L 240 - 2020-21 - Bilag 7: Udkast til betænkning

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 240 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 240

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 26. august 2021

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF, NB og LA) ind‐

stiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets

forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage

fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.

behandling.

Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets Forretningsordens § 12, stk. 1, således at

2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1.

behandling.

Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der

skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til

lovforslaget kommer til 2. behandling

Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be‐

handling.

2. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐

slag nr. 1, Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2 og Socialistisk Folkepartis medlem‐

mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-5.

3. Indstillinger

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐

bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte

regeringens hasteindgreb.

Dansk Folkeparti mener, at det er forkert af regeringen at

foreslå at ophøje mæglingsforslaget til lov, uden at regerin‐

gen reelt har lyttet til sygeplejerskerne og de problemer, de

har rejst, herunder problemet med tjenestemandsreformen

fra 1969, der er forældet samt problemer i den lønstruktur,

der ligger til grund for overenskomstforhandlingerne.

Hvis regeringen havde taget det alvorligt og helhjertet

gået ind i en drøftelse med sygeplejerskerne om ændringer,

kunne en lang strejke måske være undgået.

Nu viser regeringen desværre, at den tilsyneladende ik‐

ke har taget bekymringerne alvorligt. Det vil sandsynligvis

medføre, at det bliver vanskeligere i fremtiden at rekruttere

unge til sygeplejerskeuddannelsen og andre områder, der er

ramt af de samme problemer.

Dansk Folkeparti ønsker derfor ændringer i den fremtidi‐

ge struktur for overenskomstforhandlinger på det offentlige

arbejdsmarked, som det fremgår af det ændringsforslag som

Dansk Folkeparti har stillet til lovforslaget.

Dansk Folkeparti mener desuden, at det er besynderligt

og udtryk for en fejlslagen vurdering fra regeringens side, at

de partier, der ikke kan stemme for lovforslaget, udelukkes

fra at blive inddraget i kommissoriet fra lønstrukturkomite‐

en, og dermed også udelukkes fra forhandlinger om ændrin‐

ger i strukturen.

DokumentId

Journalnummer

L 240 - 2020-21 - Bilag 7: Udkast til betænkning

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget forstår i den

grad skuffelsen blandt sygeplejerskerne efter så lang en kon‐

flikt. Sygeplejerskerne yder hver dag en helt uundværlig

indsats i vores sundhedssektor – ikke mindst i det seneste

1�½ år, hvor forholdene har været ekstraordinært svære på

grund af pandemien.

Når Radikale Venstre stemmer for regeringens lovind‐

greb, så er det fordi, vi ikke ser andre muligheder. Der

var ikke udsigt til en løsning ved forhandlingsbordet. Sund‐

hedsministeren har oplyst, at situationen i sundhedssektoren

er alvorlig, og at for hver uge strejken fortsætter, forlæn‐

ges puklen af udskudte behandlinger med yderligere 10

uger. Dertil er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at operati‐

onsstuerne er på halv kraft.

Det vil Radikale Venstre ikke byde patienterne - eller

sundhedspersonalet for den sags skyld.

Samtidig mener Radikale Venstre ikke, at det er hensigts‐

mæssigt at give lønstigninger til udvalgte faggrupper uden

om overenskomstforhandlingerne. Den strukturelle ubalance

i lønningerne på det offentlige arbejdsmarked gælder ikke

kun sygeplejerskerne. Den samme problemstilling gør sig

gældende for f.eks. pædagoger, jordemødre og sosu�½er.

Radikale Venstre ser frem til arbejdet fra den komité om

lønstruktur, som indgår i mæglingsforslaget. I mæglingsfor‐

slaget er der lagt op til, at komiteen skal tage hensyn til,

at løn og ansættelsesvilkår fastsættes i overenskomstsyste‐

met. Men hvis uligelønnen mellem kvindedominerede og

mandedominerede fag i den offentlige sektor er et resultat

af en politisk beslutning, så mener Radikale Venstre også, at

det er en politisk opgave at løse problemet.

Derfor er Radikale Venstre åbne for at finde en løsning

udenfor de kollektive overenskomster – det kan f.eks. være

i forbindelse med en trepartsforhandling, hvor alle parter

(regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere) bringer noget

til bordet.

Kort sagt vil Radikale Venstre arbejde for, at regerings‐

indgrebet ikke er en afslutning på en kamp. Det er begyndel‐

sen på et opgør med uligeløn.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget er imod regerin‐

gens lovindgreb L 240, og forholder sig stærkt kritisk

overfor indgrebet i sygeplejerskernes konflikt. Dygtige og

dedikerede sygeplejersker, som regeringen har lovprist på

pressemøde efter pressemøde gennem hele coronakrisen for

at stå i frontlinjen og tage vare på os alle sammen, bliver nu

tvunget ud af ligelønsstrejken og tilbage i et i forvejen mast

sundhedsvæsen. De er svigtet af den socialdemokratiske re‐

gering i samarbejde med højrefløjen. Enhedslisten noterer

sig i særlig høj grad, at Dansk Sygeplejeråd klart og tydeligt

er vrede over indgrebet efter 10 ugers konflikt.

Enhedslisten er dybt bekymret for konsekvenserne af lov‐

indgrebet L 240 for sundhedsvæsenets medarbejdere, dem

der flygter ud af branchen og dem der bliver tilbage med

endnu færre kollegaer, for de studerende, som enten skifter

studie nu eller ender med at være ansat i sundhedsvæsenet

al for kort tid. Enhedslisten er også dybt bekymret for kon‐

sekvenserne for resten af sundhedsvæsenets andre vigtige

faggrupper.

Konsekvensen af et presset og udhulet offentligt sund‐

hedsvæsen og velfærdssystem rammer os alle. Vi ser det

allerede – f.eks. i ældreplejen, blandt jordemødre, SOSU�½er

og pædagoger – og også blandt sygeplejersker, hvor der

aktuelt er 4.700 ubesatte stillinger og store rekrutteringspro‐

blemer. Uden tilstrækkeligt antal hænder, er Enhedslisten

dybt bekymret for den behandling og kvalitet patienter i det

danske sundhedsvæsen har i vente i de kommende år.

For en socialdemokratisk regering burde det være sole‐

klart, at en stærk velfærd kun kan opretholdes med en ret‐

færdig løn. Alligevel har regeringen valgt at lave et indgreb,

som hverken lytter til eller hjælper sygeplejerskerne, og som

ikke har én eneste krone med til at løse den ligelønskrise,

som er i gang med at flå vores velfærdssamfund fra hinan‐

den.

Enhedslisten finder det under al kritik, at regeringen an‐

vender et forhandlingsresultat, som medlemmer af DSR har

afvist to gange. Det viser klart, at regeringen ingen respekt

har for forhandlingsmodellen for det offentlige område, og

det kræver, at regeringen kommer med konkrete løsninger

på, hvordan modellen udvikles så fremtidige regeringer ikke

i samme omfang kan undergrave strejkeværktøjet i den of‐

fentlige sektor.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget anerkender, og de‐

ler sygeplejerskernes ønske om at få mere i lommen, når de

går på arbejde. Derfor ønsker Nye Borgerlige også at sikre

dette ved hjælp af de redskaber, som tilfalder Folketinget,

altså ved hjælp af lovgivning om skatter og afgifter. Konse‐

kvenserne af Nye Borgerliges økonomiske politik vil give

en sygeplejerske ca. 2500-3000 kr. mere efter skat om må‐

neden altså, hvad der vil svare til en væsentlig bruttolønstig‐

ning. At denne markante forøgelse af nettoindtægt så også

kommer alle andre faggrupper til gavn og glæde, er blot et

kæmpe plus. Danske lønmodtagere bør have flere af deres

egne penge til rådighed, når de går på arbejde. Dette vil løse

problematikken om lønstigninger.

Derudover så mener vi i Nye Borgerlige, at det er strengt

nødvendigt at regeringen straks påbegynder en markant dia‐

log med regionerne, så de begynder at tage det presserende

arbejdsmiljø spørgsmål alvorligt, ellers frygter Nye Borger‐

lige, at udfordringerne vokser sig endnu større. Nye Borger‐

lige ønsker at sygeplejerskerne på gulvet, bliver en central

del af dette arbejde. Nye Borgerlige vil også opfordre rege‐

ringen til at inddrage Folketinget i denne dialog, og løbende

orientere om fremdriften i dette arbejde hos regionerne.

Nye Borgerlige hilser velkommen, at arbejdsmarkedspar‐

terne ønsker en dybdegående analyse af hele løn, pension

og arbejdsforholdsstrukturer, således at der tilvejebringes et

opdateret vidensgrundlag til gavn for alle, der er berørte af

dette.

L 240 - 2020-21 - Bilag 7: Udkast til betænkning

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 01.

Forslag til justeringer af, hvordan konflikter på

det offentlige arbejdsmarked fremover kan håndteres, udar‐

bejdes senest den 1. januar 2022.«

[Forslag til justering af arbejdskonflikter på det offentlige

arbejdsmarked]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF):

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 02.

Regeringen indkalder Folketingets partier til for‐

handlinger om finansiering til lønstrukturkomiteens løsning

på problematikken om uligeløn.«

[Forhandlinger om finansiering af lønstrukturkomitéens løs‐

ning]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af <>:

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 03.

Folketingets partier indkaldes til forhandlinger, når

lønstrukturkomitéens anbefalinger foreligger.«

[Folketingets partier indkaldes til forhandlinger, når løn‐

strukturkomitéens anbefalinger foreligger]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes:

»§ 04.

Der afsættes 2 mia. kr. årligt fra 2023 (2021-priser)

til udmøntning af lønstrukturkomitéens anbefalinger. Belø‐

bet reguleres årligt i henhold til lønudviklingen.«

[Udmøntning af 2 mia. kr. årligt]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(DF og EL):

Til bilag 1

afsnit 2

indsættes inden afsnit 3:

»Et flertal af Folketingets partier har under behandlingen

af lovforslaget ønsket, at samtlige af Folketingets partier

inddrages i udformningen af kommissoriet.«

[Inddragelse af Folketingets partier i udformning af kom‐

missoriet til komitéen om lønstruktur]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med bestemmelsen pålægges regeringen senest den 1.

januar 2022 at udarbejde forslag til justeringer af, hvordan

konflikter på det offentlige arbejdsmarked fremover kan

håndtere.

Forslag til justeringer skal tage højde for de særlige vil‐

kår, som kendetegner flere lønmodtagergruppers muligheder

i en konfliktsituation på det offentlige arbejdsmarked, hvor

flere arbejdsgrupper, f.eks. ansatte i sundhedsvæsenet, politi

og kriminalforsorgen – bl.a. på grund af behovet for opret‐

holdelse af samfundskritiske funktioner – ikke kan anvende

strejkevåbnet i en konfliktsituation på samme måde som

lønmodtagergrupper på det private arbejdsmarked.

Regeringen pålægges i forlængelse heraf at præsentere

Folketinget for forslag til, hvordan trepartssamarbejdet på

det offentlige arbejdsmarked kan justeres med henblik på at

afspejle de særlige vilkår, som gør sig gældende på denne

del af det danske arbejdsmarked.

Til nr. 2

Med bestemmelsen pålægges regeringen at indkalde Fol‐

ketingets partier til forhandlinger om finansiering til løn‐

strukturkomiteens løsning på problematikken om uligeløn.

Til nr. 3

Med bestemmelsen pålægges regeringen at indkalde Fol‐

ketingets partier til forhandlinger inden for kort tid efter, at

lønstrukturkomitéens afrapportering foreligger.

Til nr. 4

Med bestemmelsen pålægges regeringen at afsætte 2 mil‐

liarder kroner årligt til at skabe et mere lige lønsystem, og

som skal udmøntes i forlængelse af anbefalingerne fra den

i lovforslaget foreslåede lønstrukturkomité og i forhandling

med arbejdsmarkedets parter. Beløbet vil årligt blive regule‐

ret i henhold til lønudviklingen. Ændringsforslaget foreslås

finansieret af en formueskat på 0,5 procent på den del af

formuer, der overstiger 5 millioner kroner.

Til nr. 5

Med det indsatte afsnit vil det fremgår af bilag 1, at et

flertal af Folketingets partier under behandlingen af lovfor‐

slaget har ønsket, at samtlige af Folketingets partier inddra‐

ges i udformningen af kommissoriet.

Det bemærkes, at den pågældende sætning ikke var en

del af forligsmandens mæglingsforslag af 18. maj 2021.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. august 2021 og var til

1. behandling den 26. august 2021. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval‐

get.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

L 240 - 2020-21 - Bilag 7: Udkast til betænkning

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [3] møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har samtidig med fremsættelsen

været sendt i høring. Den 26. august 2021 sendte beskæfti‐

gelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐

get.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [3] bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en deputa‐

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor‐

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [24] spørgsmål

til beskæftigelsesministeren og 2 spørgsmål til sundhedsmi‐

nisteren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)

Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jacob Mark (SF)

Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)

Anne Honoré Østergaard (V)

nfmd.

Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Sophie Løhde (V) Ulla Tørnæs (V)

Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming Hansen (KF)

Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)