Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 240 Bilag 1
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
§ 1.
De overenskomster og aftaler, der er indgået mellem Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd, og som er opsagt til den 1.
april 2021, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst
eller aftale, og de overenskomster og aftaler, der er indgået mellem KL og
Dansk Sygeplejeråd, og som er opsagt til den 1. april 2021, uden at der inden
lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornys til den
31. marts 2024 med de ændringer og på de vilkår vedrørende sygeplejersker,
der er indeholdt i mæglingsforslag af 18. maj 2021 med de bilag, der knytter
sig hertil, jf. bilag I.
§ 2.
På de overenskomst- og aftaleområder, der er omfattet af § 1, genind-
træder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de arbejdsstandsninger, der
er iværksat som følge af uoverensstemmelser mellem parterne, skal ophøre.
Stk. 2.
Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter må ikke finde sted.
§ 3.
Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved loven fornyede
overenskomster og aftaler afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på
området.
§ 4.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 5.
Loven gælder ikke for Færørene og Grønland.
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2021 på det offentlige område
2.2. Situationen vedrørende den igangværende konflikt på sundheds- og ple-
jeområdet
3. Fornyelser af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
3.1. Gældende ret
3.2. Regeringens overvejelser
3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
1. Indledning
Arbejdskonflikten mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danske Regioner
og KL begyndte den 19. juni 2021 og har nu været i gang i knap ti uger.
Konflikten er dermed den længste konflikt i nyere tid.
Efterhånden står det klart, at parterne har opgivet at finde en løsning. Der
har ikke, så vidt regeringen er orienteret, været reelle forhandlinger mellem
parterne i flere uger, og konfliktens parter har over for regeringen klart til-
kendegivet, at der ikke er udsigt til en forhandlet løsning. Forhandlingsmu-
lighederne må derfor reelt anses for udtømte.
Konflikten har markante konsekvenser for sundhedsvæsenet, hvor bor-
gerne oplever udskudte behandlinger og længere ventetid.
Situationen er nået dertil, hvor flere og flere vil få udsat deres behandling.
Sygeplejerskerne udtager løbende nye områder. Der er begyndende konse-
kvenser for fertilitetsbehandlingen, og i denne uge er psykiatrien også ble-
vet udtaget.
Sundhedsstyrelsen har i en aktuel vurdering af konsekvenser af sygeplejer-
skestrejken vurderet, at det vil tage lang tid at afvikle behandlingsefterslæ-
bet. Den tid øges hastigt i takt med, at konflikten løber.
Der er ifølge regionerne endnu ikke udfordringer med at behandle patien-
ter med akut eller livstruende sygdom, men patienter, som venter stadigt
længere på at blive udredt og behandlet, kan opleve forværring af sympto-
mer og sygdom.
Dertil kommer, at konflikten vil blive udvidet de kommende uger, hvilket
vil forværre situationen.
Regeringen foreslår derfor, at konflikten nu bringes til ophør, således at ar-
bejdet hurtigst muligt kan genoptages i normalt omfang.
Derfor fremsætter regeringen nærværende lovforslag med henblik på at
bringe strejken til ophør, og sådan at arbejdet på det konfliktramte område
kan genoptages hurtigst muligt.
Lovforslaget har til formål at forny pågældende overenskomster frem til
31. marts 2024 i lighed med de aftalte fornyelser af overenskomster på det
øvrige offentlige område. Fornyelsen sker med de ændringer og på de vil-
3
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
kår vedrørende sygeplejersker, der er indeholdt i forligsmandens mæg-
lingsforslag af 18. maj 2021, og som er anbefalet af parternes forhand-
lingsudvalg. Dermed sker lovindgrebet i videst muligt omfang inden for
den ramme, som parterne selv er blevet enige om.
Regeringen vil umiddelbart efter afslutning af konflikten nedsætte en løn-
strukturkomité, som skal tilvejebringe et fælles grundlag for parternes vi-
dere drøftelser.
Arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i udarbejdelsen af kommissoriet
for komiteen, ligesom kommissoriet vil blive forelagt de partier, som kan
støtte lovforslaget.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2021 på det offent-
lige område
Der har i foråret 2021 været overenskomstforhandlinger for alle offentligt
ansatte i stat, regioner og kommuner med henblik på at forny overenskom-
sterne på hele det offentlige område, som alle udløb den 1. april 2021.
I løbet af februar 2021 blev der indgået 3-årige centrale forlig for henholds-
vis det statslige område, det regionale område og det kommunale område.
Herefter blev der forhandlet aftaler på organisationsniveau, hvor resulta-
terne efterfølgende var til afstemning hos arbejdsgiverne og blandt medlem-
merne af de forhandlingsberettigede organisationer.
Alle indgåede forlig blev vedtaget bortset fra forliget for sygeplejersker og
radiografer, hvor et flertal af medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR)
og Radiograf Rådets medlemmer stemte nej til forliget. På baggrund af re-
sultatet afgav DSR og Radiograf Rådet den 12. april 2021 strejkevarsel. Her-
efter indkaldte forligsmanden konfliktens parter, DSR og de regionale og
kommunale arbejdsgivere, til forhandlinger i Forligsinstitutionen.
På baggrund af forhandlingerne i Forligsinstitutionen mellem DSR og Re-
gionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og mellem DSR og KL kunne
forligsmanden den 18. maj 2021 fremsætte et mæglingsforslag, som blev
sendt til afstemning blandt medlemmerne.
Mæglingsforslaget indeholder følgende generelle vilkår vedrørende syge-
plejersker:
4
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
RLTN og DSR omfattes af aftale af 20. februar 2021 mellem
RLTN og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftale-
fornyelsen pr. 1. april 2021.
RLTN og DSR omfattes af forlig af 22. februar 2021 vedrørende
fornyelse af overenskomster og aftale pr. 1. april 2021 for Sund-
hedskartellets organisationers forhandlingsområde med de tilpas-
ninger, som er indeholdt i mæglingsforslaget.
KL og DSR omfattes af aftale af 15. februar 2021 mellem KL og
Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftalefornyelsen
pr. 1. april 2021.
KL og DSR omfattes af forlig af den 27. februar 2021 om fornyelse
af aftaler og overenskomster med tilhørende protokollater inden for
Sundhedskartellets forhandlingsområde med de tilpasninger, som
er indeholdt i mæglingsforslaget.
Mæglingsforslaget indeholder desuden følgende tilpasninger vedrørende
sygeplejersker:
En anbefaling til regeringen om nedsættelse af en lønstrukturko-
mité, som skal se på lønstrukturer i den offentlige sektor. Lønstruk-
turkomitéen er foreslået af Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH).
Tilføjelse af bilag til overenskomsten mellem RLTN og DSR om
introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker.
Drøftelse mellem RLTN og DSR om anvendelse af titler for de sy-
geplejefaglige ledere i forlængelse af drøftelser om den fremadret-
tede varetagelse af ledelse i afdelingerne.
En drøftelse i overenskomstperioden mellem KL og DSR om over-
enskomstdækningen af sygeplejersker, der gennemfører specialud-
dannelsen i borgernær sygepleje.
Den 14. juni 2021 offentliggjorde Forligsinstitutionen, at
et flertal af DSR’s
medlemmer havde stemt nej til Forligsinstitutionens mæglingsforslag, og
dermed trådte de varslede arbejdsstandsninger
for DSR’s medlemmer
i kraft
lørdag den 19. juni 2021.
For radiograferne, som også var omfattet af mæglingsforslaget, stemte et
flertal af Radiograf Rådets medlemmer ja til mæglingsforslaget, og dermed
er de ikke omfattet af konflikten, som trådte i kraft den 19. juni 2021.
2.2. Situationen vedrørende den igangværende konflikt på sund-
heds- og plejeområdet
5
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
Den varslede konflikt for sygeplejerskerne begyndte den 19. juni 2021, hvor
ca. 10 pct. af landets sygeplejersker blev udtaget til strejke på sygehuse for-
delt over hele landet og i en række af landets kommuner.
I forhold til de berørte kommuner har DSR udpeget en række specifikke
områder, som er omfattet af konflikten, blandt andet inden for hjemmesy-
geplejen, plejehjem, sundhedsplejen, udsatte grupper og socialpsykiatri mv.
I de berørte kommuner er der udarbejdet aftaler om det specifikke, lokale
nødberedskab. Til brug herfor har konfliktens parter indgået en rammeaf-
tale, der kan tages udgangspunkt i. Beredskabet skal bl.a. sikre, at livsvigtige
og uopsættelige opgaver samt opgaver, der er påkrævet for at undgå hel-
breds- og/eller varigt førlighedstruende følger, udføres.
Der er etableret nødberedskaber, som skal sikre, at patienter med størst be-
hov fortsat kan udredes og behandles. Der er taget højde for, at strejken ikke
omfatter afdelinger, hvor behandling af patienter ikke vil kunne udskydes af
faglige årsager, fx patienter med akut sygdom, herunder også covid-19, samt
livstruende sygdom. Disse patienter kan således i udgangspunktet fortsat
udredes og behandles.
DSR har foreløbig varslet yderligere 7 udvidelser af konflikten, således at
ca. 7.200 sygeplejersker vil være omfattet af konflikten pr. 21. september
2021. Udvidelserne af konflikten vil bl.a. berøre planlagt kirurgi, anæstesi,
opvågning, ambulatorier og nogle IT-funktioner, visitation af patienter til
videre behandling andre steder, samt psykiatrien.
3. Fornyelser af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
3.1. Gældende ret
Regler for løn- og arbejdsvilkår for sygeplejersker, som arbejder i regio-
nerne og kommunerne, er fastsat i overenskomster og aftaler indgået mellem
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd og i overens-
komster og aftaler indgået mellem KL og Dansk Sygeplejeråd.
Den danske arbejdsmarkedsmodel indebærer en udstrakt aftalefrihed for ar-
bejdsmarkedets parter med hensyn til at kunne indgå overenskomst om løn-
og arbejdsvilkår. En konflikt mellem parterne i forbindelse med overens-
komstforhandlinger kan af Folketinget bringes til ophør, hvis konflikten fx
truer væsentlige samfundsinteresser. Ved et sådant indgreb pålægges par-
terne en ny overenskomst, og der indføres fredspligt. Den ved lov pålagte
overenskomst er en integreret del af aftalegrundlaget mellem parterne på
samme måde, som hvis parterne selv havde aftalt det og kan således også
6
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
ændres af overenskomstens parter. Spørgsmål om overtrædelse og fortolk-
ning af bestemmelserne afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på om-
rådet.
3.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning
Arbejdskonflikten mellem DSR og de kommunale og regionale arbejdsgi-
vere har nu varet knap 10 uger. Konflikten er dermed den længste konflikt i
nyere tid.
Efterhånden står det klart, at parterne har opgivet at finde en løsning. Der
har ikke, så vidt regeringen er orienteret, været reelle forhandlinger mellem
parterne i flere uger, og konfliktens parter har over for regeringen klart til-
kendegivet, at der ikke er udsigt til en forhandlet løsning. Forhandlingsmu-
lighederne må derfor reelt anses for udtømte.
Konflikten har markante konsekvenser for sundhedsvæsenet, hvor bor-
gerne oplever udskudte behandlinger og længere ventetid.
Situationen er nået dertil, hvor flere og flere vil få udsat deres behandling.
Sygeplejerskerne udtager løbende nye områder. Der er begyndende konse-
kvenser for fertilitetsbehandling, og i denne uge er psykiatrien også blevet
udtaget.
Regeringen foreslår derfor, at konflikten nu bringes til ophør, således at ar-
bejdet på det konfliktramte område hurtigst muligt kan genoptages i normalt
omfang.
På den baggrund foreslår regeringen, at de pågældende overenskomster for-
nys frem til 31. marts 2024 i lighed med de aftalte fornyelser af overens-
komster på det øvrige offentlige område, og at fornyelsen sker med de æn-
dringer og på de vilkår, der er indeholdt i forligsmandens mæglingsforslag
af 18. maj 2021, og som er anbefalet af parternes forhandlingsudvalg. For-
nyelsen sker dels med de ændringer, som er aftalt mellem parterne, og dels
med de ændringer, som i øvrigt er indeholdt i mæglingsforslaget. Dermed
sker lovindgrebet i videst muligt omfang inden for den ramme, som parterne
selv er blevet enige om, men som et flertal af DSR’s medlemmer ikke har
anset for tilstrækkeligt.
I forhold til den foreslåede løsning vil regeringen efter afslutningen af over-
enskomstforhandlingerne nedsætte en komité om lønstrukturer i den offent-
lige sektor.
7
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
Baggrunden er, at FH, som det fremgår af mæglingsforslaget har stillet for-
slag om, at regeringen, efter de offentlige overenskomstforhandlinger er af-
sluttet, nedsætter en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, bl.a.
med deltagelse af parterne på det offentlige område. DSR, Radiograf Rådet,
Danske Regioner og KL er enige om at tilslutte sig FH’s
anbefaling.
FH har i en henvendelse af 17. maj 2021 til regeringen uddybet anbefalingen
med følgende:
”Lønkommissionen, som kom med sin redegørelse i 2010,
havde bl.a. til
opgave at kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offent-
lige sektor samt at sammenligne lønninger, lønspredning og lønudvikling
for relevante faggrupper inden for den offentlige sektor. Siden da har det
fortsat været drøftet om og på hvilken måde, der kan følges op på lønkom-
missionens konklusioner og konsekvenserne af Tjenestemandsreformen.
FH foreslår, at der efter de offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet
nedsættes en komité, der får til opgave at:
Analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor, bl.a. på baggrund
af lønkommissionens arbejde og konklusioner. Herunder identifice-
res eventuelle udfordringer for rekruttering og fastholdelse af med-
arbejdere i den offentlige sektor på kort og langt sigt. I analyserne
indgår bl.a. uddannelsesniveau, opgaver og ansvar samt konse-
kvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked. Herunder skal indgå et
historisk blik på udviklingen i lønstrukturer og kollektive aftaler
for tjenestemænd og overenskomstansatte i den offentlige sektor.
Analysere samfundsøkonomiske effekter og konsekvenser af even-
tuelle ændrede lønstrukturer i den offentlige sektor samt eventuel
betydning for den private sektor. I analyserne kan bl.a. indgå regu-
leringsordningernes betydning for lønudviklingen i de enkelte sek-
torer og inden for de enkelte sektorer.
Belyse muligheder for at udvikle lønstrukturerne og løndannelsen i
den offentlige sektor inden for rammerne af den danske aftalemo-
del på det offentlige område, herunder hvilke eventuelle barrierer
der måtte være for mere grundlæggende ændringer af lønstrukturer
og løndannelse i den offentlige sektor.
Komitéen kommer med anbefalinger/konklusioner, under hensyn til, at løn-
og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive
overenskomster og aftaler, der indgås mellem de respektive arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer.
FH foreslår, at regeringen nedsætter en komite bl.a. med deltagelse af par-
terne på det offentlige område.
8
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
2436958_0009.png
UDKAST
Arbejdet afsluttes senest ved udgangen af maj 2022 med en samlet rapport.”
Regeringen vil derfor med udgangspunkt i bl.a. FH’s bidrag
tage initiativ
til, at der i forlængelse af lovforslagets vedtagelse nedsættes en sådan ko-
mité.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter eller implemen-
teringskonsekvenser for staten. Forslaget holder sig inden for rammerne af,
hvad der er aftalt i overenskomsterne på det øvrige regionale og kommunale
område.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er sendt i høring den 25. august 2021. Under hen-
syntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er fristen for bemærk-
ninger i forbindelse med høringen den 26. august 2021 kl. 11.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget har ingen offentlige
merudgifter eller implementerings-
konsekvenser for staten.
9
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
2436958_0010.png
UDKAST
Lovforslaget holder sig indenfor
rammerne af overenskomstforliget
på det regionale og det kommunale
område
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
Ja
Nej
X
10
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
2436958_0011.png
UDKAST
EU-regulering
(sæt X)
11
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
På det danske arbejdsmarked sker reguleringen af løn- og arbejdsvilkår gen-
nem kollektive overenskomster. Løn- og arbejdsvilkår for sygeplejersker,
som arbejder i regionerne og kommunerne, er fastsat i overenskomster og
aftaler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sy-
geplejeråd og i overenskomster og aftaler indgået mellem KL og Dansk Sy-
geplejeråd.
Den danske arbejdsmarkedsmodel indebærer en udstrakt aftalefrihed for ar-
bejdsmarkedets parter med hensyn til at kunne indgå overenskomst om løn-
og arbejdsvilkår. En konflikt mellem parterne i forbindelse med overens-
komstforhandlinger, kan af Folketinget bringes til ophør, fx hvis konflikten
truer væsentlige samfundsinteresser. Ved et sådant indgreb pålægges par-
terne en ny overenskomst, og der indføres fredspligt. Den ved lov pålagte
overenskomst er en integreret del af aftalegrundlaget mellem parterne på
samme måde, som hvis parterne selv havde aftalt det og kan således også
ændres af overenskomstens parter. Spørgsmål om overtrædelse og fortolk-
ning af bestemmelserne afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på om-
rådet.
Det foreslås i
§ 1,
at de overenskomster og aftaler, der er indgået mellem
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd, og som er
opsagt til den 1. april 2021, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået
ny overenskomst eller aftale, og de overenskomster og aftaler, der er indgået
mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, og som er opsagt til den 1. april 2021,
uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller af-
tale, fornys til den 31. marts 2024 med de ændringer og på de vilkår vedrø-
rende sygeplejersker, der er indeholdt i mæglingsforslag af 18. maj 2021
med de bilag, der knytter sig hertil, jf. bilag I.
Det bemærkes, at for radiograferne, som også var omfattet af mæglingsfor-
slaget af 18. maj 2021, stemte et flertal af Radiograf Rådets medlemmer ja
til mæglingsforslaget, og dermed er de ikke omfattet af konflikten, som
trådte i kraft den 19. juni 2021. Derfor er de elementer i mæglingsforslaget,
der vedrører radiografer, ikke en del af lovforslaget.
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at overenskomsterne fornys til den 31. marts 2024.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Fredspligten er et grundprincip i arbejdsretten, som betyder, at det ikke er
lovligt at lave arbejdsstandsninger, så længe der er en kollektiv overens-
komst i kraft. Ved forhandlinger om overenskomsters indgåelse og forny-
else ophører fredspligten, og der er konfliktret efter de gældende grænser
herfor. Fredspligten genindtræder, når der indgås eller forlænges en over-
enskomst.
Den danske arbejdsmarkedsmodel indebærer en udstrakt aftalefrihed for ar-
bejdsmarkedets parter med hensyn til at kunne indgå overenskomst om løn-
og arbejdsvilkår. En konflikt mellem parterne i forbindelse med overens-
komstforhandlinger kan af Folketinget bringes til ophør, fx hvis konflikten
truer væsentlige samfundsinteresser. Ved et sådant indgreb pålægges par-
terne en ny overenskomst, og der indføres fredspligt. Den ved lov pålagte
overenskomst er en integreret del af aftalegrundlaget mellem parterne på
samme måde, som hvis parterne selv havde aftalt det og kan således også
ændres af overenskomstens parter. Spørgsmål om overtrædelse og fortolk-
ning af bestemmelserne afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på om-
rådet.
Det foreslås i
stk. 1,
at på de overenskomst- og aftaleområder, der er omfattet
af § 1, genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de arbejds-
standsninger, der er iværksat som følge af uoverensstemmelser mellem par-
terne, skal ophøre.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestem-
melser i tidligere indgrebslove om forlængelse eller fornyelse af overens-
komster og aftaler. Bestemmelsen indebærer, at der i den periode, hvormed
overenskomsterne og aftalerne fornys er den samme adgang
hverken vi-
dere eller snævrere
til at iværksætte arbejdsstandsning, som hvis der havde
været tale om en overenskomst eller aftale, der var forlænget eller fornyet
på sædvanlig måde.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at iværksatte arbejdsstandsninger skal
bringes til ophør.
13
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
Desuden foreslås det i
stk. 2,
at der ikke må finde fortrædigelse sted i anled-
ning af konflikten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemmelser i tidli-
gere love om forlængelse eller fornyelse af overenskomster og aftaler. Be-
stemmelsen indebærer, at der ikke fra nogen af parternes side må finde for-
trædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen. Det betyder bl.a., at de
ansatte efter konfliktens ophør genindtræder i deres tidligere ansættelsesfor-
hold og skal genoptage arbejdet på det tjenestested, hvor de var ansat ved
konfliktens begyndelse.
Til § 3
Opstår der uenighed mellem parter på arbejdsmarkedet, som har kollektiv
overenskomst, skal parterne så vidt muligt løse tvisten i det fagretlige sy-
stem.
En konflikt mellem parterne i forbindelse med overenskomstforhandlinger,
der truer væsentlige samfundsinteresser, kan af Folketinget bringes til op-
hør. Ved et indgreb pålægges parterne en ny overenskomst, og der indføres
fredspligt. Den ved lov pålagte overenskomst er en integreret del af aftale-
grundlaget mellem parterne på samme måde, som hvis parterne selv havde
aftalt det og kan således også ændres af overenskomstens parter. Spørgsmål
om overtrædelse og fortolkning af bestemmelserne afgøres efter de sædvan-
lige fagretlige regler på området.
Det foreslås i
§ 3,
at spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved
loven fornyede overenskomster og aftaler, afgøres efter de sædvanlige fag-
retlige regler på området.
Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelse i tidligere love om forlæn-
gelse eller fornyelse af overenskomster og aftaler.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-
dende.
14
L 240 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til lovforslag om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslaget stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives fol-
keafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets
vedtagelse, når forslaget indeholde bestemmelser herom. Eftersom lov-
forslaget har til formål hurtigst muligt at få standset konflikten og få genop-
taget arbejdet, er det påkrævet, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da om-
rådet er overtaget af Færøerne og Grønland.
15