Finansudvalget 2020-21
L 239 Bilag 7
Offentligt
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
Reserver
Merudgiften på 150 mio. kr. skyldes, at reserven vedrørende seniorpension var nulstillet på
finansloven for 2021. (§ 17.19.77.15.)
Mindreudgiften på 505,2 mio. kr. skyldes, at reserven på finansloven for 2021 er nulstillet og
udmøntet på bloktilskudsaktstykket for 2021. På forslag til finanslov for 2022 er bevillingen bl.a.
omfattet Rammeaftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternative om
plan for genåbning af Danmark af marts 2021, Aftale mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre ressourceforløb
af 11. december 2020 og Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Alternativet om tiltag målrettet langtidsledige under
coronakrisen af maj 2021. (§17.19.78)
Øvrige større ændringer
Merudgiften på 89,7 mio. kr. skyldes, at bidragssatsen stiger fra 0,6 pct. i 2021 til 0,9 pct. i 2022. (§
17.31.20.)
Merudgiften på 354,9 mio. kr. skyldes primært, at bidragssatsen stiger fra 0,6 pct. i 2021 til 0,9 pct. i
2022. Merudgiften skyldes derudover forventet stigende aktivitet på offentlige ydelser under
delloftet. (§ 17.31.21.)
Mindreudgiften på 24,4 mio. kr. skyldes en nedjustering af aktivitetsskønnet baseret på den faktiske
aktivitet i 2020. (§ 17.31.28.)
Merindtægten på 27,5 mio. kr. skyldes, at der i 2021 indgår efterreguleringen i bidrag fra
arbejdsgivere, mens efterreguleringen i 2022 først indgår på det tekniske ændringsforslag for
finansloven for 2022 (§ 17.31.29.).
Mindreindtægten på 34,4 mio. kr. skyldes, at der i 2021 er indarbejdet en ekstraordinær indtægt ved
efterregulering som følge af, at de private arbejdsgiveres indbetaling af ATP i 2019 var lavere end
det faktiske finansieringsbehov på § 17.31.32.30 (§ 17.31.32.)
Mindreindtægten på 10,8 mio. kr. skyldes primært at efterregulering i bidrag fra arbejdsgiver først
indgår i 2022 i forbindelse med ændringsforslaget samt en stigning i arbejdsgiverkompensation
vedr. samtidighedsferie fra 2021 til 2022. (§17.31.35.).
Merudgiften på 2.125,2 mio. kr. skyldes, at der som led i Aftale mellem regeringen, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny ret til tidlig pension gives mulighed for
i en seks måneders periode i løbet af 2022 at udtræde af efterlønsordningen og få tidligere
indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. (§ 17.31.51.)
Mindreudgiften på 330,5 mio. kr. skyldes et forventet fald i antallet af feriedagpengemodtagere fra
87.000 i 2021 til 38.000 i 2022. Faldet skyldes primært, at budgetteringen for 2022 afspejler en
 L 239 - 2020-21 - Bilag 7: § 17, Beskæftigelsesministeriet, præsentation teknisk gennemgang den 2. september 2021
forventning om, at overgangen til samtidighedsferie fremadrettet giver sig udtryk i et væsentligt
lavere antal feriedagpengemodtagere, som det var forudsagt i forbindelse med vedtagelsen af den
nye ferielov. (§17.32.02)
Mindreindtægten på 20,1 mio. kr. skyldes et forventet fald i antallet af regresindtægter i 2022 (§
17.38.11.).
Mindreudgiften på 51,8 mio. kr. skyldes primært et fald i bevillingsprofilen for afsatte midler til
administration af tidlig pension, som følge af Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny ret til tidlig pension af oktober 2020. Hertil
kommer udløb af bevilling til administration af midlertidigt børnetilskud (§17.41.10)
Mindreudgiften på 332,8 mio. kr. skyldes en afskaffelse af kommunernes refusion fra 2022 for
driftsudgifter og mentorstøtte under ressourceforløb i forbindelse med Aftale mellem regeringen,
Venstre, Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
om bedre Ressourceforløb af december 2020 (17.46.04.).
Mindreudgiften på 130,0 mio. kr. skyldes, at bevillingen til indsats ved større afskedigelser er
forhøjet med 100,0 mio. kr. i 2021 som følge af Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om stimuli og grøn genopretning af december
2020, hvor der også blev afsat 30,0 mio. kr. i 2021 til en særlig varslingspulje til mindre
virksomheder i kriseramte brancher. (§17.46.14)
Mindreudgiften på 50,0 mio. kr. skyldes den aftalte bevillingsprofil, jf. Aftale mellem regeringen og
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om stimuli og grøn
genopretning af december 2020. (§17.46.30)
Mindreudgiften på 82,7 mio. kr. skyldes primært, at bevillingen til den regionale uddannelsespulje
var forhøjet med 87,8 mio. kr. i 2021 som følge af Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om styrket opkvalificering og som
følge af Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten om ekstraordinært løft af ledige af juni 2020. Hertil kommer en stigende
bevillingsprofil for bevillingen til uddannelsesløft og udløb af midlertidig bevilling til pulje til
uddannelsesambassadører som følge af Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om styrket opkvalificering af juni 2020.
(§17.46.41)
Mindreudgiften på 30,0 mio. kr. skyldes den aftalte bevillingsprofil jf. Aftale mellem regeringen,
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om
udvidelse af hjælpepakker af oktober 2020 (§17.46.46)
Mindreudgiften på 103,8 mio. kr. skyldes den aftalte bevillingsprofil for initiativet
”Investering i
udsatte og syge borgere på kanten af arbejdsmarkedet
– Flere skal med 2” jf. Aftale mellem den
daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2018 af november 2017. Hertil den aftalte
bevillingsprofil for initiativet ”Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere” jf. Aftale
 L 239 - 2020-21 - Bilag 7: § 17, Beskæftigelsesministeriet, præsentation teknisk gennemgang den 2. september 2021
mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om
finansloven for 2020 af 2. december 2019. (§ 17.46.64.)
Merudgiften på 20,8 mio. kr. skyldes politiske aftaler, som styrker jobrotationsordningen, herunder
Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Konservative og Alternativet om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen af maj 2021.
Aftalerne medfører en forventet stigning i antal personer, der gennemfører et jobrotationsforløb i
2022 sammenlignet med den forventede aktivitet i 2021 med ca. 100 fuldtidspersoner. (§ 17.46.74).
Mindreudgiften 25,6 mio. kr. skyldes den aftalte bevillingsprofil for initiativet ”Sporskifteindsats” jf.
Aftale mellem den daværende VLAK-regering og arbejdsmarkedets parter om en styrket og mere
fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse af oktober 2017. (§ 17.51.04.)
Mindreudgiften på 59,9 mio. kr. skyldes et forventet fald i antallet af fuldtidspersoner i seniorjob fra
ca. 1.210 fuldtidspersoner i 2021 til ca. 788 fuldtidspersoner i 2022 som følge af, at den forventede
tilgang til ordningen falder. Ordningen er også påvirket af fire COVID-19 relaterede aftaler der
samlet medfører et fald på 28,1 mio. kr. (§ 17.54.21.)
Mindreudgiften på 2.868,9 mio. kr. skyldes primært et forventet fald i antallet af efterlønsmodtagere
fra ca. 50.160 fuldtidspersoner i 2021 til ca. 34.600 fuldtidspersoner i 2022 primært som følge af
Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny ret til
tidlig pension. Ligeledes forventes den gennemsnitlige efterløn at falde fra ca. 172.025 kr. i 2021 til
169.455 kr. i 2022, mens antallet af modtagere af skattefri præmie forventes at falde fra ca. 9.800
personer til ca. 8.940 personer i 2022. (§ 17.55.01.)
Mindreudgiften på 38,0 mio. kr. skyldes et forventet fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere
hørende til § 17.56.02. Ledighedsydelse fra ca. 2.750 helårspersoner i 2021 til ca. 2.100
helårspersoner i 2022. (§ 17.56.02.)
Merudgiften på 196,9 mio. kr. skyldes primært, at der som led i Aftale mellem regeringen, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny ret til tidlig pension gives mulighed for
i en seks måneders periode i løbet af 2022 at udtræde af fleksydelsesordningen og få tidligere
indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit. (§ 17.56.11.)
Merudgiften på 30,5 mio. kr. skyldes en forhøjelse af bevillingen til
initiativet ”Nedbringelse af
sygefravær på offentlige arbejdspladser” i 2022 og frem med henblik på at forebygge sygefravær og
tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor jf. Aftale mellem
regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti om en ny ret til tidlig pension af oktober 2020.
(§ 17.59.19.)
Mindreudgiften på 238,4 mio. kr. skyldes, at der ikke længere budgetteres på kontoen, da det
midlertidige børnetilskud kun er forlænget til og med. d. 31. december 2021 (§ 17.61.08.).
Mindreindtægten på 13.690,0 mio. kr. skyldes at Den Sociale Pensionsfonds grundkapital forventes
at udløbe i 2021, hvorfor der ikke forventes overførsler af midler fra fonden i 2022 og efter på §
17.64.04.10 (§ 17.64.04.)
 L 239 - 2020-21 - Bilag 7: § 17, Beskæftigelsesministeriet, præsentation teknisk gennemgang den 2. september 2021
Merudgiften på 3.177,3 mio. kr. skyldes en forventet stigning i antallet af helårspersoner fra ca.
71.600 i 2021 til ca. 86.400 i 2022. Merudgiften skal ses i sammenhæng med en samlet forventet
stigning i antallet af førtidspensionister blandt andet på grund af stigende pensionsalder jf. Aftale
mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om senere
tilbagetrækning af maj 2011. Stigningen i det samlet antal førtidspensionister kommer til udtryk på
denne konto, da nytilkendelser placeres her. (§ 17.64.10.)
Merindtægten på 2.542,0 mio. kr. er den kommunale medfinansiering af førtidspension og følger
således den stigende aktivitet på § 17.64.10.10. (§ 17.64.10.)
Merudgiften på 110,3 mio. kr. skyldes, at mediechecken indfases gradvist i takt med en udfasning af
medielicensen frem mod år 2022 på 17.64.11.10 (§ 17.64.11.).
Merudgiften på 796,6 mio. kr. skyldes stigende aktivitet fra ca. 12.600 helårspersoner i 2021 til ca.
16.200 helårspersoner i 2022. Aktiviteten på ordningen følger forventningerne ved ordningens
indførelse og oprettelse af seniorpensionsenheden. Ordningen er under indfasning. (§ 17.64.13.)
Merindtægten på 545,8 mio. kr. er den kommunale medfinansiering af seniorpension og følger
således den stigende aktivitet på § 17.64.13.10. (§ 17.64.13.)
Merudgiften på 3.523,6 mio. kr. skyldes indførelse en ny ret til tidlig pension fra 2022 og tilhørende
bevilling på 17.64.16.10 (§ 17.64.16.).