Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
L 26 Bilag 1
Offentligt
2257263_0001.png
Notat
Modtager(e)
> Uddannelses- og Forskningsudvalget
Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
Studievalg Danmark (Udvidelse af Studievalg Danmarks vejledningsområde)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 2. juni 2020 udsendt det oven-
nævnte udkast til lovforslag blandt relevante institutioner og organisationer. Hørin-
gen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 30. juni 2020, kl. 12, var der indkommet 23 hørings-
svar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger.
1. Udvidelse af Studievalg Danmarks vejledningsområde
15 høringsparter (Rektorkollegiet
for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser,
Danske Erhvervsakademier, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske SoSu-
skoler, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Dansk Byggeri, Studievalg
Danmark, Danmarks Vejlederforening, Københavns Erhvervsakademi, Ledernes
Hovedorganisation, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
HF & VUC, Danske Gymnasier, Dansk Industri)
støtter den foreslåede ændring.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
glæder sig over, at de foreslåede ændringer
følger intentionerne i den politiske aftale, men mener ikke, at det er i overensstem-
melse med aftalen, at vejledning om de videregående uddannelser fortsat skal være
Studievalg Danmarks primære ydelse, sådan som det anføres i bemærkningerne til
lovudkastet.
Ministeriet
bemærker, at det er fastlagt i
§ 2, stk. 3, i lov om Studievalg Danmark,
at vejledningen skal tilbydes elever på ungdomsuddannelser og andre, som har eller
er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående
uddannelse. Bestemmelsen ændres ikke med dette lovforslag.
Endvidere bemærker ministeriet,
at det følger af den politiske aftale af 2. marts
2020, at det fortsat er i folkeskolen, at eleverne primært skal vejledes om deres valg
af ungdomsuddannelse. Det fremgår også af aftalen, at initiativet ikke reducerer
vejledningen om de videregående uddannelser, men er en ekstra indsats.
2. Finansiering af initiativet
Uddannelsesforbundet
finder det utilfredsstillende, at finansieringen af initiativet
sker via kvalitetsudviklingsmidlerne til erhvervsuddannelserne, der blev afsat med
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2014.
Ministeriet
bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af 2. marts 2020 om
udvidelse af Studievalg Danmarks vejledningsområde, at finansieringen sker via
kvalitetsudviklingsmidlerne, der blev afsat med Aftale om Bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser fra 2014. Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske
aftale, herunder den del af aftalen, der vedrører finansiering af initiativet.
14. juli 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2020-3008
Side 1/1