L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 24 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Yousif Fares Nasser Al-Saif

2019-0090-1303

1416797

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. og retsplejeloven

(Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i

kriminalforsorgens institutioner m.v.)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. januar 2020 til den 26.

februar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Amnesty

International, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Regioner, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektø-

rer og økonomichefer, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fore-

ningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben

Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Krimi-

nalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfore-

ningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,

Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædago-

gerne.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns byret

på vegne af byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Advokatrådet, Datatilsynet, Fængselsforbundet i Danmark, In-

stitut for Menneskerettigheder, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet, Rå-

det for Socialt Udsatte og Socialpædagogerne.

Justitsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra Gadejuristen og

SOS Racisme.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

II. Høringssvarene

1. Generelt til lovforslaget

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns

byret på vegne af byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Datatilsynet, Fængselsforbundet

i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet i Dan-

mark

Rigspolitiet

har ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Rådet for Socialt Udsatte

anfører, at lovændringerne styrker og udvider

den vederlagsfrie sociale stofmisbrugsbehandling i arresthuse og andre af

kriminalforsorgens institutioner, hvilket efter rådets opfattelse er til gavn for

den enkelte indsatte med et stofmisbrug og for samfundet som helhed. Rådet

kan derfor støtte lovændringerne.

Socialpædagogerne

finder, at det er positivt, at borgere, der afsoner

fængselsstraf, får bedre muligheder for at modtage stofmisbrugsbehandling,

idet misbrug og kriminalitet ofte hænger tæt sammen, og det er derfor afgø-

rende for en senere resocialisering, at der arbejdes effektivt på at få de ind-

satte ud af deres misbrug.

L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Gadejuristen

finder det væsentligt, at alle indsatte med stofbehandlingsbe-

hov og -ønske, som afsoner en fængselsstraf, får adgang til relevant social

behandling, hvilket kræver, at det nuværende tilbud udvides. Gadejuristen

finder det endvidere positivt, at der sker en styrket koordinering mellem kri-

minalforsorgens institutioner og den kommunale stofmisbrugsbehandling,

så igangværende behandlingsforløb kan fortsætte uden afbrydelse. Ga-

dejuristen finder det yderligere positivt, at det nuværende sociale stofbe-

handlingstilbud udvides til varetægtsarrestanter, og at der er fokus på, at der

også skal kunne ske social behandling i arresthusene. Gadejuristen kan der-

for støtte lovforslaget.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til

lovforslaget.

2.. Motivationsbegrebet

Socialpædagogerne

anfører, at den sociale stofmisbrugsbehandling er for-

beholdt indsatte, der er egnede og motiverede, hvorfor motivationsarbejdet

bliver særligt centralt for at sikre, at så mange indsatte som muligt får ad-

gang til social stofmisbrugsbehandling. I den forbindelse er det efter Soci-

alpædagogernes opfattelse relevant at inddrage borgerens tidligere erfarin-

ger og viden fra tidligere støtte- og behandlingstilbud. For unge, der har væ-

ret anbragt, er det relevant at inddrage viden fra anbringelsesstedet. Endvi-

dere bør der være opmærksomhed på, at mangel på motivation ikke må be-

tragtes som en permanent tilstand, men som noget, der kan og oftest vil æn-

dres over tid.

Gadejuristen

opfordrer til, at det defineres, hvad ”egnet til” betyder, og at

det præciseres, at ”motiveret til” ikke alene har sigte på stof- og medicinfri-

hed, men også på nødvendig social behandling i tillæg til vedligeholdelses-

behandling med substitutionsbehandling. Endvidere har Gadejuristen be-

mærket, at der – såfremt afgørende hensyn ikke taler imod – bør være krav

på social stofmisbrugsbehandling, også hvis man er i medicinsk behandling,

dette både for så vidt angår nedtrapning og vedligeholdelsesbehandling.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det i lovforslaget forudsættes, at den

sociale stofmisbrugsbehandling i kriminalforsorgen, som det er tilfældet i

dag, tager udgangspunkt i den indsattes motivation og frivillighed. At

fremme og fastholde motivation er imidlertid ligeledes en stor del af be-

handlingen. Endvidere skal det bemærkes, at såfremt kriminalforsorgen

vurderer, at den indsatte vil drage nytte af en stofmisbrugsbehandling, vil

L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

personalet løbende søge at motivere den pågældende til trods for, at den

indsatte indledningsvis har afvist et sådant tilbud om stofmisbrugsbehand-

ling eller i øvrigt fremstår umotiveret. Der henvises til pkt. 2.1.3 og 2.2.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås en ændring af ordlyden af straffuldbyrdel-

seslovens § 45 a, stk. 1, således, at sætningen ”medmindre vedkommende

ikke skønnes egnet og motiveret til behandling” udgår. Derved undgås det,

at egnethed og motivation misforstås som forudgående krav frem for et be-

handlingsmæssigt udgangspunkt.

Justitsministeriet bemærker hertil, at egnethed beskriver den indsattes situ-

ation og tilstand, dvs. at den indsatte ikke er til fare for eksempelvis

fængsels- eller behandlingspersonalet eller sine medindsatte. Justitsmini-

steriet har præciseret i lovforslaget, at egnethed skal forstås som, at afgø-

rende sikkerheds- og ordensmæssige ikke må tale imod behandling. Dette

kan eksempelvis være i tilfælde, hvor den indsatte er til fare for sig selv, sine

medindsatte, institutions- eller behandlingspersonalet. Der henvises til pkt.

2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 1.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at den sociale stofmisbrugsbehand-

ling, der tilbydes i kriminalforsorgens institutioner, ikke står i modsætning

til den somatiske stofmisbrugsbehandling, herunder abstinens- og substitu-

tionsbehandling (metadonnedtrapning mv.), men kan være et supplerede til-

bud. Social stofmisbrugsbehandling udgør således et supplement til den so-

matiske stofmisbrugsbehandling. Den indsatte har krav på social stofmis-

brugsbehandling, uanset om den indsatte er i anden parallel somatisk stof-

misbrugsbehandling. Der henvises til pkt. 2.1.1 og 2.1.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

3. Begrænsninger i retten til social stofmisbrugsbehandling

Gadejuristen

finder, at lovforslaget lægger op til, at der kan være ordens-

og sikkerhedsmæssige forhold, som gør, at behandlingsgarantien på 14 dage

opfyldes på anden vis. Ifølge Gadejuristen savner lovforslaget imidlertid en

præcisering af, hvordan behandlingsgarantien på 14 dage i praksis vil blive

opfyldt i de tilfælde, hvor ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at

behandlingsgarantien opfyldes på anden vis. Gadejuristen er følgelig be-

kymret for, at denne formulering i praksis vil betyde, at den indsatte ikke vil

få tilbudt behandling inden for 14 dage.

L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at

social stofmisbrugsbehandling som udgangspunkt skal iværksættes senest

14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for krimi-

nalforsorgen. Kriminalforsorgen kan imidlertid i visse tilfælde beslutte at

gennemføre behandlingen på anden vis. Dette vil f.eks. være i tilfælde, hvor

afgørende ordens- eller sikkerhedshensyn taler for det, eller hvor bygnings-

mæssige rammer indebærer begrænsninger for indholdet af behandlingen.

I disse tilfælde kan kriminalforsorgen eksempelvis vælge at tilrettelægge et

individuelt forløb for den indsatte eller varetægtsarrestanten.

4. Styrket koordinering

Socialpædagogerne

anfører, at det særligt i forbindelse med udskrivningen

er vigtigt, at der udarbejdes en konkret plan for, hvordan borgeren kan få

den rette støtte i kommunalt regi, og at der allerede inden udskrivningen er

en tæt koordination med et relevant behandlingstilbud.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at social stofmisbrugsbehandling ofte

forudsætter en længevarende indsats. Det er derfor væsentligt, at der sker

en effektiv opfølgning på behandlingsforløb, som påbegyndes under afso-

ning. På den baggrund forudsættes det i lovforslaget, at der sker en generel

styrkelse af koordineringen af det fortsatte behandlingsforløb fra behand-

ling under indsættelsen i en af kriminalforsorgens institutioner til behand-

ling i kommunalt regi i forbindelse med løsladelsen eller ved overførsel til

en afsoningsinstitution, hvor behandlingen kan videreføres. Det indebærer

bl.a., at der løbende skal ske opfølgning og opdatering af den indsattes eller

arrestantens behandlingsplan, således at socialrådgivere ved løsladelse el-

ler overførsel til en afsoningsinstitution kan koordinere det videre forløb og

dermed sikre en smidig overgang fra et behandlingsregi til et andet. Det

forudsættes desuden med lovforslaget, at myndighedssamarbejdet, navnlig

mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, styrkes. Der henvises

til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

5. Øvrige bemærkninger

Gadejuristen

anfører, at lovforslaget anvender begrebet ”somatisk stofmis-

brugsbehandling”, hvilket ikke er et begreb, som Gadejuristen er bekendt

med eller har set anvendt i forbindelse med stofmisbrugsbehandling. Ga-

dejuristen anbefaler på den baggrund, at lovforslaget anvender begreber, der

L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

også er anvendt i den kommunale stofmisbrugsbehandling, navnlig når et af

de angivne formål med lovforslaget er at styrke koordineringen mellem kri-

minalforsorgens og den kommunale stofmisbrugsbehandling.

Justitsministeriet bemærker, at somatisk stofmisbrugsbehandling er et al-

mindeligt anvendt begreb, der betegner en sundheds- og lægefaglig behand-

ling, herunder eksempelvis abstinens- og substitutionsbehandling (meta-

donnedtrapning mv.). Begrebet ”somatisk” er anvendt af bl.a. Direktoratet

for Kriminalforsorgen og Socialstyrelsen. Den somatiske stofmisbrugsbe-

handling er rettet mod følgerne af stofmisbrugerens fysiske afhængighed,

hvorimod den sociale stofmisbrugsbehandling navnlig tager på sigte at

støtte den pågældende til at gennemføre behandlingsforløbet og fastholde

behandlingsresultatet. Med lovforslaget lægges der op til at udvide og

styrke den sociale stofmisbrugsbehandling, så indsatte og varetægtsarre-

stanter omfattes af både somatisk og social stofmisbrugsbehandling. Der

henvises til pkt. 2.1.3, 2.2.1 og 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

SOS Racisme

har bemærket, at lovforslaget vil intensivere behandlingen

for varetægtsarrestanter men samtidig udelukke de fleste udlændinge fra at

få tilbudt social stofmisbrugsbehandling. SOS Racisme bemærker i den for-

bindelse, at mange udlændinge forbliver i Danmark i længere tid, fordi de

ikke kan sendes til et andet land. Endvidere foreslår SOS Racisme, at per-

soner indkvarteret i Udlændingecenter Ellebæk tilbydes behandling.

Justitsministeriet bemærker, at den sociale stofmisbrugsbehandling er rettet

mod at støtte den pågældende til et stof- og kriminalitetsfrit liv efter løsla-

delsen, så den pågældende kan vende tilbage til samfundet. Udvisnings-

dømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge har ikke en fremtid

i Danmark, men skal derimod vende hjem til deres hjemlande. Derfor tilby-

des social stofmisbrugsbehandling som udgangspunkt ikke til udvisnings-

dømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge. Udvisningsdømte

og administrativt frihedsberøvede udlændinge skal imidlertid fortsat tilby-

des social stofmisbrugsbehandling, hvis særlige forhold taler for det, f.eks.

hvis der er udsigt til, at den pågældende skal være frihedsberøvet i lang tid.

Endvidere bemærker Justitsministeriet, at lovforslaget ikke begrænser ud-

lændinges ret til somatisk behandling mod stofmisbrug, herunder f.eks. ab-

stinens- og substitutionsbehandling (metadonnedtrapning mv.) samt anden

lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbruget. Der henvises til pkt.

2.3.2 og 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I lyset af høringssvarene har Justitsministeriet fundet anledning til at præci-

sere den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 1, såle-

des, at det af bestemmelsens ordlyd fremgår, at en indsat har ret til social

stofmisbrugsbehandling, medmindre afgørende sikkerheds- eller ordens-

mæssige forhold taler imod. Det er således tilføjet i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 1, om nyaffattelsen af § 45 a, stk. 1, at den foreslåede

bestemmelse indebærer, at alle indsatte, der afsoner en fængselsstraf i en af

kriminalforsorgens institutioner, som udgangspunkt har ret til social stof-

misbrugsbehandling. Kriminalforsorgen kan imidlertid afslå, afbryde eller

begrænse den sociale stofmisbrugsbehandling, såfremt afgørende sikker-

heds- eller ordensmæssige forhold taler imod. Ved sikkerhedsmæssige for-

hold forstås f.eks., at en indsat er til fare for personale eller medindsatte. I

sådanne tilfælde vil den sociale stofmisbrugsbehandling kunne afslås eller

afbrydes, hvis det ikke er muligt inden for institutionens rammer at tilrette-

lægge et individuelt forløb for den indsatte. Ved ordensmæssige forhold for-

stås f.eks. den situation, hvor den indsatte obstruerer eller modarbejder på-

begyndt behandling. Dette kan f.eks. være for at undgå anden anvist beskæf-

tigelse eller alene opnå beskæftigelsesvederlag. I sådanne situationer vil be-

handlingsforløbet kunne ændres eller helt afbrydes. Der henvises i øvrigt til

pkt. 2.1.2, 2.1.3, 2.2.2 og 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endvidere har Justitsministeriet i anledning af høringssvarene tydeliggjort,

at social stofmisbrugsbehandling som udgangspunkt beror på, men ikke er

betinget af, den indsattes eller varetægtsarrestantens motivation og frivillig-

hed. Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2.

Justitsministeriet er i forbindelse med udfærdigelsen af lovforslaget blevet

opmærksom på en mindre redaktionel fejl i straffuldbyrdelseslovens § 106,

stk. 3, hvor formuleringen ”eller som har udstået straf på bopælen på ind-

kvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b”,

ikke er udgået af straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 3, som oprindeligt til-

sigtet i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre ad-

gang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af

familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og

overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse

for forsørgere m.v.). Ved lovforslaget foreslås det derfor i § 1, nr. 4, at for-

L 24 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

muleringen ”eller som har udstået straf på bopælen på indkvarteringsstedet

under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b”, udgår af straffuld-

byrdelseslovens § 106, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-

slagets § 1, nr. 4.

Justitsministeriet har derudover foretaget en række mindre ændringer og

præciseringer af navnlig sproglig og lovteknisk karakter i forhold til lovud-

kastet, der blev sendt i høring.