L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2020-21
L 25 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene

Den 10. juli 2020 blev lovforslag, høringsbrev og høringslisten offentliggjort på

Høringsportalen og udsendt i høring direkte til folkekirkens biskopper, Dan-

marks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Landsforeningen af Me-

nighedsråd, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Det Teologiske Fakul-

tet ved Københavns Universitet, De teologiske fagområder ved Aarhus Univer-

sitet, Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut, Erhvervsministeriet, Digitalise-

ringsstyrelsen, Datatilsynet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Høringsfristen var den 13. august 2020 klokken 12.00.

Kirkeministeriet har modtaget 26 høringssvar.

De indkomne høringssvar er fordelt på følgende høringsparter:

Biskopper i folkekirken:

Biskoppen over København Stift, biskoppen over Helsingør Stift, biskoppen

over Roskilde Stift, biskoppen over Lolland-Falsters Stift, biskoppen over Fyens

Stift, biskoppen over Århus Stift, biskoppen over Aalborg Stift, biskoppen over

Viborg Stift, biskoppen over Haderslev Stift og biskoppen over Ribe Stift.

Kirkelige interesseorganisationer:

Den danske Præsteforening, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menig-

hedsråd.

Uddannelsesinstitutioner og studenterorganisationer:

ARTS, Aarhus Universitet; Teologi, Københavns Universitet; Folkekirkens Ud-

dannelses- og Videnscenter; Menighedsfakultetet; Dansk Bibel-Institut; og Det

Teologiske Fagråd (teologistuderende på KU).

Offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v.:

Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsministeriet.

Øvrige:

Danske Døves Landsforbund og tre private høringssvar.

1. Tilslutningen til lovforslaget

Der er bred tilslutning fra folkekirkens aktører. Samtlige biskopper, de tre kir-

kelige interesseorganisationer, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

samt en privatperson støtter op om lovforslaget.

Biskopperne tilkendegiver alle, at der er brug for initiativer, der modvirker

præstemangel. Dette gøres med alt fra meget tydelige positive tilkendegivelser

som, at

”Det er med stor glæde at lovforslag om ansættelse af stillinger i Folkekir-

ken endelig bliver fremsat. Tak for det. Det er der brug for i en tid med udpræget

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Biskoppen over Lolland-Falsters Stift beskriver situationen med præstemangel,

således:

”At der i øjeblikket er cirka

vakante præstestillinger

i folkekirken,

begynder også at kunne mærkes i Lolland-Falsters Stift. Vi har igennem de sidste

par år erfaret et faldende ansøgertal. I 2020 er der stillingsopslag, hvortil der kun

har været to eller én enkelt ansøger. Således er det ikke et spørgsmål om at få

kvalificerede kandidater at vælge imellem, men overhovedet at få én ansøger”.

Bi-

skoppen over Lolland-Falsters Stift anfører desuden, at situationen er selvfor-

stærkende, idet præstemanglen indebærer, at præster i nabosognene skal

passe vakante embeder. Konsekvensen heraf er ekstra arbejdsopgaver for præ-

ster, der får sværere ved, eller ikke vil have mulighed for, at kunne passe ar-

bejdsopgaverne i eget pastorat, hvilket hverken er befordrende for det gode ar-

bejdsmiljø for præsterne eller folkekirkens liv og vækst.

Provsteforeningen tilkendegiver ligeledes, at

”de længe har fået tilbagemeldin-

ger fra provster om et vigende antal ansøgere ved embedsledighed og om et øget

behov for genopslag”

Fælles for biskopper, de kirkelige organisationer, begge universiteter, Det Teo-

logiske Fagråd, Dansk Bibel-Institut, Menighedsfakultetet og Folkekirkens Ud-

dannelses- og Videnscenter er, at de på forskellig vis giver udtryk for:



at hovedreglen for at kunne få embede som præst i folkekirken fortsat

er og bør være en teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet;

at præstemangel bedst afhjælpes ved et forøget optag på de teologiske

uddannelser på universiteterne;

at der bør arbejdes målrettet med dimensioneringen inden for de teolo-

giske uddannelser.

præstemangel i flere stifter”

(Biskoppen over Aalborg Stift) og

”Jeg vil indled-

ningsvist starte med at takke for, at lovforslaget fremsættes. Der er hårdt brug

for initiativer, der kan modvirke den store mangel på ansøgere til embederne som

sognepræst i hele landet, herunder ikke mindst i Ribe Stift. Jeg ser dette forslag

som et af gerne flere tiltag”

(Biskoppen over Ribe Stift) til bemærkninger som,

at ”forslaget

er udtryk for rettidig omhu”

(Biskoppen over Fyen Stift), og

”Jeg

har som sådan ikke bemærkninger til lovforslaget, som er i overensstemmelse

med arbejdet i Præstemangelsudvalget”

(Biskoppen over København

Stift).

Uddannelsesinstitutionerne er mere forbeholdne i deres tilslutning til lov-

forslaget end de øvrige høringsparter. Det gælder særligt Københavns og Aar-

hus Universiteter. Begge universiteter giver udtryk for, at situationen omkring

præstemangel er kompleks, og at en væsentlig faktor er geografiske udfordrin-

ger med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til visse egne af landet.

Teologi ved Københavns Universitet bemærker i den forbindelse, at lovforsla-

get

”ikke nødvendigvis afhjælper manglen på antallet af ansøgere

til stillinger til

enkelte provstier”,

og anfører, at der bør tænkes i incitamenter, der tiltrækker

og fordeler højtuddannede mere bredt i landet, eventuelt med inspiration fra

andre områder.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Begge universiteter opmærksom gør desuden på blandt andet forhold omkring

optaget på teologistudiet og dimensioneringen, som universiteterne finder ville

være en bedre løsning på en eventuel præstemangel.

Teologi ved Københavns Universitet nævner lovforslagets signalværdi og anfø-

rer:

”Lovforslaget

signalerer, at de teologiske kompetencer gives sekundær rang

over for andre kompetencer på trods af, at cand.theol. er, jf. ansættelseslovens §

stk. , at betragte som de mest relevante ansøgere til præstestillinger”.

Også Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut og Det Teologiske Fagråd samt

to privatpersoner har forbehold over for lovforslaget, idet de blandt andet alle

anfører, at man i stedet burde rette opmærksomheden mod andre tiltag, herun-

der at udvide adgangen til teologistudiet.

Kirkeministeriets vurdering

Det er på baggrund af høringssvarene ministeriets vurdering at lovforslaget

har bred opbakning.

Ministeriet er enig i, at den teologiske kandidatgrad fastholdes som hovedvejen

til præsteembedet, og at lovforslaget

alene bør gælde, så længe der vurderes at

være en generel risiko for, at ledige præstestillinger ellers ikke kan blive besat på

grund af mangel på kvalificerede ansøgere.

Ministeriet deler endvidere vurderingen af, at lovforslaget skal ses som et ele-

ment i en række initiativer, der alle har til formål at imødegå præstemanglen.

Høringssvarene giver derfor ikke anledning til væsentlige ændringer i lov-

forslaget inden fremsættelsen.

2. Behov og produktion

De to universiteter stiller som de eneste høringsparter spørgsmål ved, om be-

hovet for præster ikke kan dækkes af universiteternes produktion af teologiske

kandidater.

ARTS ved Aarhus Universitet oplyser, at såfremt der kan gives et grundlag for

en sikker prognose for efterspørgslen efter kandidater til præsteembeder i de

kommende år, og at det viser et behov, som ikke kan dækkes af den eksiste-

rende uddannelsesaktivitet, vil universitetet gå konstruktivt ind i en dialog om,

hvordan man for en afgrænset periode kan afhjælpe problemet, indtil der er

genoprettet balance. Teologi ved Københavns Universitet giver ligeledes udtryk

for, at de gerne havde set en nøjere underbygning med data af vurderingen af,

at der ikke er udsigt til at antallet af teologiske kandidater fra universiteterne

er tilstrækkeligt til at dække behovet i forhold til ledige præsteembeder.

Begge universiteter henleder opmærksomheden på, at beskæftigelsessituatio-

nen er kompleks, og at den kalder på andre løsninger, end supplerende ad-

gangsveje til at søge præstestillinger i folkekirken. ARTS ved Aarhus Universi-

tet påpeger,

”at

der aktuelt er en overgennemsnitlig ledighed blandt teologiske

kandidater, samtidig med at, der fortsat er problemer med manglende kvalifice-

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

rede ansøgere til præstestillinger i landdistrikter mv. uden for Århus og Køben-

havn. Det antyder, at problemet kan være mere komplekst, og rækker ud over det

egentlige optag”.

Teologi ved Københavns Universitet finder,

”at

et øget antal

nyuddannede kandidater

–

tillægsuddannelse eller ej– ikke nødvendigvis afhjæl-

per manglen på antallet af ansøgere til stillinger til enkelte provstier”,

og anfører,

at Kirkeministeriet og folkekirken i højere grad burde søge inspiration fra an-

dre områders incitamentsstrukturer for at tiltrække og fordele højtuddannede

bedre geografisk.

Begge universiteter gør opmærksom på, at de grundet dimensioneringen ikke

selv kan øge optaget på hverken kandidat- eller bachelor-uddannelserne.

Teologi ved Københavns Universitet henleder desuden opmærksomheden på,

at en

”sær-

og efteruddannelse langt

hen ad vejen allerede eksisterer i praksis”,

idet de henviser til muligheden for, at kandidater med en anden uddannelse

kan søge om optagelse på teologi, hvorefter de kan gives merit for tidligere ud-

dannelse.

Kirkeministeriets vurdering

Kirkeministeriet har noteret sig, at de to universiteter som de eneste hørings-

parter stiller spørgsmål ved behovet for en supplerende adgangsvej til at søge

præstestilling i folkekirken og hvorvidt behovet kan dækkes af universiteternes

produktion.

Kirkeministeriet bemærker modsat, at alle landets biskopper og Provstefor-

eningen tilkendegiver, at de har stigende problemer med at få egnede kandida-

ter. Kirkeministeriet bemærker endvidere, at spørgsmål om dimensionering af

optaget på de videregående uddannelser ikke hører under Kirkeministeriets

ressort.

Kirkeministeriet har foretaget en begrundet vurdering af udbud og efterspørg-

sel af kandidater til præstestillinger i folkekirken i de kommende år, idet det af

en række årsager er vanskeligt at opstille præcise fremskrivninger og progno-

ser.

Kirkeministeriet bygger i første række sin vurdering af risikoen for præste-

mangel på de behovsrapport som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

har udarbejdet i de senere år. Ministeriets vurderinger bygger desuden på le-

dighedstallene for teologer samt på oplysninger om genopslag og ansøgertal til

præstestillinger m.v.

Kirkeministeriet deler universiteternes opfattelse af, at forholdene omkring

præsters beskæftigelsessituation, er kompleks. Forslaget om en supplerende

adgangsvej er således kun et blandt flere initiativer til at imødegå præsteman-

gel.

Kirkeministeriet er bekendt med muligheden for, at kandidater med en anden

uddannelse kan søge om optagelse på teologi og få merit for tidligere uddan-

nelse og hilser denne mulighed velkommen. Det bemærkes, at den foreslåede

supplerende adgangsvej også vil kunne benyttes af kandidater fra fagområder,

hvor der næppe vil være mulighed for meritoverførsel i væsentligt omfang.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Høringssvarene giver derfor ikke anledning til væsentlige ændringer i lov-

forslaget inden fremsættelsen som følge af disse forhold.

3. Tilrettelæggelse af efteruddannelsen

Begge universiteter er tilfredse med, at det foreslåede teologiske efteruddan-

nelsesforløb forudsættes sammensat af eksisterende fag på de teologiske ud-

dannelser.

Begge universiteter vurderer, at den fremlagte efteruddannelse vil kunne gen-

nemføres via den såkaldte ”tompladsordning”, som giver universiteterne mu-

lighed for at indskrive deltagere på enkeltfag eller afgrænsede dele af uddan-

nelsen.

Universiteterne gør opmærksom på, at der, grundet de regler og restriktioner

universiteterne er underlagt fra Uddannelses- og Forskningsministeriets side,

er en række praktiske og administrative udfordringer i forbindelse med tilret-

telæggelsen af den teologiske efteruddannelse efter tompladsordningen.

Teologi ved Københavns Universitet gør opmærksom på, at forslaget afhænger

af, om der på de teologiske uddannelser vil være tompladser, der kan tilbydes

ansøgere på efteruddannelsen. Man fremhæver i den forbindelse, at antallet af

ledige studiepladser er minimalt og sandsynligvis vil falde de kommende år.

Begge universiteter understreger, at Kirkeministeriets godkendelse af en efter-

uddannelsesplan ikke er ensbetydende med, at de pågældende kan optages på

universitetet via tompladsordningen.

ARTS ved Aarhus Universitet gør opmærksom på, at særligt Uddannelses- og

Forskningsministeriets bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universite-

terne (Deltidsbekendtgørelsen) er relevant for det fremlagte lovforslag. Man

anfører således, at deltidsbekendtgørelsens bestemmelser f.eks. betyder, at

”Deltagere på tompladsordningen kan højst indskrives på enkeltfag eller afgræn-

sede dele af uddannelsen svarende til halvdelen af uddannelsens ECTS-point,

heraf maksimalt år tilrettelagt som heltidsuddannelse”.

Med det fremlagte lov-

forslag om, at efteruddannelsen skal være på 150 ECTS gennemført på 2,5 år

(inklusiv 30 ECTS propædeutisk), indebærer det derfor, at der i den godkendte

uddannelsesplan på efteruddannelsen også skal indgå fag på kandidatniveau

–

både for at tilrettelægge en efteruddannelse på fuld tid og for at opnå 150

ECTS.

Teologi ved Københavns Universitet anbefaler på den baggrund en tydeliggø-

relse i lovforslaget af, hvordan der ansøges om tilladelse efter den nye bestem-

melse, og hvem beslutter optagelse, samt evt. kriterier herfor.

ARTS ved Aarhus Universitet gør derudover opmærksom på, at ansøgere til en-

keltfag generelt skal opfylde de samme adgangskrav som til de ordinære ud-

dannelser på bachelor- og kandidat-uddannelserne på teologistudiet, og fort-

sætter:

”Universitetet kan dispensere fra adgangskravene, hvis universitetet vur-

derer, at ansøgeren har de nødvendige faglige kvalifikationer, men kan ikke ud-

delegere denne kompetence

til et udvalg under Kirkeministeriet”.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Desuden gør ARTS ved Aarhus Universitet opmærksom på, at en række fag på

bacheloruddannelsen i teologi har forudsætningskrav:

”For eksempel forudsæt-

ter undervisning og deltagelse i prøverne i Ny testamente, Dogmatik og Kirkehi-

storie, at enten græsk eller latin (evt. begge sprog) er bestået. Undervisning og

prøvedeltagelse i Gammel Testamente forudsætter hebraisk. Iflg. universitetslo-

ven er det studienævn for teologi, der har kompetencen til at dispensere for forud-

sætningskrav i studieordningen for ansøgere, der har søgt ind på et enkelt kursus

via tompladsordningen. Denne kompetence kan ikke uddelegeres til et udvalg un-

der kirkeministeriet eller til kirkeministeren”.

Begge universiteter vurderer dog, at en teologisk efteruddannelse vil være gen-

nemførlig inden for de beskrevne rammer og stiller sig under disse forudsæt-

ninger til rådighed i forbindelse med det videre arbejde omkring den konkrete

udarbejdelse af rammerne for den teologiske efteruddannelse samt den efter-

følgende uddannelsesmæssige gennemførelse.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter udtrykker tilfredshed med, at ef-

teruddannelsesforløbe sammensættes af fag, der udbydes af universiteternes

teologistudier, men oplyser dog, at man også gerne bidrager til uddannelsen af

de nye kandidater.

Også Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet gør opmærksom på, at man

vil kunne byde ind i forhold til efteruddannelsen, og bemærker bl.a., at

”[v]i

har

også mulighed for at tilbyde visse af de fag, som skal til for at supplere en akade-

misk uddannelse. Vi kan endda gør det billigere end på Åben uddannelse, og vi er i

stand til udbyde netbaserede fag, sådan at man ikke er afhængig af, at skulle bo i

københavnsområdet.”

Menighedsfakultet gør tilsvarende opmærksom på, at:

”Vi

mener, at andre aktø-

rer end de danske universiteter bør få mulighed for at bidrage med den nødven-

dige tillægsuddannelse på 2-3 år. Vi ser ingen grund til at give universiteterne

monopol her, og vi vil gerne have mulighed for at udbyde kurser, der kan indgå i

den individuelt tilrettelagte efteruddannelse.”

Kirkeministeriets vurdering

Det er Kirkeministeriets vurdering, at hovedvejen til at søge præstestilling i fol-

kekirken fortsat bør være en dansk teologisk kandidatgrad. Det er desuden mi-

nisteriets vurdering, at et fortsat højt akademisk niveau bedst sikres ved som

foreslået at stille betingelse om, at ansøgere til den supplerende adgangsvej har

bestået en akademiske kandidatgrad, og at det teologiske efteruddannelsesfor-

løb sammensættes af fag på universiteternes teologiske uddannelser. Kirkemi-

nisteriet noterer sig i den forbindelse, at Præstemangeludvalgets lagde vægt på

at sikre et højt akademisk niveau blev som forudsætning for at virke som

præst, herunder med henvisning til, at arbejdet som præst er kendetegnet ved

at indebære en mangfoldighed af akademiske discipliner i arbejdet med kom-

munikation, kultur, værdier, etiske spørgsmål, filosofi, formidling, sprog, histo-

rie, litteratur og almen dannelse.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Kirkeministeriet tilslutter sig således universiteternes vurdering af, at det er al-

lerede eksisterende ordninger, der skal benyttes. Det er således ikke forudsat,

at der skal oprettes nye uddannelsesudbud eller enkeltfag.

I lyset af universiteternes bemærkninger præciseres det i bemærkningerne til

lovforslaget, at der ikke med forslaget er tiltænkt oprettelse af nye uddannel-

sesudbud eller enkeltfag med henblik på alene at tilgodese personer, der øn-

sker at opnå adgang til at søge præstestillinger i henhold til den foreslåede be-

stemmelse, og at hverken indstilling eller forhåndstilsagn fra kirkeministeren

om tilladelse til at søge præstestillinger i folkekirken giver retskrav på opta-

gelse på de nævnte fag.

Det tydeliggøres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget, at det teologiske

efteruddannelsesforløb skal ske inden for rammerne af deltidsbekendtgørelsen

(Bek. nr. 609 af 28/05/2019), samt at universiteterne har kompetencen til at

træffe beslutning optagelse, herunder om opfyldelse og/eller evt. dispensation

fra adgangs- eller forudsætningskrav, ligesom der er universiteterne, der kan

give merit for tidligere beståede fag og kurser.

En yderligere beskrivelse af ansøgningsproceduren vil blive fastlagt ved be-

kendtgørelse, som følge af Kirkeministerens bemyndigelse til at fastsætte nær-

mere regler om det rådgivende udvalg.

4. Bemærkninger vedr. deltidsuddannelse og undervisningsform

Biskoppen over Københavns Stift bemærker, at

”Uddannelsen henvender sig til

mennesker, der må formodes allerede at have forsørgeransvar, og derfor bør til-

rettelæggelsen af kursets omfang (3-4 år) give mulighed for, at man kan varetage

sit hidtidige arbejde ved siden af studiet”.

Biskoppen over Ribe Stift forudsætter, at universiteterne må indstille sig på at

tilrettelægge forløb, hvor man tilgodeser de rammer og vilkår som studerende

på efteruddannelsen er underlagt.

”Det

vil sige, at de bør tilbydes online under-

visning, internater og særlig rådgivning, som imødekommer de behov, som de del-

tidsstuderende har”.

Folkekirkens- Uddannelses- og Videnscenter bemærker, at pastoralseminariet

kun er muligt at gennemføre som fuldtidsstudie.

I øvrigt foreslår Folkekirkens- Uddannelses- og Videnscenter:

”Det kunne over-

vejes at indføre et interval på universitetsdelen af uddannelsen på 1�½-2�½ års

fuldtidsstudie afhængig af den studerendes

uddannelsesmæssige forudsætninger”.

Kirkeministeriets vurdering

Kirkeministeriet har noteret sig bemærkningerne vedr. muligheden for at til-

rettelægge efteruddannelsen som deltidsstudie, såvel som online-undervisning

mv., således at der tages højde for de studerendes livssituation.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Det er ministeriets vurdering, at efteruddannelsen kan tilrettelægges som del-

tidsstudie, således at der tages højde for de studerende livssituation. Universi-

teterne har inden for rammerne af gældende regler ligeledes mulighed for at

udbyde hele eller dele af studiet som fjernundervisning.

Kirkeministeriet er dog enig i, at pastoralseminariet kun kan gennemføres som

fuldtidsstudie.

Da der er tale om et individuelt tilrettelagt forløb, hvor der lægges vægt på den

enkelte ansøgers kompetencer og kvalifikationer, er det ministeriets vurdering,

at der herved er taget højde den studerendes uddannelsesmæssige forudsæt-

ninger.

Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændringer af lovforslaget inden

fremsættelse.

5. Bemærkninger til fagligt indhold på efteruddannelsen

Alle tre uddannelsesinstitutioner samt tre af biskopperne har afgivet konkret

høringssvar vedr. det faglige indhold på efteruddannelsen.

De tilslutter sig i overvejende grad forslaget om at efteruddannelsesforløbet

som udgangspunkt skal bestå af teologiske kernefag som nytestamentlig græsk,

eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik, alt efter ansøgerens

forudgående kompetencer og kvalifikationer.

ARTS ved Aarhus Universitet bemærker, at undervisning og deltagelse i prø-

verne i Ny Testamente, dogmatik og kirkehistorie forudsætter, at enten græsk

eller latin er bestået. Desuden gør universitetet opmærksom på, at det også er

relevant at gøre opmærksom på faget religionsteologi.

Biskoppen over Københavns Stift bemærker, at han finder det af stor nødven-

dighed, at de studerende får et godt indblik i ny-testamentelig tidshistorie og

teologihistorie og særdeles vigtigt, at der bliver givet mulighed for en grundig

bibelkundskab, og i et begrænset omfang kendskab til græsk og hebraisk.

Biskoppen over Roskilde Stift foreslår, at man genovervejer nødvendigheden af

ny-testamentelig græsk og Biskoppen over Fyens Stift foreslår, at et alternativ

til at gøre græsk obligatorisk kunne være en forlængelse af efteruddannelsen

med �½ år.

Kirkeministeriets vurdering

Kirkeministeriet noterer sig, at græsk er forudsætning for optag på væsentlige

dele af de teologiske fag, som i dag udbydes ved universiteterne. Græsk er der-

for i praksis en forudsætning for, at det teologiske efteruddannnelsesforløb vil

kunne gennemføres uden at skulle udbyde og finansiere uddannelsesforløb

med fag, som ikke i forvejen udbydes ved universiteterne.

Da det teologiske efteruddannelsesforløb skal tilrettelægges under hensyn til

den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer, og desuden

skal sammensættes af de på tidspunktet tilgængelige kurser, vil efteruddannel-

sesforløbene blive individuelt sammensat.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Høringssvarene giver derfor ikke anledning til væsentlige ændringer af lov-

forslaget inden fremsættelse.

6. Finansiering af efteruddannelsen

Præsteforeningen, biskoppen over Ribe Stift og biskoppen over Viborg Stift,

Dansk Bibel-Institut og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter udtrykker

betænkelighed ved, at der er tale om egenfinansiering af efteruddannelsen i

form af deltagergebyr på undervisningen, idet de frygter, at det vil begrænse

antallet, der ønsker at gennemføre efteruddannelsen og dermed den positive

effekt af lovforslaget.

Præsteforeningen efterlyser i den forbindelse, at man overvejer muligheden for

en evt. delvis medfinansiering fra anden side.

Teologi ved Københavns Universitet bemærker vedr. samme:

”For

indeværende

vil de økonomiske udgifter for den enkelte studerende således beløbe sig til et sted

mellem 40.000 og 75.000 kr. for et afsluttet teologisk efteruddannelsesforløb”.

Kirkeministeriets vurdering

Det er Kirkeministeriets vurdering, at egenfinansiering af efteruddannelsen er i

overensstemmelse med de principper, der gælder for alle andre, som ønsker at

gøre brug af universiteternes enkeltfag, Åbent Universitet og lignende.

Kirkeministeriet noterer sig endvidere, at et enigt Præstemangeludvalg i sin

betænkning anførte,

at ”Udvalget

finder at udgifter forbundet med efteruddan-

nelsen skal afholdes af de pågældende ansøgere”.

For så vidt angår omfanget af egenfinansieringen bemærker Dansk Bibelinsti-

tut:

”På den måde bliver uddannelsen relativ dyr for den enkelte, men stort set

udgiftsfri for staten og skatteyderne”.

Kirkeministeriet noterer sig endelig, at der vil være en vis statslig medfinansie-

ring i form af universiteternes modtagelse af deltidstakst på 15.200 kr. pr. års-

studerende på deltidsuddannelse.

Dette vil blive præciseret i lovforslaget.

7. Revisionsbestemmelsen

Der er bred tilslutning til, at lovforslaget er midlertidigt med et forventet udløb

efter en nærmere fastsat periode.

En stor del af høringssvarene indeholder en opfordring til at præcisere revisi-

onsbestemmelsen, således at den bliver med en egentlig solnedgangsklausul,

der sikrer, at lovforslaget bortfalder efter 10 år.

Biskoppen over Haderslev Stift bemærker f.eks.:

”at det

er vigtigt, at der indfø-

res en "solnedgangsklausul" i lovforslaget, således at [§ 1 a] automatisk bortfal-

der” efter år”

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Biskoppen over Fyens Stift bemærker, at ”Denne

midlertidighed kunne for mig

at se indebære en evaluering af [§ 1 a] og evt. ophævelse heraf forinden de 10 år,

–

forudsat at præstemangelen er afhjulpet og optaget af studerende på de teolo-

giske uddannelser på Københavns og Aarhus Universitet er øget”.

Andre, herunder blandt andet Præsteforeningen, Folkekirkens Uddannelses- og

Videnscenter og Det Teologiske Fagråd, foreslår, at evaluering allerede finder

sted efter 5-6 år.

Kirkeministeriets vurdering

Det er Kirkeministeriets vurdering, at Præstemangeludvalget forslag om en re-

visionsbestemmelse efter 10 år er passende, herunder både i lyset af de gen-

nemførte prognoser og fremskrivninger for præstemanglen og i lyset af det re-

lativt omfattende efteruddannelsesforløb med som udgangspunkt 150 ECTS-

point samt gennemførelse af den forberedende uddannelse ved pastoralsemi-

nariet. Den supplerende adgangsvej vil således i sagens natur først få effekt på

præstemanglen efter en periode.

Kirkeministeriet bemærker desuden, at der med den nuværende formulering

ikke er noget til hinder for at gennemføre en vurdering af den generelle risiko

for fortsat præstemangel inden 2030/2031.

Det er omvendt ministeriets vurdering, at automatisk bortfald af lovforslaget

efter en bestemt periode ikke er hensigtsmæssigt, såfremt der fortsat måtte

være behov for en supplerende adgangsvej til præstestillinger efter

2030/2031.

Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget inden

fremsættelsen på dette emne.

8. Bemærkning til § 2 (eksisterende bestemmelse)

Der gives i høringssvarene generelt udtryk for tilfredshed med at § 2 fasthol-

des.

Der gives i varierende grad udtryk for et ønske om transparens og standardise-

ring i anvendelsen af § 2, herunder lempelser i ansøgningskravene. Biskoppen

over Viborg Stift foreslår f.eks. nærmere,

” at man indføjer bemærkninger om, at

den nuværende udvidelse af § 2 kan være med helt op til ca. 20 personer om året

over en 4 årig periode, og at det herefter vurderes, om der stadigvæk er behov for

denne udvidelse eller om virkningen af [§ 1 a]

er slået igennem”.

Kirkeministeriets vurdering

Kirkeministeriet har noteret sig ønskerne vedrørende § 2, men da lovforslaget

ikke tilsigter, at der skal ske ændringer ift. ansættelseslovens § 2, behandles be-

mærkningerne ikke nærmere i dette notat.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Ministeriet har dog vurderet, at der for en kortere årrække, indtil den nye ord-

ning har fået effekt, kan være behov for en begrænset udvidelse af antallet af

tilladelser efter § 2.

Lovforslaget justeres herefter inden fremsættelsen.

9. Øvrige synspunkter

Foruden de ovenfor behandlede hovedtemaer er der enkelte synspunkter, som

kommer til udtryk i et mindre antal høringssvar. Disse behandles nedenfor.

9.1 Bemærkninger om udenlandske teologers mulighed for at få ansættelse i

folkekirken:

Biskoppen over Lolland-Falster Stift bemærker, at det i forbindelse med lov-

forslaget vil være relevant at forbedre udenlandske teologers muligheder for at

få ansættelse i den danske folkekirke. Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakul-

tet ønsker konkret mulighed for at en bestemt norsk master i teologi kan give

adgang til at søge præstestillinger i folkekirken.

Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultet gør opmærksom på, at den eneste

farbare vej for deres studerende

–

blandt andet grundet dimensioneringspoli-

tikken

–

kan være afslutning med en udenlandsk teologisk kandidatgrad, der

efterfølgende kræver ækvivalering med deraf følgende eventuelle krav om eks-

tra fag.

Kirkeministeriets vurdering

Det følger af ansættelseslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at den teologiske kandidatgrad

skal være fra et dansk universitet. Der er tidligere truffet afgørelse om, at stil-

lingen som præst er undtaget fra EU-bestemmelsen om arbejdskraftens frie be-

vægelighed. Det betyder, at ansøgere med en udenlandsk kandidatgrad skal

ækvivaleres til en teologisk kandidatgrad fra et dansk universitet.

Akkreditering af uddannelsesinstitutioner ligger uden for Kirkeministeriets

ressort. Det er universiteternes afgørelse, i hvilket omfang de studerende fra

Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultet kan optages på kandidatdelen, lige-

som det er universiteterne, der træffer afgørelse om, hvad der kræves for at en

udenlandsk teologisk kandidatgrad kan ækvivaleres til en dansk.

Ministeriet har med lovforslaget ikke intention om at ændre på dette. Dog skal

opmærksomheden henledes på, at udenlandske teologer vil kunne vælge, om

de ønsker en ækvivalering af deres udenlandske uddannelse eller at følge et in-

dividuelt fastsat efteruddannelsesforløb efter den nye bestemmelse.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget inden fremsæt-

telsen.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

9.2. Opfordring til øvrige indsatser

Flere af høringssvarene giver udtryk for, at lovforslaget ikke kan stå alene, og at

der også er behov for andre initiativer, medens andre igen bemærker, at man

hellere så helt andre initiativer end lovforslaget iværksat.

Præsteforeningen opfordrer blandt andet konkret til, at der arbejdes med fast-

holdelse og rekruttering og seniorpolitik.

Også Landsforeningen af Menighedsråd gør opmærksom på konkrete indsatser

og peger blandt andet på tre ansøgninger

om midler fra folkekirkens fælles-

fonds omprioriteringspulje, der kan bidrage til at afhjælpe præstemangel, hvis

de iværksættes.

Det Teologiske Fagråd finder det afgørende, at der i højere grad rettes fokus

mod de teologistuderende for at skabe en bæredygtig fødekæde af kandidater

til præstestillinger i folkekirken, fremfor at etablere et særskilt efteruddannel-

sesforløb.

Dansk Bibel-Institut peger på, at man i lovforslaget burde have indregnet Me-

nighedsfakultetets og Dansk Bibel-Instituts bacheloruddannelser i lovforslaget,

samt at man burde overveje at lade en kandidatuddannelse i diakoni og rele-

vante mellemlange professionsuddannelser være adgangsgivende til efterud-

dannelsen, og at man i det hele taget i højere grad burde tage kirkeligt engage-

ment i betragtning.

Kirkeministeriets vurdering

Kirkeministeriet er enig i, at lovforslaget om en supplerende adgangsvej til at

søge præstestillinger i folkekirken kun er et element i en række øvrige initiati-

ver, der alle bidrager til at imødegå præstemanglen på forskellig vis.

Blandt øvrige elementer indgår både en tættere dialog mellem folkekirkens in-

teressenter og universiteterne, herunder om tidlig kontakt til de teologistude-

rende, arbejdsmiljø og lønpolitiske tiltag muligheder for seniorordninger mhp.

fastholdelse.

For så vidt angår Menighedsfakultetets ønske om, at man i højere grad burde

tage relevante mellemlange professionsuddannelser og kirkeligt engagement i

betragtning, bemærkes det at den eksisterende mulighed i § 2 i lov om ansæt-

telse i stillinger i folkekirken m.v. fastholdes. Denne bestemmelse giver mulig-

hed for, at en biskop kan indstille en ikke-teolog

–

uanset uddannelsesbag-

grund

–

til at søge præstestilling i folkekirken, hvis den pågældende har udvist

helt særlige egenskaber, der har betydning for arbejdet som præst.

Høringssvaret giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget inden fremsættelsen på disse områder.

Synliggørelse af folkekirken som arbejdsplads for teologer, Landsforeningen af Menighedsråd i samarbejde

med Den danske Præsteforening

Folkekirken som arbejdsplads, Kirkeministeriet

Blivpræst.dk, Aarhus Stift

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

9.3 Mulighed for tegnsprogstolk til den teologiske efteruddannelse

Danske Døves Landsforbund

ønsker en afklaring af, hvordan og hvem der sikrer,

at kvalificerede døve ansøgere kan få tegnsprogstolk til det teologiske efterud-

dannelsesforløb, og hvem der skal afholde udgifterne til tegnsprogstolkning i

forbindelse med efteruddannelsen.

Kirkeministeriets vurdering

Det er Kirkeministeriet vurdering, at spørgsmålet om mulighed for tegnsprogs-

tolk til den teologiske efteruddannelse, skal behandles efter samme regler som

øvrige fag på tompladsordningen, og at det dermed henhører under lovgivning

på et andet ressortområde.

Høringssvaret giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i lovforsla-

get inden fremsættelsen på dette punkt.

9.4. Invitation af Det Teologiske Fagråd til at indgå i Kontaktforum

Det Teologiske Fagråd foreslår i deres høringssvar, at de inviteres til at indgå i

Kontaktforum.

Kirkeministeriets vurdering

Kirkeministeriet har noteret sig Det Teologiske Fagråds ønske. Da Kontaktforum

alene er beskrevet i Præstemangeludvalgets betænkning, men ikke indgår som

en del af lovforslaget, behandles det ikke yderligere her.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget inden fremsæt-

telsen på dette punkt.

10. Bemærkninger fra øvrige myndigheder

Datatilsynet

har ingen bemærkninger.

Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

vurderer,

at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges Erhvervssty-

relsens Område for Bedre Regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger. De har på den baggrund ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Digitaliseringsstyrelsen

har i forhold til vurdering af offentlige implemente-

ringskonsekvenser noteret sig Kirkeministeriets vurdering af, at lovforslaget

ikke har væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-

fentlige. I forhold til principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærker sty-

relsen, at det ikke fremgår, om Kirkeministeriet har foretaget en vurdering af,

hvorvidt lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

L 25 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Kirkeministeriets vurdering

Bemærkningerne til lovforslaget vil blive tilpasset inden fremsættelsen i nød-

vendigt omgang.