L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected] ([email protected]), [email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Retssikkerhed

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Dansk Told - og Skatteforbund ([email protected]),

Danske Advokater ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Danske Regioner

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk

Transport og Logistik ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), HORESTA ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Justitia ([email protected]), Kommunernes Landsforening ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Olie Gas

Danmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Andreas Bøgh Spuur ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden) (SKM: 520564)

Sendt:

12-08-2020 10:09

Til:

Til organisationerne

Vedlagt er lovforslag om forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden, resumé, høringsbrev og høringsliste.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Eventuelle bemærkninger til vedlagte bedes sendes til:

med

kopi senest d. 9. september 2020.

Med venlig hilsen

Andreas Bøgh Spuur

Selskab, aktionær og erhverv

Tlf.

Mail

+45 72376466

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - K�½benhavn K

Mail

Web

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til Skatteministeriet

Fremsendt pr. mail til

og [email protected]

Akademikernes høringssvar vedr. midlertidig forhøjelse af

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

og selskabsskattefritagelser af Fonden

Akademikerne vil gerne takke for muligheden for at komme med be-

mærkninger til lovforslaget om midlertidig forhøjelse af fradrag for ud-

gifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af

Fonden.

Akademikerne har haft lovforslaget i høring i medlemsorganisationerne

og har på den baggrund følgende bemærkninger:

Den 9. september 2020

Sagsnr. S-2020-767

Dok.nr. D-2020-24253

ks/yk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

Akademikerne finder det meget positivt, at aftaleparterne ønsker at for-

høje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-

somhed i 2020 og 2021, så fradraget udgør 130 pct. i begge indkomstår

- sådan som det kommer til udtryk i det foreliggende lovforslag.

Det er centralt for niveauet for forskning og udvikling de kommende år,

at det gøres mere attraktivt for virksomhederne at investere heri. Og

med det øgede fradrag vil også de mindre virksomheder få bedre råd til

at investere i udvikling og forskning. En øget forsknings- og udviklings-

aktivitet vil løfte de produktnære forsknings- og udviklingsaktiviteter,

som hurtigt kan omsættes til nye produkter og services til gavn for virk-

somhedernes produktivitet og bundlinje og for samfundets generelle

velstand.

I det lys ser Akademikerne også gerne, at ordningen med et forsknings-

fradrag på de 130 pct. gøres permanent, så ordningen også efter 2021

kan give virksomhederne øgede incitamenter til at investere i forskning

og udvikling.

Med venlig hilsen

Karen Skytte

D: 22495865

E: [email protected]

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]; [email protected];

www.ac.dk

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Andreas Bøgh Spuur ([email protected])

Maria Bjørklund ([email protected])

Bo Sandberg ([email protected])

SV: Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven

(Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af

Fonden)

E-mailtitel:

SV: Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven

(Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af

Fonden) (SKM: 520564)

28-08-2020 12:04

Sendt:

Til Skatteministeriet!

Medlemmerne af Dansk Byggeri har vedtaget en sammenlægning med DI fra 1. september 2020. Vi henviser derfor til

DI’s høringssvar.

Venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Analyseafdelingen

Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19

Bo_Sandberg

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Følg os på:

Fra:

Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>

Sendt:

12. august 2020 10:10

Til:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Retssikkerhed <[email protected]>;

infoDB

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv <[email protected]>; Dansk

Fjernvarme <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Olie Gas Danmark

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vindmølleindustrien

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden) (SKM: 520564)

Til organisationerne

Vedlagt er lovforslag om forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden, resumé, høringsbrev og høringsliste.

Eventuelle bemærkninger til vedlagte bedes sendes til:

med

kopi senest d. 9. september 2020.

Med venlig hilsen

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Andreas Bøgh Spuur

Selskab, aktionær og erhverv

Tlf.+45 72376466

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - K�½benhavn K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Andreas Bøgh Spuur

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 10. september 2020

Forhøjelse af fradrag for F&U-udgifter m.m.

Dansk Erhverv har den 17. august 2020 modtaget et forslag

til lov om ændring af afskrivnings-

loven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden)

i høring.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv mener, at det er meget positivt, at man i regeringen har fokus på at sikre bedre vil-

kår for forskning og udvikling. F&U bidrager positivt til at fastholde højtlønnede arbejdspladser i

Danmark og dermed en væsentlig faktor til at sikre og udbygge den danske velstand og velfærd.

Danmark er i den forbindelse i konkurrence med en lang række andre lande, som også har fokus

på at tiltrække og fastholde forskning. I andre lande har man længe haft forhøjede fradrag eller

væsentligt lavere selskabsskat for forsknings- og udviklingsaktiviteter, og Danmark har derfor væ-

ret udfordret i konkurrencen om at tiltrække forskning og udvikling ved at have en relativt høj sel-

skabsskat uden særlige skatteregimer for forskning- og udvikling. Et højere F&U-fradrag styrker

entydigt Danmark i denne konkurrence.

Dansk Erhverv mener dog, at man skal gå skridtet videre og gøre F&U-fradraget på 130 pct. per-

manent og gerne forhøje grænsen for det højere fradrag, så det omfatter al forskning og udvikling.

Specielle bemærkninger

Ligningslovens § 8 B, stk. 1

Det følger af ligningslovens § 8 B, stk. 1, at virksomheder har fradrag for udgifter, som afholdes til

forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. For en lang række

virksomheder har sondringen mellem udgifter, der vedrører forskning og udgifter, der er omfattet

af de almindelige afskrivningsregler hidtil ikke haft den store betydning, da den tungeste post

ikke har vedrørt afskrivningsberettigede aktiver

–

men derimod lønudgifter.

Selvom der nu i et par år har været mulighed for at få et overparetetisk forskningsfradrags på 103

pct., så har fradraget været så forholdsvist lavt, at virksomheder formentlig ofte ikke har brugt

jar/JAR

Side 1/3

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

ressourcer på at sætte sig ind i, hvilke udgifter, der er omfattet af ll § 8B, stk. 1 og hvilke, der ikke

er, og dermed ikke har benyttet sig af muligheden for at få et højere fradrag.

Når F&U-fradraget sættes så markant op, som man lægger op til med lovforslaget, så må man

imidlertid forvente, at en lang række virksomheder vil benytte sig af fradragsmuligheden. På nu-

værende tidspunkt er det imidlertid svært at finde klare definitioner på, hvad der er omfattet af

F&U-fradraget, herunder hvilke typer af aktivitet og hvor stor en andel af lønnen, der kan fradra-

ges.

Skatteministeriet opfordres derfor til i forbindelse med lovbehandlingen at give klare definitioner

på, hvad der er omfattet og hvad der ikke er omfattet.

Vil en forsknings- og udviklingsdirektørs løn i en virksomhed eksempelvis være fradrags-

berettiget med 130 pct. på trods af, at han ikke decideret er forsker, men alene er ansvarlig

for afdelingen?

- Hvad hvis den samme direktør er ansvarlig for andre afdelinger også, skal lønnen så deles

op.

- Hvad med de faste udgifter, som en virksomhed har, skal de deles op?

Typen af aktivitet, der er omfattet af F&U-fradraget er også uklar.

- Er det F&U-fradragsberettiget, hvis man udvikler software til egen brug

–

men ikke umid-

delbart videresælger?

- Hvad hvis man videreudvikler på tilkøbt software, er det omfattet?

- Ligeledes er det uklart om produktudvikling kan siges at være omfattet af F&U-fradraget?

Dansk Erhverv vil opfordre til, at ovenstående og andre lignende situationer afklares i forbindelse

med lovbehandlingen, så lovforslaget ikke fører til langvarig tvist og afklaringer via bindende svar

eller lignende.

Begrænsning af fradrag på koncernniveau

Det foreslås, at begrænsningen på 130 pct. fradraget skal ske på koncernniveau, dvs. at grænsen

skal gælde samlet for selskaber, der indgår i sambeskatning. Den samlede begrænsning foreslås at

skulle fordeles forholdsmæssigt på basis af de sambeskattede selskabers fradragsberettigede ud-

gifter omfattet af merfradraget.

Dansk Erhverv mener, at det er uhensigtsmæssigt, at man har valgt at lægge begrænsningen på

koncernniveau. For koncerner, der på grund af

stemme eller aktiemajoritet er sambeskattede,

vil det være en stor gene.

For en koncern, der ejer flertallet af stemmerne i andre børsnoterede og unoterede virksom-

heder betyder beløbsgrænsen at denne skal fordeles mellem enhederne. Ofte vil virksomhe-

derne være helt uafhængige af hinanden, og der vil ikke være nogen kontrollerede transaktio-

ner imellem koncernerne. Koncerner kan af børsetiske hensyn ikke dele informationer med

hinanden, og der kan derfor ikke opnås klarhed over størrelsen af det enkelte selskabs ekstra-

fradrag da det afhænger af størrelsen af de andre selskabers investeringer.

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/3

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv vil på baggrund af ovenstående problemer anbefale, at loftet over fradraget

beregnes på selskabsniveau og ikke på koncernniveau.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.3/3

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

SUHB

DI-2020-11968

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

Høringssvar - udkast til lovforslag om forhøjet FoU-fradrag mv.

Den 12. august 2020 har Skatteministeriet sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring,

jf. ministeriets j.nr. 2020 - 5454.

Udkastet til lovforslag gennemfører den politiske aftale om at forhøje virksomhedernes

fradragsgrundlag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed (FoU) midlertidigt til

130 pct. i indkomstårene 2020 og 2021 med et loft på koncernniveau på 50 mio. kr. (skat-

teværdien).

Dansk Industri skal på det kraftigste opfordre til, at 130 pct. FoU-fradrag gøres permanent

og loftet over fradraget fjernes.

Omfattende FoU-aktivitet er afgørende for, at danske virksomheder kan være med i front

på verdensmarkedet og er dermed fundament for en stor dansk eksport, som sikrer ar-

bejdsplader, skatteindtægter og en stærk økonomi i Danmark. I den sammenhæng er det

vigtigt at sikre, at de danske erhvervsvilkår samlet set er på niveau med lande, vi normalt

sammenligner os med. En række europæiske lande har højere FoU-fradrag.

Øget FoU-aktivitet er også essentiel for arbejdet med udvikling af klimaløsninger i de

kommende år.

Et permanent 130 pct. FoU-fradrag er afgørende for virksomhedernes investeringer i

FoU-aktivitet, som rækker ud over 2020 og 2021. Hensigten med forhøjelsen af fradraget

er at give virksomhederne et øget incitament til at investere i FoU-aktiviteter med henblik

på at investeringerne vil føre til øget vækst og beskæftigelse. Hvis fradraget på 130 pct.

kun gælder i 2020 og 2021, vil det have en uhensigtsmæssig virkning på virksomhedernes

forskningsinvesteringer, da de nødvendige langsigtede investeringer vil udeblive, med ud-

sigten til et fald i fradraget efter 2021.

Det indsatte loft over fradraget rammer de største danske koncerner, som dermed står

svækket i forhold til udenlandske konkurrenter. De største danske koncerner har en om-

fattende FoU-aktivitet i Danmark og et omfattende globalt salg, der hovedsageligt beskat-

tes i Danmark. Loftet vil stå i vejen for danske koncerners opkøb af virksomhed, og kan

skabe et skadeligt incitament til frasalg af virksomhed til udenlandske koncerner. Flere

*SAG*

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

danske koncerner med samme ejer (fx en fond), vil efter udkastet til lovforslag blive anset

for én samlet koncern med den konsekvens, at de omhandlede koncerner skal deles om ét

loft på 50 mio. kr. og derved bliver vikårligt stillet dårligere. Flere koncerner med samme

ejer vil således hver især have 130 pct. FoU-fradrag for et lavere beløb end koncerner uden

samme ejer. Derfor bør loftet over fradraget fjernes.

Virksomhederne har igennem længere tid efterspurgt klarere retningslinjer for den skat-

temæssige afgrænsning af FoU-aktivitet. Bemærkningerne i udkastet til lovforslag henvi-

ser alene til, at forslaget ikke ændrer på afgrænsningen, og at afgræsningen sker på basis

af hidtidig praksis. DI foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at afgrænsningen af FoU-

aktivitet som udgangspunkt følger internationale standard i

OECD’s Frascati-manual.

Det

vil reducere uklarheden og kan derved være med til at udgå langvarige sager om afgræns-

ningen af FoU-aktivitet, som forhøjelsen af FoU-fradraget til 130 pct. ellers må forventes

at give anledning til.

Vi står naturligvis til rådighed for en drøftelse og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Fagleder for skattejura & international skat

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

HØRINGSSVAR

Formandssekretariat

Thomas Søby

[email protected],

2. september 2020

HØRING OVER FORSLAG TIL ÆNDRING AF AFSKRIVNINGSLOVEN,

LIGNINGSLOVEN OG SELSKABSSKATTELOVEN

Dansk Metal takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med

forslag til ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven.

Dansk Metal

støtter

ændringerne som de er foreslået i forslaget til ændring af

afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven. Jf. høringsmateriale af 12.

august 2020, J.nr. 2020-5454.

Det vil sige Dansk Metal støtter både det forhøjede fradrag for virksomheders

udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter og skattefritagelsen af Fonden.

Dansk Metals overvejelser

Med lovforslaget foreslås det at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til

forsøgs- og forskningsvirksomhed i 2020 og 2021 med hhv. 27 pct. og 25 pct., så

fradraget udgør 130 pct. i begge indkomstår. Samtisg foreslås det, at der indføres

et loft over merfradraget, så det højst kan have en skatteværdi på 50 mio. kr.

Dansk Metal deler opfattelsen af, at COVID-19 har haft voldsomme

sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. Og Dansk Metal mener, at der

løbende er truffet gode og fornuftige beslutninger, der har understøttet

virksomheder og dermed sikret gode danske arbejdspladser.

Udover hensynet til bevarelse af eksisterende arbejdspladser er det helt afgørende,

at virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft styrkes. Det kræver

investeringer i ny teknologi, uddannelse af medarbejdere men også i forskning og

udvikling. I forhold til sidstnævnte ser Dansk Metal det som et væsentligt redskab,

at understøtte forsøgs- og forskningsaktiviteten i virksomhederne med et forhøjet

fradrag.

Dansk Metal finder det også fornuftigt, at der sættes et loft over fradraget, så

skatteværdien ikke kan overstige 50 mio. kr.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det vil betyde, at man mindsker dødvægtstabet samtidig med, at især SMV’er vil få

fuld gavn af de forbedrede incitamenter. Og det er jo i særlig grad SMV’er, der

hænger lidt i bremsen i forhold til investeringer og forskning.

Dansk Metal mener, at et fradrag på 130 pct. er en rigtig god ide. Faktisk så god, at

man på sigt

–

hvis evalueringerne er gode

–

kan overveje at forlænge ordningen.

I forhold til skattefritagelse af Fonden, finder Dansk Metal, at der er fornuftigt at

skattefritage den.

---

Dansk Metal står til rådighed for yderligere kommentarer, hvis dette måtte ønskes.

Med venlig hilsen

Thomas Søby

Cheføkonom

Mobil

E-mail

3083 1071

Side 2 af 2

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt på mail til:

Andreas Bøgh Spuur ([email protected]) og [email protected]

9. september 2020

Sagsnummer:

SKM: 520564

Høringssvar vedr. lovforslag om forhøjelse af FoU-fradrag m.v.

Danske Rederier har følgende kommentarer til lovforslaget til gennemfø-

relse af den politiske aftale om en midlertidig forhøjelse af virksomheders

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed (FoU) til 130 pct.

i indkomstårene 2020 og 2021 med et loft på koncernniveau på 50 mio.

kr.

Dansk skibsfart er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv. Re-

derierne eksporterede i 2019 for mere end 207 mia. kr. Rederierne er

kernen i en maritim klynge, der giver beskæftigelse til godt 90.000 per-

soner jævnt fordelt over hele landet. FoU-aktiviteten er medvirkende til at

sikre danske rederiers position på verdensmarkedet og dermed Danmark

som førende søfartsnation i forhold til eksport og beskæftigelse i hele

Det Blå Danmark.

Det er et fælles ansvar at løse den bundne opgave, som klimaudfordrin-

gen har stillet os over for. Set i lyset af behovet for klimaløsninger og en i

forvejen underfinansieret maritim forskning, anbefaler Danske Rederier

at gennemføre en permanent løsning for et forhøjet FoU-fradrag i sam-

spil med en ophævelse af fradragsloftet.

Danske rederier har ambitiøse mål på både digitaliserings-, miljø- og kli-

maområdet, herunder at dansk søfart skal have nedbragt CO

udledningen med 50 pct. senest i 2050, hvilket ikke kan ske med eksiste-

rende teknologi. Der er brug for forskning, hvis det skal lykkes.

Damvad har for Danske Rederier i 2019 udarbejdet rapporten

”Dansk

maritim forskning 2008-2017”

. Rapporten viser bl.a., at den maritime

branche modtager langt færre offentlige forskningsmidler end de fleste

Analysen kan læses på: https://www.danishshipping.dk/analyse/

1/2

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

øvrige sektorer f.eks. energi og life-science. En underfinansiering af ma-

ritim forskning kan få konsekvenser for branchen.

Rapporten viser, at der i 2017 blev brugt 2.12 mia. kr. på maritim forsk-

ning og udvikling. Heraf var 1.87 mia. kr. investeringer fra virksomheder

og private fonde i Det Blå Danmark, mens blot 254 mio. kr. kommer fra

offentlige midler.

Konsekvensen af en lavkonjunktur er, at virksomheder investerer mindre,

herunder i forskning. Fradraget i 2020 og 2021 hjælper i kortvarige pro-

jekter, men med en permanent løsning vil staten understøtte virksomhe-

ders langsigtede investeringslyst og dermed en øget FoU-aktivitet med

eksportløsninger og beskæftigelse på langt sigt.

Der er behov for en dedikeret og ambitiøs indsats herunder flere offentli-

ge midler for at sikre fremtidens klimaløsninger og Danmarks position

som førende søfartsnation. En permanent løsning for FoU-fradrag og en

ophævelse af loftet er en del af løsningen.

Med venlig hilsen

Bjarne Løf Henriksen

Chefkonsulent

Erhvervs- og skattepolitik

2/2

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Andreas Bøgh Spuur ([email protected])

1-DEP Høringer ([email protected])

EMs høringssvar: Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og

selskabsskatteloven (Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden) (EM Id nr.: 1...

E-mailtitel:

EMs høringssvar: Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og

selskabsskatteloven (Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden) (SKM: 520607) (EM Id nr.: 1...

09-09-2020 12:05

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Skatteministeriet

Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere

kommentarer.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

OBR skal gøre opmærksom på, at Skatteministeriet skal udarbejde en vurdering af efterlevelsen af principperne for agil

erhvervsrettet regulering frem mod fremsættelsen af nærværende lovforslag. Skatteministeriet bedes fremsende

vurderingen til OBR inden lovforslagets fremsættelse mhp. OBR’s screening af vurderingen.

Fremover bør Skatteministeriet medsende en vurdering af efterlevelsen af principperne for agil

erhvervsrettet regulering til OBR i forbindelse præhøringen forud for den offentlige høring.

OBR bemærker, at Skatteministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende udkast til erhvervsrettet regulering i høring hos

OBR så vidt muligt seks uger før den offentlige høring. OBR skal dels vurdere de administrative konsekvenser for

erhvervslivet som bidrag til den samlede erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets vurdering

af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Sabrina Nybo

Student

Tlf. direkte: 35 29 14 81

E-post:

METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP)

Direktionssekretær

Område 3

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 46

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,

bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,

skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>

Sendt:

12. august 2020 10:12

Til:

Statsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet

<[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>

Emne:

Vs: Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven

(Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af

Fonden) (SKM: 520607)

Til ministerierne

Til orientering er lovforslag om forhøjelse af fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af

Fonden i dag sendt i ekstern høring.

Med venlig hilsen

Andreas Bøgh Spuur

Selskab, aktionær og erhverv

Tlf.+45 72376466

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - K�½benhavn K

[email protected] ([email protected]), [email protected]

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

Til:

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Retssikkerhed

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv

([email protected]), Dansk Fjernvarme ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Olie Gas Danmark ([email protected]),

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Vindmølleindustrien ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected])

Andreas Bøgh Spuur ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden)

Sendt:

12-08-2020 10:09

Til organisationerne

Vedlagt er lovforslag om forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden, resumé, høringsbrev og høringsliste.

Eventuelle bemærkninger til vedlagte bedes sendes til:

med

i kopi senest d. 9.

september 2020.

Med venlig hilsen

Andreas Bøgh Spuur

Selskab, aktionær og erhverv

Tlf.+45 72376466

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - K�½benhavn K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Skatteministeriet

Sendt til

[email protected],

Sagsnr. 20-2763

Vores ref. EKH/nvd

Deres ref

Den 9. september 2020

Høringssvar - forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven

og selskabsskatteloven (Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden)

Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

FH bifalder ambitionen om at styrke virksomhedernes incitament til at forske og udvikle. Den

midlertidige forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed til 130 pct.

bidrager også til at øge virksomhedernes likviditet i en usikker økonomisk tid. Det er dog

primært store virksomheder, særligt inden for life science, som står for store dele af

erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU). Godt halvdelen af erhvervslivets FoU-

udgifter afholdes af blot 20 virksomheder. Mange af disse virksomheders forretningsmodel er

baseret på FoU, hvorfor et øget fradrag ikke nødvendigvis vil medføre øget FoU, men måske

snarere udbyttebetalinger eller aktietilbagekøb. Det fremgår da også af lovforslaget, at

forhøjelsen af fradraget ikke forventes at have væsentlige strukturelle virkninger på

investeringerne i forskning og udvikling og dermed på væksten og produktiviteten i

samfundsøkonomien, hvorfor der ikke er indregnet adfærdseffekter.

Der foreslås i lovforslaget et loft på koncernniveau på 50 mio. kr.(skatteværdien), hvilket

svarer til udgifter på op til 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret

2021. FH vurderer, at det høje loft primært vil komme store forskningsaktive virksomheder til

gavn.

Det umiddelbare mindreprovenu skønnes til ca. 1.580 mio. kr. i 2020 og 1.470 mio. kr. i 2021,

hvilket svarer til ca. 1.350 mio. kr. i 2020 og 1.250 mio. kr. i 2021 efter indregning af

tilbageløb og adfærd.

FH mener derfor, at

tiltaget bør målrettes SMV’er for at undgå dødvægtstab og mindske

provenutabet. Det er særligt for mindre virksomheder, at beslutninger om investeringer i FoU

og ny teknologi kan være komplicerede, fordi man typisk har sværere adgang til finansiering

og er mere følsom over for udsving i likviditeten. Udgifterne til investeringer skal bæres på

færre medarbejderes skuldre, når man er en lille virksomhed. Antallet af forskningsaktive

virksomheder er faldet med godt en fjerdedel fra 2009 til 2016, og det er især de mindre

virksomheder, som falder fra.

Derfor foreslår FH i stedet

–

jf.

FH’s Genopretningsplan

–

et permanent, målrettet

teknologifradrag for SMV’er,

som kan bidrage til at udligne det teknologiske efterslæb, der

præger SMV’er sammenlignet med store virksomheder.

Fradraget skal være på 125 pct. og

dække både forsknings- og innovationsudgifter. Innovationsudgifter omfatter såvel

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

driftsudgifter til innovation som investeringer i nye maskiner og udstyr samt anskaffelse af

licenser og patenter.

FH foreslår endvidere et investeringsvindue i 2020, hvor afskrivningsgrundlaget for alle nye

investeringer i fx maskiner og bygninger forhøjes midlertidigt til 150 pct. gældende frem til og

med 4. kvartal 2020. De ekstra 50 pct. kan straksafskrives i indeværende regnskabsår, dog

med et loft på 150.000 kr. På den måde målrettes forslaget til SMV’er.

Selskabsskattefritagelse af Fonden

FH bifalder, at det af staten oprettede aktieselskab (Fonden) til rekapitalisering af visse store,

samfundsbærende danske virksomheder, foreslås fritages for selskabsskattepligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er positivt, at der er lagt op til, at staten får fortrinsret

til at få det investerede beløb tilbagebetalt før andre aktionærer og med tillæg af forrentning.

Det er også positivt, at der kan indbygges en upside-mekanisme, som giver staten en del af en

eventuel fremtidig værdistigning.

Endeligt er det positivt, at fonden kan pålægge den pågældende virksomhed en række

restriktioner som led i rekapitaliseringen, så længe staten er investor, fx restriktioner i forhold

til. udbytteudbetalinger til de stemmeberettigede ejere, muligheden for aktietilbagekøb,

muligheden for nye variable lønmodeller eller øvrige måder at tilbageføre likviditet fra

selskabet til ejerne og/eller ledelsen samt ift. evt. opkøb eller frasalg af forretningsdele.

I dette lys kan det dog undre, at man ikke gør staten stemmeberettiget, hvilket ville være en

normal og oplagt måde at øve indflydelse, herunder ift. de førnævnte restriktioner.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Side 2 af 2

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

8. september 2020

Høringssvar til forslag til lov om ændring af

afskrivningsloven, ligningsloven og

selskabsskatteloven (Forhøjelse af fradrag for udgifter

til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden)

Skatteministeriet har den 12. august 2020 sendt ovennævnte lovforslag til FSR –

danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har gennemgået udkastet og har følgende bemærkninger.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Forslagets §§ 1 og 2

I forslaget foreslås det at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed til 130 pct. for indkomstårene 2020 og 2021 med en

beløbsgrænse, der medfører, at skatteværdien af det ekstra fradrag udgør 50

mio. kr.

Vi anerkender, at en forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed under de nuværende meget udfordrende omstændigheder

kan være en stor hjælp til virksomheder med en anstrengt likviditet og samtidig

medvirke til incitament til fortsat fremme af udviklingsaktiviteterne i danske

virksomheder til fordel for det danske samfund som helhed.

Imidlertid skal vi gentage vores bemærkninger i vores høringssvar af 27. april

2020 til L 175 (2019/20), hvor vi påpegede, at der er overordentlig stor

usikkerhed med hensyn til, hvad der er gældende praksis for vurderingen af,

hvad der kan kategoriseres som forsøgs- og forskningsvirksomhed.

I forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2, henvises der til hidtidig

praksis ved afgrænsningen af, hvornår der foreligger udgifter til forsøgs- og

forskningsudgifter. En sådan praksis kan næppe siges at foreligge, idet der i

følge vores opfattelse kun foreligger en enkelt afgørelse fra Landsskatteretten om

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ligningslovens § 8 B, og som ikke engang specifikt vedrørte selve afgrænsningen

af, hvad der er forsøgs- og forskningsudgifter.

Derfor skal vi endnu engang indtrængende anbefale, at der ved udarbejdelsen af

det endelig lovforslag medtages en mere udførlig beskrivelse af, hvad der efter

Skatteministeriets opfattelse er omfattet af begrebet forsøgs- og

forskningsudgifter, der kan berettige til forhøjet fradrag.

I modsat efterlades virksomhederne med en betydelig usikkerhed om den

skattemæssige behandling af visse udgifter. I nogle tilfælde kan det være en

hårfin vurdering, om nogle udgifter kan anses for forsøgs- og forskningsudgifter,

og en virksomhed kan derfor uforvarende ende i en situation, hvor en

efterfølgende ligning ikke bare medfører nedsættelse af det skattemæssige

foretagne fradrag, men også en betydelig efterregning i form af rentetillæg. Det

forhøjede fradrag kan derfor for nogle virksomheder få den helt modsatte effekt,

end hvad der er tiltænkt med forslaget om forhøjelse af fradraget for forsøgs- og

forskningsudgifter.

Det forekommer helt urimeligt og i strid med almindelige

retssikkerhedsprincipper, hvis lovforarbejderne er mangelfulde og dermed ikke

bidrager til en vejledning af, hvorledes afgrænsningen skal foretages.

Definitionen af forsøgs- og forskningsudgifter fremgår ikke specifikt af

ligningslovens § 8 B, stk. 1, som også bestemmelsen i ligningslovens § 8 X,

henviser til, men af lovbemærkningerne til ligningslovens § 8 B, stk. 1, fremgår,

at forsøgs- og forskningsvirksomhed er "anvendelsen

af videnskabelig eller

teknisk viden til at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer,

mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.”

Der er efter vores opfattelse tale om en forholdsvis bred definition af begrebet,

som ikke kun omfatter udvikling af lægemidler eller specifikke produkter, og

heller ikke kun gælder virksomheder, der har som sit hovedformål at drive

forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Det er dog i et vist omfang det indtryk, som drøftelser med Skattestyrelsen i

konkrete sager har efterladt, og det virker som om, at Skattestyrelsen helt har

valg at se bort fra det, som fremgår i lovbemærkningerne om frembringelse af

væsentligt forbedrede mekanismer, processer, systemer og tjenesteydelser.

Side 2

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dette gør sig særligt gældende, når der er tale om udvikling af nye it-løsninger,

der efter Skattestyrelsens opfattelse tilsyneladende skal karakteriseres som

”rutinemæssig udvikling af software”.

Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med nærværende lovforslag kommer

nærmere anvisninger af, hvad der skal forstås ved ”rutinemæssig udvikling af

software”.

Det er vores opfattelse, at udvikling af en software til løsning af en helt ny

forretningsmodel, ikke er ”rutinemæssig udvikling af software”, når det udviklede

software er afgørende for understøttelsen af det forretningskoncept, der er

udviklet.

Det gælder også, selvom enkelte komponenter af det udviklede

forretningskoncept i sig selv ikke er nyt, men indgår i en sammenhæng, som er

ny i forhold til, hvad der tidligere er set. Det er i den forbindelse vigtigt at notere

sig de ovenfor citerede lovbemærkninger særligt om udvikling af forbedrede

mekanismer, processer, systemer og tjenesteydelser.

Ovenstående bemærkninger fra lovbemærkningerne til ligningslovens § 8 B, stk.

1, er ikke alene begrænset til software, men gælder efter vores opfattelse

generelt.

Det gælder f.eks. også i forhold til udgifter, der afholdes til udvikling af ny

produktionsteknologi, som også er et væsentligt udviklingsområde i flere

virksomheder. Det er også på dette område vores opfattelse, at Skattestyrelsen

anlægger en meget snæver fortolkning af begrebet forsøgs- og

forskningsvirksomhed. Skattestyrelsens administration skelner mellem udvikling

af nye produkter og udvikling af ny produktionsteknologi. Det er vores opfattelse,

at udgifter, afholdt til udvikling af ny produktionsteknologi, også kan omfattes af

definitionen på forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. ovenstående fra

lovbemærkningerne til § 8 B stk. 1.

Et yderligere spørgsmål, der rejser sig i praksis, er, i hvilket omfang en

virksomhed, der udøver kontraktforskning eller deltager som led i et

udviklingsprojekt med andre virksomheder, er berettiget til det forhøjede fradrag

for forsøgs- og forskningsudgifter. Dette er heller ikke tidligere behandlet i

hverken lovforarbejder eller praksis.

Side 3

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Vi skal derfor indtrængende anmode skatteministeren om, at de ovenstående

bemærkninger og spørgsmål behandles og besvares i lovbemærkningerne i

nærværende lovforslag som bidrag til vejledning af, hvad der forstås ved

forsøgs- og forskningsvirksomhed, så virksomhederne får større klarhed over,

hvornår de er berettiget til det forhøjede fradrag.

Der er endvidere tidligere rejst en række konkrete spørgsmål til skatteministeren

via Folketingets skatteudvalg (Alm. del, 2019-2020, bilag 325) om fortolkningen

af udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Disse kunne med fordel også

besvares i denne sammenhæng.

Det vil kunne medvirke til at spare både virksomhederne og

skattemyndighederne for unødige administrative byrder i forbindelse med

efterfølgende førelse af sager, om hvorvidt afholdte udgifter kan anses for

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Side 4

Vedrørende skattekredit for forsknings- og

udviklingsomkostninger efter LL § 8 X i kombination med

bortseelsesreglen i LL § 33 H

Vi vil i forbindelse med ovenstående udkast til forslag om forhøjelse af fradrag

for udgifter til forsøg og forskning benytte lejligheden til at henlede

opmærksomheden på den uhensigtsmæssighed, der eksisterer vedrørende

anvendelsen af ligningslovens § 8 X og ligningslovens § 33 H.

Efter ligningslovens § 8 X kan et selskab få udbetalt skatteværdien (22%) af den

del af sit skattemæssige underskud, der kommer fra udgifter vedrørende forsøg

og forskning omfattet af ligningslovens § 8 B. Der kan højst udbetales

skatteværdien af et underskud på maksimalt 25 mio. kr. svarende til en

skatteværdi på 5,5 mio. kr.

Efter ligningslovens § 33 H kan et selskab, der har positive skattepligtige

indkomster fra udlandet, hvoraf der er betalt udenlandsk kildeskat, vælge at se

bort fra så stor en del af sit underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til

de samlede positive indkomster fra lande, der er omfattet af

dobbeltbeskatningslempelse efter ligningslovens § 33 eller en tilsvarende

bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det underskudsbeløb, der

ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i

selskabsskattelovens § 12.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Adgangen efter ligningslovens § 33 H til at se bort fra underskud betyder, at der

fremkommer en samlet positiv skattepligtig indkomst svarende til den i udlandet

beskattede, og den danske skat heraf kan nedsættes ved credit for den

udenlandske skat. Samtidig kan de bortsete underskud fremføres til modregning

i senere års indkomst.

Af landsskatteretsafgørelse i SKM2019.470 følger det, at ligningslovens §§ 8 X og

33 H ikke kan kombineres, dvs. at der ikke er mulighed for efter ligningslovens §

8 X at få udbetalt nogen del af skatteværdien af det skattemæssige underskud,

der i stedet fremføres efter ligningslovens § 33 H.

Denne manglende kombinationsmulighed må anses for en uhensigtsmæssig

restriktion for selskaber, der samlet har skattemæssigt underskud fra forsøgs- og

forskningsudgifter, men samtidig har positiv skattepligtig udenlandsk indkomst,

hvoraf der er betalt udenlandsk kildeskat.

Vi skal derfor foreslå, at lejligheden benyttes til at ændre ligningslovens § 8 X, så

der som minimum kan udbetales skatteværdien af det underskud, der kan

opgøres uden anvendelse af ligningslovens § 33 H, uanset selskabet vælger at

anvende ligningslovens § 33 H.

FSR – danske revisorer står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål.

Side 5

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected], [email protected]

IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Høringssvar til midlertidig forhøjelse af fradrag for

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed (j. nr. 2020-

5454)

Tak for muligheden for at komme med høringssvar til forslag om

midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed til 130% i 2020 og 2021.

Ingeniørforeningen, IDA støtter positivt op om, at fradraget for

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed forhøjes til 130% i 2020

og 2021.

Det er et særdeles vigtigt signal at sende fra Christiansborg som led i

Corona-sommerpakken af d. 15. juni 2020, at virksomhederne på den

korte bane får incitament til at prioritere udviklings- og

forsøgsaktiviteter, som kan styrke virksomhedernes eksportmuligheder

fremadrettet.

Ingeniørforeningen, IDA hilser derfor både forhøjelsen af det

midlertidige fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

velkommen, ligesom et løft til Innobooster-ordningen på 300 mio. kr.

var et skridt i den rigtige retning, når fokus i denne henseende er på at

fremme forskning og udvikling under Corona-krisen i Danmark.

Det er udmærket, at afgrænsningen af hvornår der foreligger udgifter til

forsøgs- og forskningsvirksomhed opretholdes på basis af hidtidig

praksis. Det er fx lønudgifter, udgifter til leje af lokaler og udgifter til

betaling af forsøgs- og forskningsvirksomhed udført af andre som fx

universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.

Ingeniørforeningen, IDA vil fremadrettet anbefale, at forhøjelsen af

fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gøres

permanent efter 2021. Det er Ingeniørforeningen, IDAs vurdering, at det

samfundsøkonomisk kan være en ganske god forretning samtidig med,

at virksomhedernes udviklingsaktiviteter ofte har et mere langsigtet

perspektiv end 1-2 år. Et permanent FoU-fradrag på 130% kan eventuelt

ske efter en evaluering af effekterne af den midlertidige forhøjelse af

fradraget.

Det vurderes i bemærkningerne til lovforslaget, at forhøjelsen af

forskningsfradraget vil give stat, regioner og kommuner et mindre

provenu på ca. 1.350. mio. kr. i 2020 og 1.250 mio. kr. i 2021, men også 40

mio. kr. i varig effekt efter indregning af tilbageløb og adfærd.

Det er

9. september 2020

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Ingeniørforeningen, IDAs vurdering, at denne økonomiske vurdering

ikke i tilstrækkelig grad tager højde for effekter på produktiviteten.

Det fremgår, at ”forhøjelsen af fradraget forventes ikke at have

væsentlige strukturelle virkninger på investeringerne i forskning og

udvikling og dermed på væksten og produktiviteten i

samfundsøkonomien”. På den baggrund regnes der ikke med

adfærdseffekter i den varige virkning, hvilket Ingeniørforeningen, IDA

finder særdeles problematisk med afsæt i den omfattende

videnskabelige litteratur, der påviser høje samfundsøkonomiske afkast

af forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ingeniørforeningen, IDA har i analysen ”Private investeringer i forskning

og udvikling – En cross-country paneldata-analyse”, fra august 2020 vist,

at indirekte støtte kan være et effektivt redskab til at øge den private

forskningsaktivitet. Den estimerede marginaleffekt tyder på, at 1 krone i

støtte gennem skatteincitamenter kan give anledning til ca. 5 kroner

mere privat forskning. Resultatet er baseret på gennemsnitseffekter for

OECD-lande, samt et meget lavt niveau af skatteincitamenter i

Danmark, hvilket tilsammen giver anledning til den høje marginaleffekt.

Den beregnede marginaleffekt bør derfor tages med stort forbehold, og

man kan ikke generalisere effekten ved store omlægninger af støtten.

Som ovenfor nævnt, kan Ingeniørforeningen, IDA støtte positivt op om,

at fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed forhøjes til

130% i 2020 og 2021, samt kraftigt foreslå, at dette fradrag fremadrettet

gøres permanent.

Med venlig hilsen

Per Diget

Formand for Erhvervs- og Vækstudvalget

Ingeniørforeningen, IDA

Side 2 af 2

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Høringssvar Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgif-

ter til forsøgs- og forskningsvirksomhed mv.

Skatteministeriet har den 12. august 2020 fremsendt forslag til lov om æn-

dring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig

forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

og selskabsskattefritagelse af Fonden) i høring.

Bemærkninger

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at forhøje virksomhedernes fradrag for ud-

gifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i 2020 og 2021 med hhv. 27 pct.

og 25 pct., således at fradraget udgør 130 pct. i begge indkomstår, dog højst

50 mio. kr.

Det fremgår videre af de økonomiske skøn om lovforslaget, at den foreslå-

ede forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunernes andel af selskabs-

skatten på ca. 225 mio. kr. for 2020 med afregning i 2023 og ca. 210 mio. kr.

for 2021 med afregning i 2024.

KL bemærker,

at selv om det forudsættes, at kommunerne set under ét og

efter vanlig praksis kompenseres for mindreprovenuet via balancetilskuddet,

så kan lovforslaget medføre fordelingsmæssige konsekvenser mellem kom-

munerne.

Da kommunerne inden for kort tid skal vedtage budgetterne for 2021 og

overslagsårene 2022-24 anmodes der derfor om skøn for fordelingen mel-

lem kommunerne.

Med venlig hilsen

Dato: 24. august 2020

Sags ID: SAG-2020-01226

Dok. ID: 2960251

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Max Nielsen

Specialkonsulent

Økonomisk Sekretariat, KL

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

Til SKATTEMINISTEREN

Spørgsmål til Ligningslovens § 8 B i udkast til lovforslag om den midlertidige forhøjelse af fradrag til

130 % for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

(Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse

af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden))

INDLEDNING

Lovforslaget fremsættes som led i den af regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgåede aftale af den 15. juni 2020

om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer. Lovforslaget er en del af afta-

lens stimuli-initiativer, der har til formål at afdæmpe de økonomiske konsekvenser, som udbruddet

af COVID-19 har medført for dansk erhvervsliv og eksport, så risikoen for tab af danske arbejdsplad-

ser, velstand og velfærd reduceres.

Forslaget indeholder en yderligere og midlertidig forhøjelse af forskningsfradraget til 130 % (ind-

komståret 2020 og 2021) for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af Ligningslovens

§ 8 B (LL § 8 B) eller Afskrivningslovens § 6, stk. 1. nr. 3 (aktiver anskaffet til brug for forsøgs- og

forskningsvirksomhed).

Forslaget er et vigtigt incitament til, at Danmark midt i en coronaepidemi fortsat lever op til fælles EU

mål om at anvende 3 % af BNP på forskning og udvikling (FoU), hvoraf de 2 % skal komme fra virk-

somhedernes FoU, samt et vigtigt incitament til, at virksomhederne trods store udfordringer bruger

ressourcer på at udvikle og omstille sig til en grøn produktion (bæredygtig energi m.v.) og salg af

grønne produkter (bæredygtige materialer m.v.).

Forslaget aktualiserer imidlertid behovet for en tydeliggørelse af de udgifter, der efter vor opfattelse

falder indenfor LL § 8 B, og hvor vi i dag oplever, at Skattestyrelsen forsøger at anlægge en alt for ind-

skrænkende fortolkning imod hensigten med LL § 8 B, og som arbejder imod Danmarks overordnede

interesser for at fremme virksomhedernes FoU.

Det er vores håb, at ministeren i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om det forhøjede

forskningsfradrag vil tage ansvar for at få præciseret de politiske ønsker herunder regeringens ønske

til virksomhedernes mulighed for anvendelse af det forhøjede forskningsfradrag indenfor udvikling af

egen grøn produktionsteknologi, og hvis det mod forventning måtte vise sig, at rammerne ikke er til-

strækkeligt tilstede i dag, at skabe disse rammer enten med præciserende lovbemærkninger eller om

nødvendigt ved lovændring.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

Vi henviser til regeringens plan for de overordnede rammer for de kommende års finanspolitik

"DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi"

og om klimaudviklingen

midt i en coronaepidemi:

"En lige så fundamental udfordring er klimaudviklingen. Udfordringen er global og langsigtet. Men

der er behov for at accelerere indsatsen, også herhjemme

–

og træffe de rette beslutninger, der skal

sikre en holdbar grøn omstilling på sigt. Så vi tager vores del af ansvaret og viser vejen som fore-

gangsland for andre. Det vil kræve omstillinger i store dele af det danske samfund og stille nye krav til

os alle"

Vi har til brug for det videre politiske arbejde og de rette beslutninger i det følgende beskrevet en

række af de problemstillinger, som vi i dag møder ude i virksomhederne i forhold til deres FoU, og

hvor såvel virksomhederne som politikerne efter vores opfattelse har en klar interesse i at vide, om

det forhøjede forskningsfradrag i LL § 8 B skal finde anvendelse, og hvorvidt denne målsætning er op-

fyldt eller kan sikres opfyldt.

NY GRØN PRODUKTIONSTEKNOLOGI

Efter LL § 8 B kan virksomheder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter, som

afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til virksomhedens erhverv.

Ved "forsøgs- og forskningsvirksomhed" forstås ifølge bemærkningerne til loven den såkaldte an-

vendte forskning; dvs. originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller

teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bru-

ges rent praktisk.

Mål og resultater vedrører ifølge lovbemærkningerne nye eller væsentligt forbedrede materialer,

mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser.

Før indførelsen af LL § 8 B i 1973 var det kun udgifter til FoU afholdt af en virksomhed, der havde

forskning som sit egentlige erhverv, som kunne fradrages. LL § 8 B skulle lempe på dette krav, således

at det var tilstrækkeligt, at FoU havde tilknytning til erhvervsvirksomheden.

Vi har ved tidligere lejligheder anmodet ministeren om at bekræfte, at LL § 8 B ud over at omfatte

egen udvikling af nye produkter bestemt for salg også omfatter egen udvikling af ny produktionstek-

nologi bestemt for produktion af virksomhedens produkter herunder som led i virksomhedens om-

stilling til grøn produktion, dvs. udgør en del af virksomhedens processer.

Ønsket om ministerens bekræftelse er foranlediget af, at Skattestyrelsen tilsyneladende forsøger at

skabe praksis for, at LL § 8 B kun omfatter produktsiden, og som efter vores opfattelse er alt for snæ-

ver og mangler hjemmel i lovens ordlyd og forarbejder, og som samtidigt udgør en væsentlig be-

grænsning i forhold til Danmarks overordnede forskningsmål og ikke mindst i forhold til virksomhe-

dernes grønne omstilling.

Ministerens svar har indtil nu været for upræcise, og hvor ministeren henviser den enkelte virksom-

hed til at afklare en usikkerhed ved at indhente bindende svar hos Skattestyrelsen. Spørgsmålet

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

handler imidlertid ikke om en konkret virksomheds skattemæssige forhold men om principiel lovfor-

tolkning, der er en væsentlig og aktuel del af virksomhedernes skattemæssige rammevilkår.

Vi henviser til vedlagte brev af 8. december 2019 fra skatteministeren, hvor ministeren svarer:

"Jeg har undersøgt spørgsmålet nærmere, og har fået oplyst at det ikke er muligt generelt at be-

kræfte, lønudgifter til udvikling af nye produktionsprocesser kan fradrages efter de regler, der efter

ligningslovens § 8 B gælder for forskningsudgifter. Det må i den enkelte situation afgøres konkret, om

de pågældende udgifter til udvikling af en produktionsproces opfylder betingelserne for at kunne an-

ses som forsøgs- og udviklingsudgifter. Det kan bl.a. ske ved at bede Skattestyrelsen om et bindende

svar"

Selvom svaret bør kunne læses som, at også virksomhedernes udgifter til udvikling af

egen

ny produk-

tionsteknologi ud fra en konkret vurdering kan være omfattet, så efterlader svaret efter vores erfaring

stadig tvivl hos virksomhederne.

Hvorvidt LL § 8 B også omfatter virksomhedernes egen udvikling af ny grøn produktionsteknologi, når

kravene i LL § 8 B om tilstrækkelig kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhed er opfyldte, er et helt centralt

spørgsmål at få bekræftet og i samme forbindelse at få afklaret, om Skattestyrelsen, som udøver reg-

lerne i praksis, ikke forsøger at anlægge en indskrænkende fortolkning imod hensigten med LL § 8 B og

det forhøjede forskningsfradrag.

Virksomhedernes grønne omstilling har en bred samfundspolitisk interesse, og det må kunne forven-

tes, at vores politikere gives mulighed for at vide, hvilke skattemæssige rammevilkår, der gælder for

virksomhedernes grønne omstilling.

Uklarheder eller ukendskab hos politikerne til det forhøjede forskningsfradrags anvendelse i praksis

svækker den politiske forståelse og handlemuligheder.

Hvis ministeren ikke er i stand til et give et mere klart svar på et helt principielt spørgsmål, overlades

ansvaret til Skattestyrelsen for at udmønte en praksis, der ikke er transparent for alle aktører, og som

i første omgang kan risikere at være mere indskrænkende end, hvad der har været hensigten med

reglerne og i næste omgang klagesager, skattetillæg og sager ved domstolene og eventuelt behov for

ændret lovgivning, hvis reglerne virker imod sigtet med disse. Det skaber en fastlåst og langvarig

usikkerhed, og er ikke en løsning, som samfundet og virksomhederne kan være tjent med, navnlig

ikke med de store udfordringer Danmark og virksomhederne står med, og hvor man af samme årsag

tilbyder virksomhederne et endnu højere forskningsfradrag, der skal have virkning med det samme

men samtidigt er tidsbegrænset til 2 år.

På denne baggrund ønskes ministerens svar på følgende spørgsmål i tilknytning til virksomhedernes

grønne omstilling og deres egen udvikling af grøn produktionsteknologi:

Spm. 1

Er det regeringens ønske, at det forhøjede forskningsfradrag i LL § 8 B, og som foreslås yderli-

gere forhøjet til 130 % i 2020 og 2021 også skal kunne anvendes på virksomhedernes egen

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

udvikling af ny grøn produktionsteknologi?

Spm. 2

Kan ministeren bekræfte, at LL § 8 B også kan anvendes på en virksomheds udgifter til origi-

nale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og

forståelse indenfor ny grøn produktionsteknologi, der primært sigter mod at nå nogle givne

mål og resultater, som virksomheden selv kan bruge rent praktisk i sin produktion, og at LL §

8 B således ikke er begrænset til kun at finde anvendelse på udvikling af virksomhedens nye

produkter bestemt for salg?

Spm. 3

Er ministeren enig i, at såfremt virksomheder med komplekse produktionsprocesser ikke er

berettigede til det forhøjede forskningsfradrag efter LL § 8 B for egen udvikling af grøn pro-

duktionsteknologi, så stiller man disse virksomheder ringere end virksomheder, som er mindre

komplekse, og som derfor kan købe færdige klimaløsninger hos virksomheder, der sælger fær-

digudviklede klimaløsninger udviklet med det forhøjede forskningsfradrag, og som dermed

prismæssigt har en fordel?

Spm. 4

Kan ministeren oplyse, hvorvidt Skattestyrelsen i dag praktiserer en sondring mellem på den

ene side FoU, der vedrører egen udvikling af virksomhedens nye produkter bestemt for salg

og omfattet af LL § 8 B og på den anden side den FoU, der vedrører virksomhedens egen ud-

vikling af ny produktionsteknologi bestemt for produktion af virksomhedens produkter, og

som styrelsen ikke anser for omfattet af LL § 8 B?

2.1

Koncerninternt brug af egen udviklet produktionsteknologi

Hvis det forudsætningsvis lægges til grund, at LL § 8 B kun finder anvendelse på FoU, der vedrører

virksomhedens nye produkter og tjenesteydelser bestemt for salg men ikke på egen udviklet produk-

tionsteknologi bestemt for fremstilling af virksomhedens produkter, ønskes ministerens svar på føl-

gende spørgsmål:

Kan et moderselskab, der selv udvikler og har ejerskabet til produktionsteknologi, og som ikke

selv har produktion, men stiller produktionsteknologien til rådighed for sine produktionsdatter-

selskaber mod en licensbetaling på arms-lenght vilkår, anvende LL § 8 B på sine udviklingsud-

gifter til produktionsteknologien?

Det kan lægges til grund for besvarelsen, at udgifterne vedrører udvikling af ny produktionsteknologi,

der indeholder den i LL § 8 B nødvendige kreativitet, nyhedselement og usikkerhed.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

AFGRÆNSNING MELLEM UDVIKLING AF NY PRODUKTIONSTEKNOLOGI OG MASKINER OM-

FATTET AF LL § 8 B OG ANSKAFFELSE AF MASKINER, DER IKKE OMFATTES AF LL § 8 B

Udgifter til anskaffelse af nye maskiner til brug for produktion er ikke omfattet af det udvidede forsk-

ningsfradrag i ligningslovens § 8 B, men kan afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven

om afskrivning på maskiner.

Her er der behov for at få bekræftet, at virksomhedens udgifter til egen udvikling af eksempelvis en

helt ny grøn maskine (baseret på grøn energi) i den eksperimenterende fase herunder udgifter til-

knyttet den nye produktionsteknologi, som maskinen bygger på kan anses for omfattet af LL § 8 B

eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, og udgifterne dermed ikke skal afskrives efter afskrivningslovens almin-

delige regler.

Problemstillingen kan illustreres med følgende eksempel.

En produktionsvirksomhed ønsker som led i sin grønne omstilling (CO2-neutral) at udvikle en hel ny

produktionsteknologi herunder nye maskiner til brug for sin produktion, og som skal være baseret på

bæredygtig energi. Virksomhedens produktionsteknologi herunder knowhow og maskiner har hidtil

været baseret på fossile brændstoffer.

Virksomheden vil derfor i samarbejde med forskningsinstitutter, myndigheder m.v. afholde udgifter

til:

1. Udvikling af nye produktionsprocesser baseret på bæredygtig energi

2. Nyt funktionsbestemt design

3. Udvikling af nye digitale systemer og software til processtyring m.v.

4. Opbygning af prototyper af maskinen til brug for test

5. Test og modelberegninger på forskellige stadier af maskinens udviklingsforløb

Udviklingen og opbygningen af prototyperne vil ske på et særligt indrettet testanlæg hos virksomhe-

den.

Der vil eksempelvis være tale om løn til ansatte forskere, maskindesignere/ingeniører, tekniske teg-

nere og softwareudviklere samt udgifter til materialer, maskindele herunder til indretning af testan-

lægget og til eksterne samarbejdspartnere herunder for teknisk rådgivning og til beregninger af per-

formance, miljøbelastning og sikkerhed.

Virksomheden har to forskellige projekter, som består af ovenstående nemlig projekt A baseret på

grøn strøm og projekt B baseret på biogas. Ved afslutning af test og forsøg beslutter virksomheden

helt at opgive projekt A og fortsætte med projekt B baseret på biogas.

På basis af projekt B går virksomheden i gang med projekt C, som bliver opbygningen af den færdige

maskine installeret i virksomhedens produktionsfaciliteter baseret på den opnåede viden og erfarin-

ger fra projekt B.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

Alle medgåede udgifter til Projekt A og Projekt B vil blive behandlet regnskabsmæssigt som udgifter

til FoU. Dvs. ingen del af udgifterne vil regnskabsmæssigt blive behandlet som anskaffelse af maski-

ner.

Ministeren anmodes på denne baggrund om at svare på følgende spørgsmål:

Spm. 1

Er ministeren enig i, at virksomhedens udgifter afholdt til projekt A herunder løn og maskin-

dele m.v. er omfattet af LL § 8 B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, hvis projektet opfylder de gene-

relle kriterier i LL § 8 B til FoU, dvs. indeholder den nødvendige kreativitet, nyhedsværdi og

usikkerhedsmoment?

Hvis nej, hvorledes skal udgifterne så behandles skattemæssigt?

Spm. 2

Er ministeren enig i, at virksomhedens udgifter afholdt til projekt B er omfattet af LL § 8 B el-

ler AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, hvis projektet opfylder de generelle kriterier i LL § 8 B til FoU, dvs.

indeholder den nødvendige kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhedsmoment?

Hvis nej, hvorledes skal udgifterne så behandles skattemæssigt?

3.1

Udvikling på eksisterende maskiner

Er ministeren enig i, at det ikke ændrer på besvarelsen af spm. 1 og 2 ovenfor, såfremt der er

tale om udviklingsprojekter, som skal undersøge mulighederne for, at virksomhedens eksiste-

rende maskiner eks. 5 i alt, kan ombygges til at producere med biogas i stedet for fossile brænd-

stoffer, og for de udgifter herunder løn, materialer og maskindele, der afholdes i den eksperi-

menterende udviklingsfase herunder for udgifter, der må anses for forgæves afholdte (spm. 1)?

Det kan også her lægges til grund for besvarelsen, at projekterne opfylder kriterierne om den nødven-

dige kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhedselement, samt at maskine 1, der anvendes til udviklings-

arbejdet, er udtaget af produktionen i den eksperimenterende udviklingsfase.

Det kan ydermere lægges til grund, at udviklingsudgifterne er betydelige i forhold til, hvad det efter-

følgende vil koste virksomheden at ombygge de 4 andre maskiner baseret på den opnåede viden fra

udviklingen på maskine 1. Hvis projektet må opgives, vil maskine 1 blive kasseret, da det vil være billi-

gere at genanskaffe en tilsvarende maskine end at ombygge den tilbage. Det kan endeligt lægges til

grund, at ingen del af udgifterne regnskabsmæssigt behandles som anskaffelse af en maskine.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

3.2

Markedsføring og salg af grøn produktion

Klimabevidstheden hos aftagerne/forbrugerne bevirker også, at grøn produktion kan anvendes i mar-

kedsføringen og kan afhængig af produkt og aftager være en væsentlig konkurrenceparameter.

Ministeren anmodes derfor om at svare på, om samme produkter, der hidtil har været produ-

ceret på basis af virksomhedens anvendelse af fossile brændstoffer, og som noget helt nyt

kan markedsføres og sælges af virksomheden baseret på ny grøn produktionsteknologi, kan

anses for udvikling af et nyt produkt eller skal anses for udvikling af ny produktionsteknologi

ved anvendelse af LL § 8 B og AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, og om sondringen har nogen skatte-

mæssig betydning?

Har det nogen indflydelse på besvarelsen, at der er tale om et produkt, som virksomheden

markedsfører og sælger direkte til forbrugere, og hvor en grøn produktion er en væsentlig

konkurrenceparameter ved markedsføringen, og hvor virksomheden dokumenterer og rekla-

merer med produktets lave klimaaftryk?

3.3

Skattepligtigt elselskab og grøn energi

Kan ministeren bekræfte, at et skattepligtigt elselskab, der som led i sin produktion af strøm,

forsker og eksperimenterer med et anlæg (energilager), der i en længere periode kan opbe-

vare overskudsenergi fra vind og/eller solenergi, har mulighed for at anvende LL § 8 B eller

AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3 for sine medgåede udgifter til FoU herunder udgifter til løn, materia-

ler og maskindele, der indgår i anlægget?

Eller er det ministerens opfattelse, at elselskabet er afskåret fra det udvidede forskningsfra-

drag allerede fordi, at forskningen og udviklingen ikke vedrører udviklingen af et nyt produkt

men af samme strøm (watts), der ender med at komme ud af stikkontakten hos aftageren?

Hvis udviklingsprojektet må opgives og ikke kan anses for omfattet af LL § 8 B eller AFSKRL §

6, stk. 1, nr. 3, vil der så være tale om ikke-fradragsberettigede udgifter bortset fra løn omfat-

tet af LL § 8 N, jf. denne østrelandsdom fra 2010 https://skat.dk/skat.aspx?oid=1905409 om

ikke anerkendt fradrag for forgæves afholdte etableringsudgifter?

3.4

Skatteministeriets provenuberegninger

Kan ministeren bekræfte, at skatteministeriets provenuberegninger over anvendelsesmulighed

for det forhøjede forskningsfradrag tager udgangspunkt i de af Danmarks Statistik opgjorte

udgifter, som virksomhederne anvender til FoU, og hvor afgrænsningen og indberetningen til

Danmarks Statistik skal følge principperne i Frascati-manualen, som indeholder OECD's defini-

tion af FoU?

Er det ministerens opfattelse, at der gælder samme definition for FoU efter LL § 8 B, dvs. af-

grænsningen følger OECD's definition i Frascati-manualen?

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

Hvis forskelle anmodes ministeren om at uddybe disse forskelle, herunder hvis ministeren me-

ner, at virksomhedens egen udvikling af ny produktionsteknologi, hverken skal anses for FoU

efter Frascati-manualen og/eller omfattet af LL § 8 B.

3.5

Grønne startup-virksomheder

Kan ministeren bekræfte, at hvis en nystartet virksomhed i form af et A/S eller ApS efter at have

forsket og udviklet på en helt ny grøn produktionsteknologi A til brug for virksomhedens plan-

lagte afsætning af et gængs men energikrævende produkt aldrig kommer i gang men må op-

give den udviklede produktionsteknologi, så vil udgifterne bortset fra løn efter LL § 8 N slet ikke

kunne fradrages, hvis udgifterne ikke er opfattet af LL § 8 B, da udgifterne vil blive anset for

forgæves afholdte etableringsudgifter?

Er ministeren enig i, at den manglende fradragsret for udviklingsudgifterne (bortset fra lønde-

len) til produktionsteknologi A i så fald gælder uanset, at virksomheden udvikler en helt anden

bæredygtig produktionsteknologi B, som indebærer, at virksomheden kommer til at producere

og sælge produktet på basis af denne anden produktionsteknologi B?

Er ministeren enig i, at der også vil være tale om ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter,

selvom virksomheden påbegynder produktion og salg af produktet baseret på den udviklede

produktionsteknologi A, når udgifterne ikke er omfattet af LL § 8 B, og der ikke er tale om en

virksomhed, der har forskning som sit egentlige erhverv?

3.6

Udvikling af nye processer og systemer

Kan ministeren bekræfte, at udvikling af nye processer og systemer omfattet af LL § 8 B eller

AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3 vedrører alle processer og systemer i virksomheden og ikke kun proces-

ser og systemer, der vedrører udvikling af nye produkter eller tjenesteydelser bestemt for salg?

Dvs. udgifter til udvikling af nye interne processer og systemer, der vedrører virksomhedens produkti-

onsteknologi, planlægning og intern styring, IT, risici, økonomi og administration er også omfattet af

LL § 8 B eller AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3, når de generelle kriterier i LL § 8 B til FoU er opfyldte, dvs.

udviklingsprojekterne indeholder den nødvendige kreativitet, nyhedsværdi og usikkerhedsmoment.

Kan ministeren bekræfte, at det eksempelvis gælder for lønudgifter og udgifter til eksterne kon-

sulenter til egen udvikling af nye processer, systemer og IT applikationer, der til brug for plan-

lægning, koordinering og effektivisering af en virksomheds globale serviceforretning, kan le-

vere optimal styring og koordinering af kunder, opgaver, reservedele, medarbejdere, logistik

og kørende/rejsende teknikere?

Det samme ønskes bekræftet for en entreprenørvirksomheds egen udvikling af nye processer,

systemer og IT applikationer til brug for planlægning og styring af byggefaser og processer i

forbindelse med opførelse af et byggeri.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

Endeligt ønskes ministerens bekræftelse af, at virksomhedens interne processer omfattet af

LL § 8 B også kan finde anvendelse for de finansielle institutioners udvikling af modeller, sy-

stemer og programmer til analyse og håndtering af markeds-, kredit- og likviditetsrisici samt

risici fra cyberkriminalitet og hvidvask samt til opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav til

kapital og rapportering/indberetning. Der kan her henvises til Frascati-manualen, hvor

"mathematical research relating to financial risk analysis" og "the development of risk models

for credit policy" nævnes som omfattede FoU aktiviteter i banksektoren.

Det kan fælles for ovenstående udviklingsprojekter lægges til grund, at de generelle kriterier i LL § 8 B

til FoU er opfyldte, dvs. udviklingsprojekterne indeholder den nødvendige kreativitet, nyhedsværdi

og usikkerhedsmoment.

3.7

Udvikling af ny software

Kan ministeren bekræfte, at udgifter til udvikling af ny eller forbedring af software herunder

applikationer også kan være omfattet af LL § 8 B, uanset hvilke af virksomhedens processer

den udviklede software indgår i, og uanset den udviklede software indgår i et udviklingspro-

jekt, der ikke selv er omfattet af LL § 8 B, jf. også Frascati-manualen:

"Development of new applications software and substantial improvements to operating sys-

tems and application programmes are experimental development."

"For a software development project to be classified as R&D, its completion must be depend-

ent on a scientific and/or technological advance, and the aim of the project must be the sys-

tematic resolution of a scientific and/or technological uncertainty."

"Software development is an integral part of many projects that in themselves have no ele-

ment of R&D. The software development component of such projects, however, may be clas-

sified as R&D if it leads to an advance in the area of computer software. Generally incremen-

tal rather than revolutionary. Therefore, an upgrade, addition or change to an existing pro-

gram or system may be classified as R&D if it embodies scientific and/or technological ad-

vances that result in an increase in

the stock of knowledge."

3.8

Forskningsbygninger

Ministeren anmodes om at svare på, om køb eller forbedringer af bygninger, der anvendes som

led i virksomhedens forskningsvirksomhed, og som virksomheden skal indberette som FoU efter

Frascati-manualen til Danmarks Statistik, er omfattet af det udvidede forskningsfradrag i LL §

8 B eller giver en forhøjet anskaffelsessum efter afskrivningsloven?

Kan ministeren til sammenligning bekræfte, at husleje eller leje, der betales for anvendelse af

en bygning eller anlæg til forskningsformål, er omfattet af LL § 8 B, og at køb af maskiner m.v.

(men ikke køb eller forbedringer af bygninger) anvendt til forskningsformål kan straksfradrages

inklusive en forhøjet anskaffelsessum efter AFSKRL § 6, stk. 1, nr. 3?

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

Hvis der ikke er adgang til det forhøjede forskningsfradrag herunder til et forhøjet afskrivnings-

grundlag for anskaffelsessum for forskningsbygninger herunder forbedringer, der anvendes af

virksomheden selv, vil ministeren så overveje en lovændring, således at virksomheder med egne

forskningsbygninger ikke stilles ringere end virksomheder, der lejer deres forskningsbygninger?

Kan ministeren samtidigt bekræfte, at hvor et selskab lejer en forskningsbygning af et andet

koncernselskab, så vil selskabet kunne opnå forhøjet forskningsfradrag for huslejen, hvis sel-

skabet anvender bygningen til forsknings- og udviklingsformål omfattet af LL § 8 B?

KRAV OM NYHEDSELEMENT

For at der er tale om udgifter til FoU, der kvalificerer til det udvidede forskningsfradrag efter LL § 8 B,

skal der være tale om et tilstrækkeligt nyhedselement.

Krav til nyhedselement har Skattestyrelsen i sin

"Vejledning til revisorer og virksomheder om brug

af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04"

formuleret således:

"Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kred-

sen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i vi-

den/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er pro-

jekter, der op år vide ved at kopiere, i itere eller ved reverse e gi eeri g ekse pelvis ikke omfat-

tet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet"

Ministeren anmodes om at svare på, hvor bredt eller snævert kravet skal forstås i forhold til det aktu-

elle vidensniveau indenfor branchen, dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet.

Besvarelsen anmodes med udgangspunkt i følgende eksempel.

En dansk virksomhed forsker i at udskifte plastic i sit produkt med biomateriale.

En række udenlandske virksomheder markedsfører og sælger samme type produkt, og hvor virksom-

hederne er lykkedes med at udvikle en knowhow, hvor plastic i produktet er blevet udskiftet med bio-

materiale.

Den danske virksomhed har ikke adgang til denne knowhow, hverken ved køb eller licens.

Er den danske virksomhed på denne baggrund udelukket fra det udvidede forskningsfradrag i

LL § 8 B, hvis virksomheden selv udvikler den selvsamme knowhow (procesteknologi), som gør

det muligt at udskifte plastic i produktet med biomateriale, eller er virksomheden afskåret her-

fra som følge af manglende nyhedsværdi?

Er ministeren enig i, at en eventuel begrænsning ikke fremmer dansk erhvervsliv herunder ek-

sport?

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

AFGRÆNSNING MELLEM KONTRAKTSARBEJDE OMFATTET AF LL § 8 B OG KØB AF ET UDVIK-

LINGS-/FORSKNINGSPROJEKT, DER IKKE ER OMFATTET AF LL § 8 B

Det fremgår af lovforarbejder til LL § 8 B, at også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, ud-

ført hos andre, falder ind under LL § 8 B, medens det af

"Vejledning til revisorer og virksomheder om

brug af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04"

fremgår, at anskaffelse af et udviklings- eller

forskningsprojekt ikke er omfattet af LL § 8 B.

Ministeren anmodes om en uddybning af kriterierne for, hvornår noget er betaling for forsøgs eller

forskningsarbejde omfattet af LL § 8 B, og hvornår noget er anskaffelse af et udviklings- eller forsk-

ningsprojekt, der ikke er omfattet af LL § 8 B, og i givet den skattemæssige behandling af anskaffelses-

udgiften.

Besvarelsen ønskes med udgangspunkt i følgende eksempel.

Virksomhed A ønsker at udskifte plastic i sit produkt med klimavenligt biomateriale.

Virksomhed A indgår derfor aftale med Virksomhed B, der forsker i anvendelsesmuligheder af bioma-

teriale til erstatning for plastic.

Aftalen går ud på, at Virksomhed B skal levere et udviklingsprojekt, som består i undersøgelser og

eksperimenter, som giver Virksomhed A ny teknisk viden og forståelse om, hvorvidt biomateriale rent

praktisk kan anvendes i Virksomhed A's produkter, og i givet fald hvilke processer, der er nødvendige

herfor. Det kan lægges til grund, at projektet opfylder kriterierne for kreativitet og nyhedsværdi, og at

der er usikkerhed om, hvorvidt undersøgelserne fører frem til de ønskede resultater herunder kom-

merciel anvendelsesmulighed.

Der aftales en budgetramme, hvor Virksomhed B bliver betalt for medgået tid og materialer men med

en øvre ramme (loft) for betalingen, og hvor der skal ske betaling uanset resultatet af udviklingspro-

jektet.

Virksomhed A bliver ejer af resultaterne af udviklingsprojektet, hvad enten virksomheden kan eller

ønsker at anvende resultaterne kommercielt.

Her ønskes ministerens svar på, om Virksomhed A eller Virksomhed B kan anvende det forhø-

jede forskningsfradrag i LL § 8 B på udgifterne til udviklingsprojektet, og i givet fald hvilken

virksomhed, der får glæde af det forhøjede forskningsfradrag?

Spørgsmål/svar er også centralt for forståelsen af, hvornår virksomheder, der har forskning som sit

egentlige erhverv (salg af forskningsarbejde), har adgang eller ikke adgang til det forhøjede forsknings-

fradrag.

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

9. september 2020

Hvis det er Virksomhed A, der har ret til det forhøjede forskningsfradrag, ænder det så på be-

svarelsen, hvis der er tale om et udviklingsprojekt, der undersøger mulighederne for udskiftning

af plastic, der indgår i Virksomhed A´s produktionsanlæg, med biomateriale?

UDGIFTER TIL ERHVERVELSE AF KNOWHOW OG PATENTER

Udgifter til erhvervelse af knowhow og patenter anses ikke for omfattet af LL § 8 B. Det samme gælder

for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow og patenter. Det fremgår bl.a.

af den Juridiske Vejledning.

Ministeren anmodes om at svare på, om betaling af en løbende royalty for brug af immaterielle

rettigheder på lige fod med husleje og leje af driftsmidler er omfattet af LL § 8 B, når der er tale

om udgifter afholdt som led i virksomhedens forskningsvirksomhed?

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Partner

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

9. september 2020

1 af 1

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.:

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected], [email protected],

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og

selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), j.nr. 2020–5454

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden),

som er sendt i høring den 12. august 2020.

Vi har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet ([email protected])

Andreas Bøgh Spuur ([email protected])

Samfundsanalyse ([email protected])

Høringssvar - Ældre Sagen - forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og

selskabsskatteloven (Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden)

Sendt:

14-08-2020 13:11

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Skatteministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring, j.nr. 2020-5454.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]; [email protected];

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>

Sendt:

12. august 2020 10:10

Til:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Retssikkerhed <[email protected]>;

Dansk Erhverv <[email protected]>; Dansk Fjernvarme

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Olie Gas Danmark

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Vindmølleindustrien

<[email protected]>; AeldreSagen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden) (SKM: 520564)

Til organisationerne

Vedlagt er lovforslag om forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og

selskabsskattefritagelse af Fonden, resumé, høringsbrev og høringsliste.

Eventuelle bemærkninger til vedlagte bedes sendes til:

med

kopi senest d. 9. september 2020.

Med venlig hilsen

Andreas Bøgh Spuur

Selskab, aktionær og erhverv

L 30 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Tlf.+45 72376466

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - K�½benhavn K