Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af lov om Studievalg Danmark. (Udvidelse af Studievalg Danmarks vejledningsområde).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. I Danmark har vi et bredt udvalg af uddannelser, som hver især giver adgang til et endnu bredere udvalg af karrieremuligheder. Det er rigtig godt, at der er noget at vælge imellem, men når man som ungt menneske skal beslutte sig for, i hvilken retning man vil gå, kan de mange tilbud være lidt af en jungle at finde rundt i. Derfor er det godt, at vi i dag har et vejledningssystem styret af Studievalg Danmark, som hjælper unge med at vælge den rette uddannelse.

Studievalg Danmark tilbyder i dag vejledning om valg af videregående uddannelse til elever på ungdomsuddannelser og til andre, som har opnået eller er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående uddannelse. Men som det er i dag, tilbydes der ikke vejledning om erhvervsuddannelser. Det er problematisk af flere grunde. Vi har brug for, at der er flere unge, der vælger den uddannelse, der er rigtig for dem. Vi har længe haft et ønske om, at erhvervsuddannelserne skulle blive mere attraktive. Derfor mangler der et helt essentielt element af studievejledningen, når den ikke også rummer erhvervsuddannelser. Vi skal ikke afskære de unge fra at realisere deres potentiale, og derfor skal vi naturligvis også tilbyde vejledning om erhvervsuddannelser, også selv om de unge er startet på gymnasiet eller allerede har en gymnasiel uddannelse i forvejen.

Vi ønsker, at erhvervsuddannelser får samme anerkendte status som en videregående uddannelse. Det er vigtigt både for den enkelte og for samfundet. Vi kan ikke undvære håndværkeren, som skal bygge hospitalet, lige så lidt som vi kan undvære lægen, der arbejder på hospitalet. Derfor skal vi bidrage til, at unge vokser op med opfattelsen af, at alle professioner – alle professioner – bidrager til samfundet og har en værdi. Derfor fremsætter vi nu det her lovforslag. Lovforslaget fremsættes som konsekvens af en aftale indgået af regeringen og et bredt flertal af Folketinget den 2. marts 2020 om at afsætte 5 mio. kr. årligt til Studievalg Danmarks vejledningsindsats vedrørende erhvervsuddannelserne. Vi ønsker at udvide Studievalg Danmarks vejledningsområde, så det også omfatter vejledning om erhvervsuddannelser. Vi lægger op til, at der skal være en ekstra indsats, der supplerer den eksisterende vejledning, Studievalg Danmark yder. Dermed reduceres vejledningen om de videregående uddannelser ikke.

Uddannelse er vigtigt for vores fremtid. Derfor er det afgørende, at vi hjælper alle unge med at vælge den rigtige og rette uddannelse, også dem, som, efter de er startet på gymnasiet og måske endda har færdiggjort det, finder ud af, at det ikke var den rigtige vej for dem, og at de måske skal noget andet. Derfor er det kun klogt, at vi udvider Studievalg Danmarks vejledningsindsats til også at dække erhvervsuddannelser. Socialdemokratiet støtter derfor forslaget.

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Ja, mange tak. I Venstre er vi optaget af at have så godt et vejledningssystem som overhovedet muligt, og der er ikke nogen sådan entydig opskrift på, hvad der er godt i den sammenhæng, og derfor skal vi selvfølgelig også hele tiden være opmærksomme på eventuelle mangler i vores vejledningssystem. Her med denne aftale får vi efter vores opfattelse rettet op på netop sådan en mangel. Og det er ikke så tit, at jeg er fuldstændig enig med min socialdemokratiske kollega, men jeg synes faktisk, at hr. Bjørn Brandenborg holdt en ganske glimrende ordførertale, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Det handler lige præcis om – som jeg i hvert fald hørte hr. Bjørn Brandenborg understrege – at skabe de bedste rammer for, at unge kan finde vej igennem junglen af de mange forskellige uddannelsestilbud, som findes. Men med lovforslaget her udmønter vi en rigtig god aftale, der sikrer, at det, vi kender som Studievalg Danmark, får flere muskler til at vejlede de unge – også om erhvervsuddannelser og om de muligheder, som erhvervsuddannelser giver unge.

Aftalen skal selvfølgelig også ses i lyset af, at et enigt Folketing i en årrække har bestræbt sig på at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og at det bliver mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, for vi har brug for faglærte, og vi har brug for gode håndværkere; der er mangel på dem i dag, og der er udsigt til endnu større mangel i fremtiden. Mange unge starter i gymnasiet, men finder undervejs ud af, at det ikke lige er dem. Og i dag er det faktisk sådan, at Studievalg Danmark vejleder med henblik på de videregående uddannelser, og det, der med aftalen her altså skabes rammer for, er, at man også kan vejlede om erhvervsuddannelser, og det giver rigtig, rigtig god mening. Med det sagt er det vigtigt for mig at understrege, at selve vejledningen om, hvilken ungdomsuddannelse man ønsker at vælge, naturligvis fortsat skal finde sted i folkeskolen som hidtil. Men der er eksempler på unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, fordi de kommer til at træffe et forkert valg, og det giver ikke nogen mening. Derfor er vi rigtig, rigtig glad for, at et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at afsætte midler til at give Studievalg Danmark flere muskler, så man kan være med til at det løfte opgaven, sådan at hvis man har truffet et forkert valg i form af gymnasiet, så kan man blive vejledt over til en erhvervsuddannelse, eller hvis man efter endt studentereksamen ikke lige kan se sig selv på en boglig, videregående uddannelse, skal man også have mulighed for at få vejledning til at tage en erhvervsuddannelse.

Igen understreger jeg, at vi ikke ønsker et system, hvor det er sådan, at det er forudsætningen for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse, at man har en studentereksamen – det er rigtig vigtigt for mig at understrege. Men samtidig er det vigtigt, at Studievalg Danmark som nævnt får muskler til at gennemføre en endnu bedre og bredere vejledning af de unge; det giver rigtig, rigtig god mening. Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som det er nævnt af de foregående ordførere, er det her jo en udmøntning af en aftale, vi lavede tilbage i foråret. Det, der er helt centralt for Dansk Folkeparti, er sådan set, at vi hjælper den enkelte unge med at komme på den rigtige uddannelse og komme ud i det rigtige erhverv.

Som det også blev nævnt før, ligger der selvfølgelig en kæmpe opgave i forhold til at forbedre vores vejledning helt tilbage i folkeskolen, i grundskolen, så man så tidligt som muligt bliver vejledt til at vælge det, som man egentlig har evner til og gerne vil. Men samtidig må vi også erkende, at der er nogle, der kommer i gymnasiet og så står, sådan som det er i dag, og ikke kan få den vejledning, som måtte være rigtig for vedkommende. For hvis det er rigtigt for den unge at komme på en erhvervsskole, skal det jo ikke være en hindring, at man har taget en studentereksamen. Det må aldrig blive en forudsætning, men det må heller ikke være en hindring. Og derfor er det rigtig vigtigt, at Studievalg Danmark netop får den her mulighed for – ud over selvfølgelig at vejlede i forhold til de videregående uddannelser, for det er fortsat deres primære opgave – at se på den enkelte unge og sige: Du har faktisk brug for at blive tømrer i stedet for at blive ingeniør. Så kan det være, at tømreren senere hen går hen og bliver ingeniør, og så kunne det jo være, at man slog to fluer med ét smæk.

Men derfor er det her faktisk et godt supplement til det system, vi har i forvejen. Studievalg Danmark får nogle muligheder, og de får også nogle muskler, nogle penge til at gøre det med, så den enkelte unge forhåbentlig får den rigtige uddannelse. Så Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg har faktisk ikke super meget at tilføje i forhold til alt det gode, der allerede er blevet sagt. For jeg tror, at de fleste, der lytter med til den her debat, kan forstå på os, at vi synes, det her er et rigtig godt lovforslag, og det kommer jo på baggrund af en mega god aftale.

Vi har en hel masse virkelig gode erhvervsuddannelser, og det giver da kun mening, at selv om man er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse eller man har afsluttet den, så kan man også få vejledning til erhvervsuddannelser. Selv om man har taget en stx, skal man selvfølgelig også kunne få vejledning til at blive murer, og selv om man har taget en htx, skal man efter min mening og ifølge lovforslaget her også have lov til at få vejledning til, hvordan man kan blive elektriker.

Så jeg er simpelt hen så glad for, at vi med det her lovforslag udvider vejledningsområdet for Studievalg Danmark, så alle de unge, der er i gang med eller har taget en gymnasial ungdomsuddannelse, også kan få vejledning til vores erhvervsuddannelser. For som rigtig mange har pointeret allerede, handler det her jo om, hvordan vi skaber et vejledningssystem, der hjælper de unge bedst muligt til at finde den uddannelse, som er rigtig for dem. Det er godt for den enkelte, og det er godt for vores samfund, og derfor støtter Radikale selvfølgelig også lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg har glædet mig så meget til at behandle det her lovforslag i dag. I SF har vi længe arbejdet for, at unge efter en studentereksamen selvfølgelig skal have mulighed for at få vejledning om erhvervsuddannelser og ikke kun i forbindelse med den vejledning, de får i folkeskolen, som vi i SF selvfølgelig også mener sagtens kan blive bedre.

Eleverne skal også efter gymnasiet vide, at de har mange videreuddannelsesmuligheder, og de skal vide, at de gerne må tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamen. Vi skal have gjort op med, at det for den unge er en problematisk dobbeltuddannelse eller spild af tid at tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamen. Det er det ikke. Det er godt for den enkelte unge, især hvis man ser på, hvor mange unge der har svært ved at træffe valg om uddannelse efter 8.-9. klasse, og når vi ved, at rigtig mange unge ikke kommer i gang med en uddannelse efter studentereksamen.

Vælger flere unge at tage en erhvervsuddannelse, er det jo ikke kun godt for den enkelte, men for os alle sammen. Danmark har i den grad brug for flere dygtige faglærte, og det tror jeg vi får med den her aftale.

I SF har vi undret os over, hvorfor der var den her mur og det her benspænd: at man som ung efter studentereksamen ikke kunne få vejledning om erhvervsuddannelserne, og indtil nu har Studievalg Danmark jo kun kunnet vejlede om videregående uddannelser, og derfor er vi utrolig glade i SF for, at vi med det her lovforslag udvider Studievalg Danmarks vejledningsområde, så unge fremover kan få vejledning om erhvervsuddannelserne. Det vil give de unge et langt bedre og mere helstøbt vejledningstilbud. Det vil åbne døre og bryde mure ned. Så med stor glæde kan jeg sige, at vi i SF selvfølgelig også bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Det er vist blevet temmelig tydeligt med de første indlæg, at man ikke ligefrem går imod strømmen, hvis man synes, at her er tale om et godt lovforslag. Man skal jo altid passe på og ikke bare lade sig flyde med strømmen, men ikke desto mindre synes vi også i Enhedslisten, at det er et fint forslag, der ligger her.

Det ville jo være godt, hvis flere unge valgte at gå i gang med en erhvervsuddannelse i umiddelbar forlængelse af afsluttet folkeskole, men jeg synes samtidig, at det er rigtig godt, at vi med det her, som også fru Astrid Carøe var inde på, får, jeg vil ikke sige et opgør, det ville være så dramatisk, men i hvert fald en meget klar tydeliggørelse af, at vi ikke længere ser det som det, der for år tilbage – ikke så mange år tilbage – blev betragtet som rigtig uheldig dobbeltuddannelse. Det kan absolut være en fordel, at den, der er helt afklaret med godt at ville have en erhvervsuddannelse, går i gang med den efter endt skolegang, men vi må ikke betragte det som dobbeltuddannelse, hvis man tager en erhvervsuddannelse, efter at man har fået studenterhuen på.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi i de forventninger, vi har til de unges muligheder for at vælge, gør det, at vi har et meget stærk fokus på en god vejledning i folkeskolen, og vi vender vi forhåbentlig tilbage til i denne samling at kigge på, hvordan vi kan styrke vejledningen i folkeskolen. Det synes jeg der er behov for, men det er også rigtig vigtigt at erkende, at vi næppe nogen sinde kommer i en situation, hvor vi kan forvente, at enhver ung kan og skal træffe det rigtige valg første gang. Dertil kommer jo så også hele det samfundsmæssige problem med, at vi i den grad mangler faglært arbejdskraft, og derfor er det godt, at vi gør det både legitimt og anerkendelsesværdigt at tage en erhvervsuddannelse i forlængelse af en gymnasial uddannelse. Vi hæfter os i Enhedslisten – vi er jo ikke en del af aftalen – at det understreges, at der ikke hermed sker en reduktion i vejledningen af de videregående uddannelser. Det synes vi er et vigtigt signal at sende.

Jeg vil dog sige, for bare at give et enkelt lillebitte stænk af malurt, at vi synes, det havde været fornuftigt at finde en finansiering, som ikke skulle tages af kvalitetsudviklingsmidlerne på erhvervsuddannelserne. Det er jo ikke voldsomme midler, vi taler om her, og med det behov, der er for at styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne, havde vi gerne set, at pengene var fundet et andet sted, men det ændrer ikke på, at Enhedslisten synes, det er et godt forslag, og vi vil stemme for det ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Jeg kunne jo gøre det meget kort og sige, at vi i Det Konservative Folkeparti er enige i, hvad der er blevet sagt her, og så gå ned igen. For meget politik handler jo også om sund fornuft, og det her forslag er almindelig sund fornuft.

Men alligevel vil jeg godt lige understrege, hvorfor vi synes, at det her er rigtig god og sund fornuft og giver mening, og det er for det første, fordi vi stadig er langt fra vores mål om, at 20 pct. af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse. For det andet er der måske også mange unge, som vælger stx, altså gymnasiet, fordi så mange andre nu gør det, og måske er det også forældrene, der siger, at det skal I bare gøre, fordi man så i hvert fald ved, hvor ens unge er de næste 3 år, og det også kan være svært at sætte sig ind i de der hundrede og sytten erhvervsuddannelser, men gymnasiet kender man jo. Men så står man der med en gymnasieuddannelse, og det var måske egentlig ikke lige den vej, man skulle gå, for det var måske faktisk lidt for bogligt for en selv, og man kunne egentlig også bedre lide at have både det teoretiske og det praktiske, og man har et snit, der ikke ligefrem er det, der åbner døre, og man opdager, at der jo er en skov af muligheder, hvis man tager en erhvervsuddannelse. Derfor skal det jo i hvert fald, som Dansk Folkeparti sagde, ikke være en hindring for, at man kan gå videre, men ikke nødvendigvis en forudsætning. Men alligevel er der jo i hvert fald også nogle gode tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at dem, der går videre med en gymnasial uddannelse, en hf, en hhx eller en htx og ind på en erhvervsuddannelse – det er faktisk er 20 pct. af dem, der har sådan en form for eksamen – har tre gange så store jobchancer, når de er færdige med deres erhvervsuddannelse. For det tredje taler vi også meget om, at vi skal tale erhvervsuddannelserne op, men det er også lidt svært. Hvordan gør man lige det? Men når man nu ser, at nogle faktisk har en studentereksamen og så derfra går ind og tager en erhvervsuddannelse og de får rigtig meget ud af det og de går direkte videre til et job, så synes jeg også, det er en praktisk måde, der ved sit eget eksempel kan vise, at det her kan tale erhvervsuddannelserne op.

Så vi synes, det er et godt forslag, og det er, som det også er blevet sagt før, ikke så mange penge, det drejer sig om for at udvide studievalget, og jeg tror også, vi fremadrettet vil se, at der er mange over 18 år, der går ind på erhvervsuddannelserne. Så det er ikke sådan per se en ungdomsuddannelse. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Så vi går videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg vil til gengæld gøre det kort: Vi synes, det er et glimrende forslag. Det er ikke alle, der skal have en akademisk uddannelse, og erhvervsuddannelserne er fuldt ud lige så vigtige som de akademiske uddannelser, og hvis det her kan være med til at hjælpe til, at unge mennesker kommer på den rette hylde, så er pengene givet godt ud. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg tror simpelt hen, at jeg er blevet for gammel, eller at jeg har drukket for meget af vandet i Jylland i løbet af mit liv, for vi har hørt flere ordførertaler, der fremstiller det her lovforslag som en sensation på linje med en varig løsning på skattevæsenets problemer eller en retfærdig udligningsordning for kommunerne eller sådan noget, og det synes jeg ikke rigtig lovforslaget kan bære. Det er et godt, lille, fornuftigt lovforslag, som forbedrer og udvider studievejledningen uden at give anledning til kæmpestore armbevægelser, og eftersom det jo er en udmøntning af en aftale, som vi selv er med i, så bakker vi selvfølgelig lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak for det.

Vi er ikke så mange i salen, så jeg beder lige om, at de, der er her, dæmper sig lidt i forhold til samtale. Tak.

Så er det uddannelses- og forskningsministeren.

Sikke en dejlig dag at være i salen og høre en stribe både klare og passionerede taler ikke alene sætte en tyk streg under vigtigheden af vores erhvervsuddannelser, men faktisk også sende et signal til unge over det ganske land om, at det er okay at vakle i sit valg, at det er okay at have brug for vejledning, og at det også er okay at komme til at gå ind ad én dør og bagefter vide, at det faktisk var den anden dør, der passede bedre til ens videre vej frem.

Det, som vi gør med lovforslaget i dag, er at støtte op om de unge mennesker, der er der, altså give dem mulighed for at se den fulde palet af uddannelsesmuligheder derude. Selv hvis du efter 9. klasse gik ind ad gymnasiedøren og efterfølgende har brug for vejledning til, hvad der er den videre vej frem, så er det klart, at den vejledning, du får, skal vise den fulde palet, også mulighederne på erhvervsuddannelserne, og også de virkelig stærke bud på uddannelser og videre jobmuligheder, der ligger i den del af vores uddannelsessystem. Det har man ikke kunnet indtil videre, og det har givet en skævhed, og det retter vi nu op på.

Lovforslaget i sig selv gør noget rigtig godt for helheden i vores vejledningsindsats, der, har jeg en opfattelse af, bliver tiltagende vigtig i den her tid, hvor rigtig mange unge melder, at det er svært at træffe valget, og at de langt ind i deres uddannelsesvalg er i tvivl om, om det var det rigtige. Vi har lige fået en evaluering af et optagesystem, der viser, at man vælger uddannelse på baggrund af nogle lidt skæve faktorer og lægger værdi i noget, der faktisk ikke handler om det, der er det bedste match for en selv, og der er vejledningen fuldstændig afgørende, og selvfølgelig skal den vejledning, man så får, også vise den fulde palet, inklusive de muligheder, der er i vores erhvervsuddannelsessystem.

Så både tak for opbakningen til det her, og tak for en rigtig fin, jeg vil ikke kalde det en debat, for det har jo primært været en lang række af taler, der både har hyldet de mange muligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne, men som faktisk også har sendt et klart signal om, at det er okay at have brug for at gå ind ad én dør og bagefter gå ind ad en anden dør, og det skal vi selvfølgelig vejlede og støtte op om bedst muligt.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.