Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt
2294320_0001.png
1. december 2020
J.nr. 2020 - 5454
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 30 - Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og sel-
skabsskatteloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forsknings-
virksomhed og af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse
af Fonden)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Schack Elholm (V) og Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at redegøre for sammenhængen mellem ligningslovens § 8 B og § 8 X, til skatteministeren
2294320_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem Ligningslovens § 8 B og § 8 X, og
bekræfte at denne sammenhæng gør, at
især mindre nystartede virksomheder
ikke vil
få glæde af fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed, før de
om måske mange år
har et overskud? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan dette kan lø-
ses, og om ministeren er villig til at løse det.
Svar
Ligningslovens § 8 B giver hjemmel til, at der ved indkomstopgørelsen kan fradrages ud-
gifter, der er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligti-
ges erhverv. Udgifterne kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det
indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over
dette og de følgende 4 indkomstår.
Ligningslovens § 8 X giver hjemmel til, at selskaber og personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen
om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der kan straksaf-
skrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskriv-
ningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Virksomhedens fremførselsesberettigede underskud nedsæt-
tes med den del af underskuddet, der anmodes om udbetaling af.
Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio.kr. Det fremgår
endvidere af ligningslovens § 8 X, at der højst kan udbetales skatteværdien af underskud
svarende til de afholdte udgifter. Dette indebærer, at den skattepligtige højst kan få udbe-
talt skatteværdien af underskud, der stammer fra de faktisk afholdte udgifter, der fradra-
ges eller afskrives som forsøgs- og forskningsudgifter.
Reglen i ligningslovens § 8 X skal således ses som et supplement til reglen om fradrag for
udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i ligningslovens § 8 B. Normalt vil et under-
skud kunne fremføres til modregning i senere års indkomst. Bestemmelsen i ligningslo-
vens § 8 X giver mulighed for udbetaling af skatteværdien af den del af underskuddet, der
vedrører FoU-udgifter mhp., at virksomheder med store udgifter til FoU kan få tilført li-
kviditet i den underskudsgivende periode.
Bestemmelsen i ligningslovens § 8 X er netop indført for, at mindre nystartede virksom-
heder, som måtte have underskud i startfasen, vil kunne få glæde af fradraget for FoU.
Som beskrevet så er der et loft over, hvor meget virksomhederne kan få udbetalt i skatte-
kreditter. Med virkning fra 2015 blev loftet forhøjet til, at der kan udbetales skatteværdien
af underskud på 25 mio. kr., som stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Forhøjelsen skete som led i udmøntningen af en del af aftalen om Vækstplan DK mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet
Side 2 af 3
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at redegøre for sammenhængen mellem ligningslovens § 8 B og § 8 X, til skatteministeren
2294320_0003.png
med forslaget var at styrke især små og mellemstore virksomheders likviditet i perioder,
hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke resulterer i indtægter.
Det indgår ikke i aftalen, der ligger bag L 30, at forhøje loftet for udbetaling af skattekre-
ditter efter ligningslovens § 8 X.
Side 3 af 3