L 30a - 2020-21 - Bilag 23: Henvendelse af 2/12-20 fra KPMG Acor Tax om betænkning fra 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 Bilag 23, L 30 A Bilag 23, L 30 B Bilag 23
Offentligt

2. december 2020

Til Skatteministeren vedrørende L30

Betænkning over forslag til lov om ændring af ligningsloven

(Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget den 15. marts 1973)

I fortsættelse af vores henvendelse i dag om "KRÆVER ANVENDELSE AF LL § 8 B EN UDVIDELSE AF

VIRKSOMHEDENS INDTÆGTSGRUNDLAG?" kan Skatteministeren så bekræfte, at den daværende fi-

nansminister i ovenstående betænkning fra 1973 i et svar til »MEFA« (Foreningen af danske Medicin-

fabrikker) fastslår, at

"Finansministeriet skal bemærke, at den gældende retstilstand - som

også omtalt i lovforslagets bemærkninger - er den, at udgifter af den

omtalte art hverken er fradrags- eller afskrivningsberettigede. Udtryk-

ket »gældende« praksis er derfor ikke en dækkende betegnelse for

retstilstanden; men som omtalt i bemærkningerne har navnlig de no-

get større erhvervsvirksomheder med egne forskningsfaciliteter ofte

rent faktisk opnået fradrag eller afskrivning af sådanne udgifter. Bag-

grunden herfor er, at det i praksis ofte er vanskeligt at udskille en virk-

somheds forskningsudgifter fra de almindelige driftsudgifter"

Resultatet bliver derfor, at den danske medicinindustri undergives de vilkår, der gælder i LL § 8 B her-

under det daværende krav om dispensation til straksfradrag af større FoU udgifter, og at deres FoU

udgifter dermed pr. definition anses for omfattet af LL § 8 B.

I den forbindelse skal der sammenholde med anbringender fra "MEFA":

"For den danske medicinindustri, der netop gennem forsknings- og ud-

viklingsarbejde har oparbejdet en position, hvor den f. eks. i 1972 har

bidraget med henved 600 mill. kr. til landets eksportindtægter, kan

det ikke være tilfredsstillende at skulle være afhængig af en dispensa-

tionsmulighed At forske og udvikle er ganske naturlige og livsvigtige

funktioner for branchens virksomheder og en betingelse for disses

fortsatte beståen. Omkostningerne i denne forbindelse må betragtes

som almindelige driftsomkostninger, som det hidtil har været tilfæl-

det, og det må forudses, at de stadig vil udgøre en stigende andel af

de samlede driftsomkostninger.

I denne forbindelse må vi også anføre, at såvidt os bekendt behandles

forsknings- og udviklingsomkostninger indenfor medicinindustrien i

alle industrialiserede lande som ganske almindelige driftsomkostnin-

ger. Danske regler, der afviger herfra, vil medføre forringede konkur-

rencevilkår for vore virksomheder både på eksportmarkedet og på

hjemmemarkedet i konkurrencen med udenlandske virksomheder"

L 30a - 2020-21 - Bilag 23: Henvendelse af 2/12-20 fra KPMG Acor Tax om betænkning fra 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven

2. december 2020

De virksomheder, der herefter kan falde tilbage på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er jf. lovbe-

mærkningerne (ingen krav om dispensation til straksfradrag ved større FoU udgifter), de virksomhe-

der, der har det som sit egentlige erhverv at drive forskning:

"Allerede efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og

forskningsudgifter,

når den, der afholder udgifterne, har det som er-

hverv at drive forskning. Udgifterne

betragtes i så fald som egentlige

driftsudgifter omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk.

1, litra a. Denne fradragsret tænkes opretholdt. Det får betydning for

de forsøgs- og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige

afskrivningsregler, i første række reglerne i afskrivningsloven. Så-

danne udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed vil nemlig i kraft

af, at den hidtidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden umid-

delbart kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne

er så betydelige i forhold til den skattepligtiges overskud ved selv-

stændig erhvervsvirksomhed, at de overskrider grænsen i § 8 B, stk. 1,

3. pkt."

Dvs. man skelner i lovbemærkningerne fra 1973 mellem de virksomheder, der har det som sit egent-

lige erhverv at drive forskning, som må forstås som de virksomheder, der lever af at sælge sine forsk-

ningsresultater, hvor FoU udgifter kan behandles efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og så de

virksomheder, der forsker og udvikler til egen brug herunder produktion og salg af virksomhedens

produkter, hvor FoU pr. definition er omfattet af LL § 8 B, uanset de også indeholder et driftsomkost-

ningselement.

Der er således intet krav i lovbemærkningerne fra 1973, at FoU udgifterne skal have tilknytning til en

udvidelse af indtægtsgrundlaget for at være omfattet af LL § 8 B, jf. også mere herom i vores oven-

stående henvendelse fra tidligere i dag. Det er i sagens natur stadig et krav, at FoU udgifterne har til-

knytning til en forsknings- og udviklingsaktivitet omfattet af LL § 8 B.

På denne baggrund anmodes om ministerens kommentarer, herunder om ministeren fastholder, at

afholdte FoU udgifter kun kan omfattes af LL § 8 B, hvis de har tilknytning til en udvidelse af ind-

tægtsgrundlaget?

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Partner