B, og hvornår no-

get er anskaffelse af et udviklings- eller forskningsprojekt, der ikke er omfattet

af LL § 8 B, og i givet den skattemæssige behandling af anskaffelsesudgiften

Besvarelsen ønskes med udgangspunkt i følgende eksempel.

Virksomhed A ønsker at udskifte plastic i sit produkt med biomateriale.

Virksomhed A indgår derfor aftale med Virksomhed B, der forsker i anvendelsesmuligheder af bioma-

teriale til erstatning for plastic.

Aftalen går ud på, at Virksomhed B skal levere et udviklingsprojekt, som består i undersøgelser og

eksperimenter, som giver Virksomhed A ny teknisk viden og forståelse om, hvorvidt biomateriale rent

praktisk kan anvendes i Virksomhed A's produkter, og i givet fald hvilke processer, der er nødvendige

herfor. Det kan lægges til grund, at projektet opfylder kriterierne i LL § 8 B for kreativitet og nyheds-

værdi, og at der er usikkerhed om, hvorvidt undersøgelserne fører frem til de ønskede resultater her-

under kommerciel anvendelsesmulighed.

Der aftales en budgetramme, hvor Virksomhed B bliver betalt for medgået tid og materialer men med

en øvre ramme (loft) for betalingen, og hvor der skal ske betaling uanset resultatet af udviklingspro-

jektet.

Virksomhed A bliver ejer af resultaterne af udviklingsprojektet, hvad enten virksomheden kan eller

ønsker at anvende resultaterne kommercielt.

15. Ministeren anmodes om at svare på, om det er Virksomhed A eller Virksomhed

B, der kan anvende LL § 8 B på udgifterne til udviklingsprojektet, og dermed

hvilken virksomhed, som får glæde af det midlertidige forhøjede forsknings-

og udviklingsfradrag på 130 %?

L 30a - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 22/10-20 fra KPMG Acor Tax om foretræde vedrørende anvendelsesområder for det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag

22. oktober 2020

Efter vores opfattelse er det Virksomhed A, der kan anvende det forhøjede forsknings- og udviklings-

fradrag i LL § 8 B, da det er Virksomhed A, der bliver ejer af resultaterne af udviklingsarbejdet, og da

Virksomhed A aflønner Virksomhed B herfor uanset udfaldet og dermed værdien af udviklingsarbejdet.

---000---

Jeg ser frem til på møde med medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg at uddybe og besvare

spørgsmål til foranstående og herudover at dele mine erfaringer på området.

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Partner