Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 Bilag 26, L 30 A Bilag 26, L 30 B Bilag 26
Offentligt
2296877_0001.png
Fra:
Rose Bjare, Peter [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. december 2020 16:38
Til:
[email protected]
Cc:
[email protected];
Mads Fallesen <[email protected]>; Tina Grønlund
<[email protected]>
Emne:
Opfølgende spørgsmål til spørgsmål på svar til spm. 41
Kære Morten Bødskov
Jeg fulgte med stor interesse dine svar på dagens samrådsmøde på Folketingets TV, og hvor du også
svarede på betydningen af betingelsen om, at FoU udgifterne skal have tilknytning til udvidelse af
virksomhedens indtægtsgrundlag for at kunne være omfattet af LL § 8 B.
Jeg hørte dine svar som enslydende med dit svar på mit spørgsmål 41, nemlig at betingelsen om udvidelse
af indtægtsgrundlaget er opfyldt,
hvis det er et projekt, der har det tilstrækkelige nyhedselement, element
af kreativitet og usikkerhedsmoment i forhold til tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan
opnås, og så hørte jeg dig vist tilføje en betingelse om "har nye kommercielle forretningsmuligheder".
Det giver mig anledning til at stille et præciserende spørgsmål til mit spørgsmål fra i dag (i nedenstående
mail), som omhandler nyhedsværdien i sammenhæng med de kommercielle forretningsmuligheder.
Kan du således bekræfte, at nyhedsværdien ikke kun omhandler nye kommercielle forretningsmuligheder,
der relaterer sig til virksomhedens indtægtsside (omsætningssiden), dvs. at en teknisk nyhed, der
omhandler udvikling af egne nye produktionsmetoder med det formål at reducere virksomhedens
klimabelastning, reducere risikoen for arbejdsulykker eller spare omkostninger til produktionen herunder
energiafgifter alt sammen uden at udvide indtægtssiden og uden formål herom ikke pr. definition er
udelukket fra at være omfattet af LL § 8 B? Dvs. at også disse udviklingsprojekter efter en konkret vurdering
kan være omfattet, hvis de har tilstrækkelig teknisk nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhedsmoment
i
forhold til tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Mob: +45 5374 7025
www.kpmgacor.dk