L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Finansudvalget 2020-21
L 239 Bilag 10
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

REGERINGENS

UDVIKLINGS-

POLITISKE

PRIORITETER

2022

Plan for udgiftsrammer for

udviklingssamarbejdet 2022-2025

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Regeringens udviklingspolitiske

prioriteter 2022

Billederne fra Afghanistan er allerede mejslet i

vores bevidsthed. For når stater falder sammen,

og fremskridt rulles tilbage, er det en tragedie.

For det enkelte menneske, familien og samfun-

det. Og det påvirker nabolande i nærområdet

og lande længere væk. Afghanistan er et eks-

tremt sindsbillede på verdens pressede tilstand.

I 2020 steg antallet af mennesker, der er på

flugt eller fordrevne, til næsten 82,4 millioner.

Det er desværre historisk højt. Samtidig koncen-

treres fattigdom i mange af verdens fattigste og

mest skrøbelige lande. COVID-19, klimaforan-

dringer og konflikter forstærker kriserne og er

medvirkende årsager til, at flere mennesker end

nogensinde før tvinges fra deres hjem. Nogle

lægger deres skæbne i hænderne på kyniske

menneskesmuglere i håbet om at nå Europa.

Men langt de fleste har hverken råd eller mu-

lighed for at tage ud på denne livsfarlige færd

og bliver i nærområderne, hvor de har brug for

hjælp. I flere lande har COVID-19-pandemien,

foruden at svække mennesker økonomisk og

sundhedsmæssigt, givet autoritære regimer

anledning til yderligere at indskrænke og be-

grænse råderummet for demokrati, civilsam-

fund og menneskerettigheder. Alt imens der nu

er mindre end 10 år til at nå Verdensmålene.

Et bredt politisk flertal gik i juni 2021 sammen

om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi,

”Fælles om Verden”, med den fælles ambition,

at dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til

en mere tryg og bæredygtig verden. Strategien

hviler på et fundament af værdier om demo-

krati og menneskerettigheder – værdier, som

samtidig er et klart pejlemærke for arbejdet.

Strategien har to fokuserede hovedprioriteter

for udviklingssamarbejdet: 1) At skabe håb og

fremtidsmuligheder og hjælpe flere bedre, hvor

det er sværest - i nærområder til krise og kon-

flikt og skrøbelige stater, og 2) at gå forrest i

kampen for klima, natur og miljø og bl.a. leve

op til vores internationale klimaforpligtelser,

herunder klimafinansiering. Strategien slår fast,

at Danmark fortsat vil leve op til FN’s mål om,

at verdens rige lande skal yde mindst 0,7 pct.

af BNI i udviklingsbistand – et mål som OECD’s

Udviklingskomité en gang om året opgør, om

de rige lande lever op til.

Reform af udviklingsbistanden

Regeringen giver nu med finanslovsforslaget

2022 sit bud på, hvordan en omfattende reform

af dansk udviklingsbistand kan gennemføre

strategien i praksis. Vi mener, at Danmark skal

sætte sig konkrete ambitiøse mål, og at vi skal

turde prioritere. Vi skal omlægge udviklingsbi-

standen, så den klart fokuserer på hovedprio-

riteterne i den nye udviklingspolitiske strategi

- ”klima, miljø og den grønne dagsorden” og

”nærområder, migration og skrøbelige stater”

med et værdipolitisk fundament om menneske-

rettigheder, retsstatsprincipper, ligestilling og

uafhængigt civilsamfund

Derfor lægger regeringen helt konkret op til

følgende ambitiøse mål:

•

Fra 2023 skal udviklingsbistanden til klima,

natur og miljø udgøre mindst 30 pct. af

§6.3. Bistand til udviklingslandene.

Mindst 25

pct. skal være klimarelateret, og mindst 5

pct. skal være miljørelateret. Samtidig skal

hovedparten af klimabistanden gå til klima-

tilpasning. På finanslovsforslaget for 2022

bringer vi os endnu et stort skridt tættere

på disse mål, når den grønne bistand stiger

med 400 mio. kr. i forhold til FL21.

I 2025 skal indsatsen til nærområder, migra-

tion og skrøbelige stater være steget med i

alt 3,5 mia. kr. Det skal den, så vi kan hjælpe

flere bedre dér, hvor det er sværest, og hvor

•

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

behovene er størst, i nærområder til krise

og konflikt og skrøbelige stater. Konkret

afsættes der på finanslovsforslaget for 2022

i alt 400 mio. kr. ekstra til området herunder

samles en række indsatser i en ny nærom-

råde og migrationsfond og indsatsen til

uddannelse i nærområder øges.

Samtidig fastholder regeringen et stærkt enga-

gement i at sikre demokratiske værdier og men-

neskerettigheder, ikke mindst med Danmarks

massive støtte til piger og kvinders ligestilling

og seksuelle og reproduktive sundhed og ret-

tigheder (SRSR). Vi fortsætter ligeledes med at

støtte indsatser, der afbøder konsekvenserne

af COVID-19-krisen for de allerfattigste og mest

udsatte. Danmark har bidraget med ca. 1,8 mia.

kr. fordelt på fire COVID-19-hjælpepakker mål-

rettet udviklingslandene og humanitære kriser,

hvoraf størstedelen har været til sundhedsrela-

terede indsatser. I forlængelse heraf afsættes

i 2022 yderligere 170 mio. kr. med fokus bl.a.

på sundhed, social og økonomisk udvikling og

menneskerettigheder i udviklingslande.

Regeringen vil matche bistandsreformen med

en omlægning af Danmarks tilstedeværelse i

verden, så vi mobiliserer størst kraft dér, hvor vi

har mest på spil. Regeringen har gennemført en

analyse af, hvordan Udenrigsministeriets repræ-

sentationer og organisation således fremover

bedst kan tilpasses de nye strategiske hoved-

prioriteter. På den baggrund vil regeringen

styrke de danske repræsentationer i Sahel

(Burkina Faso, Mali) og Afrikas Horn (Etiopien,

Kenya) med ekstra udsendte årsværk, ligesom

der oprettes en ny dansk ambassadørpost til

Somalia med base i Kenya. Dertil kommer løft i

Nordafrika og på Vestbalkan. De ekstra musk-

ler vil særligt øge repræsentationernes faglige

og diplomatiske styrke til at løfte den grønne

dagsorden og nærområde, migration og skrø-

belighedsindsatsen og påvirke internationale og

nationale politikker. Prioriteringer kræver foku-

sering og fravalg. Vi kan ikke være alle steder

helt, men må prioritere at bruge vores ressour-

cer dér, hvor der er mest brug for dem. Og hvor

vi bedst kan udnytte samtænkningen på tværs

af alle vores instrumenter. Derfor vil regeringen

udfase det udvidede partnerskab med Tanzania.

Efter mere end 60 års omfattende samarbejde

har vi opnået flere gode resultater, og landet

har i vores tid opnået at blive et lavere mellem-

indkomstland. Partnerskabet vil blive omlagt

til et mere målrettet partnerskab gennem

civilsamfund og multilaterale organisationer.

Ambassaden lukkes i løbet af 2024. I takt med

landenes udvikling ses samtidig på tilpasning af

engagement og tilstedeværelse i Bangladesh og

Myanmar. I lyset af militærkuppet i Myanmar er

det udvidede partnerskab foreløbigt omlagt til

demokrati- og menneskerettighedsstøtte gen-

nem civilsamfundspartnere.

Den samlede udviklingsbistand på finanslovs-

forslaget for 2022 udgør 17.446,5 mio. kr. inkl.

efterregulering for 2020 baseret på Økono-

miske Redegørelse fra maj 2021. Til sammen-

ligning var der på finansloven for 2021 afsat

17.212,0 mio. kr. Se også tabel 1, hvoraf en

forklaring om reguleringsmekanismen mellem

finansår også fremgår.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Danmark forrest i kampen for

klima, natur og miljø

Klimaforandringerne og presset på verdens natur er blandt vor tids

største globale trusler. Livsbetingelserne for milliarder af mennesker

påvirkes og forstærker konflikter og skrøbelighed, der så forværrer

fattigdom og ulighed. Klimaforandringerne og biodiversitetskrisen for-

stærker hinanden og øger presset på verdens fattigste og mest sårbare

mennesker. Det haster med både reduktioner af drivhusgasudledninger

og opbygning af modstandsdygtighed over for klimaforandringerne. Det

skal ikke mindst ske i tæt sammenhæng med øget beskyttelse af natur

og biodiversitet.

Med den nye strategi i hånden vil regeringen sikre, at Danmark i sit ud-

viklingspolitiske engagement går forrest i kampen for klima, natur og

miljø. Danmark har vist, at økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå

hånd i hånd. Vi kan inspirere og påvirke resten af verden, når vi viser, at

et grønnere samfund ikke står i modsætning til velstand og velfærd. Ud-

viklingslandene med vækstøkonomierne i spidsen står i dag for største-

delen af verdens CO₂-udledninger, ikke mindst fra kulkraft. Danmark kan

og skal vise vejen og inspirere de store CO₂-udledende lande til klima-

handling. De mindst udviklede lande rammes hårdest af klimaforandrin-

gerne, mens deres CO₂-udledninger er mindst. Derfor skal vi særligt øge

klimaindsatsen, der kan gøre en konkret forskel for udsatte mennesker

i de fattige og skrøbelige lande. Vi skal f.eks. hjælpe millioner af menne-

sker med at få adgang til rent drikkevand og ren energi i Afrika.

Derfor foreslår regeringen en række ambitiøse grønne målsætninger un-

der

§6.3. Bistand til udviklingslandene

i 2023:

•

Mindst 30 pct. af udviklingsbistanden skal være grøn

Mindst 25 pct. af udviklingsbistanden skal være klimabistand, og

mindst 60 pct. af klimabistanden skal have fokus på klimatilpasning

Mindst 5 pct. af udviklingsbistanden skal gå til indsatser for miljø og

biodiversitet

Mindst 80 pct. af midlerne til erhvervsinstrumenterne skal være grønne

•

Allerede i 2022 lægger regeringen op til at løfte det grønne område in-

den for udviklingsbistanden med yderligere 400 mio. kr., så den samlet

udgør 3,4 mia. kr. eller ca. 24 pct., se tabel 2. Dertil mobiliseres ca. 3-4

mia. kr. årligt til klima gennem Investeringsfonden for Udviklingslande-

ne (IFU) og udviklingsbankerne. Samlet set betyder det et dansk bidrag

til den internationale klimafinansiering på ca. 7-8 mia. kr. fra 2023.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Et andet element i den grønne omlægning af bistanden er regeringens

ambition om, at mindst 60 pct. af klimabistanden fremover skal gå til

klimatilpasning. Størstedelen af befolkningen i verdens fattige lande

beskæftiger sig direkte eller indirekte med landbrug og fødevareproduk-

tion, der i stigende grad påvirkes negativt af klimaforandringerne. Uden

tilpasning fjerner klimaforandringerne og biodiversitetskrisen livsgrund-

laget for mange mennesker. Der skal derfor mere fokus på at opbygge

modstandsdygtighed over for klimaforandringerne for de mest sårbare

mennesker. Det er samtidig efterspurgt af både FN og særligt de fattig-

ste og mest sårbare udviklingslande. Regeringen lægger op til at indfri

denne målsætning allerede i 2022. Det sker bl.a. gennem et nyt bidrag til

Fonden for de mindst udviklede lande (LDCF) på 150 mio. kr. i 2022, der

skal støtte de mindst udviklede lande med klimatilpasning.

Den væsentligt styrkede indsats for beskyttelse af natur, biodiversitet og

økosystemer er et andet markant skridt. Vi skal fremme naturbaserede

løsninger som f.eks. genopretning af mangroveskov. Mangroveskov er

med til at binde store mængder CO₂, udgør vigtige levesteder for dyr og

beskytter kystområder mod oversvømmelser.

Regeringen lægger bl.a. op til at støtte FN’s årti for økosystemer med

70 mio. kr. til at fremme indsatser for beskyttelse af biodiversitet og

klimatilpasning i udviklingslandene. Samtidig hæver vi støtten til FN’s

Miljøprogram (UNEP), så det vil udgøre 50 mio. kr. årligt i perioden 2022-

2025. Det skal ses sammen med bidrag på 150 mio. kr. til den Globale

Miljøfacilitet (GEF), som en del af et planlagt samlet bidrag på 500 mio.

kr. Derudover foreslås indsatser med fokus på virksomhedernes sam-

fundsansvar i forhold til at sikre en grøn og mere socialt retfærdig om-

stilling af handlen i globale værdi- og leverandørkæder.

Det er en central prioritet for regeringen, at den ambitiøse grønne ud-

viklingspolitik udmøntes i tæt partnerskab med erhvervsliv og civilsam-

fund. Der lægges op til at afsætte 100 mio. kr. til klimaudviklingspartner-

skaber, der skal sikre inddragelse af virksomheder og andre aktører, når

der leveres grønne løsninger i udviklingslandene f.eks. inden for energi,

vand eller fødevarer. Regeringen ønsker ligeledes at fortsætte den tætte

dialog med civilsamfundet på det grønne område og afsætter f.eks. 50

mio. kr. til Civilsamfund i Udvikling (CISU). Det skal styrke lokale civilsam-

fundsorganisationer med klimatilpasningsindsatser til gavn for de mest

sårbare befolkningsgrupper.

Danmark vil også fortsætte med at sikre ny og forbedret adgang til ren

energi og vand i Afrika. Regeringen lægger i 2022 op til initiativer, der

vil skabe ny eller forbedret adgang til rent vand i Afrika for omkring 1

million mennesker. Det drejer sig bl.a. om et nyt bidrag på 70 mio. kr. til

FN’s Børnefonds (UNICEF) vandprogram i Etiopien, der forventes at ska-

be forbedret vandadgang for ca. 650.000 mennesker. Gennem indsatsen

forbedres adgangen til vand og sanitet, herunder også i sundhedsfacili-

teter. Regeringen søsatte i 2021 initiativer, der forventes at give adgang

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

til ren energi for ca. 1,7 millioner mennesker. I 2022 fortsættes denne

prioritet bl.a. med støtte til en ny energifacilitet under den Nordiske Ud-

viklingsfond med 50 mio. kr., der skal styrke vedvarende energi i Afrika.

Den grønne omlægning vil også præge Danmarks multilaterale bistand.

Både FN’s udviklingsorganisationer og de multilaterale udviklingsbanker

skal understøtte udviklingslandenes omstilling til en grøn og bæredygtig

udviklingsvej og bidrage til at vende globale finansieringsstrømme fra

sort til grønt. Det vil være en ledetråd for Danmarks engagement i orga-

nisationerne.

I 2022 hæves Klimapuljen til 750 mio. kr., se tabel 3. Puljen støtter bl.a.

klimatilpasning i de mindst udviklede lande og indsatser rettet mod at

nedbringe udledningen af drivhusgasser i vækstøkonomier. Regeringen

vil over Klimapuljen bl.a. fortsætte den markante støtte til Den Grønne

Klimafond (GCF) med 335 mio. kr. GCF er den største globale klimafond,

der både støtter reduktion af CO₂-udledninger og tilpasning til klimafor-

andringer. Siden 2015 har fondens bestyrelse godkendt projekter, der

forventer at bidrage til reduceret sårbarhed over for klimaforandringer

for 500 mio. mennesker, samt at man undgår udledning af 1,8 mia. ton

CO₂e

(til sammenligning udleder Danmark ca. 47 mio. ton CO₂e

årligt).

Regeringen har sat et mål om, at erhvervsinstrumenterne under udvik-

lingsbistanden skal være mindst 80 pct. grønne. Med finanslovsforslaget

for 2022 lægger regeringen bl.a. op til at styrke og målrette myndig-

hedssamarbejdet inden for sektorer med særlige danske styrkepositio-

ner, herunder klima, energi, vand, miljø og fødevarer. Det foreslås at

løfte det grønne myndighedssamarbejde med 25 mio. kr. årligt.

Omstilling til grøn og ren energi er afgørende, hvis vi skal møde den glo-

bale klimaudfordring. Der afsættes bl.a. 100 mio. kr. på Klimapuljen til at

styrke den globale kuludfasning samt understøtte en socialt retfærdig

omstilling væk fra fossil til grøn energi i udviklingslande, herunder pri-

mært vækstøkonomier. Samtidig vil fokus fortsat være på at skabe ny og

forbedret adgang til ren energi i Afrika. Det er afgørende for fremtidens

klima, at også de fattigste lande får den nødvendige støtte til at slå ind

på den grønne vej så tidligt som muligt og ikke bringes i fossil afhængig-

hed.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Migration, nærområder og

skrøbelige stater

På et årti er antallet af flygtninge og fordrevne i verden fordoblet til et

historisk højt niveau. Disse mennesker har vi en medmenneskelig pligt

til at hjælpe. De kan være forfulgte, udsatte for menneskerettigheds-

krænkelser eller ramt af konflikt. Konflikter, som i stigende grad skyldes

klimaforandringerne og forstærker forskellige befolkningsgruppers

kamp om adgang til naturressourcer bl.a. vand. COVID-19-krisen har

forstærket en række negative dynamikker og været med til at stille mil-

lioner af mennesker endnu værre. De mange nedlukninger af samfundet

har i de fattigste og mest skrøbelige lande gjort sundhedskrisen til en

socioøkonomisk krise bl.a. på grund af manglende indtægtsmuligheder

og stigende fødevarepriser. Det har skubbet sårbare mennesker dybere

ned i fattigdom. Ekstrem fattigdom koncentreres i stigende grad i

skrøbelige stater, særligt i Afrika og specielt i Sahel-regionen og på

Afrikas Horn. Samtidigt drives flere mennesker på flugt eller vælger at

migrere, i takt med at skrøbelighed og konflikt undergraver både ret-

tigheder, demokrati og sikkerhed. I alt er 82,4 millioner mennesker på

verdensplan tvunget på flugt fra deres hjem.

Regeringens forslag til udmøntning af den nye udviklingspolitiske

strategi ”Fælles om verden” realiserer strategiens centrale prioritering af

skrøbelighed, nærområder, konflikt, fordrivelse og irregulær migration.

For vi hjælper netop flere bedre ved at fokusere på de mest skrøbelige

og konfliktramte stater og regioner samt i nærområder til kriser og

konflikt, hvor langt hovedparten af verdens flygtninge opholder sig.

Det er her situationen er sværest, og hvor fattigdommen og behovene

er størst. Med et øget dansk engagement i skrøbelige og konfliktramte

stater og regioner kan vi sætte målrettet ind i kampen for at forebygge

og begrænse fattigdom, ulighed og skrøbelighed, som leder til tvungen

fordrivelse eller migration. Det kræver både akut humanitær hjælp og et

skærpet fokus på langsigtede og bæredygtige løsninger, der kan styrke

regionernes modstandsdygtighed og dermed reducere skrøbelighed.

Siden regeringen trådte til, er udviklingsbistanden til migration, nærom-

råder og skrøbelige stater øget med mere end 1,1 mia. kr. Med afsæt i

”Fælles om Verden” vil regeringen reformere udviklingsbistanden bl.a.

med et mål om at øge udviklingsbistanden til migration, nærområder

og skrøbelige stater frem mod 2025 med 3,5 mia. kr. til i alt ca. 7,5 mia.

kr. Med stigningen planlægger regeringen at indfri målsætningen fra

helhedsplanen

Retfærdig og Realistisk.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Vi skal være til stede og lægge vægten der, hvor udfordringerne og

behovene er størst. Derfor omlægges og fokuseres udviklingsbistanden

mod større tyngde i Afrika. Udviklingsbistanden til Afrika planlægges

øget med mindst 900 mio. kr. i 2025 til i alt ca. 8 mia. kr. I tillæg til

omfattende humanitære indsatser har Danmark i en årrække været

markant til stede på Afrikas Horn og i Sahel-regionen med betydelige

udviklingsmidler, som led i en bred og samtænkt indsats. Den indsats

ønsker regeringen at øge med omlægningen af udviklingsbistanden

mod de skrøbeligste og fattigste lande og nærområder i Afrika. Samtidig

vil regeringen sikre fokus på udvalgte skrøbelige stater og regioner i

Mellemøsten og Asien og transitruter for irregulær migration. Der, hvor

vi vælger at være til stede, skal vi gå ind med tyngde, faglighed og et

langsigtet perspektiv. Derfor styrker vi også den danske tilstedeværelse

i bl.a. Somalia, Etiopien, Burkina Faso og Mali. Samtidig omlægges

de andre udvidede partnerskaber i Afrika til større fokus på irregulær

migration og nærområdeindsatser, herunder f.eks. i Uganda og Etiopien.

Det betyder samtidigt, at der er behov for at nedjustere det danske

engagement andre steder. Vi skal hellere gøre det halve helt end det

hele halvt, og vi skal turde prioritere og bruge vores ressourcer dér, hvor

vi kan gøre den største forskel. På den baggrund tilpasses partnerskabet

med Tanzania, og den danske ambassade lukkes i 2024 for at frigøre

ressourcer og midler til at prioritere indsatser andre steder, navnlig i

Sahel og på Afrikas Horn.

Med finanslovsforslaget for 2022 styrker regeringen indsatserne

yderligere inden for irregulær migration, nærområder og skrøbelige

stater med 400 mio. kr., så der i alt afsættes ca. 5,6 mia. kr., se tabel 4.

Dette omfatter både humanitære indsatser, hvor det rekordhøje niveau

fastholdes på 2,7 mia. kr. i 2022, og langsigtede indsatser, der adresserer

nogle af de grundlæggende årsager til, at folk fordrives fra deres hjem.

Alt sammen noget, der understøtter ambitionen om et mere retfærdigt

og humant asylsystem.

Vi kan hjælpe langt flere, hvis vi gør det i nærområderne. Når vi bekæm-

per fattigdom og skaber nye muligheder for mennesker i nærområderne

og i skrøbelige lande, er vi samtidig med til at forebygge den irregulære

migration mod Europa. Det er vores pligt, for den irregulære migration

har enorme menneskelige konsekvenser og underminerer et asylsystem

tiltænkt flygtninge, der har brug for beskyttelse i overensstemmelse

med FN’s Flygtningekonvention og internationale menneskerettigheds-

konventioner. Omkring hver anden asylansøger, som når til Danmark,

har ikke krav på beskyttelse. Det koster ca. 300.000 kr. om året at have

én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i Danmark.

I 2020 opholdt 73 pct. af verdens flygtninge sig i nærområderne til

lande, som de er flygtet fra. 86 pct. af verdens flygtninge opholdt sig i

udviklingslande. De samlede udgifter pr. flygtning om året estimeres at

udgøre ca. 22.500 kr. i Jordan og ca. 4.750 kr. i Uganda. Ved at hjælpe i

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

nærområderne kan vi samtidig sørge for, at færre mennesker vælger at

tage videre ad de livsfarlige migrationsruter mod Europa f.eks. over Mid-

delhavet. Endelig vil det ødelægge forretningsmodellen for de kyniske

menneskesmuglere, der udnytter desperate menneskers drøm om at nå

til Europa. Det er mere retfærdigt og mere humant.

Regeringen arbejder benhårdt på at realisere ambitionen om et mere

retfærdigt og humant asylsystem og på at forebygge fordrivelse og

håndtere presset fra irregulær migration. Vores mål er at reducere

incitamenterne til irregulær migration og hjælpe flere bedre. Vi vil gøre

en særlig indsats for at skabe håb og fremtidsmuligheder og støtte

opbygningen af retfærdige og robuste samfund i verdens fattigste og

mest skrøbelige lande. Dér, hvor det virkelig er svært, og hvor behovene

er størst. Det handler blandt andet om adgang til sundhedsydelser og

kvalitetsuddannelse, om sociale sikkerhedsnet, jobskabelse og støtte

gennem humanitær bistand i de værste krisesituationer.

Regeringen afsætter med finanslovsforslaget 640 mio. kr. til en ny

nærområde- og migrationsfond i 2022, der samler de danske indsatser

med særligt fokus på at understøtte et retfærdigt og humant asylsystem.

Ambitionen er på sigt, at der i 2025 afsættes 750 mio. kr. til fonden.

Indsatserne under fonden omfatter i 2022 eksempelvis 110 mio. kr. til

håndtering af migrationsudfordringer og tilbagetagelse og 190 mio. kr.

til teknisk bistand og kapacitetsopbygning af migrationsmyndigheder.

Indsatser, der f.eks. gør transitlande langs migrationsruterne bedre i

stand til at håndtere og bistå flygtninge og irregulære migranter, som

krydser deres grænser. F.eks. støtte til at kunne behandle en anmodning

om asyl eller støtte til, at afviste asylansøgere kan få hjælp til at vende

hjem og starte på en frisk.

Under nærområde og migrationsfonden afsættes også 200 mio. kr. til

at etablere en pilotmodel for fremtidens flygtningerespons i nærområ-

derne. Her kan eksempelvis arbejdes for at øge flygtninge og fordrevnes

adgang til selvforsørgelse og offentlige serviceydelser såsom sundhed

og uddannelse med et særligt fokus på sårbare grupper, herunder

kvinder og børn.

Der planlægges et nyt landeprogram i Mali for i alt 1,3 mia. kr., hvoraf de

første 175 mio. kr. afsættes i 2022. Der afsættes desuden 400 mio. kr. i

2022 til landeprogrammet i Burkina Faso, der blev sat i gang i 2021.

Den tragiske situationen i Afghanistan har vist, hvor hurtigt skrøbelige

stater kan falde sammen, og hvor store omkostninger det kan få for en

befolkning og usikkerheden om fremtiden pludselig fylder alt. Afgha-

nistan er i dag et andet land, end da midlerne til engagementerne i

Afghanistan blev afsat på finanslovsforslaget. Niveauet er fortsat i 2022,

herunder med 200 mio. kr. til en etårig forlængelse af lande- og nærom-

rådeindsatserne. På grund af den alvorlige situation i Afghanistan, der

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

lige nu udvikler sig dag for dag, sættes planerne midlertidigt i bero og

gentænkes.

Siden sammenbruddet i Syrien har Danmark været til stede med omfat-

tende støtte til Syrien-krisen på mere end 3,5 mia. kr. Det markante

engagement fortsættes i 2022, hvor der samlet forventes indsatser for

mindst 700 mio. kr. til Syrien-krisen, hvoraf de 200 mio. kr. er afsat til

engagementer i Syrien og nabolandene, der huser langt størstedelen af

de mange syrere, der er flygtet fra konflikten. I 2022 afsættes desuden

100 mio. kr. til landeprogrammet i Palæstina, der fortsat forventes at

udgøre 450 mio. kr. over perioden 2021-2025.

Regeringen ønsker at fremme adgangen til uddannelse og understøtte

uddannelsesindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande, herunder i

nærområder, samt have fokus på de mest sårbare grupper, særligt piger.

Der afsættes på finanslovsforslaget 2022 i alt 75 mio. kr. til Education

Cannot Wait (ECW), som støtter kvalitetsuddannelse i humanitære

kriser og konfliktsituationer. Samtidig afsættes der 250 mio. kr. i 2022 til

Global Partnership for Education (GPE), som er en vigtig dansk partner

på uddannelsesområdet. Med bevillingen til ECW målrettes støtten

yderligere til uddannelsesindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande,

hvilket understøtter prioriteterne i den nye udviklingspolitiske strategi.

Der afsættes desuden 50 mio. kr. til uddannelsesindsatser under FN’s

Børnefond (UNICEF). Samlet set øges de årlige uddannelsesindsatser

mere end 50 mio. kr. med finanslovsforslaget for 2022.

Det multilaterale system spiller en vigtig rolle i forhold til Danmarks

udviklingspolitiske prioriteter. Vi yder både de afgørende kernebidrag og

målretter dertil vores støtte til indsatser, som flugter med vores strate-

giske retning. Som led i regeringens planer om at omlægge udviklings-

bistanden målrettes udviklingsbistanden, der går gennem flere af de

multilaterale organisationer. Bl.a. omlægges støtten til UNDP og Unicef

til i højere grad at fokusere på øremærkede indsatser mod irregulær

migration, i nærområderne og skrøbelige stater. Samtidig løftes det

samlede bidrag til de to organisationer med knap 50 mio. kr. om året fra

2022.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Dansk internationalt lederskab

på rettigheder og trygt ud af

krisen

Mennesker skal have indflydelse på deres egen fremtid. Alle skal have

mulighed for at leve et godt liv. Det kræver retfærdige samfund, der

bygger på og efterlever menneskerettigheder, demokrati og ansvarlig-

hed for det enkelte individ, og hvor civilsamfundet, som en grundpille

i demokratiske samfund, kan agere frit. Desværre er civilsamfundets

råderum under pres i mange dele af verden. Dets rolle som forkæmper

for menneskerettigheder og demokrati sætter civilsamfundsorganisatio-

ner og frontkæmpere i udsatte positioner. Menneskerettighedsaktivister

forfølges, og nye digitale teknologier misbruges i stigende grad til

menneskerettighedskrænkelser og indskrænkning af civilsamfundets

råderum. Regeringen ønsker at støtte op om de markante stemmer, der

er afgørende for at vende udviklingen til det bedre.

Danmark støtter allerede en række specifikke indsatser på området. Det

inkluderer politiske partier og menneskerettighedsinstitutioner. Herud-

over er Danmark engageret i arbejdet for fremme af menneskerettighe-

der med fokus på bl.a. ligestilling og pigers og kvinders rettigheder, tor-

turbekæmpelse, ytrings-, religions- og trosfrihed samt civilsamfundets

råderum, herunder bl.a. akut støtte til menneskerettighedsforkæmpere,

digital modstandskraft, forenings- og forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og

frie medier. Hertil kommer støtten til de strategiske NGO-partnerskaber,

-puljeordninger og -netværk, der nedefra bidrager til at styrke menne-

skerettighedernes og demokratiets ”rødder”. De nye strategiske partner-

skaber med danske civilsamfundsorganisationer på 1,2 mia. kr. årligt i

perioden 2022-2025 vil bidrage bredt til udmøntningen af prioriteterne

i ”Fælles om Verden”, herunder i forhold til at fremme demokrati, men-

neskerettigheder og frie civilsamfund.

Regeringen ønsker at holde fast i en værdipolitisk udenrigs- og udvik-

lingspolitik. Derfor øger vi også indsatserne, der fremmer demokrati,

menneskerettigheder og frie civilsamfund. Der afsættes 14 mio. kr. til at

styrke civilsamfundets råderum i 2022, hvoraf dele vil have særligt fokus

på menneskerettighedsforkæmpere. Med initiativet Tech for Democracy

går Danmark i front for at sikre, at teknologi understøtter demokrati og

menneskerettigheder frem for at undergrave dem. Som en del af denne

indsats afsættes der 15 mio. kr. i 2022 til indsatser, der skal styrke den

digitale modstandskraft hos menneskerettighedsforkæmpere.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Danmark har i mange år været en markant international stemme i

kampen for kvinders og pigers rettigheder. En stemme, der er blevet

understøttet af et solidt udviklingsengagement. Det er en dagsorden,

der fortsat har høj prioritet for regeringen. Det er der behov for. COVID-

19-krisen har ledt til tilbageskridt for ligestilling, piger og kvinders

rettigheder, med stigninger i kønsbaseret vold og øget risiko for ufrivil-

lige graviditeter og børneægteskaber, ligesom særligt piger risikerer

ikke at komme tilbage på skolebænken. Også værdipolitisk er der fortsat

behov for at tage kampen op. Mens USA på SRSR-dagsordenen igen har

taget plads på den progressive side, fortsætter et betydeligt pres på ret-

tigheder fra værdikonservative lande, også inden for Europas grænser.

Derfor fastholdes det markante danske engagement på området i 2022,

hvor der fortsat er afsat 755 mio. kr. til indsatser for at fremme seksuel

og reproduktiv sundhed og rettigheder, se tabel 5. Danmark har i 2021-

2022 formandskabet for partnerskabet ”Call to Action on Protection from

Gender-Based Violence in Emergencies”. Partnerskabet samler mere end

90 stater, donorer, civilsamfundsorganisationer og FN-institutioner.

Udviklingslandenes adgang til vacciner er afgørende for, at vi globalt

kommer igennem COVID-19-krisen. Ingen er sikre, før alle er sikre.

Men indkøb af vacciner er blot én af flere udfordringer i udrulningen

af verdens største vaccinationskampagne. Vaccinerne skal opbevares

og transporteres forsvarligt, sundhedspersonale skal trænes og sikres

beskyttelsesudstyr, og sundhedssystemerne i de fattigste lande skal

styrkes.

Derudover skal vi sætte ind over for alvorlige afledte socioøkonomiske

konsekvenser af krisen og bidrage til at genopbygge samfundene og

øge modstandsdygtigheden over for fremtidige sundhedskriser. Derfor

afsætter regeringen 170 mio. kr. til internationale sundhedskriser. Mid-

lerne vil eksempelvis kunne bruges til at bidrage til udviklingslandenes

indkøb og distribution af hjælpemidler og vacciner.

Der afsættes i 2022 desuden 25 mio. kr. til indsatser, der kan understøtte

udviklingslandenes mulighed for at skabe velfungerende skattesyste-

mer, der kan gøre landene bedre i stand til at mobilisere de ressourcer,

der er nødvendige for at indfri Verdensmålene. Midlerne er en del af

regeringens ambition om at leve op til Addis Tax Initiative i forlængelse

af strategien.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Bilag

Tabel 1.

Danmarks samlede udviklingsbistand i 2022

Mio. kr.

Bistand til udviklingslandene under §6.3.

Forvaltning, styring og kontrol af udviklingsbistanden *

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Dele af forsvaret og politiets internationale indsatser

Andel af FN’s fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisa-

tioner

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

Samlet ulandsramme (0,7 pct. af BNI)

Efterregulering for udviklingsbistanden**

Politisk aftale om finansloven for 2021

§ 6.3. Bistand til udviklingslandene inkl. efterregulering

Samlet ulandsramme inkl. efterregulering/politisk

aftale

FL21

13.686,3

803,9

24,3

1.678,9

40,3

33,4

324,4

13,1

FFL22

14.628,1

1.052,1

25,4

1.852,5

55,8

39,9

197,0

12,9

127,3

16.731,9

308,1

100,0

14.166,4

17.212,0

112,2

17.975,9

-529,4

14.098,7

17.446,5

* Stigningen skyldes primært en teknisk omlægning hvor midlerne til forvaltning,

styring og kontrol der i 2021 fremgik under §6.3. med 224,8 mio. kr. fremadrettet

fra 2022 er lagt sammen med den generelle bevilling til forvaltning, styring og kon-

trol af udviklingsbistanden.

** Der efterreguleres på FFL22 -529,4 mio. kr. for udviklingsbistanden i 2020. Det

sker for at opretholde 0,7 pct. af BNI som udviklingsbistand på finansloven opgjort

som et treårigt gennemsnit for 2020-2022 jf. reguleringsmekanismen. Tilsvarende

blev der efterreguleret med 380,1 mio. kr. for udviklingsbistanden i 2019 på FL21.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Tabel 2.

Grøn udviklingsbistand

Mio. kr. (estimater)

Bilaterale landeprogrammer m.m.

(Burkina Faso, Mali,

Bangladesh m.m.)

Klimapuljen

(Se tabel 3 herunder)

Naboskabsprogrammet (Ukraine og Georgien) og

regionalt program vedr. klima, konflikt, fordrivelse og

irregulær migration med særligt fokus på Sahel og

Afrikas Horn.

Indsatser til sikring af energi- og vandressourcer samt

miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforan-

dringer m.m.

(Den Afrikanske Vandfacilitet, Vandprogram

i Mali, Nordic Environment Finance Corporation, Den

Internationale Union for Naturbevarelse m.m.)

Privatsektorinstrumenter, myndighedssamarbejde og

netværksinitiativer

(Danida Sustainable Infrastructure

Finance (DSIF), Den Nordiske Udviklingsfond (NDF),

Partnering for Green Growth and Global Goals (P4G), World

Ressource Institute (WRI), Sustainable Trade Initiative (IDH),

forskningssamarbejde m.m.)

I alt**

Samlet løft fra 2021 til 2022

FL21

541

728

234

FFL22

337

750

225

834

1.038

698

1.084

3.034

400

3.434

Opgørelsesmetode: Grønne indsatser dækker bidrag under

§6.3. Bistand til ud-

viklingslandene,

der forventes at kunne rapporteres til OECD DAC, som støtte til

miljø generelt, klima eller biodiversitet. For indsatser, hvor det grønne element er

et vigtigt delmål, men ikke hovedmålet, er 50% af budgettet som hovedregel me-

dregnet som grøn indsats. Opgørelsen indeholder bilaterale bidrag, øremærkede

grønne bidrag gennem multilaterale kanaler, samt kernebidrag til multilaterale

organisationer hvis hovedformål er grønt. Opgørelsen inkluderer ikke indsatser

opgjort under tabel 4 (nærområder) eller indsatser under de strategiske partnersk-

absaftaler med danske civilsamfundsorganisationer. F.eks. er det samlede bidrag

på 200 mio. kr. til klima, konfliktforebyggelse og irregulær migration opgjort under

grøn udviklingsbistand, men ikke under indsatserne til nærområde, migration og

skrøbelige stater.

* Dele heraf tæller med i de bilaterale landeprogrammer.

**Den grønne udviklingsbistand udgør i 2021 ca. 21 pct. og i 2022 ca. 24 pct. af

§6.3. Bistand til udviklingslandene.

Det svarer til en stigning på ca. 1 mia. kr. i 2021

set i forhold til niveauet for 2020 som afsat på finansloven for 2019. I 2022 svarer

det til en stigning på ca. 1,4 mia. kr.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Tabel 3.

Klimapuljen

Mio. kr.

Støtte til Den Grønne Klimafond

Bilaterale samarbejder inden for vedvarende energi (Indien,

Kina, Sydafrika og Indonesien)

Dekarbonisering i sektorer og leverandørkæder

Bidrag til United Nations Framework Convention on Climate

Change (UNFCCC)

FN’s Kapitaludviklingsfond

Dansk indsats for global kuludfasning

Bilaterale klimatilpasningsindsatser (Etiopien, Indonesien og

Kenya)

Støtte til Civilsamfundet i Udvikling (CISU)

Andet

I alt

FFL22

335

100

750

Note: Sammensætningen af indsatser under Klimapuljen er forskellig fra år til år. De

enkelte indsatser kan derfor ikke sammenlignes på tværs af FL21 og FFL22.

Tabel 4.

Indsatser til migration, nærområder og skrøbelige stater

Mio. kr. (estimater)

Humanitære indsatser

Nærområdeprogrammer og freds- og stabiliseringsind-

satser

(Syrien, Irak, Jordan, Afghanistan, Afrikas Horn,

Sahel, Ukraine, Guineabugten, Freds- og Stabiliserings-

beredskabet m.m.)

Nærområde- og migrationsindsatser

(IOM, udsend-

elsesmidler, støtte til retfærdigt og humant asylsystem,

fremme fælleseuropæiske migrationsindsatser, fremtidens

flygtningerespons m.m.)

Multilaterale bidrag målrettet indsatser mod

skrøbelighed i bl.a. Sahel, Afrikas Horn, Mellemøsten,

Afghanistan

(UNDP, UNICEF, Education Cannot Wait,

Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og

fordrivelse m.m.)

FL21

2.700

715

FFL22

2.700

870

490

640

260

473

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Bilaterale indsatser i konfliktramte og skrøbelige

lande samt flygtningerelaterede programmer i store

værtslande inkl. reserve

(Afghanistan, Burkina Faso, Mali,

Palæstina m.m.)

I alt*

Samlet løft fra 2021 til 2022

1.017

899

5.182

400

5.582

Opgørelsesmetode: Indsatserne opgøres som bidrag under

§6.3. Bistand til ud-

viklingslandene

i nærområderne til konfliktramte og skrøbelige stater samt flygtnin-

gerelaterede bidrag i værtslande ud fra Verdensbankens definitioner. Opgørelsen

inkluderer endvidere freds-og stabiliseringsindsatser og migrationsindsatser. Op-

gørelsen inkluderer ikke indsatser opgjort under tabel 2 (grøn udviklingsbistand)

eller indsatser igennem de danske civilsamfundsorganisationer.

*Det samlede løft i 2021 af bistanden til migration, nærområder og skrøbelige

stater var i 2021 på ca. 1,1 mia. kr. set i forhold til niveauet afsat for 2020 på fi-

nansloven for 2019. Med finanslovensforslaget for 2022 er løftet på ca. 1,5 mia. kr.

Tabel 5.

Bidrag til SRSR igennem multilaterale kanaler

(eks. bilterale bidrag*)

Mio. kr. (estimater afrundet)

FN’s befolkningsfond (UNFPA)

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt

civilsamfund

FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkolose og

Malaria

UNFPA (under den humanitære ramme)

I alt

UN Women (bidrag til global ligestilling)

*Det bemærkes, at SRSR i tillæg til ovenstående indgår bredere på tværs af ud-

viklingsbistanden på baggrund af mainstreamingen bl.a. under landeprogram-

merne.

FFL22

350

200

125

755

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

Tabel 6.

Oversigt over udviklingsbistanden på forslag til finanslov for 2022

FL21

06.31 Reserver

06.31.79 Reserver og budgetreguleringer

06.31.79.10 Reserve

06.32 Bilateral bistand

06.32.01 Udviklingslande i Afrika

06.32.01.05 Etiopien

06.32.01.06 Niger

06.32.01.08 Somalia

06.32.01.10 Tanzania

06.32.01.11 Kenya

06.32.01.12 Uganda

06.32.01.15 Ghana

06.32.01.17 Burkina Faso

06.32.01.20 Mali

06.32.01.23 Øvrige indsatser i Afrika

06.32.02 Udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika

06.32.02.05 Myanmar

06.32.02.08 Palæstina

06.32.02.09 Indsatser i Afghanistan og nærområder

06.32.02.10 Indsatser i Syrien og nabolande

06.32.02.11 Bangladesh

06.32.02.15 Øvrige indsatser i Asien og Mellemøsten

06.32.04 Personelbistand

06.32.04.10 Rådgiverbistand

06.32.04.12 Firmarådgivere

06.32.04.14 IT-, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og

kommunikationsudgifter

06.32.04.15 Rådgivende enheder

06.32.07 Lånebistand

06.32.07.14 Gældslettelse til udviklingslandene

06.32.08 Øvrig bistand

06.32.08.35 OHCHR - FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder

06.32.08.40 DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

06.32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse

06.32.08.70 Demokrati og menneskerettigheder og god regerings-

førelse

06.32.08.75 Internationale sundhedskriser

06.32.08.80 Freds- og Stabiliseringsfonden

06.32.08.85 Institut for Menneskerettigheder (IMR)

06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

06.32.09.10 Dansk-arabiske partnerskabsaftaler

06.32.09.20 Øvrige indsatser

06.32.10 Nærområde og migrationsfond

06.32.10.13 Retfærdigt og humant asylsystem, inkl. udsendelse

349,7

3.826,3

1.317,0

117,0

100,0

450,0

5,0

545,0

600,0

50,0

200,0

100,0

200,0

50,0

258,8

4,0

30,0

100,2

124,6

35,5

765,0

60,0

53,0

65,0

147,0

400,0

40,0

200,0

163,0

37,0

490,0

300,0

FFL22

47,0

3.400,3

725,0

150,0

400,0

175,0

600,0

100,0

200,0

100,0

40,0

3,0

37,0

75,0

960,3

60,0

53,0

65,0

172,3

170,0

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

640,0

300,0

FFL-BO1

18,4

3.489,9

955,0

200,0

100,0

50,0

100,0

280,0

225,0

550,0

75,0

200,0

75,0

38,0

3,0

35,0

107,9

789,0

60,0

53,0

65,0

171,0

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

690,0

300,0

FFL-BO2

1,0

3.703,6

1.200,0

300,0

200,0

100,0

250,0

350,0

550,0

75,0

200,0

75,0

29,0

3,0

26,0

50,0

789,0

60,0

53,0

65,0

171,0

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

725,0

300,0

FFL-BO3

43,5

3.977,6

1.550,0

400,0

300,0

200,0

300,0

350,0

400,0

200,0

33,0

3,0

30,0

95,6

789,0

60,0

53,0

65,0

171,0

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

750,0

300,0

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

06.32.10.14 International Organisation for Migration (IOM)

06.32.10.15 Fremme af fælleseuropæiske migrationsindsatser

06.32.10.16 Fremtidens flygtningerespons

06.32.10.17 Øvrige nærområde og migrationsindsatser

06.32.11 Naboskabsprogram

06.32.11.10 Programindsatser

06.32.11.20 Øvrige indsatser

06.33 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01.10 Strategiske Partnerskaber

06.33.01.11 Strategiske initiativer

06.33.01.12 Puljeordninger og netværk

06.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer

06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i

udviklingslandene

06.34.01.10 Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika

06.34.01.40 Energi- og vandressourcer mv.

06.34.01.50 FN’s Miljøprogram (UNEP)

06.34.01.60 Den Globale Miljøfacilitet (GEF)

06.34.01.70 Klimapulje

06.34.01.75 Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforan-

dringer

06.34.01.85 Ozonfonden

06.35 Oplysningsvirksomhed

06.35.01 Oplysning i Danmark mv

06.35.01.13 Oplysningsvirksomhed

06.35.01.17 Seminarer, kurser, konferencer mv

06.35.01.18 Evaluering

06.36 Multilateral bistand gennem FN mv.

06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.10 FN’s Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.14 FN-byen

06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)

06.36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF

06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling

06.36.03.10 FNs Befolkningsfond (UNFPA)

06.36.03.11 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved

globalt civilsamfund

06.36.03.12 Verdenssundhedsorganisationen WHO’s udviklings-

aktiviteter

06.36.03.13 FN’s Ligestilllingsenhed (UN Women)

06.36.03.14 FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

06.36.03.16 Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose

og Malaria

06.36.03.17 Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI)

06.36.04 Multilaterale uddannelsesindsatser

06.36.04.10 Global Partnership for Education

06.36.04.11 Education Cannot Wait

06.36.06.12 Øvrige multilaterale uddannelsesindsatser

50,0

15,0

125,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.745,0

200,0

709,5

727,5

108,0

88,5

64,5

9,0

15,0

1.801,7

502,0

327,0

175,0

125,0

863,0

350,0

200,0

70,0

78,0

40,0

125,0

200,0

50,0

15,0

200,0

75,0

160,0

140,0

20,0

997,5

729,0

15,0

253,5

1.963,3

200,0

520,3

50,0

150,0

750,0

293,0

64,0

40,50

9,0

15,0

1.996,0

525,0

350,0

175,0

150,0

885,0

350,0

200,0

70,0

75,0

40,0

125,0

25,0

325,0

250,0

75,0

100,0

15,0

50,0

225,0

160,0

140,0

20,0

997,5

729,0

15,0

253,5

2.038,3

200,0

500,3

50,0

350,0

750,0

188,0

82,8

58,8

9,0

15,0

2.047,2

525,0

350,0

175,0

150,0

885,0

350,0

200,0

70,0

75,0

40,0

125,0

25,0

362,5

250,0

75,0

37,5

100,0

15,0

175,0

135,0

160,0

140,0

20,0

997,5

729,0

15,0

253,5

1.878,5

200,0

709,5

50,0

750,0

133,0

36,0

82,8

58, 8

9,0

15,0

2.070,5

525,0

350,0

175,0

150,0

925,0

350,0

240,0

70,0

75,0

40,0

125,0

25,0

362,5

250,0

75,0

37,5

100,0

15,0

125,0

210,0

160,0

140,0

20,0

997,5

729,0

15,0

253,5

1.767,5

200,0

709,5

50,0

750,0

58,0

82,8

58,8

9,0

15,0

1.994,2

525,0

350,0

175,0

150,0

845,0

350,0

160,0

70,0

75,0

40,0

125,0

25,0

362,5

250,0

75,0

37,5

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

06.36.06 FNs øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilat-

erale bidrag

06.36.06.16 Interessevaretagelse i internationale organisationer

06.36.06.23 OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag

06.36.06.24 Diverse multilaterale bidrag

06.37 Udviklingsbanker, -fonde og EU

06.37.01 Verdensbankgruppen

06.37.01.10 Verdensbanken (IBRD)

06.37.01.11 Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)

06.37.01.15 Special Action Account

06.37.01.19 Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og

fordrivelse

06.37.02 Regionale udviklingsbanker

06.37.02.10 Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB)

06.37.03 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer

og øvrige fonde

06.37.03.10 Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF)

06.37.03.13 Den nordiske Udviklingsfond (NDF)

06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer

06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)

06.37.04.10 Den europæiske Udviklingsfond

06.38 Partnerskaber for bæredygtig vækst

06.38.01 Mobilisering af finansiering til investeringer

06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

06.38.01.12 Den internationale Finansieringsinstitution (IFC)

06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance

06.38.01.14 Projektudviklingsfacilitet Danida Business Finance

06.38.02 Rammebetingelser, viden og forretningsmuligheder

06.38.02.12 Partnerskaber for grøn omstilling og bæredygtig vækst

06.38.02.13 Sektorrådgivere

06.38.02.14 Strategisk sektorsamarbejde

06.38.02.15 FN’s arbejdsorganisation (ILO)

06.38.02.18 Verdensmålsfaciliteten

06.38.02.19 Forskningssamarbejde

06.38.02.20 Stipendiatbistand

06.38.02.21 Arbejdsmarkeder og rammebetingelser

06.39 Humanitær bistand

06.39.01 Generelle bidrag til internationale humanitære

organisationer

06.39.01.10 FN’s Flygtningehøjkommissær (UNHCR)

06.39.01.11 FN’s organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

06.39.01.12 FN’s Humanitære Koordinationskontor (OCHA)

06.39.01.13 Humanitær fødevarebistand (WFP)

06.39.01.14 Den internationale Røde Kors Komité (ICRC)

06.39.01.16 FN’s Humanitære Fond (CERF)

06.39.01.17 FN’s organisation for minerydning (UNMAS)

06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige

kriser

06.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer

06.39.03.11 Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser

§ 06.3 Total

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022

111,7

90,0

6,7

15,0

1.581,4

546,8

32,0

516,0

1,2

67,0

386,6

175,0

40,0

171,6

581,0

1.138,0

468,0

418,0

50,0

670,0

84,0

86,0

125,0

20,0

10,0

220,0

60,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.166,4

111,0

90,0

21,0

1.572,6

681,0

70,0

562,2

1,2

50,0

66,0

411,6

173,0

49,0

189,6

414,0

1.358,0

640,0

100,0

90,0

400,0

50,0

718,0

170,0

98,0

140,0

20,0

10,0

220,0

60,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.098,7

124,7

90,0

14,7

20,0

1.874,0

903,2

91,0

763,4

1,2

50,0

66,0

594,8

346,0

49,0

199,8

310,0

1.213,0

590,0

100,0

90,0

400,0

623,0

75,0

98,0

140,0

20,0

10,0

220,0

60,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.461,1

108,0

90,0

18,0

1.510,2

771,3

722,5

1,2

50,0

65,5

422,4

173,0

49,0

200,4

251,0

1.217,0

588,0

150,0

38,0

400,0

629,0

81,0

98,0

140,0

20,0

10,0

220,0

60,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.160,5

111,7

90,0

6,7

15,0

1.426,6

771,3

722,5

1,2

50,0

65,5

388,8

173,0

49,0

166,8

201,0

1.173,0

550,0

150,0

400,0

623,0

75,0

98,0

140,0

20,0

10,0

220,0

60,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.162,7

L 239 - 2020-21 - Bilag 10: § 6, Udenrigsministeriet, præsentation teknisk gennemgang 2. september 2021

REGERINGENS UDVIKLINGS-

POLITISKE PRIORITETER 2022

August 2021

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 00 00

E-mail: [email protected]

Internet: www.um.dk

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN: 978-87-93760-90-5