Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 240 Bilag 8
Offentligt
2437595_0001.png
Til lovforslag nr.
L 240
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 26. august 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF, NB og LA) ind‐
stiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
Forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage
fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.
behandling.
Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 12, stk. 1, således at
2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1.
behandling.
Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der
skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling
Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at
3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
behandling.
2. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slag nr. 1, Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2 og Socialistisk Folkepartis medlem‐
mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-5.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV og KF) indstiller lovforsla‐
get til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller lov‐
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
for ændringsforslag nr. 1-3 og 5. Mindretallet vil ved 2.
behandling redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 4.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med ændringsforslag nr. 5. Mindretallet vil
stemme imod ændringsforslag nr. 1-4.
Et
fjerde mindretal
(LA) indstiller lovforslaget til
vedta‐
gelse.
Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget noterer, at den socialde‐
mokratiske regering har taget initiativ til et lovindgreb i den
igangværende konflikt. Regeringen har oplyst Folketingets
partier om, at der ikke er udsigt til en forhandlet løsning
mellem parterne.
Venstre konstaterer, at konflikten nu har haft både lang‐
varige og store konsekvenser for patienterne, der bl.a. ople‐
ver stadig længere ventelister og overbelægning, mens de
har brug for behandling, undersøgelser og pleje og omsorg
på sundhedsvæsenets hospitaler og i kommunerne. Venstre
bemærker endvidere, at patienter, der venter stadig længere
på at blive udredt og behandlet, kan opleve forværring af
symptomer og sygdom, ligesom det kan påvirke deres mu‐
ligheder for at blive raske.
Med lovforslaget foreslår regeringen at ophøje mæg‐
lingsforslaget fra forligsmanden fra den 18. maj 2021 til
lov. Venstre bemærker, at der i mæglingsforslaget indgår
nedsættelse af en lønstrukturkomité, som skal se nærmere på
lønstrukturerne i den offentlige sektor. Venstre støtter ned‐
sættelsen af en lønstrukturkomité og ser frem til drøftelserne
AX026719
L 240 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet 26/8-21
2437595_0002.png
2
af et kommissorium efter anbefaling fra arbejdsmarkedets
parter. Venstre støtter, at konflikten bringes til ophør, og vil
stemme for lovforslaget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er imod regerin‐
gens lovindgreb med L 240 og forholder sig stærkt kritisk
over for indgrebet i sygeplejerskernes konflikt. Dygtige og
dedikerede sygeplejersker, som regeringen har lovprist på
pressemøde efter pressemøde gennem hele coronakrisen for
at stå i frontlinjen og tage vare på os alle sammen, bliver nu
tvunget ud af ligelønsstrejken og tilbage i et i forvejen mast
sundhedsvæsen. De er svigtet af den socialdemokratiske re‐
gering i samarbejde med højrefløjen. Enhedslisten noterer
sig i særlig høj grad, at Dansk Sygeplejeråd klart og tydeligt
er vrede over indgrebet efter 10 ugers konflikt.
Enhedslisten er dybt bekymret for konsekvenserne af lov‐
indgrebet med L 240 for sundhedsvæsenets medarbejdere:
dem, der flygter ud af branchen, og dem, der bliver tilbage
med endnu færre kollegaer, og de studerende, som enten
skifter studie nu eller ender med at være ansat i sundheds‐
væsenet al for kort tid. Enhedslisten er også dybt bekymret
for konsekvenserne for resten af sundhedsvæsenets andre
vigtige faggrupper.
Konsekvensen af et presset og udhulet offentligt sund‐
hedsvæsen og velfærdssystem rammer os alle. Vi ser det
allerede – f.eks. i ældreplejen, blandt jordemødre, sosu�½er
og pædagoger – og også blandt sygeplejersker, hvor der
aktuelt er 4.700 ubesatte stillinger og store rekrutteringspro‐
blemer. Uden et tilstrækkeligt antal hænder er Enhedslisten
dybt bekymret for den behandling og kvalitet patienter i det
danske sundhedsvæsen har i vente i de kommende år.
For en socialdemokratisk regering burde det være sole‐
klart, at en stærk velfærd kun kan opretholdes med en ret‐
færdig løn. Alligevel har regeringen valgt at lave et indgreb,
som hverken lytter til eller hjælper sygeplejerskerne, og som
ikke har én eneste krone med til at løse den ligelønskrise,
som er i gang med at flå vores velfærdssamfund fra hinan‐
den.
Enhedslisten finder det under al kritik, at regeringen an‐
vender et forhandlingsresultat, som medlemmer af DSR har
afvist to gange. Det viser klart, at regeringen ingen respekt
har for forhandlingsmodellen for det offentlige område, og
det kræver, at regeringen kommer med konkrete løsninger
på, hvordan modellen udvikles, så fremtidige regeringer ik‐
ke i samme omfang kan undergrave strejkeværktøjet i den
offentlige sektor.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte
regeringens hasteindgreb.
Dansk Folkeparti mener, at det er forkert af regeringen at
foreslå at ophøje mæglingsforslaget til lov, uden at regerin‐
gen reelt har lyttet til sygeplejerskerne og de problemer, de
har rejst, herunder problemet med tjenestemandsreformen
fra 1969, der er forældet, og problemer i den lønstruktur, der
ligger til grund for overenskomstforhandlingerne.
Hvis regeringen havde taget det alvorligt og helhjertet
var gået ind i en drøftelse med sygeplejerskerne om ændrin‐
ger, kunne en lang strejke måske være undgået.
Nu viser regeringen desværre, at den tilsyneladende ik‐
ke har taget bekymringerne alvorligt. Det vil sandsynligvis
medføre, at det bliver vanskeligere i fremtiden at rekruttere
unge til sygeplejerskeuddannelsen og andre områder, der er
ramt af de samme problemer.
Dansk Folkeparti ønsker derfor ændringer i den fremtidi‐
ge struktur for overenskomstforhandlinger på det offentlige
arbejdsmarked, som det fremgår af det ændringsforslag som
Dansk Folkeparti har stillet til lovforslaget.
Dansk Folkeparti mener desuden, at det er besynderligt
og udtryk for en fejlslagen vurdering fra regeringens side, at
de partier, der ikke kan stemme for lovforslaget, udelukkes
fra at blive inddraget i kommissoriet fra lønstrukturkomitéen
og dermed også udelukkes fra forhandlinger om ændringer i
strukturen.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
støtte lovforslagets indhold. SF er yderst kritiske over for,
at der ikke med lovforslaget afsættes midler til arbejdet i
den foreslåede lønstrukturkomité med henblik på at ændre
den ulige lønstruktur på det offentlige arbejdsmarked. SF
mener, at det er nødvendigt at tage et opgør med den ulige‐
løn, som er blevet skabt igennem årtier i den offentlige sek‐
tor og præger de traditionelt kvindedominerede fag. Over‐
enskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2021
har understreget, at det ikke er rimeligt at overlade hele
problemet med ligeløn til arbejdsmarkedets parter. Der er
tale om en forskelsbehandling, som går helt tilbage til tjene‐
stemandsreformen fra 1969, og som derfor også delvis må
løses politisk. SF mener, at regeringen og Folketinget bør
tage ansvar og afsætte midler til lønstigninger i de fag, som
i årtier har ligget for lavt, gennem en ny ligelønslov. SF øn‐
sker en ny ligelønslov, som målrettet vil give lønstigninger
til de traditionelt kvindedominerede fag i den offentlige sek‐
tor. SF ønsker at afsætte 2 mia. kr. årligt til at skabe et mere
lige lønsystem, som skal udmøntes i forlængelse af anbefa‐
lingerne fra den i lovforslaget foreslåede lønstrukturkomité
og i forhandling med arbejdsmarkedets parter, og partiet har
stillet ændringsforslag herom. SF mener endvidere, at det
er afgørende, at lønstrukturkomitéens arbejde er forpligten‐
de, og at der således skal indkaldes til politiske forhandlin‐
ger hurtigst muligt efter lønstrukturkomitéens afrapportering
med henblik på at forsøge at indfri lønstrukturkomitéens
anbefalinger.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget forstår i den
grad skuffelsen blandt sygeplejerskerne efter så lang en kon‐
flikt. Sygeplejerskerne yder hver dag en helt uundværlig
indsats i vores sundhedssektor – ikke mindst i det seneste
1�½ år, hvor forholdene har været ekstraordinært svære på
grund af pandemien.
Når Radikale Venstre stemmer for regeringens lovind‐
greb, er det, fordi vi ikke ser andre muligheder. Der var
L 240 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet 26/8-21
2437595_0003.png
3
ikke udsigt til en løsning ved forhandlingsbordet. Sundheds‐
ministeren har oplyst, at situationen i sundhedssektoren er
alvorlig, og at puklen af udskudte behandlinger, for hver uge
strejken fortsætter, forlænges med yderligere 10 uger. Der‐
udover er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at operations‐
stuerne er på halv kraft.
Det vil Radikale Venstre ikke byde patienterne – eller
sundhedspersonalet for den sags skyld.
Samtidig mener Radikale Venstre ikke, at det er hensigts‐
mæssigt at give lønstigninger til udvalgte faggrupper uden
om overenskomstforhandlingerne. Den strukturelle ubalance
i lønningerne på det offentlige arbejdsmarked gælder ikke
kun sygeplejerskerne. Den samme problemstilling gør sig
gældende for f.eks. pædagoger, jordemødre og sosu�½er.
Radikale Venstre ser frem til anbefalingerne fra den
komité om lønstruktur, som indgår i mæglingsforslaget. I
mæglingsforslaget er der lagt op til, at komitéen skal tage
hensyn til, at løn og ansættelsesvilkår fastsættes i overens‐
komstsystemet. Men hvis uligelønnen mellem kvindedomi‐
nerede og mandedominerede fag i den offentlige sektor er
et resultat af en politisk beslutning, mener Radikale Venstre
også, at det er en politisk opgave at løse problemet.
Derfor er Radikale Venstre åbne for at finde en løsning
uden for de kollektive overenskomster – det kan f.eks. være
i forbindelse med en trepartsforhandling, hvor alle parter
(regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere) bringer noget
til bordet.
Kort sagt vil Radikale Venstre arbejde for, at regerings‐
indgrebet ikke er en afslutning på en kamp. Det er begyndel‐
sen på et opgør med uligeløn.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget anerkender og deler
sygeplejerskernes ønske om at få mere i lommen, når de
går på arbejde. Derfor ønsker Nye Borgerlige også at sikre
dette ved hjælp af de redskaber, som tilfalder Folketinget,
altså ved hjælp af lovgivning om skatter og afgifter. Konse‐
kvenserne af Nye Borgerliges økonomiske politik vil give
en sygeplejerske ca. 2.500-3.000 kr. mere efter skat om
måneden, altså hvad der vil svare til en væsentlig bruttoløns‐
tigning. At denne markante forøgelse af nettoindtægten så
også kommer alle andre faggrupper til gavn og glæde, er
blot et kæmpe plus. Danske lønmodtagere bør have flere af
deres egne penge til rådighed, når de går på arbejde. Dette
vil løse problematikken om lønstigninger.
Derudover mener vi i Nye Borgerlige, at det er strengt
nødvendigt, at regeringen straks påbegynder en markant di‐
alog med regionerne, så de begynder at tage det presseren‐
de arbejdsmiljø spørgsmål alvorligt, for ellers frygter Nye
Borgerlige, at udfordringerne vokser sig endnu større. Nye
Borgerlige ønsker, at sygeplejerskerne på gulvet bliver en
central del af dette arbejde. Nye Borgerlige vil også opfor‐
dre regeringen til at inddrage Folketinget i denne dialog, og
løbende orientere om fremdriften i dette arbejde hos regio‐
nerne.
Nye Borgerlige hilser det velkommen, at arbejdsmar‐
kedsparterne ønsker en dybdegående analyse af hele områ‐
dets løn-, pensions- og arbejdsforholdsstrukturer, således at
der tilvejebringes et opdateret vidensgrundlag til gavn for
alle, der er berørt af dette.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(EL, SF og
ALT):
Ny paragraf
1)
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 01.
Forslag til justeringer af, hvordan konflikter på
det offentlige arbejdsmarked fremover kan håndteres, udar‐
bejdes senest den 1. januar 2022.«
[Forslag til justering af arbejdskonflikter på det offentlige
arbejdsmarked]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(DF, SF og
ALT):
Ny paragraf
2)
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 02.
Regeringen indkalder Folketingets partier til for‐
handlinger om finansiering til lønstrukturkomitéens løsning
på problematikken om uligeløn.«
[Forhandlinger om finansiering af lønstrukturkomitéens løs‐
ning]
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL, DF og
ALT):
Ny paragraf
3)
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 03.
Folketingets partier indkaldes til forhandlinger, når
lønstrukturkomitéens anbefalinger foreligger.«
[Folketingets partier indkaldes til forhandlinger, når løn‐
strukturkomitéens anbefalinger foreligger]
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL og ALT):
Ny paragraf
4)
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 04.
Der afsættes 2 mia. kr. årligt fra 2023 (2021-priser)
til udmøntning af lønstrukturkomitéens anbefalinger. Belø‐
bet reguleres årligt i henhold til lønudviklingen.«
[Udmøntning af 2 mia. kr. årligt]
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL, DF, NB og
ALT):
L 240 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet 26/8-21
2437595_0004.png
4
Til bilag 1
5)
I
afsnit 2
indsættes inden afsnit 3:
»Et flertal af Folketingets partier har under behandlingen
af lovforslaget ønsket, at samtlige af Folketingets partier
inddrages i udformningen af kommissoriet.«
[Inddragelse af samtlige af Folketingets partier i udformning
af kommissoriet til komitéen om lønstruktur]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med bestemmelsen pålægges regeringen senest den 1.
januar 2022 at udarbejde forslag til justeringer af, hvordan
konflikter på det offentlige arbejdsmarked fremover kan
håndteres.
Forslag til justeringer skal tage højde for de særlige vil‐
kår, som kendetegner flere lønmodtagergruppers muligheder
i en konfliktsituation på det offentlige arbejdsmarked, hvor
flere arbejdsgrupper, f.eks. ansatte i sundhedsvæsenet, poli‐
tiet og kriminalforsorgen – bl.a. på grund af behovet for
opretholdelse af samfundskritiske funktioner – ikke kan an‐
vende strejkevåbnet i en konfliktsituation på samme måde
som lønmodtagergrupper på det private arbejdsmarked.
Regeringen pålægges i forlængelse heraf at præsentere
Folketinget for forslag til, hvordan trepartssamarbejdet på
det offentlige arbejdsmarked kan justeres med henblik på at
afspejle de særlige vilkår, som gør sig gældende på denne
del af det danske arbejdsmarked.
Til nr. 2
Med bestemmelsen pålægges regeringen at indkalde Fol‐
ketingets partier til forhandlinger om finansiering til løn‐
strukturkomitéens løsning på problematikken om uligeløn.
Til nr. 3
Med bestemmelsen pålægges regeringen at indkalde Fol‐
ketingets partier til forhandlinger, inden for kort tid efter at
lønstrukturkomitéens afrapportering foreligger.
Til nr. 4
Med bestemmelsen pålægges regeringen at afsætte 2 mia.
kr. årligt til at skabe et mere lige lønsystem, som skal ud‐
møntes i forlængelse af anbefalingerne fra den i lovforslaget
foreslåede lønstrukturkomité og i forhandling med arbejds‐
markedets parter. Beløbet vil årligt blive reguleret i henhold
til lønudviklingen. Ændringsforslaget foreslås finansieret af
en formueskat på 0,5 pct. på den del af formuer, der oversti‐
ger 5 mio. kr.
Til nr. 5
Med det indsatte afsnit vil det fremgå af bilag 1, at et
flertal af Folketingets partier under behandlingen af lovfor‐
slaget har ønsket, at samtlige af Folketingets partier inddra‐
ges i udformningen af kommissoriet.
Det bemærkes, at den pågældende sætning ikke var en
del af forligsmandens mæglingsforslag af 18. maj 2021.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. august 2021 og var til
1. behandling den 26. august 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har samtidig med fremsættelsen
været sendt i høring. Den 26. august 2021 sendte beskæfti‐
gelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor‐
slaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesmini‐
steren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
åbent samråd med udvalget den 26. august 2021.
Beskæftigelsesministeren har efterfølgende sendt udval‐
get det talepapir, der dannede grundlag for ministerens be‐
svarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren og 2 spørgsmål til sundhedsmi‐
nisteren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jacob Mark (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
L 240 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet 26/8-21
2437595_0005.png
5
Anne Honoré Østergaard (V)
nfmd.
Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Sophie Løhde (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming Hansen (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
16
15
14
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
8