Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak. Ligesom ved lovforslag L 23 vikarierer jeg i dag for retsordfører hr. Jeppe Bruus.

Vi ved, at narkomisbrug og kriminalitet hænger sammen. Et narkomisbrug øger risikoen for, at folk begår kriminalitet, og behandling for et narkomisbrug er vigtigt, hvis man skal ud af sin kriminalitet igen. Derfor er der mulighed for, at man kan få behandling for sit stofmisbrug, når man er indsat i danske fængsler.

Med lovforslaget her foreslås det, at det udvides til også at gælde for indsatte i arresthusene. Det skal sikre en mere sammenhængende og koordineret behandling af misbruget. Lovforslaget giver også mulighed for en bedre sammenhæng mellem tilbud og behandling for stofmisbrug hos kriminalforsorgen og den behandling, der sker i kommunerne efter løsladelsen.

Dette lovforslag er vigtigt, fordi vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre og forebygge kriminalitet af hensyn til de mennesker, der efter en passende straf for deres forbrydelse har brug for en hånd til at finde tilbage på en lovlydig sti i livet, af hensyn til trygheden i samfundet generelt og i særdeleshed af hensyn til fremtidige ofre, som kan undgå at blive udsat for kriminalitet, hvis samfundet griber ind tidligt og korrekt. Det er utrolig vigtigt for os i Socialdemokratiet, og det ved jeg også det er for mine kollegaer her i Tinget, så jeg ser meget frem til den fortsatte behandling af dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det, og tak for forslaget til ministeren. Jeg skal ikke gøre talen lang. Jeg kan sige, at Venstre kan støtte forslaget. Selvfølgelig skal der være en stofmisbrugsbehandling til de indsatte. Det gælder både dem, der sidder i fængsler, og dem, der sidder varetægtsfængslet i arresthuse. Så Venstre kan til fulde støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Vi kan i Dansk Folkeparti selvsagt også støtte det her forslag. Jo mere afvænning vi kan få sat i gang, når folk sidder i fængsel eller i et varetægtsfængsel, jo bedre. For det er roden til alt ondt, hvis man er inde i sådan en misbrugscirkel, som nogle af de personer, der kommer forbi vores fængselssystem, desværre er. Så vi kan på alle mulige måder være tilfredse med, at det her nu også bliver en mulighed.

Vi vil under udvalgsbehandlingen også gerne spørge lidt mere ind til, hvordan det egentlig går med afvænningen i fængslerne. For det er klart, at et er, at vi her giver en ekstra mulighed, men at noget andet jo er, om det rent faktisk fungerer tilfredsstillende. For kan vi sikre, at det bliver endnu bedre, altså at endnu færre kommer ud i et narko- og hashmisbrug, når de kommer ud af fængslet, så er det rigtig godt, og det er også vigtigt for at holde folk ude af den kriminelle løbebane, og vi kan jo se på den sammenhæng, der ofte er mellem det. Dem, der laver kriminalitet, specielt unge drenge og unge mænd, har ofte været ude i et misbrug af narkotika eller hash, tit startende med hash, og der kan vi herinde i Folketinget så selvfølgelig diskutere, hvorfor der er nogle, der vil liberalisere hash og den slags ting, men det er nok lidt en anden diskussion. Men grundlæggende er det roden til alt ondt, og vi skal sikre, at man, når man er i fængsel, uanset hvilken form det har, kommer i behandling, og at man så forhåbentlig kommer ud af det, så man kan komme ordentligt ud på den anden side.

Tak for det. Vi går videre til næste ordfører, hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Der er desværre en overrepræsentation i kriminalforsorgens institutioner, når det gælder mennesker, der har et misbrug, og derfor er det glædeligt, at der med lovforslaget sker en udvidelse af det nuværende tilbud om social stofmisbrugsbehandling for indsatte, der afsoner i arresthuse, og som har gennemført motivations- og forbehandling, og at der også lægges op til, at det gælder for varetægtsarrestanter. For hvis vi skal sikre, at de kommer tilbage i samfundet i god gænge, er det også en vigtig indsats at sørge for, at dem, der kan og har motivationen til det, kommer ud af deres misbrug.

Lovforslaget indebærer således også, at varetægtsarrestanter og indsatte afsonere i arresthuse kan tilbydes en mere intensiv social stofmisbrugsbehandling end i dag, så den modsvarer det, vi kender efter servicelovens § 101, medmindre afgørende sikkerheds- og ordensmæssige hensyn ikke taler for det – hvis man f.eks. af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan have et individuelt forløb med en enkelt person, eller hvis der måtte være enkelte personer, som ligesom skader andres forløb i et gruppeforløb.

Der er også lagt op til, at udvidelsen ikke skal gælde varetægtsfængslede udlændinge, der eksempelvis står til udvisning, og det er klart, at hvis man står til at blive udvist i næste uge, giver det ikke mening at starte et større forløb. Dog er varetægtsfængslede udlændinge alligevel omfattet – og det er vigtigt – hvis frihedsberøvelsen kan forventes at være af længerevarende karakter, eller hvis hensynet til den pågældendes helbred taler for det. Og derfor vil vi i udvalgsbehandlingen spørge ind til, hvad der skal forstås ved den her længerevarende tid, sådan at vi får det slået fast.

Radikale Venstre er også glad for, at der er lagt op til en generel styrkelse af koordineringen af det fortsatte behandlingsforløb for indsatte, i forbindelse med at de på et eller andet tidspunkt jo heldigvis skal ud af enten arresthuset eller ikke længere er varetægtsfængslet; så skal behandlingen jo fortsætte i kommunalt regi, når der sker løsladelse. Og der er det jo rigtig godt, hvis man sikrer et mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer og overgange for at sikre, at man måske endelig kommer ud af det her misbrug.

Så der er rigtig mange gode ting i det her lovforslag, og derfor støtter vi det. Der skal også lyde en stor tak for opbakningen i høringssvarene fra bl.a. Socialpædagogerne, Rådet for Socialt Udsatte, Gadejuristen og andre.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Fru Mette Thiesen sagde lige før, at hun var torsdagsordfører. Det er jeg også endt med at blive, og derfor vikarierer jeg endnu en gang som ordfører, og nu på det her lovforslag.

Vi ved, at der er en sammenhæng mellem stofmisbrug, social deroute og kriminalitet. Derfor er der et åbent vindue for, at vi, når man har begået kriminalitet og skal afsone, lige så godt kan sikre, at den indsatte tilbydes relevant misbrugsbehandling, mens det sker. Lykkes vi med det, kan det medføre livskvalitet for den enkelte at komme ud af sit narkofængsel, men også færre udgifter for samfundet, når den pågældende ikke vender tilbage til misbrug og kriminalitet.

Misbrugsbehandlingen i vores fængsler er vigtig, og det ses i en undersøgelse af rusmiddelmisbruget blandt indsatte og tilsynsklienter, før de kommer i kontakt med kriminalforsorgen. Den viser bl.a., at 56 pct. af kriminalforsorgens samlede klientel er misbrugere, og at der ofte er tale om et omfattende blandingsmisbrug. Derfor er det svært ikke at være begejstret for dette lovforslag, som sikrer bedre behandlingsmuligheder.

Men jeg håber ikke, at det er anden gang i dag, vi skal behandle et forslag, der ikke er finansieret i en kriminalforsorg, der i forvejen er presset af nedskæringer og for få ansatte. I lovforslaget står der nemlig ikke noget om, at der er sat penge af til bedre behandling. Og når man i finanslovsforslaget kigger på udgifterne til misbrugsbehandling, ser man, at udgifterne til behandling falder i 2020. Det hænger jo dårligt sammen med et højt antal indsatte og et finansieringsbehov på 4-5 mio. kr. årligt. Det skal vi have en god forklaring på i udvalgsarbejdet. Er der ikke sat penge af, klinger det lidt hult, at man vil sikre den her ret til misbrugsbehandling, for den ret bliver netop næppe bedre af færre penge.

Men med de ord vil jeg sige, at SF melder opbakning til forslaget, men er spændt på i udvalgsbehandlingen at få svar på de her spørgsmål.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har kommentarer. Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. I Enhedslisten mener vi, at vi som samfund har et ansvar, når vi sætter folk i fængsel. Vi skal sørge for, at de mennesker, vi fængsler, er bedre klædt på til at skabe sig en fremtid og blive en del af samfundet, når de forlader fængslet. De skal have en bedre fremtid, når de forlader fængslet, end da de kom ind i fængslet. Pointen med straf er jo både, at vi gerne vil pleje retsfølelsen, men jo også, at vi gerne vil sikre, at folk holder op med at begå kriminalitet. Derfor har vi et ansvar for at sikre, at de mennesker, som kommer i fængsel, har bedre chancer, når de har afsonet deres straf og kommer ud af fængslet. At give indsatte stofmisbrugere adgang til gratis sociale behandlingstilbud vil skabe bedre vilkår for det vigtige resocialiseringsarbejde, som foregår i fængslerne, og derfor kan jeg med det samme sige, at vi i Enhedslisten støtter det her forslag.

Misbrug og kriminalitet hænger desværre tæt sammen, og det påpeger både Gadejuristen og Socialpædagogerne i deres høringssvar. Derfor er en indsats mod stofmisbrug i fængslerne vigtig, og en styrket indsats kan nemlig være med til at mindske kriminaliteten. Men en stofmisbruger bliver jo ikke clean med et snuptag, det er en lang og sej proces, der kræver vedvarende motivationsarbejde og et skræddersyet individuelt forløb. Derfor er det vigtigt, at indsatte med et stofmisbrug ikke står alene, når de forlader fængslet eller skifter afdeling, men at tilbuddet følges op af en koordineret indsats, der kan sikre en god overgang til f.eks. et kommunalt behandlingstilbud. Flere af høringssvarene fremhæver, at netop koordineringen er alfa og omega for at sikre, at man ikke taber det gode arbejde, der bliver lavet, på gulvet. Det gælder om både at sikre, at de indsatte bliver sendt videre i relevante tilbud, og om, at der indhentes erfaring og viden fra tidligere støtte- og behandlingsforløb. Den viden kan nemlig være med til at sikre en optimal behandling for den enkelte.

Derfor hæfter jeg mig ved Gadejuristens bemærkning om, at de termer, der er anvendt i lovforslaget, ikke stemmer overens med de termer, der benyttes i det kommunale stofbehandlingstilbud. Det er vigtigt, at tilbuddene strømlines, så man uden begrebsforvirring kan overlevere arbejdet fra en ny instans til en anden, når en patient overgår fra et tilbud til et andet. Det er også vigtigt, at de behandlingsformer, der bliver brugt i fængslerne, er forenelige med de anerkendte behandlingsformer, som benyttes uden for fængslerne. Når en patient, der er i lægeordineret medicinsk behandling, indsættes, skal behandlingen fortsætte og ikke ses som et misbrug, som Gadejuristen også fremhæver i sit høringssvar.

Derudover undrer det os i Enhedslisten, at tilbuddet ikke omfatter udlændinge i Danmark. Jeg kan forstå på Justitsministeriets bemærkninger, at udvisningsdømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge ikke har en fremtid i Danmark og derfor ikke tilbydes behandling. Men som SOS Racisme påpeger i sit høringssvar, har mange udlændinge en fremtid i Danmark. De kan nemlig ikke nødvendigvis rejse tilbage til deres hjemland, når de løslades, mange ender jo med at bo på et udrejsecenter i rigtig mange år, fordi Danmark ikke har hjemsendelsesaftaler med de lande, som de mennesker er flygtet fra – det ved den tilstedeværende minister nok alt om. Derfor undrer det os i Enhedslisten, at de ikke er omfattet af det her lovforslag.

I bemærkningerne til lovforslaget og i høringsnotatet lægger regeringen og Justitsministeriet vægt på, at en indsat har ret til social stofmisbrugsbehandling, medmindre afgørende retssikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod. De sikkerheds- eller ordensmæssige forhold, der bliver beskrevet, går på den indsattes adfærd over for personalet og modvilje mod behandlingstilbud. Imidlertid er det jo veldokumenteret, at der mangler fængselsbetjente i de danske fængsler, og lad mig derfor spørge regeringen: Hvordan sikrer vi, at kriminalforsorgen ikke afbryder, begrænser eller afslår behandling, fordi der mangler ressourcer? Jeg er helt enig med SF's ordfører i, at vi står her med endnu et lovforslag, som parkerer en regning hos kriminalforsorgen, og det er vi simpelt hen nødt til at holde op med, når straffekæden skal fungere. Vi kan ikke blive ved med at sige: Vi propper bare mere straf, mere politi i det og så gøre det uden at tage den sidste del af fødekæden med, som handler om dem, der tager sig af de mennesker, der er blevet straffet, nemlig personalet i kriminalforsorgen.

Med disse bemærkninger vil jeg dog sige, at vi i Enhedslisten varmt støtter det her forslag, men at vi kommer til at rejse nogle af de her spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, og så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Regeringen foreslår med lovforslaget at styrke og udvide det nuværende tilbud om social stofmisbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner og at tilpasse reglerne om behandlingsgarantien for social stofmisbrugsbehandling, så det kommer til at passe med praksis. Selv om det for os Konservative er meget vigtigt, at forbrydere mærker tydelige konsekvenser af at overtræde loven, er målet jo selvfølgelig, at det gælder om at få færre kriminelle i vores samfund, og det gælder også for dem, der får en frihedsstraf. Vi skal have borgere ud på den anden side i en bedre tilstand, end da de kom ind, og det gælder selvfølgelig også for indsatte stofmisbrugere. Derfor giver det også god mening at styrke og udvide det nuværende tilbud om social stofmisbrugsbehandling. Stofmisbrugerne er nogle af de mest sårbare mennesker, vi har i samfundet, og derfor skal vi selvfølgelig tilbyde dem en god behandling, også i fængslerne. Det vil være bedre for den enkelte, og det vil også gavne samfundet, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Og vi går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Det her er et lovforslag om at styrke og udvide det nuværende tilbud om social stofmisbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner. For Nye Borgerlige er det selvfølgelig også vigtigt at sikre, at danske kriminelle, der sidder indsat, og som har stofmisbrugsproblemer, også har den bedst mulige chance for at blive resocialiseret ud i det danske samfund, når de er færdige med at afsone deres straf.

Et misbrugsproblem kan have meget, meget store konsekvenser, både for en hel familie, men også for det videre forløb, som den her danske dømte kriminelle skal ud til efterfølgende. Så derfor mener vi sådan set også, at det her lovforslag giver rigtig god mening, og vi støtter det selvfølgelig.

Tak. Der er ingen kommentarer, så derfor er det udlændinge- og integrationsministeren, der er fungerende justitsminister. Værsgo.

Tak. Også til dette lovforslag er jeg vikar for justitsministeren, der ikke har mulighed for at deltage. Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg er glad for, at vi er enige om, at kriminalitet og stofmisbrug hænger sammen, og at det derfor er vigtigt at bryde den spiral og hjælpe de indsatte til et stof- og kriminalitetsfrit liv. På den baggrund har lovforslaget til formål at udvide det nuværende tilbud om social stofmisbrugsbehandling, sådan at det ikke blot gælder indsatte i landets fængsler, men også i arresthusene. Dermed kan både indsatte i fængslerne og varetægtsarrestanter i arresthusene tilbydes en mere effektiv og intensiv social stofmisbrugsbehandling, der er fokuseret og koordineret.

Lovforslaget forudsætter herudover, at der sker en generel styrkelse af det nuværende tilbud om social stofmisbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner, så behandlingen så vidt muligt modsvarer den, der tilbydes af kommunerne i dag.

Endelig indebærer forslaget en forbedring af koordineringen af det fortsatte behandlingsforløb fra indsættelsen i en af kriminalforsorgens institutioner og til behandlingen i kommunalt regi i forbindelse med løsladelsen eller ved overførsel til en anden institution, hvor behandlingen kan videreføres. Samtidig er det vigtigt at sikre personalet i fængsler og arresthuse. Lovforslaget forudsætter derfor, at social stofmisbrugsbehandling kan begrænses, afslås eller helt afbrydes, hvis afgørende sikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod det. Det kan f.eks. være, når en indsat er til fare for personalet eller sine medindsatte.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at udvisningsdømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge ikke tilbydes social stofmisbrugsbehandling, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Social stofmisbrugsbehandling er rettet mod at støtte den pågældende til et stof- og kriminalitetsfrit liv efter løsladelsen, så den pågældende kan vende tilbage til samfundet. Udvisningsdømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge har derimod ingen fremtid i Danmark, men skal derimod vende hjem til deres hjemlande.

Det er en kerneprioritet for regeringen at forhindre og forebygge kriminalitet ved at bekæmpe og behandle de underliggende årsager til den, og derfor er lovforslaget et vigtigt skridt på vejen.

Med de ord vil jeg endnu en gang takke ordførerne for deres indlæg, og vi ser frem til den videre behandling. Jeg kan høre, at der er et par spørgsmål på vej, og dem skal vi selvfølgelig nok få svaret på hurtigst muligt.

Tak. Hr. Peter Skaarup har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ministeren for indlægget. Ministeren siger, og det er vi enige i i Dansk Folkeparti, at udvisningsdømte ikke skal i gang med denne her stofmisbrugsbehandling, som man jo også må sige er ret dyr for samfundet. I og med at man er udvist, skal man hjem.

Ministeren siger, at der kan være nogle tilfælde, hvor det alligevel vil være sådan, at man tilbyder stofmisbrugsbehandling til udviste. Kan ministeren sige noget om, hvad det skulle være for nogle tilfælde? Umiddelbart kan jeg ikke se dem for mig. Hvorhenne skulle behovet være for dette?

Værsgo.

Det er rigtigt, at det allerede i dag er sådan, at udvisningsdømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge ikke tilbydes social stofmisbrugsbehandling, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Den regel tænker vi også skal videreføres, og de helt særlige forhold kan være, at nogen får en meget lang straf. Det vil altid være op til kriminalforsorgen og behandlingspersonalet konkret at vurdere, hvad der må siges at være en lang straf, altså lang tid, og det må ske på baggrund af en individuel vurdering. Men udgangspunktet er, at de i dag ikke kan komme i betragtning til vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling, hvis de frihedsberøves under 6 måneder. Så det vil sige, at man ved meget lange straffe efter en konkret og individuel vurdering kan igangsætte den her sociale stofmisbrugsbehandling.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Man kan altid diskutere, om det skal være muligt i tilfælde af en meget lang straf. Jeg vil sige, at vi i Dansk Folkeparti er meget skeptiske over for, at man investerer i nogen, der er udvisningsdømt, og den såkaldt lange straf, som ministeren taler om, bør så afsones i hjemlandet. Hvis man ikke er dansk statsborger, var det jo bedre, at vi fik de pågældende hjem for at afsone og modtage stofmisbrugsbehandling, i stedet for at vi bruger rigtig mange skattekroner på det.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om de varetægtsfængslede, for de varetægtsfængslede er jo ikke varetægtsfængslet i ret lang tid, samlet set. Så hvad taler for, at regeringen i nogle tilfælde her vil tilbyde stofmisbrugsbehandling til udviste, der jo som sagt kun er i varetægt i en relativt kort periode? Det siger lidt sig selv med ordet varetægtsfængsling.

Værsgo.

Det er jo lidt forskelligt, hvor lang tid folk er varetægtsfængslet, og det er også derfor, at vi ikke har en generel regel om, at det, når man får en dom på 6 måneder, automatisk udløser social misbrugsbehandling. Det vil altid være en konkret vurdering, og den skal handle om de pågældendes individuelle situation og behov. Jeg tror, det er fornuftigt at holde fast i både den almindelige stofmisbrugsbehandling, f.eks. i form af metadon, men også i en mulighed for, at der for folk, der skal sidde lang tid, kan være en social stofmisbrugsbehandling – også af hensyn til de institutioner, de er på, de medindsatte, og det personale, der er der.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.