Kirkeudvalget 2020-21
L 25 Bilag 1
Offentligt
Oversigt over afgivne høringssvar:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
Biskoppen over København Stift
Biskoppen over Helsingør Stift
Biskoppen over Roskilde Stift
Biskoppen over Lolland-Falster Stift
Biskoppen over Fyens Stift
Biskoppen over Aalborg Stift
Biskoppen over Aarhus Stift
Biskoppen over Viborg Stift
Biskoppen over Ribe Stift
Biskoppen over Haderslev Stift
Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet, Arts
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Menighedsfakultetet
Dansk Bibel-Institut
Det Teologisk Fagråd incl. Idékatalog
Præsteforeningen
Danmarks Provsteforening
Landsforeningen af Menighedsråd
Danske Døves Landsforbund
Jørn Henrik Olsen
Nicolai Røge
Mark Nayberg
Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
Digitaliseringsstyrelsen
Datatilsynet
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0002.png
Den 11. august 2020
Akt nr. 1001182
Kirkeministeriet
Høringssvar om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
Tak for udkast til ændring af ovennævnte lov med særlig henblik på at udvide adgangen til at søge
præstestillinger i folkekirken.
Jeg har som sådan ikke bemærkninger til lovforslaget, som er i overensstemmelse med arbejdet i
Præstemangelsudvalget.
Dog finder jeg, at det er af stor nødvendighed, at de studerende får et godt indblik i ny testamentlig
tidshistorie og teologihistorie og særdeles vigtigt, at der bliver givet mulighed for en grundig
bibelkundskab, og i et begrænset omfang kendskab til græsk og hebraisk.
Uddannelsen henvender sig til mennesker, der må formodes allerede at have forsørgeransvar, og
derfor bør tilrettelæggelsen af kursets omfang (3-4 år) give mulighed for, at man kan varetage sit
hidtidige arbejde ved siden af studiet.
Jeg vil tillige opfordre til, at der fortsat er fokus på dimensioneringen til teologistudiet på
universiteterne, så man også ad den vej kan modvirke mangel på kvalificerede ansøgere til ledige
præstestillinger.
Med venlig hilsen
Kopi til alle biskopper
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
Biskoppen over Helsingør Stift
Den 10. august 2020
Sagsnr. 2020 - 21040-6
Kirkeministeriet
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v.
Jeg har modtaget udkast til ovennævnte lovforslag om udvidelse af adgangen til at søge
præstestillinger i folkekirken.
Sådan som situationen er nu, har jeg ingen indvendinger mod at adgangen til at søge
præstestillinger i folkekirken udvides.
Jeg finder det paradoksalt, at man i år har været nødt til at afvise ansøgere, der havde søgt
teologi som første valg. Jeg vil derfor
–
og i lighed med mine kolleger
–
påpege, at
opmærksomheden også skal rettes mod dimensioneringen på universiteterne, således at
optaget af studerende på teologi kan øges.
Med venlig hilsen
Lise-Lotte Rebel
Kopi sendt til de øvrige biskopper
Vor Frue Kloster
Hestemøllestræde 3 A 3000 Helsingør Telefon 49 21 35 00 [email protected]
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0004.png
Palæet, Stændertorvet 3 A
–
tlf. 4638 1920
4000 Roskilde, d.
5. august 2020
Biskoppen over Roskilde Stift
E-post [email protected]
Telefax 4638 1947
Akt nr.: 995007
PFM/idn
Kirkeministeriet
([email protected])
Kirkeministeriets høring i brev af 10. juli 2020 over udkast til lovforslag om ændring af lov
om ansættelse i stillinger i folkekirken, hvor høringsfristen udløber den 12. august 2020,
akt.nr. 112375
Med henvisning til Kirkeministeriets høringsskrivelse af 10. juli 2020 med bilag skal jeg hermed
fremkomme med mine bemærkninger til det med brevet medfulgte forslag til ændring af
ansættelsesloven:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg hilser med tilfredshed, at Kirkeminister Joy Mogensen vil
gøre sit til, at der ved ændringslovens vedtagelse fra lovgivers side tages skridt til at afhjælpe
manglen på præster og dermed være med til tilsikre, at folkekirkens forkyndelsesopgave fortsat kan
løftes, og at folkekirken fortsat kan være til stede overalt i samfundet og gøre sit til, at
sammenhængskraften i samfundet bibeholdes.
Jeg er dog samtidig af den opfattelse, at ændringslovens ikrafttrædelse ikke kan stå alene, men der
er behov for at øge optaget af studerende på de teologiske bachelorer- og kandidatuddannelser, som
fortsat skal være
primære ”fødekilder”
til det det folkekirkelige præstearbejde.
Derudover noterer jeg mig med tilfredshed, at man fastholder § 2 som en adgangsvej for nye præster,
og at man er opmærksom på, at der kan være brug for en lidt udvidet brug af denne paragraf, indtil
kandidater efter § 3a kan melde sig på banen.
Angående de fag, som skal indgå i den pligtige teologiske efteruddannelse, skal jeg foreslå
genovervejet nødvendigheden af nytestamentlig græsk.
Jeg vil foreslå, at der i lovforslaget indarbejdes en ”solnedgangsbestemmelse” –
altså en
tilkendegivelse af at ordningen opfattes som midlertidig og forventes nedlagt om f.eks. 10 år.
Jeg kan ganske tilslutte mig, at der vil være behov for, at den alternative adgangsordning evalueres,
og jeg er enig i det foreslåede evalueringstidspunkt (ændringslovens § 2, stk. 2).
Med venlig hilsen
Peter Fischer-Møller
Kopi til:
Øvrige biskopper
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0005.png
Kirkeministeriet
Dato: 06-august-2020
Dok.nr.: 997323
Sagsbehandler: TRFP
Bispeembedet
Sendt med e-post.
Høringssvar fra biskoppen i Lolland-Falsters Stift om udkast til lovforslag om ændring af lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Svar på høringsskrivelse af 10. juli 2020 fra Kirkeministeriet.
Jeg tilslutter mig det fremsendte lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v., da folkekirken i stigende grad mangler teologiske kandidater. Endvidere
henledes opmærksomheden på andre tiltag, der også kan være relevante at iværksætte, da
den nye ansættelsesvej for akademikere via ansættelseslovens §3a ikke alene vil være i stand
til at løse problemet. Endvidere har jeg nogle overvejelser om lovforslagets udfordringer i
forhold til den konkrete præstemangel, der også handler om et flaskehalsproblem.
Der er ingen tvivl om, at kandidatgraden i teologi er den bedste lovformelige adgang til
præstegerningen, men i lyset af den stigende præstemangel vil den nye ansættelsesvej for
akademikere via ansættelseslovens §3a i en begrænset periode være én ud af flere muligheder
for at løse problemet med præstemangel.
Ifølge prognosen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er den aktuelle præstemangel
en udvikling, der yderligere vil forværres i de kommende år. At der i øjeblikket er cirka 100
vakante præstestillinger i folkekirken, begynder også at kunne mærkes i Lolland-Falsters Stift.
Vi har igennem de sidste par år erfaret et faldende ansøgertal. I 2020 er der stillingsopslag,
hvortil der kun har været to eller én enkelt ansøger. Således er det ikke et spørgsmål om at få
kvalificerede kandidater at vælge imellem, men overhovedet at få én ansøger.
Præstemanglen indebærer, at præster i nabosognene skal passe vakante embeder.
Konsekvensen heraf er ekstra arbejdsopgaver for præster, der får sværere ved eller ikke vil
have mulighed for at kunne passe arbejdsopgaverne i eget pastorat. Det fremmer hverken det
gode arbejdsmiljø for præsterne eller folkekirkens liv og vækst. Det er heller ikke
tilfredsstillende for folkekirkens medlemmer, der betaler kirkeskat, at de ikke kan blive betjent
af en lokal sognepræst. Jeg ser derfor det nye lovforslag som et skridt på vejen, men det er
ikke den eneste løsning.
Når alle folkekirkens aktører
–
biskopperne, provste- og præsteforeningen samt
Landsforeningen af Menighedsråd
–
sammen med de teologiske fakulteter på Københavns og
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
Aarhus Universitet er enige om, at uddannede teologiske kandidater er at foretrække til
præsteembederne, så forekommer det helt forkert, at der grundet dimensioneringen afvises
ansøgere, der har den teologiske kandidatuddannelse som første prioritet (i København ca. 30-
40 ansøgere på bacheloruddannelsen, og i Aarhus ca. 10-15 på kandidatuddannelsen). En
forhandling med Uddannelses- og Forskningsministeriet om en ændring af dimensioneringen,
frem til ”markedet er mættet”, må være på sin plads.
Der uddannes altid flere teologer (ca. 20 procent), end der ordineres, og nogle ordinerede
præster søger job uden for den danske folkekirke, hvilket er med til at give et misvisende
billede af præstemangelssituationen. Ikke alle teologiske kandidater ønsker eller evner at være
præst i den danske folkekirke. Der har altid været teologer i andre brancher. Det er et gode for
samfundet, at mennesker med en klassisk dannelse, som det teologiske studium udruster
kandidaterne med, indgår i andre faglige sammenhænge end folkekirken. Universiteternes
bekymring for, at der over tid skal opstå ledighed blandt teologer, fordi nyuddannede efter
akademikerparagraffen §3a får en andel af præstestillingerne, kan imødegås ved at regulere
optaget til §3a, til manglen på præster er imødegået.
Endvidere vil det være relevant at kigge på udenlandske teologers muligheder for at få
ansættelse i den danske folkekirke. Her er der to misforhold, der springer i øjnene:
1) Udenlandske teologer kan ikke uden videre kan søge embede i den danske folkekirke.
Kirkeministeriet henviser til Københavns eller Aarhus Universitet med henblik på en
ækvivalering, men de to universiteter har ikke fælles normer/standarder for ækvivaleringen
grundet forskellige studieordninger og traditioner.
2) Det forekommer uhensigtsmæssigt, at teologer fra vores nordiske nabolande som Sverige
og Norge, der har både oldgræsk og hebraisk, skal igennem et længerevarende
efteruddannelsesforløb for at tilegne sig blandt andet latin, hvilket kandidater på
akademikerparagraffen §3a ikke skal.
Kravene til efteruddannelse af teologiske kandidater fra udenlandske universiteter kan med
fordel harmoniseres med kravene til kandidater til §3a. Det udvalg, der nedsættes af
Kirkeministeriet med repræsentanter fra både Aarhus og Københavns Universitet i forbindelse
med individuel faglig vurdering af §3a-ansøgere, kunne eksempelvis også vurdere de
udenlandske teologiske kandidaters faglige kvalifikationer.
Endelig er der flaskehalsproblemet i forhold til præstemanglen, der er mest udpræget i de
områder af landet, der ligger længst væk fra de to store uddannelsesbyer Aarhus og
København. Det er mit indtryk, at indstillinger til den nuværende §2-ordning primært kommer
fra områder, der ikke i så høj grad er mærket af præstemangel. Det vil derfor være afgørende
for effekten af indførslen af den nye ansættelsesvej for akademikere via ansættelseslovens
§3a, at kandidaterne vil være villige til at flytte efter embederne. Alternativt vil det blot
medføre flere ansøgere til stillinger i eller i nærheden af København og Aarhus.
Afslutningsvist kan jeg også tilslutte mig den fortsatte brug af ansættelseslovens §2, dog med
et ønske om at den i højere grad gøres transparent og standardiseres på lige fod med §3a,
således at §2 ikke bliver en nemmere smutvej til et præsteembede i folkekirken end §3a. Det
bør fremgå tydeligt, hvem der kan søge §2 og hvem, der kan søge §3a, og kravene til de
faglige kvalifikationer bør harmoniseres tillige med kravene til udenlandske teologiske
kandidater.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0007.png
Med venlig hilsen
Marianne Gaarden
Biskop over Lolland-Falsters Stift
Kopi:
De øvrige stifter
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0008.png
Fyens Stifts Bispeembede
Sagsb.:AWG
Akt.nr.:997339
Odense den 6. august 2020
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar vedr. Kirkeministerens lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken,
til afhjælpning af præstemanglen.
Grundlæggende kan jeg bifalde Kirkeministerens forslag til ændring af lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken, så der indsættes en § 3a stk. 1-4, idet jeg ser det som en understregning af at folkekirkens
forkyndelsesopgave kan løftes og varetages overalt i samfundet, samt af folkekirkens betydning for lokal og
civilsamfund.
Jeg finder det samtidigt væsentligt at understrege:
at hovedreglen for at kunne få embede som præst i folkekirken fortsat er og skal være en teologisk
kandidateksamen fra et dansk universitet
at præstemanglen således bedst afhjælpes ved et forøget optag på de teologiske uddannelser på
universiteterne
at der aktuelt er et akut behov for at modvirke mangel på ansøgere til præstestillinger og på den
baggrund ser jeg nærværende forslag som udtryk for rettidig omhu
Det betyder:
at jeg finder det meget væsentligt at der arbejdes målrettet med at nedbringe de uheldige følger af
såvel uddannelsesloft som dimensionering inden for de teologiske uddannelser og om muligt at få
begge dele ophævet, da det øjensynligt har en væsentlig negativ indflydelse på antallet af hvor
mange der kan optages på teologstudier på Københavns og Aarhus Universitet
at netop ved mulighed for en forøgelse af optaget på universiteterne vil præstemanglen
forventeligt blive afhjulpet på længere sigt da der glædeligt er tegn på en forøget interesse for den
teologiske universitets uddannelse
at jeg derfor finder det vigtigt at understrege at der med § 3a er tale om en nødvendig men
midlertidig ordning på p.t. 10 år, som skal modvirke den akutte mangel på ansøgere til
præstestillinger
Denne midlertidighed kunne for mig at se indebære en evaluering af §3a og evt. ophævelse heraf
forinden de 10 år,
–
forudsat at præstemangelen er afhjulpet og optaget af studerende på de
teologiske uddannelser på Københavns og Aarhus Universitet er øget
Biskop Tine Lindhardt
Fyens Stift
·
Klingenberg 2
·
5000 Odense C
Tlf: 66 12 30 24
·
e-mail: [email protected]
www.fyensstift.dk
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0009.png
Fyens Stifts Bispeembede
at der bør være en såkaldt solnedgangsklausul så § 3a automatisk bortfalder efter 10 år
Jeg er i øvrigt enig i
at det for en ansøger efter § 3a vil være et ufravigeligt krav at man består en særlig fastsat prøve på
baggrund af en individuelt sammensat efteruddannelse og at en sådan efteruddannelse
forudsætter et tæt samarbejde med og mellem de teologiske fagområder på både Københavns
Universitet og Aarhus Universitet. Samt at det forudsættes at man også gennemfører
pastoralseminariets forberedende uddannelse inkl. anvist praktik
at man samtidigt med en §3 a som foreslået fastholder §2 som den helt ekstraordinære mulighed
for at søge præsteembede i folkekirken uden at have en teologisk kandidateksamen fra et dansk
universitet
Endelig skal jeg for så vidt angår indholdet af efteruddannelsen for en ansøger efter § 3a opfordre til
enten en genovervejelse af hvorvidt den skal rumme nytestamentelig græsk, eller en forlængelse af
efteruddannelsen med minimum �½ år.
De venligste hilsener
Tine Lindhardt
Biskop Tine Lindhardt
Fyens Stift
·
Klingenberg 2
·
5000 Odense C
Tlf: 66 12 30 24
·
e-mail: [email protected]
www.fyensstift.dk
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0010.png
Fyens Stifts Bispeembede
Biskop Tine Lindhardt
Fyens Stift
·
Klingenberg 2
·
5000 Odense C
Tlf: 66 12 30 24
·
e-mail: [email protected]
www.fyensstift.dk
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0011.png
Sag nr. 2020 - 21458 / Akt. nr. 1001308
Dato: 11. august 2020
HTB/SKO
Til kirkeministeriet (e-post)
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om ansættelse i præstestillinger i Folkekirken.
Det er med stor glæde at lovforslag om ansættelse af stillinger i Folkekirken endelig bliver fremsat.
Tak for det. Det er der brug for i en tid med udpræget præstemangel i flere stifter.
Kongevejen til at søge præsteembede i Folkekirken må og skal være en teologisk kandidateksamen,
hvorfor jeg stærkt opfordrer til, at man sideløbende med det nuværende tiltag, også arbejder med at få
tilvejebragt flere studiepladser på teologi.
Med venlig hilsen
Henning Toft Bro
biskop
Kopi til:
Alle biskopper
Alle stifter
Thulebakken 1
.
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk - E-post: [email protected]
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0012.png
BISKOPPEN OVER AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C
Telefon
│
8614 5100
Mail
│
[email protected]
www
│
aarhusstift.dk
Kirkeministeriet
Den
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken
Jeg har modtaget udkast til ovennævnte lovforslag om udvidelse af
adgangen til at søge præstestillinger i folkekirken.
Jeg
har
ikke
bemærkninger
til
lovforslaget,
som
er
helt
i
│
6. august 2020
993694
2020 - 21591
JMM/lp
Akt.id.
│
Sagsnr.
│
Ansvarlig
│
overensstemmelse med arbejdet i Præstemangelsudvalget.
Jeg vil dog opfordre til, at der fortsat er fokus på dimensioneringen til
teologistudiet på universiteterne, så man kan også ad den vej kan
modvirke mangel på kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger.
Med venlig hilsen
Henrik Wigh-Poulsen
Kopi sendt til de øvrige biskopper
Side 1 af 1
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0013.png
BISKOPPEN
OVER
VIBORG
STIFT
Viborg, den 12. august 2020
Akt nr. 1003136
HES/MENI
Kirkeministeriet
Høringssvar fra biskoppen over Viborg Stift til lovforslag om ændring af lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Tak for det modtagne lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Jeg kan tilslutte mig, at der er hårdt brug for initiativer og også gerne endnu flere, der kan modvirke
en kommende præstemangel, ligesom jeg i øvrigt kan tilslutte mig de øvrige biskoppers
bemærkninger til lovforslaget.
Med hensyn til det konkrete lovforslag ser jeg allerhelst, at der laves en ny dimensionerings-model
for teologi, så den flugter med den, der i dag findes på medicinstudiet og således, at
dimensioneringen tager hensyn til det behov, der er for ansættelse af præster.
Med hensyn til § 2 ser jeg gerne, at man indføjer bemærkninger om, at den nuværende udvidelse
af § 2 kan være med helt op til ca. 20 personer om året over en 4 årig periode, og at det herefter
vurderes, om der stadigvæk er behov for denne udvidelse eller om virkningen af § 3 a er slået
igennem.
Endvidere skal jeg gøre opmærksom på, at jeg er bekymret for, om kravet om egenbetaling for 6
semesters undervisning vil betyde, at § 3 a ikke vil få den effekt, man ønsker.
Endelig går jeg ud fra, at lovforslaget følges op med et regelsæt om, at undervisning på
Pastoralseminariet er obligatorisk for såvel § 3 a som for § 2.
Med venlig hilsen
Henrik Stubkjær
Biskop Henrik Stubkjær
Viborg Stift · Bispegården · Domkirkestræde 1 · 8800 Viborg
Telefon 8662 0911 / 2329 6600· E-mail: [email protected] · www.viborgstift.dk
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0014.png
Kirkeministeriet
Sagsnummer: 2020 - 21096
Aktid.: 994018
Sagsbeh.: ELTAG
Ribe, den 03. august 2020
Høringssvar fra biskoppen over Ribe Stift til lovforslag om ændring af lov
om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Jeg vil indledningsvist takke for at lovforslaget fremsættes. Der er hårdt brug for initiativer, der kan
modvirke den store mangel på ansøgere til embederne som sognepræst i hele landet, herunder
ikke mindst i Ribe Stift. Jeg ser dette forslag som et af gerne flere tiltag.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ansøgerne selv kommer til at finansiere
uddannelsen og at uddannelsen får en varighed på mellem 2 og 3 år som deltidsstudium. Jeg vil
her gøre opmærksom på, at dette i sig selv kan være medvirkende årsag til, at begrænse antallet
af ansøgere, der har mulighed, tid og økonomisk overskud til at gå i gang med uddannelsen
–
og
dermed begrænse den positive virkning som lovforslaget tilsigter at have på udbuddet af
arbejdskraft.
Det betyder også, at universiteterne må indstille sig på at tilrettelægge forløb, hvor man tilgodeser
de rammer og vilkår som studerende under §3 a. er underlagt. Det vil sige, at de bør tilbyde online
undervisning, internater og særlig rådgivning, som imødekommer de behov, som de
deltidsstuderende har.
Med venlig hilsen
Elof Westergaard
biskop
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe
Ean-nr. 5798000818743
Tlf.
CVR
75421800
57244615
[email protected]
www.ribestift.dk
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0015.png
Til:
Fra:
Titel:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Marianne Christiansen ([email protected])
Sv: Fra KM: Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(Udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger) (STPR F2: 1002668)
E-mailtitel:
12-08-2020 08:29
Sendt:
Til Kirkeministeriet
Idet jeg gerne vil lade mit høringssvar være en fuld tilslutning til høringssvaret fra Fyens biskop Tine
Lindhardt både i anerkendelsen af lovforslagets gavnlige funktion og i bemærkningerne til det, vil jeg gerne
fremhæve to at af pointerne i svaret:
- at dette tiltag skal ses som afhjælpning af en nødsituation, som på længere sigt kun afhjælpes ved et øget
optag på de teologiske uddannelser på universiteterne.
- at det er vigtigt, at der indføres en "solnedgangsklausul" i lovforslaget, således at §3a automatisk
bortfalder efter 10 år.
Med venlig hilsen
Marianne Christiansen
Biskop over Haderslev stift
Ribe Landevej 37, 6100 Haderslev
[email protected]
/ 7452 2025/ 7352 4588
Til:
Alle Stifter ([email protected]), Alle biskopper ([email protected]), FUV ([email protected]), Den Danske
Præsteforening ([email protected]), Hans Vium Mikkelsen ([email protected]), Landsforeningen af
Menighedsråd (3073 ([email protected]), Landsforeningen af Menighedsråd ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), TEOL-Det_Teologiske_Fakultet
([email protected]), Carsten Selch Jensen ([email protected]), Peter Birch ([email protected]), Erhvervsministeriet
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Uddannelses- og Forskningsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected])
Kirkeministeriet ([email protected])
Fra:
Fra KM: Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Titel:
(Udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger)
E-mailtitel:
Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidelse af
adgangen til at søge præstestillinger)
10-07-2020 16:57
Sendt:
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(Udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger) i høring.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0016.png
Se venligst vedhæftede høringsbrev med høringsliste og udkast til lovforslag.
Kirkeministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
onsdag, den 12. august
2020 kl. 12.00.
Bemærkninger sendes til [email protected]
Med venlig hilsen
Annemarie Steffensen
chefkonsulent
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0017.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0018.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0019.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0020.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0021.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0022.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0023.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0024.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0025.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0026.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0027.png
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0028.png
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
Kirkeministeriet
Att. Annemarie Steffensen
Via
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v.
Arts
Johnny Laursen
Dekan
Dato: 6. august 2020
Kirkeministeriet har med brev af 10. juli 2020 sendt udkast til lovforslag om ændring
af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. i høring. Faculty of Arts og de
teologiske fagområder på Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden. Fakultets
og fagområdernes bemærkninger følger nedenfor.
Vi vil gerne indledningsvist bemærke, at høringsperioden hen over en sommerferie har
betydet, at fakultet ikke har haft mulighed for, at inddrage de sædvanlige og relevante
råd og nævn i samme omfang som normalt.
Vi vil gerne påskønne, at høringsmaterialet fastslår, at hovedvejen til ansættelse som
præst i folkekirken fortsat er er en teologisk kandidatgrad fra et dansk universitet jf.
ansættelseslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Vedr. datagrundlag og ledighed
Vi noterer os, at Kirkeministeriet i samarbejde med biskopperne m.fl. er i færd med at
sikre et udvidet datagrundlag, som giver grundlag for en sikker prognose for
efterspørgslen efter kandidater til præsteembeder i de kommende år. Viser der sig på
dette udvidede datagrundlag et behov, som ikke vil kunne dækkes af den eksisterende
uddannelsesaktivitet, vil vi gå konstruktivt ind i en dialog om, hvordan man for en
afgrænset periode kan afhjælpe problemet, indtil der er genoprettet balance.
Universitetet noterer sig dog samtidig, at der aktuelt er en overgennemsnitlig ledighed
blandt teologiske kandidater, samtidig med, at der fortsat er problemer med
manglende kvalificerede ansøgere til præstestillinger i landdistrikter mv. uden for
Århus og København. Det antyder, at problemet kan være mere komplekst, og rækker
ud over det egentlige optag. Vi indgår gerne i en dialog med Kirkeministeriet og øvrige
Direkte tlf.: 45 2029 4180
E-mail: [email protected]
Web: arts.au.dk
Afs. CVR-nr.: 31119103
Reference: ads
Side 1/4
Dekanatet, Arts
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: [email protected]
Web: arts.au.dk/om -arts/dekanat
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0029.png
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
samarbejdspartnere med henblik på at analysere årsagerne hertil og identificere
mulige tiltag. Det bør understreges, at det er vigtig for Aarhus Universitet, at tiltag for i
en overgangsperiode at løse manglen på kandidater til præsteembeder ikke bør
forringe de teologistuderendes beskæftigelsesudsigter.
Vedr. udbud, adgang og bekendtgørelser under UFM
Universitetet ser med tilfredshed, at forslaget indebærer, at den foreslåede teologiske
efteruddannelse skal sammensættes af eksisterende fag på de teologiske uddannelser.
Det er universitetets opfattelse at det vil være vanskeligt at udvikle og tilbyde særlig
tilrettelagt kurser jf. regler for åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed (bek.
nr 609 af 28/05/2019) eller regler om udbud af særskilte moduler uden for
eksisterende uddannelse (bek. nr 1793 af 27/12/2018), da det skønnes at den tiltænkte
målgruppe ikke er stor nok til, at aktiviteten vil være økonomisk bæredygtig.
Universitetets uddannelsesaktiviteter udbydes jf. bekendtgørelser fra Uddannelses og
Forskningsministeriet, hvor bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne
(bek. nr. 124 af 09/01/2020) er særlig relevant for det fremlagte forslag. Det antages,
at den fremlagte efteruddannelse primært gennemføres via den såkaldte
”tompladsordning”, som giver universitet mulighed for at indskrive
deltagere på
enkelfag eller afgrænsede dele af uddannelsen.
Er der ledige pladser på de enkelte kurser på en heltidsuddannelse, kan universitetet
efter reglerne om deltidsuddannelse (tompladsordningen) indskrive deltagere på
enkeltfag eller afgrænsede dele af uddannelsen.
Arts kan oplyse, at det er praksis at vurdere spørgsmålet om ledige pladser i forhold til
tilrettelæggelsen af det enkelte kursus (fx en begrænsning på 30) og ikke i forhold til
antallet af ordinært indskrevne studerende på hele uddannelsen.
Generelt skal ansøgere til enkeltfag opfylde adgangskravene til de ordinære
uddannelser, dvs. til bachelor i teologi og til kandidat i teologi (§ 7).
Universitetet kan dispensere fra adgangskravene, hvis universitetet vurderer, at
ansøgeren har de nødvendige faglige kvalifikationer, men kan ikke uddelegere denne
kompetence til et udvalg under kirkeministeriet. Det kan oplyses, at det er praksis, at
der kan dispenseres fra kravet om en gennemført teologisk bacheloruddannelse ved
ansøgning om optagelse på kurser på kandidatuddannelsen i teologi i forbindelse med
gennemførelse af en fleksibel master. Dette beror på en faglig vurdering af ansøgerens
forudsætninger i forhold til det faglige indhold af det konkrete kursus. Denne praksis
omfatter ikke ansøgere til enkeltstående kurser på kandidatuddannelsen i teologi.
Universitetet er i samråd med studienævnet for teologi villig til at udstrække denne
praksis til også at omfatte ansøgere, som har en uddannelsesplan jf. det fremlagte
forslag.
Side 2/4
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0030.png
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
Deltagere på tompladsordningen kan højst indskrives på enkeltfag eller afgrænsede
dele af uddannelsen svarende til halvdelen af uddannelsens ECTS-point, heraf
maksimalt 1 år tilrettelagt som heltidsuddannelse.
Bacheloruddannelsen i teologi er på 180 ECTS + 60 ECTS propædeutik (græsk og
latin) og deltagere på tompladsordning kan derfor maximalt tage 90 ECTS på
bacheloruddannelsen og 60 ECTS propædeutik. Det fremlagte forslag om 150 ECTS,
gennemført på 2 �½ år (inkl. 30 ECTS propædeutisk græsk) indebærer derfor, at der i
den godkendte uddannelsesplan også skal indgå fag på kandidatniveau, både for at
tilrettelægge en efteruddannelse på fuld tid og for at opnå 150 ECTS.
Universitetet vil gøre opmærksom på, at det ikke er muligt i skemalægningen for de
ordinære studerende at tage hensyn til at deltagere på tompladsordningen evt. følger
kurser på både bachelor- og kandidatuddannelsen.
I det fremlagte forslag er nævnt en række fag, som kan indgå i et teologiske
efteruddannelsesforløb. Arts vil gerne gøre opmærksom på, at faget religionsteologi på
bacheloruddannelsen i teologi også kan være relevant for kommende præster, idet det
”opøver den studerendes evne til at arbejde selvstændigt
og kritisk med teologiske
spørgsmål, der relaterer sig til kristendommens forhold til andre religioner og til
religiøs mangfoldighed”.
Vedr. forudsætningskrav
Universitetet vil gøre opmærksom på, at en række fag på bacheloruddannelsen i
teologi har forudsætningskrav.
For eksempel forudsætter undervisning og deltagelse i prøverne i Ny Testamente,
Dogmatik og Kirkehistorie, at enten græsk eller latin (evt. begge sprog) er bestået.
Undervisnings- og prøvedeltagelse i Gammel Testamente forudsætter hebraisk
.
Ifl.
universitetsloven er det studienævn for teologi, der har kompetencen til at dispensere
fra forudsætningskrav i studieordningen for ansøgere, der har søgt ind på et enkelt
kursus via tompladsordningen. Denne kompetence kan ikke uddelegeres til et udvalg
under kirkeministeriet eller til kirkeministeriet. Kirkeministeriets godkendelse af en
efteruddannelsesplan med f.eks. kurser i dogmatik er derfor ikke ensbetydende med,
at de pågældende kan optages på universitetet via tompladsordningen. Det samme
gælder studienævnets kompetence til at dispensere fra krav i studieordningen om
tilstedeværelse eller aktiv deltagelse.
Vedr. koordinering mellem interessenter
Fakultetet indgår gerne i dialog med KM og UFM om hvordan det foreslåede
efteruddannelsesforløb kan tilrettelægges inden for de bekendtgørelsesmæssige
rammer, som universitetet er underlagt og evt. muligheder for at UFM vil godkende
særlige ordninger for det teologiske fagområde. Fakultetet er også indstillet på at
indgå i dialog med KM og UFM om, hvorvidt det vil være muligt at anvende digitalt
understøttet undervisning, således at deltagere på den foreslåede ordning med bopæl
langt fra Århus i højere grad vil have mulighed for at deltage i de ordinære
Side 3/4
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0031.png
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
undervisningsaktiviteter, som er nævnt ovenfor. Det bør samtidig nævnes, at
udnyttelsen af disse muligheder involverer udfordringer i form af planlægning,
tilrettelæggelse af undervisningen, fysiske rammer m.v.
Faculty of Arts, Aarhus Universitet står derudover til rådighed for eventuelle
opklarende spørgsmål.
Side 4/4
Venlig hilsen
Johnny Laursen
Dekan
Ulrik Nissen
Afdelingsleder, Teologi
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0032.png
Løgumkloster d. 12.09.2020
Høringssvar vedr. ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
FUV takker hermed for det tilsendte høringsforslag af d. 10. juli 2020 vedr. udkast til lovforslag om
ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken.
FUV vil gerne kvittere for det fremsendte høringsmateriale. Det er vigtigt, at kirkeministeriet og
folkekirken reagerer på præstemangelsproblematikken. En af de mulige løsninger er her at udvide
adgangen til at søge præsteembeder. FUV understøtter, at der indføres en akademikerparagraf til
aflast i g af de stadig større stig i g i a tallet af §2 ”ka didater”. Vi er e ige
i lovforslagets
intention: at sikre flere teologisk veluddannede ansøgere til embederne. Vi er derfor i
udgangspunktet positive over for lovforslaget.
Vi vil i det følgende kommentere enkelte dele af lovforslaget, samt komme med enkelte forslag til
fornyet overvejelse. Det sidste er ikke tænkt som en kritik af forslaget, men som forslag til at
genoveje elementer af lovudkastet med henblik på at sikre loven den ønskede gennemslagskraft.
Det er afgørende, at den nye ordning udbydes på vilkår som de facto gør den attraktiv for den nye
målgruppe af studerende.
Kommentering af punkter i lovudkastet
• FUV er e ig i, at ”hovedveje ” til at op å et præstee
kandidateksamen i teologi ved et dansk universitet.
ede i de da ske folkekirke er e
• FUV fi der
at længden på 2�½ år svarende til 150 ECTS point, samt et efterfølgende semester på
Pastoralseminarieuddannelsen er tilstrækkeligt til at sikre den fornødne teologiske faglighed for
studerende, der på forhånd har en kandidateksamen (Se dog forslag til evt. indførsel af en mere
økonomisk realistisk ramme for den enkelte studerende nedenfor).
• I ddragelse af pastoralse i arieudda else i det sa lede forlø er af stor faglig etyd i g.
Der vil herved finde en faglig inspiration og vekselvirkning sted mellem teologiske kandidater og
øvrige kommende ansøgere til stillingen som sognepræst i folkekirken.
Pastoralseminarieuddannelsen er endvidere med til at sikre, at de studerende får et kendskab til-
og forståelse for den kirkelige bredde i folkekirken. Desuden indeholder semesteret afgørende
professionsfaglig læring, som er en nødvendig forudsætning for at kunne udfylde embedet som
præst som både teologisk fagperson og embedsmand.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0033.png
• Det er afgøre de,
at semesteret på pastoralseminarieuddannelsen, så vidt det overhovedet er
muligt, afvikles sammenhængende som et fuldtidsstudie af hensyn til tilrettelæggelse, integration
af praktik i forløbet og samspil med øvrige studerende. Pastoralseminarieuddannelsen indeholder
desuden præsenspligt for alle
–
uanset bopæl.
• Vi er e ige i vurderi ge af række af
de teologiske kærnefag, der udgør et afgørende
fundament for, at den studerende kan tilegne sig tilstrækkelig teologisk dannelse og kompetence
til efterfølgende at være fagligt kvalificeret til at udøve sit embede i mange år. Formuleret
anderledes kræver det en solid teologisk faglig ballast at kunne vedblive at udvikle og forny sig i sit
embede.
• Det er for uftigt at i dføre
en tvungen revision af loven i 2030/31. Vi ser dog gerne, at der
indføjes et krav om en midtvejsevaluering efter 5 år, for derigennem at give mulighed for at
foretage såvel faglige som organisatoriske justeringer med henblik på at optimere ordningen.
• FUV deltager
eget ger e i et rådgive de udvalg.
• FUV fi der det er vigtigt,
at §2 bibeholdes som en undtagelsesparagraf for den modne kandidat
med helt åbenlyse og særlige egenskaber og erfaringer.
Punkter til overvejelse
• FUV får lø e de he ve delse fra perso er, der spørger til ulighede for at live præst, år de
ikke har en teologisk kandidateksamen. Der er ofte tale om unge mennesker, der enten er
arbejdsløse, eller sporadisk ansatte kandidater i et humanistisk fag som f.eks. antropologi,
religionsvidenskab, filosofi, historie og sprogfag. Den foreslåede ordning vil formodentlig kun
være attraktiv for et fåtal af disse yngre potentielle kandidater, idet de ikke vil have økonomisk
mulighed for at finansiere 2�½års fuldtidsstudier samt udgifter til kursusdeltagelse. Dette er
ærgerligt, da formålet med ordningen jo netop er at give mulighed for et bredere rekrutteringsfelt
til præsteembedet.
I forslagets nuværende form retter det sig primært imod relativt modne mennesker, som har råd
til at foretage et ”se o d- areer” skifte
og gennemføre en uddannelse uden SU. Det skal
endvidere bemærkes, at denne gruppe har relativt få antal år tilbage på arbejdsmarkedet.
• Udkastet giver ikke ulighed for at so dre elle
ehovet for efterudda else i elle de
enkelte kandidatuddannelser. Studerende, der har taget en kandidatgrad i f.eks.
religionsvidenskab, idehistorie, filosofi eller diakoni, vil alt efter deres sammensætning af speciale
og valgfag ikke nødvendigvis skulle bruge 2�½ års fuldtidsstudie på at kvalificere sig. Det kunne
derfor overvejes at indføre et interval på universitetsdelen af uddannelsen på 1�½-2�½ års
fuldtidsstudie afhængig af den studerendes uddannelsesmæssige forudsætninger. En sådan
ordning vil være enkelt at indføre, da lovforslaget i forvejen ligger op til, at der skal foretages en
individuel uddannelsesplan.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0034.png
• FUV
deltager gerne i selve uddannelsesforløbet af de nye kandidater, sådan som det oprindeligt
blev foreslået af præstemangelsudvalget. Dette er begrundet i den afgørende forskel, at de
studerende under §3 jo netop tilgår studiet med henblik på efterfølgende varetagelse af en
bestemt profession.
• FUV a erke der de prag atiske fordele ved at ku e udar ejde et i dividuelt
efteruddannelsesforløb ud fra fag, som allerede udbydes ved de teologiske uddannelser
(tompladsordning). Men ud fra en faglig begrundelse ville folkekirken være mere sikker på de nye
ikke-teologiske-kandidaters faglige kunnen, i fald at de skulle gennemgå et mere ensartet
”master-
lignende” uddannelsesforløb på 2 år. Et sådan uddannelsesforløb ville være skarpere
professionsrettet
–
da denne gruppe af
studerende jo allerede er afklaret i deres efterfølgende professionsønsker. Dette er anført som en
mulig alternativ organisering af §3-uddannelsen.
• Lovudkastet ør give a led i g til at der foretages e forve t i gsafste i g i ter t ellem
biskopperne og mellem biskopperne og kirkeministeriet vedr. hvor mange, der fremadrettet på
både kort og lang sigt kan optages via §2 ordningen, samt en fælles afvejning af procedure og krav
til optag og prøve stifterne imellem.
• Det ør afklares hvilken
titel de studerende tildeles efter endt uddannelsesforløb, herunder
hvilke retskrav, som der kan gøres gældende for forløbet.
Med venlig hilsen
Hans Vium Mikkelsen
Rektor, FUV
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0035.png
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
m.v. fremsendt af Menighedsfakultetet, Aarhus 
 
Me ighedsfakultetet, Aarhus, støtter i udga gspu ktet det fre lagte forslag so  et yttigt bidrag til at af-
hjælpe præste a gele i folkekirke . Vi ø sker dog også at fre føre e række supplere de sy spu kter.   
•
•
•
•
•
•
Menighedsfakultetet ønsker,
at e da sk teologisk ka didateksa e  fortsat skal være veje til
præstee bede i folkekirke . Derfor å der pri ært arbejdes på at sikre, at der optages og udda es
et så stort antal teologiske kandidater, at behovet kan dækkes ad den vej.
Menighedsfakultetet ønsker at bidrage til præsteuddannelsen i Danmark ved at give en bachelorgrad
i teologi, med en særlig teologisk profil af luthersk og kirkelig art. Derefter ønsker vi, at vores stude-
rende fortsætter med at tage en kandidatgrad på et dansk universitet og søge ind på Pastoralsemi-
nariet. Di
e sio eri ge lægger i idlertid allerede
nu store hindringer i vejen for, at
alle vores ba-
chelorer kan blive optaget på en dansk kandidatuddannelse. Situationen tegner kun værre i de kom-
mende
år. Det virker
klart utilfredsstillende, at der ved tidligere regeringers dimensioneringspolitik
lukkes ned for nogle teologistuderendes mulighed for at gå ad den primære vej (den teologiske kan-
didateksamen på et dansk universitet), mens kirkeministeren arbejder seriøst med at alternative veje
til præstegerningen. Derfor mener vi, at det er indlysende, at lovforslaget om udvidelse af adgangen
til at søge præsteembede i folkekirken ledsages af en ændring af de dimensioneringsregler, som for
os at se modarbejder intentionen i lovforslaget.
Det bør overvejes, o  ikke det ka give god e i g at lade
en kandidatuddannelse i diakoni være
adgangsgivende til en præstestilling i folkekirken (http://kandidat.au.dk/diakoni/). Folkekirken an-
sætter i forvejen diakonipræster, og behovet for præster med denne særlige profil ser ud til at være
stigende. Kombineret med en bachelorgrad i teologi vil denne uddannelse have mere teologisk vægt
end den typiske akademiker, der supplerer med 2-3
års ekstra studier.  
Lovforslaget vægtlægger med rette et højt akademisk niveau, som også vi finder vigtigt for kom-
mende præster. Når alternativer skal findes, tager forslaget imidlertid ikke tilstrækkeligt hensyn
til, at andre end akademikere kan have erhvervet sig betydelige kompetencer og teologisk viden.
Relevante mellemlange professionsbacheloruddannelser, herunder læreruddannelsen, kombineret
med års engagement i kirkeligt arbejde, vil således efter vores skøn i udgangspunktet være en bedre
ballast for en kommende præst end en akademisk uddannelse som f.eks. biolog. Det er bemærkel-
sesværdigt, at rapporten ikke argumenterer for, hvorfor en akademisk uddannelse bør være den
e este gyldige vej til et præstee bede.  
I det hele taget bør det kirkelige engagement tages med i betragtning, når der sættes regler op for
alternative veje til præstegerningen, fordi fortrolighed med den kirkelige hverdag kan have stor be-
tydning for den alternativt uddannedes præsts praktiske indgang og trivsel i sit kommende sogn, og
sa arbejdet ed e ighedsråd . .  
Vi mener, at andre aktører end de danske universiteter bør få mulighed for at bidrage med den nød-
vendige tillægsuddannelse på 2-3 år. Vi ser ingen saglig begrundelse for at give universiteterne mo-
nopol her, og vi vil gerne selv have mulighed for at udbyde kurser, der kan indgå i den individuelt
tilrettelagte tillægsuddannelse. Det er vores vurdering, at det for en del af dem, der kunne tænkes
at benytte sig af muligheden for at blive præst ad denne vej, vil være afgørende, at de kan tage en
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0036.png
•
del af tillægsuddannelsen hos os. Derfor tror vi, at lovændringen vil have større mulighed for at blive
en succes, hvis den tilrettelægges sådan, at de teologiske kompetencer, som kommende §3a-præ-
ster skal have, beskrives nærmere, hvorefter flere aktører kan udbyde kurser mm. med henblik på
opkvalificering.
I sidste ende kan den eneste farbare vej for Menighedsfakultetet være at tilbyde vores bachelorer
en
orsk aster i teologi. Det er ikke vores ø ske, e det ka  –
hvis ikke dimensioneringen æn-
dres
– blive ødve digt for ikke at svigte e række teologistudere de. Helt ko kret vil vi derfor op-
fordre til, at muligheden for at blive optaget på Pastoralseminariet på baggrund af en akkrediteret
norsk master i teologi tages med i betragtning. Det vil ad den vej være muligt for os at tilrettelægge
en uddannelse, som i niveau og omfang i meget høj grad modsvarer en dansk kandidateksamen. Er
der behov for enkelte supplerende fag, vil vi anse det som rimeligt. Men da vil det være meget vigtigt
for vores studerende at kunne vide på forhånd, hvad og hvor meget de skal supplere deres norske
uddannelse med. Det vil i det hele taget være en fordel, hvis der blev opstillet klare kriterier for de
forudsæt i ger, hvoru der da sktale de perso er ed e ude la dsk teologisk udda else ka
blive ækvivalensvurderet med henblik på at kunne optages på Pastoralse
i ariet.  
Aarhus,
de  3.
august 2020 
 
Jørgen Jørgensen
Thomas Bjerg Mikkelsen
Formand
Fakultetsleder
Kurt E. Larsen 
Akademisk leder og professor 
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
Høringssvar fra Dansk Bibel-Institut
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. ifølge
brev af 10. juli 2020
Vi byder forslaget velkommen
Det nye forslag om at afhjælpe præstemanglen falder på et tørt sted. Ikke mindst i forhold til
udkantsdanmark, hvor man en årrække har manglet ansøgere, og hvor alt tyder på, at det bliver værre de
kommende år. Derfor byder vi forslaget velkommen.
Sådan som vi forstår det, er forskellen på dette lovforslag og det tidligere fra kirkeminister Mette Bock, at
nu henvises akademikere til 2 �½ års videreuddannelse på det Teologiske Fakultet under Åben Uddannelse.
På den måde bliver uddannelsen relativ dyr for den enkelte, men stort set udgiftsfri for staten og
skatteyderne.
Bacheloruddannelserne ved DBI og MF via Fjellhaug International University College bør regnes med
I lovforslaget er de to små private teologiske bacheloruddannelser ikke nævnt eller taget med i
helhedsvurderingen. Dette kan Kirkeministeriet råde bod på ved at tage højde for høringssvarene fra os og
fra de menigheder, som ønsker præster fra Dansk Bibel-Institut eller Menighedsfakultetet med den særlige
profil, der præger os.
Fra Dansk Bibel-Institut (DBI) ønsker vi at fremhæve følgende:
1)
Afskaf dimensioneringsplanen for teologi:
Det giver øget præstemangel, når man pga.
dimensioneringsplanen ikke kan optage alle, der ønsker at læse teologi. For det første sender vi
derfor en mere generel appel til den bredere politiske kreds, som indførte denne
dimensioneringsplan. Teologi i Århus og København vil også fremover have vanskeligt ved at optage
alle, der ønsker at gå videre på det Teologiske Fakultets kandidatuddannelse med en
bacheloreksamen fra Fjellhaug International University College (gennem DBI og MF). Det er et
særligt problem, når menighedsråd rundt om i landet ønsker kandidater med denne
uddannelsesprofil.
2)
Udvid mulighederne med § 2:
Når man skal til at åbne for andet end hovedsporet, den danske
teologiske kandidatgrad, så vil man med fordel kunne udvide mulighederne for at benytte § 2,
sådan at fx lærere og andre med en mellemlang uddannelse har mulighed for at blive præster.
3)
Godkend norsk master i teologi i Danmark:
Hvis dimensioneringspolitikken på trods af punkt 1
fastholdes, så vil flere teologistuderende vælge at tage hele deres teologiske uddannelse via en
norsk mastergrad i teologi tilknyttet Dansk Bibel-Institut eller Menighedsfakultetet. Det er muligt at
tage en norsk master i teologi med tre sprogfag og med et indhold, som stort set er identisk med en
teologisk uddannelse i Danmark. Denne masteruddannelse giver adgang til præsteembede i Norge
og andre steder, men endnu ikke i Danmark.
Biskopperne har nu mulighed for at anbefale Kirkeministeriet umiddelbart at godkende en norsk
master i teologi som adgangsgivende til at søge ind på Pastoralseminariet med henblik på
præsteembede i Danmark. Der kan også være uddannelser i Tyskland, England og Sverige, som
berettiger til det samme. Men særlig aktuel er den norske master i teologi, fordi dele af den
udbydes i Danmark i Århus (MF) og København (DBI). En større fleksibilitet på dette punkt vil give
flere mulighed for at søge præsteembede.
4)
Brug skandinavisk akkrediterede fag på DBI og MF og udnyt den viden, vi har opsamlet:
”Den
teologiske efteruddannelse fastsættes af kirkeministeren efter indstilling fra et rådgivende udvalg
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0038.png
blandt fag, der på tidspunktet er tilgængelige på universiteternes teologiske uddannelser eller ved
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV).”
Der er i denne tekst meget lidt information om
fagenes indhold og den aktuelle prioritering mellem teologiske fag. Her kan vi spørge, om de
skandinavisk akkrediterede teologiske fag på DBI og MF ikke også kan indgå i fagpakken? Og ville
det ikke være naturligt at give os en plads i det rådgivende udvalg?
Baggrunden er, at vi i snart 50 år har været med til at uddanne præster i nær kontakt med det
praktiske kirkeliv. Vi har også mulighed for at tilbyde visse af de fag, som skal til for at supplere en
akademisk uddannelse. Vi kan endda gøre det billigere end på Åben Uddannelse, og vi er i stand til
at udbyde netbaserede fag, sådan at man ikke er afhængig af at skulle bo i Københavnsområdet.
Som nævnt mærker Dansk Bibel-Institut og vores bagland i høj grad den præstemangel, som er baggrunden
for dette lovforslag. Vi vil derfor kraftigt støtte, at det realiseres, og at der tages hensyn til de fire punkter,
som er nævnt ovenfor
Med venlig hilsen
Dansk Bibel-Institut
v/ Børge Haahr Andersen
Rektor på Dansk Bibel-Institut og daglig leder af Fjellhaug International University College- CPH
Leifsgade 33.6.
2300 S
[email protected]
45-25265501 (arbejde), 45-30951956 (privat)
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
Att.:
Chefkonsulent
Annemarie Steffensen
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v.
De teologistuderende ved Københavns Universitet, repræsenteret af Det Teologiske Fagråd
(DTF), er ikke på listen over høringsparter. Da lovforslaget indirekte vil have betydning for
vores studie, fremsender vi hermed et uopfordret høringsnotat. Vi håber, at nedenstående
synspunkter vil indgå i den samlede vurdering af indkomne høringssvar.
Indledende bemærkninger
DTF er overordnet set kritiske overfor lovforslaget. Vi er ikke overbeviste om, at lovforslaget
vil have den ønskede effekt: at modvirke mangel på kvalificerede ansøgere til ledige
præstestillinger. Vi er bekymrede for, at en etablering af en ny teologisk efteruddannelse vil
resultere i, at den teologiske bachelor- og kandidatgrad undermineres, idet søgningen hertil
svækkes. Dette vil resultere i endnu færre uddannede teologiske kandidater, og i så fald vil
den nye særuddannelse i værste fald ikke bidrage positivt til at afhjælpe problemet med
præstemangel.
Hverken i Betænkningen fra
Udvalget om præstemangel
eller i bemærkningerne til
nærværende lovforslag finder vi et gennemarbejdet bud på den årlige kandidatproduktion på
særuddannelsen. Samtidig er vi heller ikke overbeviste om, at de særuddannede kandidater i
tilstrækkelig grad vil søge embeder i landdistrikterne, hvor manglen på ansøgere til
præstestillinger synes størst. Dette fordi det alt andet lige må formodes at være akademikere i
eller omkring de to uddannelsesbyer, Århus og København, der ønsker at påbegynde denne
uddannelse, og at disse typisk er mindre mobilitetsvillige pga. f.eks. familiære forhold.
Vi mener, at der skal flere og andre initiativer til for at afværge præstemangel de kommende
år. Vi vil derfor understrege vigtigheden af, at de folkekirkelige aktører, der bakker
lovforslaget op, ikke kun har fokus på lovforslaget og ser det som den primære løsning på
udfordringen med præstemangel. Vi mener, at det er helt afgørende, at fokus
i stedet
rettes
mod de nuværende og kommende teologistuderende på den teologiske bachelor- og
kandidatuddannelse.
Vi er af den klare overbevisning, at der kan tages mange flere og forskelligartede tiltag og
initiativer for at skabe en bæredygtig fødekæde af kandidater til præstestillinger i folkekirken
via hovedvejen: den teologiske bachelor- og kandidatuddannelse. Mange af disse initiativer
kan med klar fordel skabes i samarbejde eller efter sparring med de teologistuderende ved
Århus Universitet og Københavns Universitet.
DTF har f.eks. indgående kendskab til den store efterspørgsel efter – og dermed for
folkekirken potentiale i – initiativer, der øger kontakten mellem studerende og folkekirken
som arbejdsplads. DTF finder det derfor naturligt, at de teologistuderende ved Århus
Universitet og Københavns Universitet repræsenteres i det såkaldte ”Kontaktforum”, som i
både
Betænkning 1503
og i Betænkningen fra
Udvalget om præstemangel
foreslås nedsat.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
Bemærkninger til 2.2. Præstemangeludvalgets overvejelser
DTF glæder sig over, at Præstemangeludvalget og ligeledes Kirkeministeriet har som
udgangspunkt, at ”hovedvejen
til ansættelse som præst i folkekirken er og fortsat skal være en
teologisk kandidatgrad”,
jf. §1, stk. 1, nr.1 i lov om ansættelser i stillinger i folkekirken m.v.
Vi vil opfordre til, at dette synspunkt fastholdes. Samtidig vil vi understrege vores undren
over, at der ikke synes at have været taget tilstrækkelige initiativer fra de folkekirkelige
aktørers side til at sikre tilstrækkeligt med teologiske kandidater, men at de derimod bakker
nærværende lovforslag om.
DTF mener, at det er væsentligt at fastsætte en såkaldt ”solnedgangsklausul” på lovforslaget,
således at uddannelsen maksimalt udbydes i en periode på 10 år for at undgå at undergrave
hovedvejen. Lovforslaget kunne med fordele evalueres efter fem år, og som minimum bør
lovforslaget evalueres eller revideres i 2030/2031.
Bemærkninger til 3. Kirkeministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
DTF finder det først og fremmest ganske paradoksalt, at regeringen foreslår en ny ikke-
dimensioneret uddannelse til at afhjælpe præstemangel, når teologistudiet samtidig fortsat er
underlagt en stram ledighedsbaseret dimensionering. DTF vil derfor opfordre kraftigt til, at
Kirkeministeriet, centrale folkekirkelige aktører og universiteterne alle søger at få flyttet
teologi over under den ” Uddannelsesspecifikke dimensionering”.
Som nævnt finder DTF det dernæst helt afgørende, at der iværksættes mange og
forskelligartede initiativer – jf. betænkningen fra 2008 og fra 2018 – for at imødegå
præstemangel og ikke blot fokuseres på enkeltstående initiativer som f.eks. nærværende
lovforslag. DTF glæder sig derfor over, at Kirkeministeriet bemærker, at der er ”grund
til at
iværksætte en flerhed af initiativer til imødegåelse af præstemangel”.
DTF finder det afgørende, at de folkekirkelige aktører og Kirkeministeriet i højere grad retter
fokus mod de nuværende og kommende teologistuderende på den teologiske bachelor- og
kandidatuddannelse for at skabe en bæredygtig fødekæde af kandidater til præstestillinger i
folkekirken fremfor at etablere en særuddannelse. DTF finder det afgørende, at folkekirken –
bredt forstået – bliver ”mere synlig” overfor de studerende. Dette vil efter vores klare
overbevisning styrke flere forhold:
1) De teologistuderende – inklusiv de som allerede har et ønske om at søge ansættelse
som præst i folkekirken – vil i højere grad få fortrolighed med folkekirken under
studietiden. Dette kan f.eks. have den positive afledte effekt, at overgangen fra
universitetsstudium til pastoralstudium opleves mindre ”overrumplende”, og det
samme i forhold til overgangen fra pastoralstudium til arbejdslivet som præst. Det
kunne ligeledes tænkes, at den over de seneste år øgede andel af nyansatte præster,
der efter få års ansættelse forlader folkekirken, på denne måde kunne mindskes.
a. En anden afledt effekt af øget kontakt og dermed fortrolighed med folkekirken
under studietiden kunne tænkes at være en positiv påvirkning af det psykiske
arbejdsmiljø i folkekirken. Har størstedelen af alle præster under deres
studietid vikarieret som kirketjener, kordegn, korist, babysalmesanger,
organist etc. eller været indvalgt i et menighedsråd, må man formode, at man
også automatisk har en større forståelse for ens kollegers arbejdsopgaver. En
manglende forståelse kan omvendt danne grobund for et dårligt psykisk
arbejdsmiljø.
2) Det synes realistisk, at den forholdsvis lave gennemførselsprocent blandt de
teologistuderende vil kunne ændres i positiv retning. Der er mange årsager til, at en
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0041.png
stor del af de studerende falder fra studiet, men DTF mener, at en synlig
”hovedaftager” vil kunne gøre en afgørende forskel for at mindske dette frafald. Hvis
det på denne måde kan sikres, at flere end hidtil gennemfører bachelorstudiet og
samtidig forsætter på kandidatstudiet og pastoralstudiet, kan antallet af teologiske
kandidater til de ledige præstestillinger øges betragteligt.
3) En yderligere afledt effekt kunne være, at færre teologiske kandidater, end tilfældet
har været i de senere år, vil søge andre stillinger end præstestillinger hvis kontakten
med folkekirken under studietiden har afklaret de teologiske kandidater i ”positiv
retning” vedr. en fremtid i folkekirken.
Hvordan folkekirken bliver mere synlig overfor de teologistuderende blev drøftet på et af
DTF initieret seminar den 25. februar 2020. En række repræsentanter fra en bred vifte af de
folkekirkelige aktører, herunder Kirkeministeriet, deltog i mødet sammen med studerende fra
Århus Universitet og Københavns Universitet. DTF vil henlede opmærksomheden på de
mange gode forslag til initiativer, der kom ud af det tre timer lange arrangement (vedhæftet
dette brev). Endvidere vil DTF understrege, at flere af seminariets deltagere efterfølgende
gjorde opmærksom på, at det havde været ”en øjenåbner for dem”, hvilket potentiale der
ligger i bedre kontakt, og hvor relativt enkelt det synes at være at skabe denne.
Udover initiativer rettet mod dem, der allerede har påbegyndt teologistudiet, finder DTF det
afgørende, at de folkekirkelige aktører fastlægger en rekrutteringsstrategi og sørger for at øge
indsatsen med at rekruttere til teologistudiet, blandt både grundskoleelever (gennem f.eks.
erhvervspraktik), efterskoleelever og elever i gymnasieskolen.
DTF finder det derudover formålstjenligt og selvindlysende, at de teologistuderende ved
Århus Universitet og Københavns Universitet repræsenteres i det såkaldte ”Kontaktforum
som i både
Betænkning 1503
og i Betænkningen fra
Udvalget om præstemangel
foreslås
nedsat. Dette forum kan med fordel blandt andet følge udviklingen med præstemangel og
drøfte, hvilke initiativer de respektive parter i fællesskab kan tage for at imødegå
præstemanglen. DTF mener, at det er væsentligt, at de studerende er repræsenteret i sådanne
drøftelser.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvist vil vi understrege vigtigheden i, at Kirkeministeriet fremover i meget højere
grad inddrager de teologistuderende og universiteterne i udvalg, der i samme grad som f.eks.
Præstemangeludvalget drøfter sager, der kan påvirke de teologistuderende og de teologiske
studier på så afgørende vis.
På vegne af
Det Teologisk Fagråd
Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen
Formand
[email protected]
Det Teologisk Fagråd
Københavns Universitet
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0042.png
” Folkekirken møder de teologistuderende
- de teologistuderende møder Folkekirken”
Tirsdag den 25. februar 2020 kl. 14.00-17.00
Det Teologiske Fakultet
Idékatalog
Undervisning og formidling
•
•
•
•
Fyraftensmøder hos FUV, øl og pastoral teologi
Studenterforedrag/oplæg i sognegårde – det kan være om teologiske emner, de
netop bliver undervist i/personlige erfaringer med folkekirken etc.
Valgfag/Projektorienterede forløb med pastoralteologisk sigte, med feltarbejde ude i
marken hos stifterne.
”Speciale børs” – hvor menigheder/provstier/stifter kan foreslå/sparre med de
studerende om spændende emner for speciale/bachelorprojekt
Uforpligtende møder mellem folkekirken og teologistuderende
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mulighed for studerende at komme ud og holde oplæg hos
præsteforeningen/sognegårde.
Grupper af studerende på besøg i stifterne. ”Mød de unge præster”.
Gøre præster i uni-byerne opmærksomme på at bruge/inddrage studerende i
gudstjenesterne – praktisk erfaring.
Få de nyansatte yngre præster til at fortælle studerende om hvordan det er at være
præst.
Følg en præst-initiativet. Gerne samarbejde mellem flere stifter.
”Speed-dating” – samtaler af 30 minutter med forskellige præster, både funktions-,
land og by
Stifterne skal invitere et par studerende med til stiftspræstestævner
Søndagsudflugter – Fyld bilen en søndag, gå til gudstjeneste og spis middag med
præsten bagefter
Studerende med på uddannelsesmesser (Blivpræst.dk), men også mulighed for at
Blivpræst.dk kan komme og tale med teologistuderende på Universitetet en dag i
samarbejde med Fagrådet.
Kommunikation
•
Bedre formidling af eksisterende folkekirkelige tiltag. Mulighed for at samle alle de
”faste” initiativer på
www.folkekirken.dk?
På den måde vil studerende altid kunne
gå ind at læse lidt om hvad der er af tilbud i stifterne året rundt. F.eks. præste-
speeddating i Ribe Stift, weekendpraktik i Lolland-Falster/Haderslev, ”følg-en-
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0043.png
” Folkekirken møder de teologistuderende
- de teologistuderende møder Folkekirken”
Tirsdag den 25. februar 2020 kl. 14.00-17.00
Det Teologiske Fakultet
præst”, praktik i Thy, præstekadet-akademiet, diverse praktik-muligheder (med og
uden ECTS), FUV-fyraftensmøder etc. etc.
•
Bedre koordinering af studiejob, praktikmuligheder, frivilligtjanser (OBS på
www.kirke.dk/studiejob
som i samarbejde med Fagrådet er ved at blive
opkvalificeret. Kan allerede benyttes af abonnenter men forventes ”relanceret” i
sept/okt 2020)
•
•
•
Fælles kommunikationssider – 1)
www.folkekirken.dk
mht. folkekirkelige initiativer
+ 2)
www.kirke.dk/studejob
mht. studiejob, ECTS-givende praktik og frivillighed.
Mere synlig kommunikation på studiet (både Aarhus og København) fra folkekirken
(plakater, foldere mm) – Fagrådet hjælper gerne.
”Gør det let og gør det synligt”.
På universitetet
•
Aftagere pudser udstillingsvinduet af
à
Afholdelse af en ”Markedsdag” på teologi /
En Folkekirkens karrieredag el. uddannelsesmesse hvert eller hvert andet semester
på universitetet.
•
Folkekirken burde holde fredagsbar for studerende – møde dem i
studenterforeninger. Samarbejde med TeoBar om at have præster som
gæstebartendere.
•
•
•
Ambassadørkorps for præsteforeningen blandt de studerende.
Informationsmøder
à
Repræsentanter fra menighedsråd, følg-en-præst m.fl.
Fagråd stiller sig til rådighed mht. at samarbejde med folkekirken om
kommunikationen – tavle med studiejobs o.lign. + kirke.dk studiejobportal,
koordinere og opsamle + kommunikere
Praktik
•
•
Stifterne skal se på praktik under men også mellem bachelor- og
kandidatuddannelserne
Weekendpraktik (evt. som Lolland-Falster) i flere stifter
Studenterjob
•
Kirkelige studiejobs, ved siden af studiet, hvordan gøres de synlige? (OBS på
www.kirke.dk/studiejob
som i samarbejde med Fagrådet er ved at blive
opkvalificeret. Kan allerede benyttes af abonnenter men forventes ”relanceret” i
sept/okt 2020)
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0044.png
” Folkekirken møder de teologistuderende
- de teologistuderende møder Folkekirken”
Tirsdag den 25. februar 2020 kl. 14.00-17.00
Det Teologiske Fakultet
o
o
o
o
o
•
•
•
Konfirmandunderviser
Kordegnevikar
Kirketjenervikar
Kirkesanger
Etc.
Tre-måneders kirkeligt arbejde i et provsti mellem bachelor og kandidat (med løn)
Når der udbydes deltidsjobs – husk de studerende som mulighede arbejdstagere.
Inspireret af ”præstekadet-akademiet” – giv studerende en studiepause med
praktisk erfaring eller tilbyd deciderede studenterstillinger skræddersyede til
teologistuderende.
•
Studentermedhjælpere ved FUV fra august
Diverse
•
•
•
•
Fleksibilitet i udbud og initiativer
Fokus på fordelene ved præsteembedet – ”Mulighedsembede”
En af fakultetets ansatte kan være repræsentant el. bindeled for samarbejde. med
folkekirken
Sælge at man som præst skal være den, man er – og ikke en ”præstetype” –
samarbejde mellem blivpræst.dk og fagråd
Det Teologiske Fagråd
[email protected]
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0045.png
:
Præstforenngen
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal
21
1220
KØben havn
1K
12.
PrasJ3reingen
Lnnésvade
23 1
sa
1361
b’e1av K
Tf
35260555
Fa< 3543
0588
ddp84praesta.forenng dk
1e!etonerne
er
abne
aNe
hverdage fra kokken
august
2020
in.ootN oo
HØring over udkast til lovforsbg om ændring afov
om
ansættelse
i
stillinger i folkekirken m,v.
Præsteforeningens hovedbestyrelse har behandlet IKirkeministeriets
høringsskrivelse om udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse
i stillinger
i
folkekirken mv.
Præsteforeningen skal bemærke, at foreningen allerede i efteråret
2015
fremsatte flere forslag til, hvordan præstemanglen kunne modvirkes.
Et af forslagene var bla. at se på, om der med baggrund i andre
akademiske uddannelser kunne suppleres med en teologisk
tillægsuddannelse på akademisk niveau med henblik på at kunne søge
stilling som præst i folkekirken.
Forslaget blev yderligere bearbejdet i præstemangeludvalgets
betænkning fra
2018,
hvor Præsteforeningen også var repræsenteret.
Foreningen tilsluttede sig udvalgets forslag med høringsskrivelse afs.
oktober
2018.
Præsteforeningen skal understrege, at foreningen fortsat ser den
teologiske kandidateksamen som hovedvejen til ansættelse som præst i
folkekirken, men foreningen anerkender, at præstemanglen på
nuværende tidspunkt er så omfattende, at der må findes løsninger.
På den baggrund tilslutter Præsteforeningens hovedbestyrelse sig
udkastet til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v.
Præsteforeningen vil imidlertid ikke undlade at gøre opmærksom på to
problemstillinger, der bør genovervejes i forbindelse med fremsættelsen
aflovforslageti folketinget:
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0046.png
K) Præsteforenngen
Det fremgår af lovforslagets
§3,
stk.
3:
Personer, derØnsker en teologisk
efternddcinnelse i henhold tilstk.
2,
cifholderselvde dermed rorbHndne idgifter.
Præsteforeningen finder, at det bør overvejes om lovforslaget vil få den
ønskede effekt, når kandidater selv skal afholde udgifterne i forbindelse
med efteruddannelsen.
Præsteforen ingen vil derfor anbefale, at der enten skal skaffes
lovgivningsmæssig hjemmel for dækningaf udgifterne, eller at deraf
anden vej kan skaffes mulighed for helt eller delvis dækning afde
forbundne udgifter med uddannelsen.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at kirkeministeren i folketingsdret
2030/2031
fremsætter forslag om revision afdenne lovs §
7.
Præsteforeningen tilslutter sig en revision af loven, men vil foreslå, at
revisionen finder sted allerede efter et forløb på Sår med hen blik på at
kvalificere og justere vurderingen af, om der fortsat vil være behov for
udvidelsen afadgangen til at søge stilling som præst i folkekirken.
Det er Præsteforeningens opfattelse, at lovforslaget sker med afsæt i en
midlertidig præstemangels situation og dermed ikke bør være en varig
mulighed.
Præsteforeningen forudsætter, at ordningen underalle omstændigheder
kan revideres tidligere, hvis der er behov herfor.
Præsteforeningen har gennem flere år gjort gældende, at præstemanglen
ikke alene kan løses ved en enkeitstående lovændring. Problematikken er
kompleks. Præsteforeningen vil derfor opfordre regeringen og folketinget
til at se på en række andre problemstillinger.
Det er et paradoks, at der samtidig med, at der åbnes for, at andre end
teologer kan søge stilling som præst, afvises ansøgere til teologistudiet på
både Aarhus og lKøbenhavns Universiteter.
I år er antallet af ansøgere til optag på de teologiske uddannelser det
højeste i en lang årrække. Desværre begrænser de uddannelsespolitiske
begrænsninger i forhold til dimensionering mulighederne for, at der kan
optages tilstrækkeligt med studerende på de teologiske uddannelser.
Da det handler om politisk vilje for at fjerne disse begrænsninger, vil
Præsteforening anbefale regeringen og folketinget at se på dette særlige
aspekt afpræstemangel problematikken.
Præsteforening vil også pege p, at regering og folketing må sikre, at de
nødvendige Økonomiske ressourcer er til rådighed, så
S
dei
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0047.png
<)
Præsteforeningen
ansættelsesmyndigheden reelt har mulighed for med lønmidler at kunne
fastholde og rekruttere den nødvendige teologiske arbejdskraft gennem
tillægsdannelse, fastholdelse af præster mellem 65 og7O år, ligesom der
bør afsættes tilstrækkelige midler til at iværksætte og fremme de
seniorpolitiske tiltag, som
i
dag typisk ikke bliver anvendt på grund afde
økonomiske begrænsninger.
Med venlig hilsen
J
Per Bucholdt Andreasen
Formand for Præsteforen ingen
SdE 3
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0048.png
Danmarks Provsteforening
v/fmd. Peter Birch, [email protected]
Gentofte, 7. august 2020
Kirkeministeriet
HØRINGSSVAR fra Danmarks Provsteforening vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidelse af adgangen til at søge
præstestillinger)
Danmarks Provsteforening takker for muligheden for at afgive hørringssvar og hilser det
velkommen, at der nu tages skridt til lovgivningsmæssigt at afbøde problemet med
præstemangel i folkekirken gennem udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger.
Danmarks Provsteforening har længe fået tilbagemeldinger fra landets provster om et vigende
antal ansøgere ved embedsledighed og om et øget behov for genopslag. I flere tilfælde er der
beklageligvis allerede i dag stillinger, som det
–
trods genopslag
–
ikke har været muligt at
besætte.
Alle prognoser indikerer, at problemet vil vokse i de kommende år i takt med at store årgange
af præster går på pension. Det haster derfor med at finde løsninger, der kan afhjælpe
problemet og Danmarks Provsteforening hilser derfor det lovforslag, der nu er i høring, og som
åbner for at andre akademikere end cand. theol. i en periode skal kunne kvalificere sig til at
søge ansættelse som præst i folkekirken (§ 3 a), velkommen.
Samtidig noterer vi med tilfredshed, at denne løsning ikke tænkes at stå alene, men at der
fortsat vil være mulighed for at søge præsteansættelse via § 2. Danmarks Provsteforening ser
gerne, at adgangen til at benytte sig af denne mulighed standardiseres og gøres transparent.
Endelig vil det være afgørende, at der bliver set på dimensioneringen af de teologiske
uddannelser, som fortsat skal og vil være hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken. Der
er i år blevet afvist et ikke ubetydeligt antal ansøgere, som har haft det teologiske studium som
deres 1.-prioritet. I lyset af prognoserne om snarlig præstemangel, forekommer det ubegrundet
og ude af trit med virkeligheden.
Med venlig hilsen
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0049.png
Danmarks Provsteforening
v/fmd. Peter Birch, [email protected]
p.b.v.
Peter Birch,
fmd.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0050.png
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Kirkeministeriet
[email protected]
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
[email protected]
12. august 2020
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v.
Landsforeningen af Menighedsråd støtter forslaget om at udvide adgan-
gen til at søge præstestillinger i folkekirken ved at tillade andre akademi-
kere end teologer at søge præstestilling, når vedkommende har bestået en
individuelt sammensat teologisk uddannelse.
Baggrunden for forslaget om ændringen er, at det forventes, at antallet af
teologiske kandidater fra universiteterne ikke vil være tilstrækkeligt til at
dække behovet for præster i de kommende år. Forslaget giver derfor mu-
lighed for at tiltrække andre motiverede kandidater, og det er et nødven-
digt skridt for at afhjælpe en eventuel kommende præstemangel.
Udgangspunktet for at kunne opnå ansættelse i en præstestilling i folkekir-
ken er, at man er teologisk kandidat fra et danske universitet. På den bag-
grund støtter Landsforeningen også at bestemmelsen gøres midlertidig
med henblik på en fornyet vurdering af behovet efter en tiårig periode.
Vi noterer, at der lægges op til en udvidet brug af § 2 i ansættelsesloven i
perioden indtil de første kandidater er uddannet og klar til at søge præste-
stillinger efter lovens § 3a. Imidlertid, er det vores forståelse, med henvis-
ning til forarbejderne, at bestemmelsen kun kan benyttes i begrænset om-
fang. På den baggrund nedsatte den daværende kirkeminister også Udval-
get om ansættelseslovens § 2, som skulle se på bestemmelsen med hen-
blik på at skabe et grundlag for et bredere anvendelsesområde for den. Vi
skal derfor foreslå, at de ændringer, der er drøftet i og enighed om i det af
kirkeministeren nedsatte Udvalg om ansættelseslovens § 2, også kommer
med i lovforslaget. Ændringerne vedrører lempelser i kravene til ansø-
gerne samt forslag til standardiserede retningslinjer for prøveforløb og
standardisering af retningslinjer for sagsforløb.
Fra Landsforeningens side mener, vi at der udover ovenstående er behov
for et fortsat fokus på initiativer, der kan medvirke til at sikre folkekirken
kvalificerede ansøgere til præstestillinger, og som ikke kræver lovændrin-
ger. Vi er derfor også meget tilfredse med, at ministeren i forbindelse med
fremsættelsen af forslaget til ændringen af ansættelsesloven har aftalt
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0051.png
med kirkeordførerne, at der kan iværksættes andre tiltag end lovgivning,
som kan medvirke til at imødegå præstemangel.
I den sammenhæng skal vi pege på, at der er sendt tre ansøgninger om
midler fra omprioriteringspuljen
1
til projekter, der alle har fokus på at af-
hjælpe præstemangel. Det er vores vurdering, at hvis ovenstående forslag
tages med i lovforslaget, og at man samtidig gennem en samlet indsats
iværksætter de tiltag, der beskrives i disse projekter, vil man med stor
sandsynlighed kunne imødegå en kommende præstemangel.
Endelig skal vi pege på, at det på baggrund af oplysningerne om, at der i
år er afvist ansøgere til teologistudiet, kunne være relevant at forholde sig
til dimensioneringen på studiet såvel på bachelor- som på kandidatniveau.
Med venlig hilsen
Søren Abildgaard
Formand
Synliggørelse af folkekirken som arbejdsplads for teologer, Landsforeningen af Menighedsråd i samarbejde med Den danske
Præsteforening
Folkekirken som arbejdsplads, Kirkeministeriet
Blivpræst.dk, Aarhus Stift
2/2
1
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0052.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Lars Knudsen (DDL) ([email protected])
Høringssvar: udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
12-08-2020 11:18
Til Kirkeministeriet,
Danske Døves Landsforbund er ikke med i høringsliste angående udkast til lovforslag om ændring af lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., men vi ønsker at komme med en enkelt bemærkning og et afklarende
spørgsmål i forbindelse med lovforslaget.
Vi ser positivt på lovforslaget med ønsket om udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger. Vi har et afklarende
spørgsmål, som vi ønsker at få svar på. Hvordan og hvem skal sikre, at kvalificerede døve ansøgere kan få
tegnsprogstolk til teologiske efteruddannelse? Hvem skal afholde udgifter til tegnsprogstolkning i forbindelse med
efteruddannelsen?
Med venlig hilsen
Lars Knudsen
Landsformand
Brohusgade 17, 4. sal
2200 København N
Telefon: +45 20 90 06 60
Skype: ddl.lars.knudsen
Web:
ddl.dk
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0053.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Jørn Henrik Olsen ([email protected])
Høringssvar vedr. præstestillinger m.v. i Folkekirken
11-08-2020 15:44
Til
Kirkeministeriet
Et høringssvar til Kirkeministeriet vedr. stillinger, herunder præsteansættelser, i folkekirken
Jeg har forsket og undervist i mange år på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Jeg har i
tillæg i et par omgange stået for kurser på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Jeg har også gjort
mig umage med at holde en jævnlig og frugtbar kontakt til Dansk Bibel-Institut (DBI) i København og
Menighedsfakultetet (MF) i Aarhus, dvs. jeg har fulgt de studerendes ofte ihærdige og målrettede studier på
disse steder. Jeg har været fakultetsleder ved Menighedsfakultetet i en 5-årig periode, hvor jeg på daglig basis
også fået kendskab til og undervist de studerende. Mit kendskab til de studerende de pågældende steder er
bredt eller ret omfattende, som man nu ønsker at formulere det.
Mit ønske med dette korte høringssvar er at gøre opmærksom på: At mange studerende ved både Dansk
Bibel-Institut og Menighedsfakultetet er særdeles velkvalificerede, ofte langt mere kvalificerede, til at gå ind i
stillinger som sognepræster og lign. i Folkekirken. Det akademiske niveau på disse institutioner er i en del
tilfælde ofte højere, og de studerende er bedre rustede og mere forberedte på fx en præsts opgaver i
Folkekirken. Dette kan læses som et ret generaliserende udsagn, hvilket det ikke er tænkt som. Der findes
uegnede præstekandidater på alle de i mailen nævnte institutioner, men der findes vitterlig også nogle, der er
særdeles velkvalificerede. Det råber ret meget til himlen, at DBI og MF’s kandidater ser ud til at glide ud af
ansættelses- og rekrutteringsbilledet i KM.
Jeg anbefaler, at disse institutioners teologiske bachelorer/kandidater ‘medtælles' i rekrutteringsarbejdet, også
når de fx har færdiggjort en 4-årig bacheloruddannelse, og hvor der meget mere aktivt - end det er tilfældet i
dag - sikres dem en studieplads på KU og AU (når de ønsker at få deres kandidatgrad derfra) eller hvis de
færdiggør deres kandidatuddannelser ved udenlandske universiteter. Med i min anbefaling er også, at der også
fortsat stilles meget store krav til ansøgere til præstestillinger. En teologisk embedseksamen er i
startopstillingen det, der skal arbejdes med og ud fra. Jeg er derfor kritisk til dele af oplægget i det påtænkte
lovforslag, hvor der udpeges alternativer veje.
Med venlig hilsen
Jørn Henrik Olsen
Forfatter, forsker, foredragsholder,
cand.theol., ph.d.
Grønnevang 222
3250 Gilleleje
[email protected]
2575 1200 mobil
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0055.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Odense den 6. august 2020
Høringssvar angående lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Stor var glæden, da årets KOT-tal blev offentliggjort, for de viste historisk gode tal for de teologiske
uddannelser: en stigning på 28,5 procent i København, og med en generel stigning på 22 procent var
teologiuddannelserne dem, der oplevede den største, relative ansøgningsstigning. Derfor var overra-
skelsen endnu større, da Kirkeministeriet i samme uge valgte at sende nærværende lovforslag i høring.
Det virker mest af alt som om, at man ikke har føling med tingenes tilstand.
At sidstnævnte er tilfældet viste sig for alvor, da det med optagelsestallene blev klart, at man på
teologi i København har været nødt til at afvise en række ansøgere, da ansøgertallet var højere end
antallet af studiepladser. Potentielle, teologiuddannede præster afvises altså samtidig med at Kirke-
ministeriet ønsker at gøre andre akademikere til præster. Det skriger til himlen!
Det påtænkte lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken er resultatet af flere
års arbejde, der har haft til hensigt at modarbejde den stigende præstemangel, som opleves flere steder
i landet. Eneste løsning synes i den forbindelse at være, at man sænker barren frem for at styrke det
bestående, hvilket i lyset af den nuværende situation synes paradoksalt. Rationalet er for mig at se
uforståeligt, for hvorfor ønsker man at ændre på ansættelseskravene og ikke på den gældende uddan-
nelsesdimensionering? Endnu burde sagen altså være et anliggende for Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet
–
ikke for Kirkeministeriet.
Man kunne drage en parallel: I mange udkantsområder er der en voldsom mangel på praktiserende
læger. Mon de relevante myndigheder ville ændre lægeuddannelsen, så social- og sundhedsassistenter
(eller sågar jurister, teologer og økonomer) gennem deltagelse i udvalgte kurser, kunne kvalificeres
til at etablere lægepraksis i eksempelvis Nakskov? Jeg tror det næppe. Hvorfor vil man så gøre noget
lignende for præster?
Den grundige teologiske uddannelse er et adelsmærke for danske præster. Det er den, der er med til
at sikre, at præster i forhold til andre traditionelle autoriteter stadig nyder stor agtelse, og samtidig er
den teologiske uddannelse en helt grundlæggende sikring for, at præsterne formår at virke i det hårfine
grænseland som forkyndere og embedsmænd. Uddannelsen er det filter, som dels kvalificerer præ-
sterne fagligt, dels forhindrer forkyndelse som er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag, fordi
præsterne i kraft af deres faglighed kender (og bekender sig) til den grund de står på.
Nu vil man tilsyneladende ændre ansættelsesloven, så andre akademikere kan få ansættelse som præ-
ster. På overfladen kan idéen virke tillokkende, men konsekvenserne er langt mere grundlæggende,
end der i lovforslaget lægges op til: man vil med denne ordning på sigt undergrave betydningen af de
teologiske uddannelser, hvorved fremtidens teologer snarere kan betegnes som aftenskolekursister
end helstøbte akademikere. Teologien er et bundløst hul af viden og dannelse, som det tager år
–
ja
et helt liv
–
at komme under overfladen i. Derfor kan
–
og må
–
man ikke tro at der kan gives en
hurtig og overfladisk indføring, som kan kvalificere til præsteembedet.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0056.png
Hvis vi som lutheranere tager det almindelige præstedømme for pålydende, så er det mindst lige så
vigtigt at det særlige præsteembede i menighederne er kompetent til at fungere som menighedens
teologiske rådgiver. Det lader sig simpelthen ikke gøre med den ordning, som nærværende lovforslag
lægger op til, hvormed man på sigt vil stille hele folkekirken ringere, end det er tilfældet i dag.
Af samme grund undrer det mig, at lovforslaget sendes i høring hen over sommerferien, hvor de fleste
menighedsråd holder mødefri. Mere end nogle andre vedrører forslaget menighederne, idet det er
deres teologiske og pastorale betjening, det ønsker at ændre ved. Derfor er det beskæmmende, at
forslaget ikke bliver genstand for en langt bredere inddragelse af menighederne gennem eksempelvis
debatmøder for landets menighedsrådsmedlemmer, idet man derigennem ville sikre, at folkekirken
rent faktisk blev hørt
–
hvad der ikke er tilfældet ved denne korte sommerferiehøring. Særligt set i
lyset af det kommende menighedsrådsvalg, hvor der netop er anledning til at diskutere de helt grund-
læggende emner for folkekirken.
Slutteligt må det altså på det stærkeste anbefales, at lovforslaget for nuværende tages af bordet, da
ansøgningstallene til teologiuddannelserne har vist et hidtil uset lyspunkt i præstemanglen. Derfor er
det min klare overbevisning, at man nok bør følge problemet nøje, men at tiden endnu ikke er moden
til et så vidtrækkende lovforslag som det påtænkte.
Anbefaling:
På baggrund af ovenstående kan nærværende høringssvar sammenfattes i følgende punkter, som jeg
håber, at man vil tage til efterretning i lovgivningsarbejdet:
1. Lovforslaget bør vente, da de seneste ansøgertal har vist en markant stigning i søgningen til
de teologiske uddannelser, hvor ansøgere endda måtte afvises.
2. Jf. pkt. 1 bør man i første omgang øge antallet af studiepladser på teologiuddannelserne, før-
end man skrider til en ændring af ansættelseslovgivningen.
3. Høringsperioden bør på grund af sommerferien udvides, da landets menighedsråd holder mø-
defri i hele perioden. Samtidig bør høringen omfatte samtlige menighedsråd gennem debatar-
rangementer mv.
4. Lovforslaget bør i langt højere grad tage hensyn til, at den teologiske og pastorale uddannelse
ikke kan gennemføres som et aftenskolelignende kursus, hvorfor man kraftigt bør betænkte,
hvorvidt den påtænkte løsning er den rigtige.
Jeg håber, at man vil tage ovenstående til efterretning i lovgivningsarbejdet, idet lovforslaget kan
have vidtrækkende konsekvenser for den danske folkekirke.
Med venlig hilsen
Nicolai Røge,
Cand.theol.
Falen 19, 4.
5000 Odense C
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0057.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Annemarie Steffensen ([email protected])
Mark Birkbak Nayberg ([email protected])
Re: Til Mark Nayberg vedr. Udvalg om præstemangel
Re: Til Mark Nayberg vedr. Udvalg om præstemangel (KM F2.: 103323)
05-08-2020 21:21
Kære Annemarie
Du sendte mig for nogle måneder siden nedenstående mail som svar på mine spørgsmål til arbejdet i
Præstemangeludvalget - allerede nu kan jeg dog læse, at der er kommet et nyt lovforslag, som skal give
adgang til præstestillinger uden baggrund som cand.theol. Det glæder mig at høre som en af dem der kunne
ønske at gå den vej - du kan hermed tilføje min støtte til forslaget.
Mvh
Mark B. Nayberg
Den 7. maj 2020 kl. 13.02 skrev Annemarie Steffensen <[email protected]>:
Kære Mark Nayberg
Der arbejdes videre med en række af de forslag, som Præstemangelsudvalget kom med, herunder
introduktionsforløb for nyansatte og på arbejdsmiljøområdet. Forslaget om at give adgang til
præstestillinger med anden baggrund end en cand. teol. grad kunne ikke opnå politisk flertal på
daværende tidspunkt. Det overvejes løbende om hvilke tiltag, der evt. vil være mulige og relevante,
men endnu er der ikke sket nogen ændringer, og det er ikke muligt at sige noget om, hvornår der
evt. måtte komme ændringer på området.
Med venlig hilsen
Annemarie Steffensen
chefkonsulent
Kirkeministeriet
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Mark Birkbak Nayberg ([email protected])
Fra Mark Nayberg vedr. Udvalg om præstemangel
Udvalg om præstemangel
07-05-2020 11:17
Kære KM
Jeg er interesseret i at høre status på udvalget vedr. præstemangel.
I 2018 kom udvalget ned en række forslag, heriblandt at folk med andre uddannelser måske kunne
få lov at blive præster under en række vilkår. Er man kommet videre med dette eller er der en
forventning om, hvornår der vil komme en beslutning?
Min interesse heri er udelukkende privat, jeg er ikke journalist eller lignende.
Mvh
Mark Nayberg
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0058.png
Til:
Fra:
Titel:
KM hovedpostkasse ([email protected])
1-DEP Høringer ([email protected])
EMs høringssvar: Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(Udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger)
Sendt:
12-08-2020 11:42
Til Kirkeministeriet
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Kirkeministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at OBR dels vurderer de
administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til jeres vurdering af efterlevelsen af principperne
for agil erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Nicolai Hoffmann
Student
Tlf. direkte: 35 29 14 03
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
METTE SLOTH HEDEGAARD
Direktionssekretær
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
91 33 70 46
EAN
5798000026001
______________________________
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,
bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,
skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Kirkeministeriet <[email protected]>
Sendt:
10. juli 2020 16:58
Til:
Alle Stifter <[email protected]>; Alle biskopper <[email protected]>; Folkekirkens- Uddannelses- og
Videnscenter <[email protected]>; Den Danske Præsteforening <[email protected]>; Hans Vium Mikkelsen
<[email protected]>; Landsforeningen af Menighedsråd (3073) <[email protected]>; Landsforeningen af Menighedsråd
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
TEOL-Det_Teologiske_Fakultet <[email protected]>; Carsten Selch
Jensen <[email protected]>; Peter Birch <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>;
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0059.png
Datatilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Linea
Spendrup Slagslunde <[email protected]>;
[email protected];
Digitaliseringsklar lovgivning - høring
<[email protected]>
Emne:
Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidelse af
adgangen til at søge præstestillinger)
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidelse af
adgangen til at søge præstestillinger) i høring.
Se venligst vedhæftede høringsbrev med høringsliste og udkast til lovforslag.
Kirkeministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
onsdag, den 12. august 2020 kl.
12.00.
Bemærkninger sendes til
[email protected]
Med venlig hilsen
Annemarie Steffensen
chefkonsulent
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0060.png
Chefkonsulent Annemarie Steffensen
Kirkeministeriet
HR-Kontoret
Frederiksholm Kanal 21
1220 København K
27. juli 2020
HELEG/KAP
J.nr. 2020 - 2700
Kære Annemarie Steffensen
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov
om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken mv. (Udvidelse af adgan-
gen til at søge præstestillinger) i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-
skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-
ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på
at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt
og understøttes digitalt.
Sekretariatet noterer sig ministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke har væsent-
lige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-
cipperne skal begrundes.
Sekretariatet bemærker, at ministeriet ikke har foretaget en vurdering af, hvorvidt
lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning og anbefaler der-
for, at ministeriet foretager en sådan vurdering.
Der henvises i øvrigt til
digst.dk/dkl
samt
Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-
ning,
ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-
ledning.
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Helene Egede Glahn
Fuldmægtig
 L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2257189_0062.png
Kirkeministeriet
Sendt til:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
24. juli 2020
J.nr. 2020-11-0436
Dok.nr. 238725
Sagsbehandler
Anette Borring-Møller
Høring over udkast til lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v. – Kirkeministeriets akt nr. 112735
Ved brev af 10. juli 2020 har Kirkeministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-
ninger til ovennævnte lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Anette Borring-Møller