Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Pernille Skipper (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 5809
26. august 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
23 (L 240), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille
Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 24:
”
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/8-21 fra Dansk Sygeplejeråd ved-
rørende lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, jf. L 240
- bilag 6?
Svar:
På det danske arbejdsmarked er det parterne, der aftaler løn- og ansættelsesvilkår.
Drøftelser af behovet for at tilføre ekstra midler til lønforbedringer til særlige fag-
grupper skal derfor ske ved overenskomstbordet.
Lovforslaget har til formål at få afsluttet konflikten, som var gået i hårdknude. Med
lovforslaget bliver forligsmandens mæglingsforslag ophøjet til lov, hvilket er prak-
sis fra tidligere lovindgreb.
Det et betyder bl.a., at overenskomsterne bliver fornyet frem til 31. marts 2024.
Fornyelsen indebærer i overenskomstperioden frem til 2024 aftalte generelle løn-
stigninger på ca. 5 pct. til alle sygeplejersker.
Dermed ligger lovforslaget i videst muligt omfang inden for den ramme, som par-
terne selv er blevet enige om. Regeringen værner om, at løndannelsen på det of-
fentlige arbejdsmarked sker ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor øn-
sker regeringen ikke at afsætte yderligere lønmidler til sygeplejerskerne.
Regeringen anerkender, at der er behov for at se nærmere på lønstrukturerne i den
offentlige sektor. Derfor vil regeringen snarest muligt nedsætte den lønstrukturko-
mite, som også konfliktens parter bakker op om.
Komiteen skal tilvejebringe et fælles grundlag for de offentlige parters videre drøf-
telser ved kommende overenskomstforhandlinger.