L 241 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

Finansudvalget 2020-21
L 241 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 241

Folketinget 2020-21

Fremsat den 30. august 2021 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2025

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2025 fastsæt‐

tes til 531,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for drifts‐

udgifter udgør 237,7 mia. kr., og det statslige delloft for

indkomstoverførsler udgør 293,5 mia. kr.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2025

fastsættes til 275,6 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2025 fast‐

sættes til 126,9 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 124,2 mia. kr., og det regionale del‐

loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,7 mia. kr.

§ 2.

Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en

omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter

og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret

2025, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer

i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs‐

ler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansud‐

valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin‐

ger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2025.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AE002904

Finansmin., j.nr. 2021-5590

L 241 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans‐

året 2025, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.

Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet

efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser,

der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at un‐

derstøtte, at udgifterne holder sig inden for det planlagte,

er der indført et udgiftspolitisk styringssystem, hvormed der

fastsættes årlige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommu‐

ner og regioner. Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse

for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret, jf. bud‐

getlovens § 5, stk. 2.

Lovforslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstem‐

melse med en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning,

der er baseret på regeringens politiske forslag til finanslov

for finansåret 2022, og som er i overensstemmelse med et

mål om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Lovforslaget bygger på en ny makroøkonomisk 2025-

fremskrivning. De konkrete forudsætninger for den mellem‐

fristede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsæt‐

telsen, er beskrevet i Opdateret 2025-forløb: Grundlag for

udgiftslofter 2025, der findes på Finansministeriets hjemme‐

side til understøttelse af Folketingets behandling af lovfor‐

slaget.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter

for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige

udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud‐

gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2025

Mia. kr. (2022 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som

udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts‐

udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige

og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til

budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbin‐

delse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens

§ 8, stk. 1.

2025

237,7

293,5

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter

ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter‐

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat

er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til

service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellof‐

ter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik‐

lingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af

stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri‐

des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af

udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2025

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2025

Udgiftslofterne for 2025 fastsættes med afsæt i den forud‐

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud‐

gøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den

offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem‐

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati‐

ver, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2025 er på den baggrund fastsat i over‐

ensstemmelse med en opdateret mellemfristet 2025-frem‐

skrivning i august 2021, der er baseret på regeringens politi‐

ske finanslovforslag for 2022, og som er i overensstemmelse

med det mellemfristede mål om strukturel balance på de

offentlige finanser i 2025.

2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl‐

ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter‐

ne for 2014-2024. Det statslige delloft for driftsudgifter er

på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgette‐

rede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i

2022, den årlige vækst i råderummet (inkl. reserver), udvik‐

lingen i bidragene til EU og øvrige overførsler til udlandet

samt fremskrivningen af udgifterne til forskning og udvik‐

ling. Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 237,7 mia.

kr.

L 241 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

med afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrela‐

terede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskriv‐

ning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgette‐

ringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det

tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov

for finansåret 2022.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og‐

så, at der er indregnet en udsvingsbuffer på 1 pct. af de bud‐

getterede udgifter under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler, svarende til 2,9 mia. kr. Udsvingsbufferen udgør

en sikkerhedsmargin til finansiering af eventuelle statslige

merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det statslige

delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den

baggrund 293,5 mia. kr. i 2025, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i

Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2025,

der er offent‐

liggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,

stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærknin‐

gerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængel‐

se heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger

om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af

delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det

statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer

af udgifter:

– Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings‐

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til‐

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til f.eks. virksomhed. Denne ty‐

pe tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler.

– Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

– Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et

lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslan‐

ge ydelser under Kulturministeriets område.

– Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat‐

ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,

indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men

som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til

alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet

direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til

opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger

og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny‐

byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif‐

ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin‐

ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene

boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts‐

udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin‐

ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro‐

duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af

udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.

af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud‐

gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses‐

indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen‐

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de

statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder

lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat‐

sen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne drifts‐

udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind‐

komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende

dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive‐

ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I

de tilfælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke

alene vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledig‐

hedsrelaterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis

udgifter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til be‐

skæftigede, er bevillingen under det statslige delloft for

indkomstoverførsler. Herunder hører f.eks. udgifter til jobro‐

tationsordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Li‐

geledes er f.eks. bevillingerne til mentorer, befordringsgodt‐

gørelse og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets om‐

råde under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da

bevillingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende

kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom‐

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom‐

munale udgiftsloft for 2025 udgør 275,6 mia. kr.

L 241 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2025

Mia. kr. (2022 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Det kommunale udgiftsloft for 2025 er fastsat med ud‐

gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2022 som fastsat

på finanslovforslaget for 2022.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de

kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrøren‐

de forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene æl‐

dreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af

regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og bud‐

getgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede

ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som frem‐

sat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til service

omfatter de samlede nettodriftsudgifter på det specialiserede

Tabel 3

Udgiftslofter for regioner for finansåret 2025

Mia. kr. (2022 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

Delloftet for sundhedsområdet for 2025 er fastsat med

udgangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2022 som

fastsat på finanslovforslaget for 2022.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og

udgifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den

autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy‐

stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel

af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv.

fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel

af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne om‐

fatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal op‐

føres på henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i

henhold til den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til

medicintilskud omfatter udgifter, der skal opføres på funk‐

tion 1.20.12 i henhold til den autoriserede regionale konto‐

plan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet,

medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2025 er

tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi‐

onale udviklingsområde i 2022 som fastsat på finanslovfor‐

slaget for 2022.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på

hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto‐

plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter

(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto

4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra

hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter

2025

124,2

2,7

fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto

og statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regio‐

nale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til

kollektiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret

udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering

eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts‐

lofter. Det gælder f.eks. i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for‐

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske

justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for‐

længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore‐

tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så‐

fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af

udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som

følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det

statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge

af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde‐

lingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve

2025

275,6

socialområde opgjort eksklusiv indtægter fra den centrale

refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom‐

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,

jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på

tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds‐

udgifter for 2025 udgør 124,2 mia. kr., mens det regionale

delloft for udviklingsopgaver for 2025 udgør 2,7 mia. kr.

L 241 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for

driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk.

4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat,

side 18.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.

2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg

om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs‐

ler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om

ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgifts‐

lofter og statens finanser som en del af den regelmæssige

orientering om den aktuelle status for statens finanser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

10. Sammenfattende skema

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse‐

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo‐

vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovforslaget kan frem‐

sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finans‐

år. I henhold til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger

til budgetloven, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174

som fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret

samfundsøkonomisk fremskrivning. Lovforslaget er baseret

på en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning (august

2021), der tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 2022,

hvorfor det ikke tidsmæssigt har været muligt at sende lov‐

forslaget i høring forinden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med frist den 27. september 2021 hos følgende myndighe‐

der, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske

Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og

Rigsrevisionen.

Positive konsekvenser/mindreudgif‐

ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐

før »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐

vet

Administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for im‐

plementering af erhvervsrettet EU-regule‐

ring/Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐

før »Ingen«)

Ingen

Nej

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

L 241 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

stk. 1,

at det statslige udgiftsloft for finans‐

året 2025 fastsættes til 531,2 mia. kr., hvoraf det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 237,7 mia. kr., og det statsli‐

ge delloft for indkomstoverførsler udgør 293,5 mia. kr.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2

det kommunale

udgiftsloft for finansåret 2025 til 275,6 mia. kr.

Det foreslås i

stk. 3,

at det regionale udgiftsloft for finans‐

året 2025 fastsættes til 126,9 mia. kr., hvoraf det regionale

delloft for sundhedsområdet udgør 124,2 mia. kr., og det

regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør

2,7 mia. kr.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at finansministeren uan‐

set § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige del‐

loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst‐

overførsler for finansåret 2025, i det omfang det er begrun‐

det i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfat‐

tet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige

delloft for indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at finansmi‐

nisteren orienterer Folketingets Finansudvalg om omforde‐

linger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op‐

lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at loven har

virkning for 2025. Baggrunden for ikrafttrædelsesbestem‐

melsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk.

2, lægger de gældende udgiftslofter for 2022-2024 samt for‐

slaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2025 til grund for

budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene

2022 til 2025. Det er således nødvendigt, at loven træder

i kraft samtidig med finansloven for 2022, så de på finans‐

loven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgifts‐

lofter.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland i lighed med budgetloven.