Kirkeudvalget 2020-21
L 25
Offentligt
2288997_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg, [email protected]
Birgitte Bergman, [email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 11. november 2020 (KIU, L 25
spørgsmål 2)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
Frederiksholms Kanal 2121
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Postboks 2123
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
”Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke skabes et A-
og et B-hold mellem an-
søgere med
en teologisk kandidat og ansøgere med efteruddannelse?”
Svar:
Lovforslaget bygger på en betænkning fra Præstemangeludvalget, som i 2018
anbefalede en række initiativer med henblik på at imødegå risikoen for præste-
mangel i folkekirken. I præstemangeludvalget deltog repræsentanter for både
biskopper, Danmarks Provsteforening, Præsteforeningen og Landsforeningen
af Menighedsråd.
Et enigt Præstemangeludvalg lagde afgørende vægt på, at hovedvejen til ansæt-
telse som præst i folkekirken fortsat skal være en teologisk kandidatgrad fra et
dansk universitet, jf. § 1, stk. 1, nr.1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
m.v.
Præstemangeludvalget fandt dog samtidig, at der var behov for en supplerende
adgangsvej i en periode, hvor risikoen for præstemangel er stigende. Præste-
mangeludvalget lagde i den forbindelse vægt på et højt uddannelsesniveau
også for personer, som gives tilladelse efter den nye bestemmelse.
Den supplerende adgangsvej i henhold til lovforslagets § 1 a, stk. 1, indebærer
således ikke, at ansøgere skal bestå kandidateksamen i teologi.
I stedet stilles der krav om en anden forudgående kandidateksamen og et indi-
viduelt sammensat teologisk efteruddannelsesforløb. Efteruddannelsesforløbet
sammensættes af fag, der er tilgængelige på de teologiske bachelor- og kandi-
datuddannelser ved henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universi-
tet, og som udbydes efter Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgø-
relse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Be-
kendtgørelsen giver universiteterne mulighed for at indskrive deltagere på en-
keltfag eller afgrænsede dele af uddannelsen.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1 a, stk. 2, at den konkrete sammen-
sætning af en ansøgers individuelle efteruddannelsesforløb besluttes af kirke-
ministeren efter indstilling fra et rådgivende udvalg. Udvalget skal indstille en
sammensætning af forløbet med udgangspunkt i ansøgerens forudgående kom-
petencer og kvalifikationer. Heri indgår også en vurdering af ansøgerens ud-
dannelsesmæssige forudsætninger.
Akt nr.: 134155
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 24. november 2020
L 25 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke skabes et A- og et B-hold mellem ansøgere med en teologisk kandidatuddannelse og ansøgere med efteruddannelse, til kirkeministeren
2288997_0002.png
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det individuelt sammensatte teologiske
efteruddannelsesforløb som udgangspunkt forventes at have et omfang på 150
ECTS-point, afhængig af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og
kvalifikationer. ECTS-systemet er et internationalt pointsystem, der er konstru-
eret, så et års fuldtidsuddannelse udgør 60 ECTS-point. I tillæg til det individu-
elt sammensatte teologiske efteruddannelsesforløb forudsættes det, at ansø-
gere gennemgår den forberedende uddannelse ved pastoralseminariet, sva-
rende til yderligere et semesters uddannelse, inkl. praktik.
Formålet med uddannelseskravet i forbindelse med den supplerende adgangs-
vej til at søge præstestillinger i folkekirken er at sikre, at den enkelte ansøger,
afhængig af forudgående kompetencer og kvalifikationer, opnår et tilstrække-
ligt teologisk fagligt niveau til at kunne varetage præstestillinger i folkekirken.
Når en ansøger har fået tilladelse af kirkeministeren til at søge præstestilling i
folkekirken i henhold til den foreslåede supplerende adgangsvej, kan vedkom-
mende søge præstestillinger i folkekirken på helt samme vilkår som en teolo-
gisk kandidat fra et dansk universitet.
Der bør således ikke være grund til at frygte forskelsbehandling som følge af
stillingsansøgeres uddannelsesbaggrund.
Akt nr.: 134155
Side 2
Joy Mogensen
/Annemarie Steffensen