Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 240 Bilag 6
Offentligt
2437470_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
[email protected], [email protected]
Den 26. august 2021
Høringssvar på forslag til lov om fornyelse af overenskomster
og aftaler for sygeplejersker
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd noterer med dyb bekymring, at regeringen har
fremlagt et lovforslag, der ikke tager højde for sygeplejerskernes for-
ventning om en retfærdig løn, der afspejler uddannelsesniveau, opga-
ver og ansvar. Folketinget afslutter konflikten, men tager ikke det
nødvendige politiske ansvar for at rette op på årtiers uretfærdig løn.
Sygeplejerskerne er meget vrede over, at et flertal ikke har lyttet til
sygeplejerskernes klare budskab, som de tydeligt har markeret med
10 ugers konflikt.
Sygeplejerskerne har med et stort flertal og høj stemmeprocent afvist
mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen, der med lovforslaget ophø-
jes til lov.
Frustrationen bunder dybt, og der er en stærk oplevelse af et historisk
lønefterslæb og en grundlæggende uretfærdighed, der bunder i et for-
ældet syn på køn og arbejde. Det er dokumenteret ved bl.a. forskning
fra Institut for Menneskerettigheder, at sygeplejersker og andre kvin-
dedominerede mvu-grupper har et markant lønefterløb.
Mange sygeplejersker udtrykker tvivl om, hvorvidt de vil fortsætte i fa-
get, og vi har allerede et sundhedsvæsen med stor mangel på syge-
plejersker. Tal fra STAR viser, at hver tredje forsøg (33%) på at re-
kruttere en sygeplejerske i perioden september 2020 til og med fe-
bruar 2021 var forgæves. Og en undersøgelse fra Dansk Sygepleje-
råd blandt de sygeplejefaglige ledere viser, at der er op mod 4.700 le-
dige stillinger i sundhedsvæsnet lige nu. Det er en alvorlig situation,
og vi er meget bekymrede for, at den forværres med dette lovforslag.
Der er meget på spil, og vi er bekymrede for fremtidens sundhedsvæ-
sen.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at der i stedet for at ophøje det afviste
mæglingsforslag til lov findes en anden løsning. Vi anbefaler en løs-
ning, hvor mæglingsforslaget suppleres med en markant lønmæssig
anerkendelse her og nu samt en forpligtelse fra regeringen og Folke-
tinget på, at der følger handling og penge med til at implementere
lønstrukturkomiteens anbefalinger.
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
Fax: +45 33 15 24 55
www.dsr.dk
[email protected]
L 240 - 2020-21 - Bilag 6: Henvendelse af 26/8-21 vedrørende lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, fra Dansk Sygeplejeråd
2437470_0002.png
I forhold til det konkrete lovforslag anbefaler vi, at inddragelse af Fol-
ketingets partier i forhold til kommissoriet for lønstrukturkomiteen vil
inddrage alle partier og ikke kun de partier, der støtter dette lov-
forslag. Lønstrukturkomiteen omfatter mange faggrupper og ikke kun
sygeplejersker, og der er behov for alle partiers synspunkter i forhold
til dette vigtige arbejde.
Vedrørende lovens ikrafttræden har vi noteret os Beskæftigelsesmini-
steriets hensigt om, at loven skal træde i kraft med virkning fra døg-
nets begyndelse lørdag den 28. august 2021.
Med venlig hilsen
Grete Christensen
Side 2 af 2