Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 Bilag 18, L 30 A Bilag 18, L 30 B Bilag 18
Offentligt
2291709_0001.png
27. november 2020
Til Skatteministeren vedrørende L30
FORSLAG TIL PRÆCISERINGER AF NYHEDSVÆRDI I LOVBEMÆRKNINGERNE TIL L30
På mødet udtalte Skatteministeriet, at hvis en virksomhed udvikler et nyt produkt, som allerede fin-
des, så er udviklingen ikke omfattet af det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag i LL § 8 B, da
man i så fald ikke opfylder betingelsen om nyhedsværdi.
I vores optik bør det ikke være afgørende om et nyt produkt/intern proces (innovativ løsning) måske,
måske ikke allerede findes i en eller anden variant på markedet, men at virksomheden selv har frem-
bragt den innovative løsning ved eget eksperimentel udviklingsarbejde og uden at have sikkerhed for
udfaldet. Dvs. at virksomheden vover noget kreativt udviklingsarbejde, som kan styrke virksomhe-
dens konkurrenceevne særligt i en tid med COVID-19, og hvor virksomhederne samtidigt skal igen-
nem en grøn omstilling.
Og hvad skal sammenligningsgrundlaget i givet fald være? Betyder det, at hvis en konkurrerende ki-
nesisk eller amerikansk virksomhed allerede har udviklet et grønt produkt eller en egen grøn produk-
tionsmetode, så gælder LL § 8 B ikke længere for en dansk virksomhed, der gerne vil udvikle en tilsva-
rende løsning?
Formålet med LL § 8 B og L30 er vel netop at styrke de danske virksomheders internationale konkur-
renceevne herunder danske arbejdspladser gennem virksomhedernes udvikling af nye innovative løs-
ninger, uanset at disse løsninger måske, måske ikke allerede findes/anvendes af konkurrenter på det
internationale marked.
Fra lovbemærkninger i L30:
"På baggrund af udbruddet af covid-19 er det vigtigt at sikre, at dan-
ske virksomheder stadig har et incitament til at udvikle og udnytte nye
innovative løsninger, som kan bidrage til at styrke dem i den internati-
onale konkurrence. Det er med andre ord centralt, at danske virksom-
heder har det bedste grundlag for at være internationalt konkurrence-
dygtige"
Hvis det er afgørende, at en innovativ løsning ikke allerede findes/anvendes af konkurrenter på mar-
kedet, hvor meget bedre skal virksomhedens løsning så være i forhold til eksisterende løsninger?
Hvilke konkrete målekriterier skal anvendes, og hvordan vægtes disse, og hvordan skal virksomheden
dokumentere opfyldelsen heraf? Og har skatteforvaltningen kompetencerne til at kunne foretage en
kvalificeret bedømmelse af, om kriterierne er opfyldte herunder at kunne udarbejde forslag til afgø-
relser for Skatterådet i sager om bindende forhåndsbesked?
L 30a - 2020-21 - Bilag 18: Henvendelse af 27/11-20 fra KPMG Acor Tax om forslag til præciseringer af nyhedsværdi i lovbemærkningerne til lovforslaget
2291709_0002.png
27. november 2020
Hvis det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag ikke skal ende i en uendelig stribe af sager mel-
lem virksomhederne og skatteforvaltningen med ørkesløse diskussioner, så er der behov for en brug-
bar løsning både af hensyn til virksomhederne, skatteforvaltningen og Skatterådet i sager om bin-
dende forhåndsbesked.
Vi vil derfor foreslå følgende præciseringer i lovbemærkningerne:
-
At virksomheden kan dokumentere, at der er tale om et kreativt udviklingsarbejde, og at der
er usikkerhed om udfald, dvs. har eksperimentel karakter og således ikke udgør forudbe-
stemte og planlagte handlinger efter allerede givne forskrifter, der fører til en forudsigelig
løsning for virksomheden.
At der efter virksomhedens forhold er tale om en ikke uvæsentlig ny løsning, der vil udgøre
et begrundet bidrag til eller nødvendighed for virksomhedens indtjeningsevne og dermed
konkurrenceevne, hvad enten løsningen vedrører virksomhedens nye produkter eller interne
processer.
At der foreligger en projektbeskrivelse, som beskriver:
formålet med udviklingsarbejdet herunder forventet løsning
hvad der skal undersøges og begrundet usikkerhed
begrundelse for at der er tale om en ny og ikke uvæsentlig løsning for virksomheden
forventet bidrag til eller nødvendighed for virksomhedens indtjeningsevne
organiseringen heraf herunder ansvarsfordeling og tidsplan
budget over forventet tidsforbrug og ressourcer herunder tekniske og kreative ressour-
cer, der skal anvendes
vii) begrundet sandsynlighed for at projektet kan gennemføres, dvs. at virksomheden har de
nødvendige ressourcer til styring og færdiggørelse herunder de tekniske, kreative og øko-
nomiske ressourcer
Jeg deltager naturligvis meget gerne i en nærmere drøftelse eller uddybning af ovenstående kriterier
med Skatteministeriet.
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
-
-
2