Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bent Bøgsted (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 5809
26. august 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (L 240), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent
Bøgsted (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Søgning
til sygeplejerskeuddannelsen er faldet med 8 procent i år. Hvilken indfly-
delse forventer regeringen, at lovforslaget vil have på optaget på sygeplejerskeud-
dannelsen de kommende år?”
Svar:
Det er helt centralt, at sygeplejerskefaget er attraktivt, så vi både sikrer, at nye
medarbejdere har lyst til at arbejde inden for området, og nuværende medarbejdere
bliver i faget.
Der bliver heldigvis uddannet flere og flere sygeplejersker - fra omkring 2.200 i
2009 til godt 2.600 i 2021. Optaget på uddannelsen i år har ganske vist været lavere
end i 2020, men det er stadig højere end i 2019 og årene forinden.
Regeringen har indgået en ambitiøs aftale med Danske Regioner om at øge antallet
af sygeplejersker på sygehusene med 1000 ved udgangen af 2021.
Da sygeplejerskernes løn med lovforslaget stiger med samme procentsats, som til-
fældet er for andre faggrupper inden for det offentlige, er der ikke grund til at tro,
at den lønstigning, som lovforslaget indeholder, skulle være til hinder for rekrutte-
ring på sygeplejeområdet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard