Tak for det. I Enhedslisten mener vi, at vi som samfund har et ansvar, når vi sætter folk i fængsel. Vi skal sørge for, at de mennesker, vi fængsler, er bedre klædt på til at skabe sig en fremtid og blive en del af samfundet, når de forlader fængslet. De skal have en bedre fremtid, når de forlader fængslet, end da de kom ind i fængslet. Pointen med straf er jo både, at vi gerne vil pleje retsfølelsen, men jo også, at vi gerne vil sikre, at folk holder op med at begå kriminalitet. Derfor har vi et ansvar for at sikre, at de mennesker, som kommer i fængsel, har bedre chancer, når de har afsonet deres straf og kommer ud af fængslet. At give indsatte stofmisbrugere adgang til gratis sociale behandlingstilbud vil skabe bedre vilkår for det vigtige resocialiseringsarbejde, som foregår i fængslerne, og derfor kan jeg med det samme sige, at vi i Enhedslisten støtter det her forslag.
Misbrug og kriminalitet hænger desværre tæt sammen, og det påpeger både Gadejuristen og Socialpædagogerne i deres høringssvar. Derfor er en indsats mod stofmisbrug i fængslerne vigtig, og en styrket indsats kan nemlig være med til at mindske kriminaliteten. Men en stofmisbruger bliver jo ikke clean med et snuptag, det er en lang og sej proces, der kræver vedvarende motivationsarbejde og et skræddersyet individuelt forløb. Derfor er det vigtigt, at indsatte med et stofmisbrug ikke står alene, når de forlader fængslet eller skifter afdeling, men at tilbuddet følges op af en koordineret indsats, der kan sikre en god overgang til f.eks. et kommunalt behandlingstilbud. Flere af høringssvarene fremhæver, at netop koordineringen er alfa og omega for at sikre, at man ikke taber det gode arbejde, der bliver lavet, på gulvet. Det gælder om både at sikre, at de indsatte bliver sendt videre i relevante tilbud, og om, at der indhentes erfaring og viden fra tidligere støtte- og behandlingsforløb. Den viden kan nemlig være med til at sikre en optimal behandling for den enkelte.
Derfor hæfter jeg mig ved Gadejuristens bemærkning om, at de termer, der er anvendt i lovforslaget, ikke stemmer overens med de termer, der benyttes i det kommunale stofbehandlingstilbud. Det er vigtigt, at tilbuddene strømlines, så man uden begrebsforvirring kan overlevere arbejdet fra en ny instans til en anden, når en patient overgår fra et tilbud til et andet. Det er også vigtigt, at de behandlingsformer, der bliver brugt i fængslerne, er forenelige med de anerkendte behandlingsformer, som benyttes uden for fængslerne. Når en patient, der er i lægeordineret medicinsk behandling, indsættes, skal behandlingen fortsætte og ikke ses som et misbrug, som Gadejuristen også fremhæver i sit høringssvar.
Derudover undrer det os i Enhedslisten, at tilbuddet ikke omfatter udlændinge i Danmark. Jeg kan forstå på Justitsministeriets bemærkninger, at udvisningsdømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge ikke har en fremtid i Danmark og derfor ikke tilbydes behandling. Men som SOS Racisme påpeger i sit høringssvar, har mange udlændinge en fremtid i Danmark. De kan nemlig ikke nødvendigvis rejse tilbage til deres hjemland, når de løslades, mange ender jo med at bo på et udrejsecenter i rigtig mange år, fordi Danmark ikke har hjemsendelsesaftaler med de lande, som de mennesker er flygtet fra – det ved den tilstedeværende minister nok alt om. Derfor undrer det os i Enhedslisten, at de ikke er omfattet af det her lovforslag.
I bemærkningerne til lovforslaget og i høringsnotatet lægger regeringen og Justitsministeriet vægt på, at en indsat har ret til social stofmisbrugsbehandling, medmindre afgørende retssikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod. De sikkerheds- eller ordensmæssige forhold, der bliver beskrevet, går på den indsattes adfærd over for personalet og modvilje mod behandlingstilbud. Imidlertid er det jo veldokumenteret, at der mangler fængselsbetjente i de danske fængsler, og lad mig derfor spørge regeringen: Hvordan sikrer vi, at kriminalforsorgen ikke afbryder, begrænser eller afslår behandling, fordi der mangler ressourcer? Jeg er helt enig med SF's ordfører i, at vi står her med endnu et lovforslag, som parkerer en regning hos kriminalforsorgen, og det er vi simpelt hen nødt til at holde op med, når straffekæden skal fungere. Vi kan ikke blive ved med at sige: Vi propper bare mere straf, mere politi i det og så gøre det uden at tage den sidste del af fødekæden med, som handler om dem, der tager sig af de mennesker, der er blevet straffet, nemlig personalet i kriminalforsorgen.
Med disse bemærkninger vil jeg dog sige, at vi i Enhedslisten varmt støtter det her forslag, men at vi kommer til at rejse nogle af de her spørgsmål i udvalgsbehandlingen.