Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 239:

Forslag til finanslov for finansåret 2022.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 30.08.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Vi skal lige have lidt ro i salen, for nu starter vi forhandlingerne.

Værsgo til hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Jeg håber ikke, jeg skal tage det personligt, at medlemmerne forlader deres pladser i salen. Tak for ordet.

I Rudkøbing og i Faaborg er den grønne omstilling ikke alene noget, man taler om. Det er konkrete arbejdspladser for 160 mænd og kvinder på Dencam Composite. Virksomheden fremstiller vingemodeller, der bruges til at lave støbeforme til vindmøllevinger. Indtil coronakrisen ramte, var virksomheden, som i øvrigt leverer solide overskud, i gang med at fremtidssikre produktionen med investeringer i ny teknologi, bl.a. en 52 m lang fræser, der kan fræse vingemodeller i stor skala og i alle størrelser, i takt med at de vindmøller, som vi stiller op over hele verden, bliver større og større. Alt i alt er det et skolebogseksempel på, hvordan den grønne omstilling, hvis man kombinerer den med investeringer, innovation og den nyeste teknologi, skaber arbejdspladser i alle dele af landet og til mennesker med mange forskellige kompetencer og uddannelser.

Alt det stoppede brat, da coronaen ramte for halvandet år siden. Virksomhedens serviceafdeling, som havde en 20-30 mand rundtomkring på opgaver i hele verden, blev tvunget hjem. Kunderne klappede som følge af den massive usikkerhed i hele verden pungen i. Der gik næsten et halvt år, hvor alt var lukket. Uden en resolut politisk håndsrækning i form af hjælpepakker havde virksomhederne været tvunget til at fyre 50 mand. Som direktør Jens Andersen udtrykker det om en sådan potentiel voldsom fyringsrunde, kan man jo ikke komme op igen. Heldigvis er virksomheden kommet op igen og mere end det. Udsigterne er så positive, at der sandsynligvis i de kommende måneder skal ansættes flere grønne hænder og hoveder på Langeland og på Fyn. Dencam Composite er ikke alene en økonomisk solstrålehistorie i en hård coronatid, virksomhedens succes er også et billede på dansk økonomi under og særlig efter coronakrisen.

60 pct. af topcheferne i de tusind største virksomheder i landet vurderer, at deres virksomhed er kommet styrket ud af coronakrisen, og det er ikke et tilfælde. Det er en direkte konsekvens af, at vi har et usædvanlig kompetent dansk erhvervsliv. Det er en konsekvens af, at vi ikke tøvede ét sekund med at slå hårdt ned på smittespredningen. Det er en konsekvens af, at regeringen sammen med brede flertal her i Folketinget og sammen med arbejdsmarkedets parter iværksatte massive tiltag og pumpede milliarder ud i økonomien for på den måde at holde hånden under i titusindvis af arbejdspladser i titusindvis af danske virksomheder. Vi traf et valg om at investere Danmark ud af krisen.

Nu ser vi resultaterne af det valg. Dansk økonomi er på rekordtid gået fra en stor nedgang til et solidt opsving. Vi står midt i en højkonjunktur. Danmark er et af de få lande i OECD og EU, hvor økonomien nu er større og beskæftigelsen er højere end før krisen. Antallet af danskere i beskæftigelse er allerede nu højere end nogen sinde. I år forventer Finansministeriet den højeste økonomiske vækst i 15 år – en vækst, der vil trække endnu flere ind i det arbejdende fællesskab. Allerede nu er kurven for langtidsledige knækket. Det er usædvanlig hurtigt sammenlignet med tidligere kriser.

Samtidig er det både Finansministeriets og den økonomiske ekspertgruppes vurdering, at dansk økonomi kan lægge coronakrisen bag sig uden større og langvarige skader. Ved at vælge at investere Danmark ud af krisen har vi, i modsætning til hvad vi gjorde under finanskrisen, sparet os selv og kommende generationer for et stort og blivende økonomisk tab. Alt det har vi formået at gøre uden at slå hul i statskassen. Der var borgerlige kommentatorer og borgerlige politikere, der forsøgte at male skræmmescenarier om orgie af gældssætning og gældstømmermænd, men faktum er, at Danmark gik ud af 2020 med det mindste offentlige underskud i hele EU. Faktisk er værdien af statens aktiver, eksempelvis vores aktier i Ørsted, af højere værdi end statens samlede gæld. Vi har med andre ord en nettoformue.

Sidste år var opgaven at investere Danmark ud af krisen, i år er opgaven en anden: Vi skal lette foden fra speederen, så økonomien ikke overopheder. Derfor fremlægger vi en stram og ansvarlig finanslov, der skal sikre, at vi får et stabilt og varigt opsving. Hverdagen er tilbage – det ses afspejlet i regeringens forslag.

Fordi regeringens historiske finanspolitiske indsats helt overvejende bestod af midlertidige tiltag og engangsinvesteringer, så leverer udløbet af disse ordninger en stor del af den nødvendige opstramning. Men regeringen lægger også op til at stramme den mere traditionelle del af finanspolitikken.

På trods af en stram finanslov vil regeringen sikre, at pengene til velfærd følger med, når der glædeligvis kommer flere både børn og ældre. Regeringen har med sine tre første aftaler med kommunerne om kommunernes økonomi samlet løftet rammen for velfærden mere, end man formåede med de ti foregående tilsammen. Det er en kurs, vi vil fortsætte. Velfærden skal ikke igen betale den højeste pris for krisen, som den gjorde efter finanskrisen.

Derudover er der plads til få, men vigtige prioriteter. Med finanslovsforslaget for næste år investerer vi 0,5 mia. kr. i at få Danmark til at hænge bedre sammen. Vi ønsker at rykke sundhedsvæsenet, vores uddannelsespladser og politiet tættere på flere danskere i hverdagen. Vi foreslår derudover forud for forhandlingerne om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen at tilføre området flere midler, så vi sammen kan lave en aftale, der ruster kriminalforsorgen til at håndtere et stigende antal indsatte og også til at håndtere nogle indsatte, som er mere forhærdede og negativt styrende, end vi tidligere har set. Og der er i forslaget afsat en forhandlingsreserve, der eksempelvis kan bruges til at styrke den grønne omstilling eller styrke velfærden.

Min dygtige og fyndige kollega fra SF, fru Lisbeth Bech-Nielsen, har kaldt finanslovsforslaget for kedeligt. Det er måske ikke helt forkert. Men forslaget er også det ansvarlige svar i en situation, hvor økonomien buldrer derudad. Forslaget er udtryk for rettidig omhu.

Mens finanslovsforslagets vigtigste sigte er, at økonomien ikke overophedes, så er reformsporets sigte, at Danmark skal være både rigere og grønnere og dygtigere. Danmark er kommet godt igennem den økonomiske krise, men for at sige det på fodbolddansk: Vi skal ikke hjem, vi skal videre.

45.000 unge mennesker står uden både job og uddannelse. Alt for mange kvinder med en ikkevestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet. Alt for mange forlader folkeskolen uden de nødvendige kompetencer. Klimakrisen kræver investeringer. Virksomhederne mangler hænder og hoveder. Det er blot nogle af de grundlæggende udfordringer, vi skal løse i fællesskab. Med vores udspil »Danmark kan mere 1« vil vi derfor investere 2,5 mia. kr. i uddannelse og opkvalificering, 1 mia. kr. i klimainvesteringer, 1 mia. kr. i forskning og udvikling hos danske virksomheder, samtidig med at vi styrker den danske model ved at løfte dagpengesatsen i starten af ledighedsperioden for mennesker, som har en lang tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er betydelige investeringer, men det er også investeringer, vi alene kan foretage, hvis vi har modet til at prioritere – hvis vi tilbageruller de skæveste skattelettelser fra rødvinsreformen på de største aktieafkast og kapitalindkomst; hvis vi sætter dimittendsatsen ned, så flere nyuddannede kan komme i arbejde, så vi får bremset den stadig stigende andel af dimittender, vi har i vores dagpengesystem; og hvis vi kan prioritere i erhvervsstøtten.

Vi ved godt, og jeg ved godt, at der ikke er nogen partier ud over os i Socialdemokratiet her i Folketinget, der er glade for alle forslag. Omvendt tror jeg også, at langt de fleste partier, langt de fleste danskere, kan se sig i dele af vores forslag. Og jeg vil i dag gerne takke alle Folketingets partier for på trods af uenighed at have taget imod vores forslag i en konstruktiv ånd. Jeg tror, og jeg håber på, at den konstruktive tilgang vil bære igennem hele forhandlingsforløbet. Det håber jeg den vil. Det mener jeg at vi skylder Danmark og danskerne. Tak for ordet.

Tak for det. Nu er det så sådan, at der med de taletidsregler, vi har, er mulighed for spørgsmål i op til 45 minutter. Det vil være ca. 15 medlemmer, der kan få ordet til korte bemærkninger.

Først er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Der var jo mange forskellige ting, man kunne kaste sig over. Jeg kaster mig så over et tema, som der ikke var plads til, eller som ordføreren ikke sagde så meget om, nemlig hele spørgsmålet om udlændingepolitik og også om et udrejsecenter. Vi har jo i den tekniske gennemgang i Finansudvalget kunnet konstatere, at der ikke er afsat penge til et nyt udrejsecenter i regeringens finanslov. Er det et udtryk for, at regeringen har opgivet tankerne om at etablere et nyt udrejsecenter?

Ordføreren.

Regeringen har jo, som det vil være hr. Troels Lund Poulsen bekendt, foreslået et nyt udrejsecenter. Det var sådan, at der i Folketinget ikke var opbakning til den placering, og derfor er det jo sådan, at så vil det udrejsecenter, som vi kender i dag, med den placering, som vi kender, fortsætte. Det er også afspejlet i finanslovsforslaget.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Jamen det er gået op for mig, i hvert fald at der skete noget på Langeland ret tæt på den der vindmøllefabrik, som jeg tror der blev talt om i starten af talen. Men det var mere bare for fuldstændig at forstå det: Fordi det udrejsecenter, som regeringen og Socialdemokratiet lovede skulle laves, ikke etableres på Langeland, har man opgivet planerne om det. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, jeg svarede både direkte og måske også – fra den her stol – relativt kort på spørgsmålet tidligere: Regeringen har jo været igennem en grundig proces, hvor vi foreslog en placering af et udrejsecenter. Det var i forlængelse af, hvad vi havde sagt under valgkampen. Den placering var der ikke opbakning til i Folketingssalen. Det må vi jo tage til efterretning. Vi er en mindretalsregering, som der er tradition for at have i Danmark, og derfor kan det ikke gennemføres med den placering. Derfor må udrejsecenterstrukturen være, som den er for nuværende. Det er jo et fælles ansvar.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og også tak for talen. Nu står vi jo med finansloven for 2022, og der er selvfølgelig nogle gode ting, men jeg vil fokusere på noget af det, der mangler. I forlængelse af det, som Venstre også byder ind med, vil jeg sige, at det ikke er sådan, at man ikke ville have gjort noget for et udrejsecenter; man har i hvert fald købt et, man nu ikke skal bruge, for skatteborgernes penge. Sådan hen over natten købte man en bolig ovre på Langeland, som man så ikke skal bruge. Hvad mener regeringen egentlig om, at når man ikke har et udrejsecenter – det her er jo folk, der har lavet kriminalitet, og som er blevet pålagt, at de skal udrejse af Danmark – render de folk stadig frit rundt?

Den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde lavet en aftale om, hvordan vi kunne få mere hold på, hvor de her mennesker var henne, således at vi kunne være sikre på, hvor de var om natten. Vi havde sådan set også lavet regler for, hvordan vi kunne bure dem inde, hvis de ikke overholdt reglerne. Vi ser stadig væk nu, snart 3 år efter, at de her mennesker render frit rundt ude i samfundet. Nogle af dem har lavet alvorlig kriminalitet, mordforsøg og andet, og alligevel render de stadig frit rundt. Det kan da godt være, at fordi man specifikt lige kunne finde én kommune, hvor der var en SF-borgmester, altså ikke en socialdemokratisk borgmester, skulle det ligge dér, og at det fik man ikke lov til. Kan ordføreren ikke sige lidt om, hvad planerne er?

Ordføreren, værsgo.

Som jeg også sagde tidligere, lavede vi et ganske grundigt arbejde i forhold til at pege på en placering, og når vi også gennemførte et køb, var det jo for at sikre, at der på den anden side af den politiske drøftelse ikke skulle være en situation, hvor man skulle ud at handle til en pris, som helt åbenlyst ville blive meget højere, fordi der var truffet en politisk beslutning. Så det mener jeg sådan set var rettidig omhu. Men jeg bliver også nødt til at vende tilbage til mit svar, som jeg gav til hr. Troels Lund Poulsen, for det er lidt det samme svar, som hr. René Christensen får, nemlig at vi jo har fremlagt en løsning i forhold til et nyt udrejsecenter, men vi må også konstatere, at Folketingets partier ikke var enige i den placering, og derfor kan der ikke ske nogen ændring.

Vi har ikke 90 mandater. Vi lagde et forslag frem, som vi må konstatere at der ikke var opbakning til, og derfor kører den bygningsstruktur og geografiske placering, der er i forhold til udrejsecentersituationen, selvfølgelig videre, og det må man bare sige er et fælles ansvar, som Folketinget samlet må bære.

Hr. René Christensen, værsgo.

Det er rystende, hvad man skal høre på hernede i Folketingssalen. Der var et forslag, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde lagt frem; det ønskede man ikke. Så kommer man med et forslag, som man næsten er sikker på man i hvert fald ikke kan få sine støttepartier til at stemme ja til, fordi man lige nøjagtig peger på et område, hvor man ved, at der i hvert fald er ét parti af sine støttepartier, der vil være imod det, og på Langeland også.

Jeg vil bare lige påpege, at de her mennesker, og det er dybt kriminelle mennesker, stadig går frit rundt derude. De har fået en dom – de har fået en dom om at udrejse af Danmark – og alligevel vælger den her regering at lade dem gå frit omkring. Det er jo ikke i orden. Derfor har regeringen da et ansvar. Regeringen er kommet med et forslag, der ikke har været flertal for. Hvad er så det næste, regeringen vil gøre? Er det at sidde på hænderne? Er det det, ordføreren siger?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det er jo to forskellige ting, vi diskuterer her, altså dels placeringen, dels den kamp, som den nuværende regering tager, og som den tidligere regering har taget, nemlig med at få hjemsendt kriminelle udlændinge, som er her på tålt ophold. Der kan jeg bare sige, at der arbejder regeringen knaldhårdt på at få så mange sendt hjem og få så mange aftaler på plads som overhovedet muligt. Det er en vanskelig kamp, og det tror jeg også tidligere regeringer vil give mig ret i.

I den anden diskussion, i forhold til hvor udrejsecenteret skal ligge, kan jeg ikke genkende billedet af, at vi kunne have forudset, at det ikke kunne gennemføres. Vi kunne have forudset modstand, for det vil der være, uanset hvor man ligger et udrejsecenter.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg er også rimelig sikker på, at det at kalde det verdens kedeligste finanslov vil være en ros til regeringen og regeringspartiet. Men nu kan man jo træde på bremsen på mange forskellige måder – man behøver ikke at holde op med at investere i grøn omstilling eller velfærd. Og jeg siger ikke, at det er det, regeringen gør, men det behøver man jo ikke at gøre der. Man kan jo også sige, at nu vil man virkelig sætte sig i spidsen for at finde et passende leje for grønne afgifter og CO2-beskatning og de andre ting, vi skal diskutere i efteråret.

Når der nu er så lidt indhold i finansloven, bliver vi jo nødt til at snakke om andre ting, og det er også det, ordføreren selv gør ved at henvise til det reformprogram, der har været spillet ud med. Og uagtet at der er mange gode elementer, synes vi fra SF's side, at klimaet simpelt hen er fraværende. Det er blevet en sådan lidt halvglemt krise her i kølvandet på corona. De unge har brug for at vide, at vi gør alt, hvad vi kan, for også at sikre deres fremtid. Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad vil ordføreren sige at regeringspartiet gør for klimaet her i efteråret?

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jeg vil sige, at hvis man kigger på finansloven, har vi jo i fællesskab lavet aftaler for vel samlet omkring 50 mia. kr., både på energi, på grøn skattereform og på grøn vejtransport. Det er aftaler, som også er finansieret i den her finanslov, og som vil blive finansieret i finanslove fremadrettet. Vi har også samlet som Folketing fået lavet den mest ambitiøse klimamålsætning i verden, og vi er på 2 år nået halvvejs i forhold til at opfylde den klimaambition. Så at tale om, at klimaet er glemt, er jeg ikke enig i, men jeg er enig i, at vi stadig væk skylder svar; jeg er enig i, at vi stadig væk skal føre en politik i fællesskab, lægge forslag frem, som gør, at den unge generation, som har en forventning om og en berettiget forventning om, at vi tager vare på den klode, som de skal bo på, får svar, hvad angår klimakampen. Og noget af svaret er jo eksempelvis de forhandlinger, der foregår i Fødevareministeriet i øjeblikket, hvor vi skal sikre, at også landbruget bidrager til, at de får nedbragt deres CO2-udledning.

Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Tak for det. Og nu er landbruget jo netop et smertensbarn, kan man kalde det, i klimadiskussionen. Det er i hvert fald en branche, der står for en meget stor del af udledningen. Og jeg tror, vi alle sammen er enige om, at vi skal have et bæredygtigt landbrug i fremtiden, men får vi også det med den aftale, der bliver indgået? Kan hr. Christian Rabjerg Madsen garantere, at den udledning, som landbruget står for, også er på den regning, de skal betale, ud fra et princip om, at forureneren betaler? Eller får de en rabat, som andre bare skal betale – andre brancher eller fremtidige generationer?

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Det der med at udstikke garantier i forhold til et igangværende forhandlingsforløb tror jeg man skal være lidt varsom med. Men det, jeg jo kan sige – og det fremgår også af vores udspil – er, at vi har lagt et udspil frem, som på den ene side sikrer markante reduktioner i landbrugets CO2-udledning og på den anden side sikrer en finansiering, som gør, at vi kan håndtere det. Det er investeringer i ny teknologi. Samtidig sikrer det, at vi kan bevare et landbrug, som skal omstille sig, men som stadig væk – helt afgørende – kan levere arbejdspladser i nogle af de områder i Danmark, hvor der ikke er så mange arbejdspladser. Det er den balance, der er i udspillet.

Tak for det. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvor meget har regeringen sat af til at forhandle en ny læreruddannelse?

Ordføreren.

Vi har jo i forhold til folkeskolen, også i et meget tæt samarbejde med fru Lotte Rods parti, afsat, jeg tror, det er op til 800 mio. kr. i foregående finanslove til en bedre folkeskole. Og i forhold til det reformspor, som vi lægger frem nu, er der også et betydeligt milliardbeløb, nemlig 2,5 mia. kr., til at styrke vores uddannelsessektor bredt set. Vi har ikke sat mærkater på de penge, og vi er klar til at indgå i en drøftelse med Folketingets partier om, hvordan de penge eventuelt skal bruges, for at man får det bedste resultat af den meget betydelige investering.

En af de udfordringer, som jeg synes er den allermest alvorlige, og som vi skal adressere med de penge, er det forhold, at alt for mange unge mennesker og børn kommer ud af vores folkeskole uden kompetencer, læsefærdigheder, skrivefærdigheder, regnefærdigheder, som gør dem i stand til at klare en ungdomsuddannelse. Det er noget af det, der skal rettes op på.

Fru Lotte Rod, værsgo.

Men når vi snakker om, at politik er i stykker, synes jeg, at regeringen her skal tænke over, om ikke man gør politik lidt for meget til teater, når man ikke selv sætter penge af til de forhandlinger, vi skal i gang med nu. Altså, jeg har ikke noget behov for, at Radikale Venstre skal stå foran glasdøren ovre ved Finansministeriet og kæmpe for, at læreruddannelsen skal have flere penge. Jeg synes faktisk, det er lidt useriøst, at regeringen ikke selv sætter penge af til de forhandlinger, som vi skal i gang med nu.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, der er noget useriøst i at lægge eksempelvis en reformpakke frem, som sikrer, at vi forud for forhandlinger omkring læreruddannelsen, men også forud for forhandlinger i det hele taget på uddannelsesområdet faktisk har et ganske stort beløb, som vi kan investere. Det synes jeg egentlig er et ret seriøst nybrud, altså at vi ikke disponerer pengene, før vi faktisk ved, om pengene er hjemme, og den forhandling, som fru Lotte Rod peger på her, er en af de forhandlinger, som skal være med til at styrke området samlet.

Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Ordføreren siger i sin tale, at velfærden ikke igen skal betale for krisen, med en reference til, hvordan VK-regeringen tidligere har håndteret finanskrisen. Jeg er meget enig i det, og jeg er meget glad for, at vi valgte at gå en anden vej, men så står vi her nu. Vi står her, hvor Socialdemokratiet alligevel vælger at lave et frontalangreb på dagpengene, hvor man fuldstændig modsat af, hvad regeringen tidligere har sagt, angriber nyuddannede og nyudlærtes økonomiske tryghed, og hvor man fuldstændig modsat af det, ordføreren lige har sagt på talerstolen, ikke vil styrke dagpengesystemet.

Hvordan kan Socialdemokratiet på den ene side sige, at det her ikke er en mistillidserklæring til de unge om, at de er dovne, at de ikke vil bidrage, at de ikke vil bruge deres uddannelse og tage et arbejde, og så på den anden side stå helt seriøst og sige, at det at give de unge en indkomst på 9.500 kr., der vil gøre, at de vil få en lavere disponibel indkomst, end da de var under uddannelse, skulle få dem i arbejde?

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jeg er først og fremmest glad for anerkendelsen af vores krisepolitik. Det, vi jo gør nu, er at konsolidere vores økonomi i en situation, hvor arbejdsløsheden er den samme, som den var, da vi gik ind i krisen. Beskæftigelsen er højere, økonomien er bedre. Det adskiller sig betragteligt fra det, man gjorde efter finanskrisen, hvor man strammede op i en situation, hvor arbejdsløsheden var hård. Det betød, at krisen satte sig fast. Det er jeg glad for at vi er enige om.

Hvad angår diskussionen omkring velfærd, er den jo todelt. Dels har vi bl.a. sammen med Enhedslisten – det har vi været glade for – styrket velfærden helt generelt betydeligt, men jeg er ikke enig i den karakteristik, der bliver givet her, af vores politik på dagpengeområdet. Man skal jo se tingene i sammenhæng.

Det, vi gør på dagpengeområdet, er eksempelvis at permanentgøre, at man kan få 110 pct. af dagpengesatsen, hvis man efteruddanner sig. Det, vi eksempelvis gør, er at løfte den dagpengesats, man kan få i starten, med et betydeligt beløb, nemlig 5.000 kr., for de mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid. Så er det rigtigt, at vi samtidig sætter dimittendsatsen ned, men jo stadig væk til et beløb, der ligger godt 3.000 kr. over det, man får i su. Og det er jo en konsekvens af, at dimittender fylder mere i dagpengesystemet.

Tak for det. Så er det Victoria Velasquez. Værsgo.

Selv eksemplet med 110 pct. i dagpenge gælder jo heller ikke for dem, som er under 30 år. Det er igen et eksempel på, at man prøver at grave kløfter inden for dagpengesystemet. Ordføreren siger, at man skal se tingene i den sammenhæng. Hvordan skal det hjælpe de unge med at betale deres husleje? Deres disponible indkomst er jo blevet lavere, efter at de er blevet færdige med deres uddannelse.

Og så synes jeg simpelt hen, at man skal stoppe med at bruge tallene på den der måde. Antallet af dimittender er jo fordoblet siden 2009. Arbejdsløsheden er særlig lav lige nu. Derudover er det klart, at alle ikke går på pension lige nu; alle går ikke på barsel lige nu; arbejdsgivere søger ikke alle medarbejdere inden for et år lige nu. Det er da klart, at det tager noget tid, før folk bliver ansat. Og når vi har rigtig mange, der netop bliver færdige lige nu, så er det klart, at det ser sådan ud med tallene. Hvorfor er det, at I fører det frem på den måde?

Tak. Så får vi et svar fra ordføreren. Værsgo.

Men når jeg taler om at se tingene i sammenhæng, er det, fordi jeg forsøger at svare på spørgsmålet og sige, hvad vi har gjort inden for dagpengesystemet, og samlet set mener jeg, at der er tale om, hvis vi kigger på regeringens politik, en meget klar styrkelse. Hvad angår de unge, er der jo også i vores reformudspil en betydelig investering i den uddannelse, som skal gøre, at de unge kan komme ud på arbejdsmarkedet og få et godt arbejde. Så jeg vil igen opfordre til, at man ser det i en sammenhæng.

I forhold til dimittendspørgsmålet, dimittendledigheden, kan vi jo ikke bare ignorere, at det er gået fra at være 10 pct., til at hver fjerde af vores dagpengemodtagere er dimittend. Vi bliver da nødt til at gøre, hvad vi kan, så de mennesker, der har fået en uddannelse gratis, kommer ud og får den brugt. Det er også til gavn for dem.

Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak for talen. Da jeg læste regeringens finanslovsforslag, var det, der slog mig allermest, ud over hvor kedeligt det var, at der ikke var nogen besparelsesforslag. Vi har offentlige udgifter for 1.200 mia. kr., altså 1,2 millioner millioner kroner . Er der ikke noget sted overhovedet, hvor Socialdemokraterne synes, at her kunne vi godt bruge lidt færre penge? Jeg synes, det er letsindigt, at man springer over det at prioritere og enten bare holder alting i ro eller øger udgifterne. Jeg synes, det er lidt mangel på respekt for skatteydernes penge, at man ikke hvert år forsøger at finde nogle steder, hvor man tænker: Her kunne vi måske godt nøjes med lidt færre af skatteydernes hårdt tjente penge.

Ordføreren.

Tak til hr. Rasmus Jarlov for det spørgsmål. Jeg vælger at tolke bemærkningen om, at det er en kedelig finanslov, som en ros og en opbakning til en stram finanspolitik. Hvad angår vores forslag, er jeg sikker på, at hr. Rasmus Jarlov har læst det, men måske skulle man have læst den del, der faktisk handler om eksempelvis konsulentbesparelser. Det er et område, hvor vi år for år har sagt til kommuner, regioner og staten, at vi skal bruge færre penge på managementkonsulenter, altså færre penge på konsulenter, så vi kan styrke den velfærd, som i højere grad er tæt på borgerne.

Hvis man så i øvrigt er på jagt efter prioriteringer, synes jeg også, man skal læse »Danmark kan mere I«, hvor vi jo meget klart siger, at vi kan gøre Danmark stærkere, mere retfærdigt og mere grønt og kan investere i uddannelse, men kun hvis vi er klar til at prioritere; klar til at prioritere vores erhvervsstøtte, tilbagerulle skattelettelser, der er givet til de mennesker, der får de største afkast på aktier, og klar til at prioritere i forhold til dimittenders dagpenge. Så jeg synes, der er en balance mellem både investeringer og prioriteringer.

Hr. Rasmus Jarlov.

Nu vil jeg forsøge at holde mig til finanslovsforslaget, som er det, vi diskuterer i dag, og som er statens budget for 2022. Hvis der så bliver lavet nogle reformer ved siden af, som kommer til at gælde efter 2022, er det jo fint, men nu har vi et budget for staten for 2022, og dér er der altså stadig væk noget, der slår mig. Det er rigtigt, at der er nogle programmer i gang, eksempelvis vil man forsøge at spare noget på nogle konsulenter – det var allerede i gang sidste år, så der er ikke noget nyt i det. Det er derfor, jeg tænker: Der er gået et helt år, og har man ikke i løbet af det år fundet ud af, at der måske var nogle steder, hvor man kunne spare nogle penge, i forhold til da man fremlagde finansloven for sidste år? For ellers synes jeg ikke, man leder grundigt nok, når man har så stort et budget.

Ordføreren, værsgo.

Altså, det er rigtigt nok, at værktøjet i forhold til konsulenter er det samme, men besparelsen på konsulenter vil år for år stige, fordi vi bliver ved med at stille krav til både os selv i staten, men også til kommuner og regioner i forhold til at finde besparelsespotentialet, så vi kan styrke vores velfærd.

Jeg vil sige to ting: Når Konservative møder op, drøfter vi gerne forslag, også forslag, som kan tilvejebringe flere penge til at investere i noget af det, vi kan blive enige om. Men omvendt er der også tale om en regering, som i modsætning til den tidligere borgerlige regering er optaget af at styrke velfærden, og det afspejles også i finansloven.

Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg står her med finansloven, og deri står der, at man vil sende 80 mio. kr. til Afghanistan til det afghanske politi. Og politiet i Afghanistan er jo Taleban eller i hvert fald styret af Taleban. Det tror jeg godt vi kan blive enige om er situationen nu. Og så spørger jeg bare, hvorfor regeringen vil give 80 mio. kr. til politiet nede i Afghanistan, altså til Taleban.

Ordføreren.

Vi har som verdenssamfund og land en betydelig interesse i, at vi både internt i Afghanistan, men også i landene udenfor sikrer en stabilitet og sikrer, at vi faktisk hjælper de mennesker, som i øjeblikket er på flugt. Den vigtigste lære af Syrienkonflikten var, at da der udbrød krig i Syrien, flygtede et kæmpe antal ulykkelige mennesker til nærområderne. Der blev de faktisk i den periode, hvor vi var i stand til at tilvejebringe ordentlige skoler og okay leveforhold. På et tidspunkt stoppede den betalingsvillighed, og så satte flygtningene sig i bevægelse imod Europa. Den fejl må vi ikke begå igen.

Derfor har vi en opgave i at sikre stabile forhold internt i Afghanistan og også sikre, at der er forhold omkring Afghanistan, som gør, at de her mennesker ikke sætter sig i bevægelse.

Om der er en udvikling i øjeblikket på jorden i Afghanistan, der gør, at vi skal kigge på den bevilling igen, må vi tage en drøftelse af. Men det er det, der er hovedsagen og årsagen til vores prioriteter.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

For der står direkte, at det er, for at man skal sikre befolkningens retssikkerhed. Og nu står regeringen og siger, at 80 mio. kr. til Taleban, som står for politiet i Afghanistan, vil sikre borgernes retssikkerhed i Afghanistan. Virkelig? Taleban, borgernes retssikkerhed? Jeg tror, at dem, som taler imod systemet dernede, f.eks. kvinderne, har en lidt anden opfattelse af retssikkerhed end den, som regeringen og Taleban åbenbart har.

Ordføreren.

Nu tror jeg ikke, vi skal gøre det mere fjollet, end det behøver at være. Vi vil selvfølgelig i forbindelse med udbetalingen af midler fremadrettet i hele verden sikre os, at vi ikke udbetaler til regimer og organisationer, som bruger pengene på at undertrykke deres befolkning. Det vil også være tilfældet, når vi skal kigge på, hvordan vi rent faktisk implementerer den her finanslov.

Jeg er helt med på og har fulgt det tæt og tager det ekstremt alvorligt, at situationen i Afghanistan ændrer sig dag for dag i den her tid. Situationen på jorden vil ses afspejlet i den måde, vi rent faktisk implementerer finansloven på.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi behandler et finanslovsforslag, som jo er budgettet for staten for 2022, og det budget bygger på nogle forventninger om, hvordan dansk økonomi er, baseret på de strukturer, som dansk økonomi har, og de konjunkturer, vi har, osv. Derfor har der jo også tidligere, især når der har været blåt flertal i Folketinget, været en tradition for, at man ikke kun er sammen om at bruge penge, men også er sammen om at sikre forudsætningerne for, at der er nogle penge at bruge af. Der kan jeg forstå, at der nu er kommet den praksis her, at det røde flertal i Folketinget, når vi laver finanslov, kun kan bruge penge. Når man skal sikre rammerne for, at der er en økonomi også i fremtiden, så er det ligesom uddelegeret til nogle andre forhandlinger, hvor de blå kan være en del af det. For man kan ikke lave det med det røde flertal.

Er det en god måde at gøre det på, altså at man, når man har ansvaret som et flertal her i Folketinget, kun tager ansvar for at bruge penge, ikke for at sørge for, at der også er en god økonomi at bruge af?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det er noget retvisende billede af de forhandlinger, vi har haft, og jeg tror ikke, det bliver et retvisende billede af de forhandlinger, vi får. Uden at foregribe de meget vigtige forhandlinger, som vi kommer til at have i forlængelse af udspillet »Danmark kan mere I«, vil jeg tro, og det vil være min almindelige forventning, at det bliver sådan, at de partier, som tager ansvar – og det er jeg glad for at der tilsyneladende er mange partier der vil – vil sige: Det her kræver prioriteringer, det her bliver ikke nemt, men det er vi klar til at bidrage til, fordi det er det rigtige at gøre, men så vil vi også være med til at bruge nogle af de penge, det tilvejebringer, på eksempelvis at investere i uddannelse og klima.

Så uden at foregribe noget tror jeg, det vil være tilgangen fra hr. Ole Birk Olesens parti. Jeg tror, det vil være tilgangen fra de fleste partier i Folketinget. Og i forlængelse af den tilgang har regeringen jo så et ansvar for at tilrettelægge et forhandlingsforløb, og det vil vi forsøge efter bedste evne.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men det er blevet sagt meget tydeligt af regeringen og af finansministeren, at det med at sørge for de rette rammer for samfundet, de rette strukturer, som sikrer en god økonomi i fremtiden, simpelt hen ikke hører hjemme i forhandlinger om en finanslov med Enhedslisten og SF og Alternativet osv. Det må man gøre i en bredere konstellation, hvor de blå partier indgår. Så er det jeg spørger: Er det virkelig en god måde sådan at gå til valg på, altså at sige: Vi vil gerne have opbakning til et rødt flertal, så vi kan danne en rød regering – men dem, der så ønsker den opbakning, kan ligesom ikke snøvle sig færdig til at gøre det, der er nødvendigt, for at der også er en økonomi i fremtiden? Det bliver man nødt til at gøre med oppositionen.

Ordføreren, værsgo.

Igen må jeg sige, at jeg bare ikke ejer den spåkugle, som hr. Ole Birk Olesen tilsyneladende ejer, så han kan se ind i det forhandlingsforløb, vi skal i gang med, hverken i forhold til reformsporet eller i forhold til finanslovssporet. Det, jeg dog kan sige på vegne af regeringen, er, at vi kommer til at invitere bredt både til diskussionen om finansloven og til reformdiskussionen. Jeg brugte faktisk en betydelig del af min tale på at sige, at jeg er glad for – og det mener jeg helt oprigtigt – at alle partier, også de partier, som kan se tidsler i udspillet, har taget konstruktivt imod vores udspil. Det tyder på, at vi får gode forhandlinger både i finanslovssporet og reformsporet.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Ordføreren starter den her finanslovsdebat med en god historie fra vindmølleindustrien. Og det er jo dejligt at høre og dejligt at starte med en historie om noget, som gavner klimaet. I det lys vil jeg gerne spørge, om det her finanslovsudspil lægger op til en aftale, der er grønnere end sidste år. Altså, bliver der brugt flere penge på klima, miljø og natur i den her finanslov, end der blev sidste år?

Ordføreren.

Det er nok i virkeligheden lidt for tidligt at sige, fordi en væsentlig del af finansloven jo er forhandlingsreserven på 1,2 mia. kr., hvor gode partier, eksempelvis hr. Torsten Gejls parti, kan komme med ind og tage ansvar for, hvordan vi prioriterer de penge. Når det så er sagt, ligger der jo nede i maven af finansloven en løbende finansiering af den meget betydelige grønne omstilling, som vi har gang i på en række områder. Den grønne vejtransport og skattereformen er nogle af de områder, som vi skal finansiere, og som vi også finansierer her. Så er det jo sådan, at vi ovre i Fødevareministeriet i øjeblikket også har et meget ambitiøst forhandlingsforløb om, hvordan vi kan omstille landbrugsområdet, sådan at man i fremtiden bliver ved med at producere gode, sunde fødevarer og skabe arbejdspladser, men gør det på en måde, så man udleder mindre CO2.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg oplever det ikke som et ja. Jeg oplevede ikke det, som ordføreren sagde, som et ja til, at den her finanslov helt sikkert er grønnere end den, vi havde sidste år. Så er det, jeg gerne vil spørge ordføreren, hvad det er i FN's klimapanels rapport, der beroliger ordføreren så meget, at man ikke vil garantere, at der skal bruges flere penge til klima på finansloven i år. Hvad er det, der beroliger ordføreren så meget, at vi drosler ned på klimaindsatsen?

Ordføreren.

Der er intet i FN's klimarapport, der beroliger mig – tværtimod! Det er foruroligende læsning, og det er læsning, som gør, at vi skal handle, og det er også læsning, som fortæller mig, at det var rigtigt, da vi lavede den mest ambitiøse klimamålsætning i verden – en klimamålsætning, som vi nu i fællesskab er ved at opfylde. Det er også en rapport, som understreger behovet for, at vi bliver ved med at prioritere klimaområdet, og dermed er det også en rapport, som underbygger, at vi på reformsporet har afsat et milliardbeløb til fortsat at investere i den grønne omstilling.

Så er det hr. Jens Rohde, KD. Værsgo.

Ja, undskyld at jeg kom til at le lidt før, men at kalde 1,2 mia. kr. ud af den samlede finanslov som en væsentlig del af finansloven, synes jeg en lille smule er en tilsnigelse. Men fred være med det. Når man er finansordfører og skal forsvare en finanslov, står man deroppe og skal svare på alle mulige spørgsmål, der stikker i alle mulige retninger, men det har jo sin egen skønhed, at netop når de stikker i alle mulige retninger, er det, fordi regeringen ligger nogenlunde lunt i svinget, for så er der ikke fokus på enkeltsagsområder.

Jeg vil ikke være bedre end de andre, så jeg tager et helt nyt område, som slet ikke er berørt i debatten indtil nu, nemlig psykiatrien. Det, jeg læser af finansloven, er, at der er afsat 124-125 mio. kr. ekstra til psykiatrien – hvis jeg tager fejl, må finansordføreren rette mig – men synes finansordføreren, at det tal er specielt ambitiøst, ikke mindst over for børn og unge i en tid, hvor vi ved der er mange, der har efterveer psykisk oven på coronakrisen?

Ordføreren, værsgo.

Jeg svarer meget gerne på spørgsmål, særlig fra hr. Jens Rohde, men også fra hele Folketinget, selv om de stikker i forskellige retninger. Hr. Jens Rohde er jo i forhold til finanslovsprocessen bekendt med, at det, der ligger under forhandlingerne, er en meget stor finanslov, som har en række udgifter, som er forhåndsdefineret eller i hvert fald tæt på, fordi vi har et inkrementalistisk system, hvor vi ikke ændrer på hele finansloven fra år til år. Derfor kan et beløb, som i den samlede finanslov måske ikke er meget stort, jo godt være et temmelig stort beløb, hvad angår den del af finansloven, som vi faktisk har en diskussion om. Det er jo det, der er den lidt saglige forklaring på, at et beløb på 1,2 mia. kr. godt kan være et betydeligt beløb.

Hvad angår psykiatrien, er jeg enig med hr. Jens Rohde i, at vi har en betydelig udfordring, og at coronakrisen ikke har gjort den udfordring mindre. Vi afsatte i en tidligere finanslov 600 mio. kr. til at løfte psykiatrien, så vi har gjort noget, og vi har også sagt, at vi vil have en 10-årig handlingsplan på det psykiatriske område, men der er behov for, at vi gør mere.

Jens Rohde, værsgo.

Ja, ja, men alt er jo relativt, som man siger, når man diskuterer størrelser, og fred være med det. Jeg konstaterer bare, at forhandlingsreserven vel næppe nogen sinde har været så lille, som den er på nuværende tidspunkt. Men det er muligt, at vi kan forhandle den op. Vil regeringen møde et, skal vi sige ønske om at bruge nogle flere penge på psykiatrien for næste år? Så kan vi altid finde ud af, hvor det skal være, for det er jo trods alt et bredt område, og jeg anerkender også de indsatser, som bliver lavet. Vil man møde sådan et ønske med et åbent sind i forhandlingerne?

Ordføreren.

Når forhandlingsreserven er, som den er i år, er det jo, fordi det afspejler, at vi fremlægger en stram finanslov. Det er det nødvendige svar på en højkonjunktur, så vi får et stabilt opsving. Regeringen har jo lagt vores prioriteter frem, og så har vi en forhandlingsreserve, og vi har ikke nogen som helst modstand imod at bruge flere penge på psykiatrien. Jeg synes tværtimod, at det er et sympatisk forslag, og det vil vi gerne drøfte. Men det er klart, at nye forslag kræver ny finansiering. Sådan er det, og særlig i år er det afgørende, fordi der er behov for, at vi letter foden fra speederen rent økonomisk.

Så er det fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Den her regering har jo i høj grad været rigtig god til at bruge penge, og derfor glædede det os, da der endelig kom et reformudspil, som gav 10.000 sæt hænder og 10 mia. kr. ekstra. Men kan ordføreren bekræfte, at det stadig væk giver et negativt resultat på bnp'en i 2030 på 4 mia. kr., fordi man har lavet så mange ting indtil videre, hvor man har trukket penge ud af statskassen?

Så kan ordføreren bekræfte, at den her regering samlet set frem mod 2030 har leveret et negativt resultat på 4 mia. kr. på bnp-væksten?

Ordføreren.

Det, vi har sagt, er, at når vi eksempelvis i forbindelse med Arnepensionen trækker mennesker ud af den strukturelle beskæftigelse, vil vi også tage initiativer, som modgår det, og det er det, vi gør nu. Jeg synes bare, at man for seriøsitetens skyld bør forholde sig til, hvad Arneforslaget faktisk er for et forslag. Det, der er den væsentligste årsag til, at vi i de kommende år vil se en stigende strukturel beskæftigelse, er, at vi er blevet enige med hinanden og danskerne om, at pensionsalderen skal gå op. Forudsætningen for, at vi lavede aftalen i 2006 om, at pensionsalderen skulle gå op, var, at der var en efterløn. Den fjernede de borgerlige partier, og da man fjernede den, løb man også en betydelig risiko for at fjerne den folkelige opbakning til, at pensionsalderen stiger. Det har vi ændret på ved at lave Arnepensionen, så vi både sikrer, at nedslidte kan komme på pension, og at vi samtidig bidrager til, at der i fremtiden vil være en folkelig opbakning til en stigende pensionsalder, som er fundamentet under dansk økonomi.

Louise Schack Elholm, værsgo.

Det var sådan et typisk politikersvar, hvor jeg ikke fik svar på det, jeg spurgte om. For ordføreren ville nemlig ikke give mig ret i eller afvise, at det indtil videre samlet set er minus 4 mia. kr., man leverer i 2030 fra den her regering på bnp-udviklingen. Så det må ordføreren godt forholde sig til.

Så er det jo fint, at ordføreren så prøver at skyde løs i forhold til ting, som partiet i øvrigt selv har støttet i sin tid. Men kunne ordføreren måske svare på spørgsmålet i stedet for? Tak.

Ordføreren.

Jamen når vi diskuterer den strukturelle bnp-udvikling i det her land, diskuterer vi jo det, der ligger nedenunder, nemlig det strukturelle arbejdsudbud. Og der siger jeg bare, at vi har forpligtet os på, at hvis vi tager hænder ud af den strukturelle beskæftigelse, sætter vi også hænder ind. Så laver vi i øvrigt initiativer, investeringer i uddannelse, investeringer i grøn teknologi og infrastruktur og på en lang række andre områder, som gør, at vi bliver rigere – altså, vi har en ambition om, at vi bliver rigere.

Jeg synes bare, at Venstre, når man diskuterer det her, ikke skulle forholde sig alene til tallene, men kigge på en større og samlet helhed, i forhold til hvad årsagen er til, at den strukturelle beskæftigelse stiger, og det er i høj grad den stigende pensionsalder.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har lige en historisk rettelse: Der er ikke nogen, der har afskaffet efterlønnen. Og det kunne måske være hjælpsomt, hvis den socialdemokratiske finansordfører kunne fortælle, hvem der var beskæftigelsesminister og fremsatte det lovforslag, som begrænsede efterlønnen, bare så vi lige har det på plads. Det tror jeg måske ikke helt fremgik af det svar, som ordføreren gav. Og så vil jeg sådan set fortsætte i det spor: Når regeringen siger, at Danmark kan mere, kan ordføreren så bekræfte, at konsekvensen af den førte politik og en en til en-gennemførelse af det, regeringen har præsenteret, er, at Danmark kan mindre i 2030, end hvis den her regering ikke havde haft magten de sidste 2 år?

Ordføreren.

Det, der er sandheden bag det der lidt drillende spørgsmål, er jo, at vi forud for valget i 2015 gik til valg på ikke at lave, lad os så kalde det en de facto-afskaffelse af efterlønnen. Det valg tabte vi, hvad angår det spørgsmål. Men vi valgte at gennemføre en lang række andre fornuftige ting, men acceptere, at der ikke var flertal for vores position, hvad angik efterlønnen. Derfor måtte vi selvfølgelig udleve det, der var et flertal i Folketinget der ønskede. Det er jo her i 2021 ikke nogen afsløring, som sådan får de gule bjælker frem hos Ekstra Bladet eller B.T. Jeg skal gerne bekræfte, at det var sådan, det gik til, men så er det heller ikke en større afsløring.

Hvad angår vores udspil, kan jeg bekræfte, at når vi trækker den strukturelle beskæftigelse ned, forpligter vi os også på at styrke den, og vi bruger i øvrigt de penge, der bliver som konsekvens af det, til at investere i at gøre Danmark rigere.

Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Det blev så ikke mere korrekt af, at ordføreren sagde, at det var i 2015. Det var i 2011. Og nu, når ordføreren har så svært ved at fortælle dem, der lytter med på debatten, at det var den nuværende statsminister, der var underskriver på det lovforslag som beskæftigelsesminister, synes jeg bare lige, det skal siges, bare for at man ikke prøver at løbe fra, hvad man selv har været med til.

På det konkrete spørgsmål om, at man kan mere, og at hvis man skal kunne noget mere, er det, fordi velstanden er vokset, svarer ordføreren fuldstændig udenom. Faktum er, og det bedes ordføreren bekræfte, at bnp er 4 mia. kr. lavere med den her regerings politik.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg synes egentlig, jeg gav en meget detaljeret beskrivelse af, hvordan forløbet var omkring efterlønsdiskussionen. Jeg siger bare i al stilfærdighed, at det vist er relativt velbeskrevet, hvordan det hang sammen. Jeg skal gerne give beskrivelsen igen, hvis det er ønsket.

Hvad angår diskussionen omkring vores velstand, er den diskussion, der ligger neden under det, jo spørgsmålet om den strukturelle beskæftigelse, og der siger jeg bare, at nu har vi taget ét initiativ – vores udspil hedder: »Danmark kan mere I« – hvor vi kommer noget af vejen. Der kommer til at være yderligere udspil, hvor vi tager Danmark videre.

Tak for det. Så er det hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil godt følge op på det, som hr. Troels Lund Poulsen og hr. René Christensen var inde på med hensyn til det her center på Langeland, som regeringen sådan nærmest lige pludselig ud af det blå åbenbart købte for 13,5 mio. kr. Det har undret os meget i Dansk Folkeparti, at man køber et sted helt uden at spørge Folketinget, uden nogen som helst forudanelser om, om man kunne få flertal for det, uden at tale med dem på Langeland, der blev udsat for den her meget, meget kedelige oplevelse, at de lige pludselig skulle have et center med dybt kriminelle på deres ø. Så jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Christian Rabjerg Madsen: Vil man gøre det samme igen? Altså, jeg forstod det sådan, at man havde gjort det på den her måde, for ellers ville stedet blive dyrere, så den fremgangsmåde, man havde valgt, var helt i orden. Men vil man virkelig gøre det samme igen og udsætte langelænderne eller andre for den her behandling til overpris?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Peter Skaarup, som har været lang tid i politik, godt er klar over, at upåagtet hvor man placerer et udrejsecenter, vil det give en betydelig og meget forståelig lokal modstand. Jeg tror også, at hr. Peter Skaarup vil have forståelse for, med udgangspunktet i sådan en helt almindelig forhandlingssituation, at hvis ikke man, forud for at vi lagde vores placeringsforslag frem, havde sikret sig bygningen, så ville bygningsprisen nok efterfølgende være blevet betydelig højere. Derfor var det jo rettidig omhu at lave købet inden. At der så ikke kunne dannes flertal for placeringen i Folketinget, må vi jo tage til efterretning. Det betyder så, at det samlede Folketing bærer ansvaret for, at den nuværende struktur på udrejsecenterområdet fortsætter, også hvad angår de geografiske placeringer.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Jeg mener, at der er to ting i det her. Nu har vi et kæmpe problem fortsat på Kærshovedgård, hvor man har, som nogle siger, en stor narkocentral bestående af kriminelle, der burde være sendt hjem til deres hjemlande for lang tid siden. Samtidig har vi altså en situation, hvor regeringspartiets ordfører her i Folketinget i dag siger, at man gjorde det på den her måde, for ellers ville stedet på Langeland være blevet dyrere. Men lad mig bare lige sige her, at en valuar jo siger, at det koster 5,3 mio. kr. at købe det, man siger, i år. Man ender ud med at betale 13,5 mio. kr. Hvordan kan det dog være en fornuftig beslutning? Hvor dyrt skulle det være, mener hr. Christian Rabjerg Madsen, hvis man valgte at gøre det senere?

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg anerkender fuldt ud, at vi på Kærshovedgård har nogle udfordringer med nogle dybt kriminelle mennesker, som skulle sendes hjem. Og hr. Peter Skaarup ved jo, at den nuværende regering helt i forlængelse af andre regeringer, hvor hr. Peter Skaarups parti var parlamentarisk grundlag, gør, hvad vi kan for at få de her mennesker hjem. For hvis man har fået frataget sit statsborgerskab på grund af alvorlig kriminalitet, skal man sendes hjem. Det ændrer ikke på, at den placering, vi foreslog, ikke kunne gennemføres, og derfor må de her mennesker blive på Kærshovedgård. Hvad angår købet og de overvejelser, der lå op til det, synes jeg, jeg har redegjort ganske detaljeret for det.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak. Når man begår kriminalitet, skal man selvfølgelig stå til regnskab for sine handlinger, og jeg går ud fra, at Socialdemokraterne står fast på deres konsekvente retspolitik, som jo meget tit og ofte betyder, at vi får brug for flere fængselspladser. Sådan en politik har jo konsekvenser, og det mærker man ude i kriminalforsorgen lige nu, hvor man har et historisk højt antal indsatte og meget, meget få hænder, færre og færre, til at løse opgaverne. De ansatte forsvinder simpelt hen; de siger op; eleverne kan de ikke fastholde; resocialiseringen er i smadder; de ansatte betaler med deres helbred en meget, meget høj pris. Hver fjerde ansat i kriminalforsorgen har nu symptomer på ptsd. Derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor der ikke er afsat en bøjet femøre til kriminalforsorgen i det her finanslovsforslag. Hvor er de penge henne, som skal få kriminalforsorgen på ret køl? I 2017 lovede statsministeren 0,5 mia. kr. til kriminalforsorgen.

Tak for det. Så får vi svar. Værsgo.

Jeg er helt enig med spørgeren i, at vi har betydelige udfordringer i kriminalforsorgen, og jeg brugte jo også en del af min ordførertale på at sige noget af det, som spørgeren nu gentager, nemlig at vi har en udfordring med flere indsatte og også med indsatte, som er mere negativt styrende, mere forhærdede kriminelle, end vi tidligere har set. Og der er ikke nogen tvivl om, at den adfærd, som de indsatte har, har negative konsekvenser for vores ansatte i kriminalforsorgen. Det er også derfor, at en af de eneste ekstra nye prioriteringer i en smal og stram finanslov handler om at afsætte penge til lige præcis kriminalforsorgen, sådan at vi med flerårsaftalen sikrer, at vi forud for de forhandlinger har et økonomisk fundament at stå på, når vi skal løse nogle af de problemer, som spørgeren har kæmpet for i store dele af sit politiske liv, men også meget præcist og rigtigt her påpeger, og det er jeg enig i.

Tak for det. Værsgo, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men der er jo ikke afsat flere penge. Der er afsat penge, så budgettet er nogenlunde status quo; faktisk giver det et fald de sidste år. Det er altså ikke det, der kan skaffe flere hænder ude i kriminalforsorgen. Jeg er dybt bekymret. Jeg ved ikke, om ordføreren ved det, men nogle steder har man nu personalefri afdelinger. Jeg prøver lige at tænke lidt over, hvad det betyder. Nogle steder runderer man bare, fordi man ikke længere har kræfterne til at passe de mange indsatte. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at vi kan lave så fint et politiforlig, men når det kommer til kriminalforsorgen, er der ikke nogen pengetræer. Hvordan kan det hænge sammen?

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Det, der er situationen i vores finanslov, er, at vi har en bevillingsprofil, som er nedadgående på kriminalforsorgens område. Der sikrer vi, at vi, allerede inden forhandlingerne starter, har et fundament, som gør, at forhandlingerne går i gang med en økonomi, som er funderet på det samme niveau, som der er nu. Så vi tilfører området penge i finansloven. Hvis man så derudover i finanslovsforhandlingerne har et ønske om, at vi skal gøre mere, så må man jo komme med de ønsker. Vi har en forhandlingsreserve, som vi kan tale om, og der er ikke nogen tvivl om, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt har ret i, at der er udfordringer i kriminalforsorgen.

Det er sådan, at vi næsten har brugt taletiden. Den sidste, der får ordet – så kommer vi godt og vel over på den anden side; jeg ved, at der er rigtig mange, der har bedt om ordet, men det er de regler, vi har – for at afslutte den her del af debatten, er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Jeg kommer som rosinen i pølseenden. Tak, formand.

Tak for en god tale. I Radikale Venstre glæder vi os jo også over, at vi er kommet så godt ud af coronakrisen rent økonomisk. Det kunne også være, at det er, fordi der er nogle meget dygtige og omstillingsparate virksomheder. Derfor skurrer det i mine ører, når jeg hører beskæftigelsesministeren angribe dansk erhvervslivs ønske om international arbejdskraft med ordene – og nu citerer jeg frit efter hukommelsen: Ja ja, så vil de gerne have noget billig arbejdskraft.

Jeg kunne godt tænke mig høre finansordføreren for Socialdemokratiet: Er det virkelig sådan, at alle mennesker, der er kommet fra udlandet og arbejder her i Danmark og bidrager til vores økonomi, bare er billig arbejdskraft, og at det er sådan lidt amoralsk af virksomhederne at have taget de mennesker ind?

Ordføreren.

Jeg nævnte tre årsager til, at vi er kommet godt igennem krisen, og den første årsag, jeg nævnte, var, at vi har et knaldhamrende kompetent erhvervsliv, så på det område kan der ikke presses et stykke papir ind imellem hr. Andreas Steenberg og mig selv. Jeg er helt enig i, at vi har et kompetent erhvervsliv. Når det er sagt, er jeg også enig med De Radikale i, at vi har en kæmpe udfordring, i forhold til at danske virksomheder har brug for kloge hænder og dygtige hoveder. Det er en udfordring, vi skal løse.

Når vi er uenige med De Radikale i, at beløbsgrænsen skal sænkes yderligere, så er det jo, fordi hvis vi sænker den yderligere, så vil vores faglærte arbejdsmarked komme i en meget hård lønkonkurrence med nogle lande, hvor lønniveauet for faglærte er væsentlig under det, vi ser i Danmark, og det ønsker vi ikke. Jeg synes, at vi også skulle sige til virksomhederne, at vi har et europæisk arbejdsmarked, hvor der vel er 10-15 millioner ledige, som man også kan gøre noget for at få ind, hvis man har behov for det. Derudover er der i Danmark en betydelig arbejdsmarkedsreserve af danskere, som er ledige, og som vi skal have ind på arbejdsmarkedet.

Hr. Andreas Steenberg, værsgo.

Tak for svaret. Jeg tolker svaret på den måde, at det altså ikke er alle udlændinge, der arbejder i Danmark, der bare er billig arbejdskraft, som beskæftigelsesministeren sagde.

Hvis vi kigger på de nuværende ordninger og ser bort fra, om de skal laves om, så kan vi se, at rigtig mange virksomheder får afslag, og at sagsbehandlingstiderne stiger, og det gør, at virksomhederne ikke benytter sig af de ordninger, der er. Er det noget, Socialdemokratiet vil være klar til at se på i de her finanslovsforhandlinger? For noget kunne jo tyde på, at der simpelt hen mangler medarbejdere til at sagsbehandle.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Med udgangspunkt i, at vi har forskellige holdninger til beløbsgrænsen, så må vi jo diskutere, om der på den mere bureaukratiske side af skrivebordet er forhold, som man bør kigge på. Det er forslag, vi har med i vores finanslov, også med det in mente, at vi har en finanslov, som har få initiativer, fordi vi har behov for at lette foden fra speederen. Men Radikale bliver inviteret til finanslovsforhandlingerne, og der kan man jo spille ind med de ønsker, man måtte have, og så tager vi en drøftelse af det.

Så siger vi tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Christian Rabjerg Madsen, og går videre i ordførerrækken til hr. Troels Lund Poulsen, Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Det er jo sådan, at med et finanslovsforslag sætter regeringen rammerne for den retning, de mener Danmark skal gå i i det næste års tid. Og derfor kunne jeg desværre også konstatere, at regeringens finanslovsforslag, i hvert fald da jeg modtog det for en uge siden, var fuldstændig blottet for bud på, hvordan vi løser en af de største udfordringer, dansk økonomi står over for nu, nemlig manglen på arbejdskraft. Heldigvis skulle det så vise sig, at der var mere på vej, for i tirsdags fremlagde regeringen langt om længe de første bud fra regeringens side på tiltag, der kan sikre flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Det vil jeg gerne kvittere for, det har vi ventet på i lang tid, og derfor er der grund til at sige til regeringen, at det ser vi frem til at drøfte videre.

Selv om der er gode forslag i det nye udspil, og selv om regeringen har ladet sig inspirere og i hvert fald, kan jeg se, har genbrugt Venstres forslag om at reducere dimittendsatsen, forhøje fradraget for forsknings- og udviklingsudgifter og om at effektuere arbejdspligt for arbejdsløse indvandrere, vokser træerne alligevel ikke ind i himlen. Regeringens ambitioner rækker desværre kun til at lukke hullet for det tab i beskæftigelse på 10.000 personer, ja, måske endda lidt over 10.000 personer, som regeringens politik har medført. Og åbenbart mener regeringen, at det samtidig er en god idé at hæve skatterne igen igen, denne gang, ved at man nu skal hæve skatten på iværksætteri. Manglen på arbejdskraft er alvorlig, og jeg vil sådan set også gerne anerkende her i dag, at den socialdemokratiske finansordfører netop også har reflekteret over den diskussion. At vi så ikke er enige om alle løsninger, må vi jo drøfte. Men det gælder nu og her, og det gælder på sigt, og det gælder stort set i alle brancher.

Hoteller og restauranter kan ikke skaffe medarbejdere. For hotellerne er det otte ud af ti, der melder om mangel på arbejdskraft, og for byggeriet har manglen på arbejdskraft ikke været højere siden 2006. Vi har også en udfordring med mangel på faglært og højt specialiseret arbejdskraft både i industrien og it-branchen. Det er en udfordring, som vi skal tage meget alvorligt. For vores virksomheder må sige nej til ordrer, når de ikke har adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Det betyder, at de mister konkurrenceevne, og dermed taber vi vækst og velstand, som jo er forudsætningen for, at vi kan prioritere den grønne omstilling og udbygning af vores fælles velfærd, ja, faktisk viser beregninger fra Dansk Industri, at manglen på medarbejdere koster Danmark ca. 13,5 mia. kr. om året – milliarder som ellers kunne være gået til at prioritere alt det, som vi vil med vores samfund: bedre velfærd, penge til den grønne omstilling og en større frihed til danskere.

For Venstre er det helt afgørende, at vi løser den akutte udfordring med mangel på arbejdskraft, og vi mener, at den skal løses her og nu. Det er forudsætningen for, at vi har råd til at prioritere alt det, som vi ønsker. I løbet af efteråret vil Venstre, som vi altid gør, præsentere vores finanslovsprioriteter for 2022. Vores forslag kommer til at indeholde konkrete bud på, hvordan vi øger beskæftigelsen. Vi har dog allerede præsenteret en række forslag: Vi har præsenteret forslag om at sænke dimittendsatsen og hæve beskæftigelsesfradraget, så det bedre kan betale sig at arbejde; vi vil øge rekrutteringen af international arbejdskraft på ordentlige og fair lønvilkår, så danske virksomheder får større adgang til kvalificeret arbejdskraft; vi vil indføre en arbejdspligt for flygtninge og indvandrere og sænke ydelserne til især arbejdsløse indvandrere, så flere af dem bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Med Venstres finanslovsprioriteter for 2022 kommer vi til at sætte ambitionen om at øge den strukturelle beskæftigelse højere end det, som regeringen lægger op til. Det gør vi, fordi vi synes, det er nødvendigt for at sikre øget velstand til gavn for det danske samfund, og vi vil levere konkrete svar på, hvordan vi når den ambition, for stilstand gør ikke Danmark rigere. Status quo er ikke svaret på Danmarks udfordringer. Venstre har større ambitioner for Danmark.

Det er ikke kun, når det handler om arbejdskraft, at regeringen mangler ambitioner for Danmark. Regeringens forslag leverer desværre heller ikke på den grønne omstilling. Her troede jeg faktisk, at alvoren var gået op for alle. Vi ser og mærker jo forandringerne, og sommerens naturkatastrofer rundtom i Europa har kun gjort det mere håndgribeligt, at det er en virkelighed, som kalder på handling.

Regeringens finanslovsforslag indeholder ikke et eneste forslag, der skal reducere CO2-udledningerne og derved bringe os tættere på at nå klimamålsætningerne, og når regeringen ikke er villig til at prioritere den grønne omstilling, betyder det, at andre kommer til at betale for den. Det ser vi jo med de aktuelle landbrugs- og fødevareforhandlinger, som måske ikke er så aktuelle forstået på den måde, at de jo nu har fundet sted i nærmest 8 måneder, men lige præcis hvad angår det udspil, risikerer man, at udspillet, som det ligger på bordet nu, vil koste tusindvis af arbejdspladser i hele Danmark. Landbrug & Fødevarer vurderer jo, at mindst 14.000 arbejdspladser i fødevaresektoren vil blive ramt.

Det er ikke grøn omstilling, men udflytning af CO2-udledninger. For hvis vi f.eks. rykker dansk landbrug til Østeuropa, er det jo ikke sådan, at den globale efterspørgsel på fødevarer stopper af den grund, faktisk peger prognoserne på, at den globale efterspørgsel efter fødevarer kommer til at stige. Så klimamæssigt giver det absolut ingen mening. Derfor deler jeg heller ikke præmissen om, at man kun kan være et grønt parti, hvis man er villig til at sende gode arbejdspladser til andre lande, der tager klimaet mindre alvorligt. Det er grundlæggende helt forkert.

Danmark er verdens bedste landbrugsland, og vi producerer nogle af verdens mest klimaeffektive fødevarer, dem skal vi udvikle, vi skal ikke afvikle dem. Vi skal være et foregangsland. Vi skal vise resten af verden, at grøn omstilling kan gå hånd i hånd med vækst og nye muligheder og høj livskvalitet. Det vil være med til at inspirere resten af verden. For i Venstre mener vi, at når vi siger, at vi prioriterer den grønne omstilling, gør vi det også med handling. Det er også derfor, vi har foreslået at afsætte 1,7 mia. kr. til et nyt permanent grønt råderum – penge, vi hvert år kan være med til at bruge på den grønne omstilling.

Det kræver andet end snak at løse Danmarks problemer, det kræver konkrete politiske løsninger og vilje. De løsninger og den vilje har Venstre. Vi vil gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække den arbejdskraft, som de har brug for: Vi vil sikre, at flere indvandrere bliver en del af det arbejdende fællesskab – det skylder vi dem og ikke mindst det danske samfund; vi vil sikre flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet ved at sænke dimittendsatsen. Vi vil gøre Danmark rigere, så vi i fremtiden har råd til at investere i vores fælles velfærd og grønne omstilling.

Vi ser frem til forhandlingerne både om finansloven for 2022, men ikke mindst også om det reformspor, som regeringen nu har præsenteret. Hvor mange forhandlinger der bliver, og hvor de finder sted, ved vi af gode grunde ikke så meget om, men vi møder op og glæder os til at søge politisk indflydelse, fordi vi deler en del af de ambitioner, som vi kan se i regeringens udspil, og dem glæder vi os så til at forhandle med regeringen.

Tak for det. Så har vi i omegnen af 45 minutter til korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, tak for talen, og tak for den konstruktive tilgang, som Venstre udviser i forhold til at forhandle det vigtige reformforslag, som vi skal have i gang. Jeg vil gerne spørge til det forhold, at Venstre i det forgangne år jo har forsøgt at tegne noget af et skræmmebillede af regeringens økonomiske politik under coronakrisen. Hr. Troels Lund Poulsen har selv anklaget regeringen for at gældsætte Danmark ud over afgrundens rand. Og ved åbningsdebatten sidste år hævdede fru Sophie Løhde, at vi har en regering, der tilsyneladende vil føre Danmark tilbage til Anker Jørgensens tid. Det indebar ifølge samme en galopperende arbejdsløshed, store offentlige underskud og økonomisk uansvarlighed.

Det er voldsomme anklager, men det er også anklager, som står i rimelig betydelig kontrast til den økonomiske situation, som vi har, efter regeringens førte politik. Det er en gæld, som er den laveste i Europa. Det er en beskæftigelse og vækst, som buldrer derudad. Giver det anledning til selvransagelse hos Venstre?

Ordføreren.

Altså, det giver jo anledning til at glæde sig over, at vi ikke er endt der, hvor vi forudsagde at vi ville ende, nemlig som tidligere under Anker Jørgensens økonomiske politik. Det betyder ikke, at vi ikke kan ende der. Vi har netop lige i dag kunnet se, at det, regeringen lægger op til, jo er, som finansordføreren også prøvede at svare hr. Torsten Schack Pedersen under spørgsmålet, at Socialdemokratiet og regeringen gør Danmark 4 mia. kr. fattigere i 2030 med den førte politik. Det synes vi er forkert. Men vi glæder os jo over, at vi ved fælles hjælp – og det glemmer den socialdemokratiske finansordfører så desværre – har holdt hånden under det danske samfund med talrige aftaler. Det er jo kun glædeligt, at dansk økonomi ikke er blevet så hårdt ramt, som meget i perioder tydede på. Det er jo sjældent, at jeg har lejlighed til at rose finansministeren, men jeg tror, at han sagde noget klogt – ikke for en gangs skyld, men måske tæt på – da han præsenterede finansloven, hvor han sagde, at selv ikke i den vildeste fantasi ville man kunne forestille sig, at dansk økonomi havde det så godt. Det var faktisk rigtigt og klogt sagt.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, værsgo.

Det, som ordføreren svarer, er: Vi kritiserede Socialdemokratiet for at føre en uansvarlig økonomisk politik. Det viste sig, at regeringen og Socialdemokratiet sammen med et bredt folketingsflertal – hvilket jeg i øvrigt også sagde i min egen tale – fører den rigtige politik og fik Danmark godt igennem coronakrisen. Nu vælger man så igen at kritisere regeringen for at føre en uansvarlig politik. Jeg synes, at man i stedet for skulle anerkende den førte politik, og jeg synes også, at det skulle give anledning til refleksioner omkring ens egen kritik og måske også overvejelser omkring den politik, man førte efter finanskrisen.

Ordføreren, værsgo.

Politikken efter finanskrisen og det hykleri, som ordføreren nu tager fat i, kan jeg næsten ikke holde til at høre på. For noget af det, der skete som konsekvens af finanskrisen, var jo, at man lavede nødvendige reformer, som er årsagen til, at det her samfund bliver rigere. Og når regeringen står og bryster sig af, at arbejdsudbuddet stiger, som man jo gør, så er det på baggrund af to store initiativer. Det er reformen i forhold til efterløn, som ikke blev afskaffet, men som blev lavet om, og så er det dagpengeaftalen. Det er lige præcis det, der er med til at skabe arbejdsudbuddet. Det er derfor, det er helt vanvittigt at høre, at regeringen står og bryster sig af, at der kommer flere i arbejdsstyrken. Det gør der jo på baggrund af de reformer, der er blevet lavet.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, tak for talen, og tak for at sætte fokus på den efterspørgsel, der er derude, på arbejdskraft. Det er også noget, regeringen prøver at italesætte, og det er nok mest »italesætte«, jeg vil bruge som ord. Når vi ser den fine pakke, der kom her i tirsdags, hvad tænker ordføreren så, når man så samtidig lægger yderligere beskatning på investering? Når virksomhederne står derude og har den gode idé og kan skabe nogle arbejdspladser, så siger regeringen: Vi vil øge arbejdsudbuddet, men vi vil sådan set også hæmme arbejdspladserne. Er det ikke det, der sker, når man vil hæve aktiebeskatningen i forhold til de her innovative virksomheder, som skal ud og skabe kapital? Er Venstre ikke enig i, at det er kontraproduktivt i forhold til den situation, som vi står over for?

Ordføreren.

Det, som Dansk Folkepartis ordfører sætter fokus på, er fuldstændig rigtigt. Jeg havde selv fornøjelsen af at høre statsministeren til Dansk Erhvervs årsmøde, som jo var et årsmøde, der, tror jeg, fandt sted i sidste uge, hvor statsministeren talte om vigtigheden af, hvad man kunne gøre for at styrke dansk erhvervsliv. Der var ikke et øje tørt, og alle sad og klappede, og man gik derfra og tænkte, at den socialdemokratiske statsminister har forstået vigtigheden af at styrke dansk erhvervsliv. Så går der en uge, og så kan man se, at regeringen gør det stik modsatte. Sandheden er jo, at statsministeren godt vidste, hvad der ville blive præsenteret, nemlig en højere beskatning på iværksætteri. Jeg forstår det ikke, for det er den fuldstændig forkerte vej at gå, og det er også derfor, at der jo er brug for, om man så må sige, sund fornuft i de forhandlinger, som kommer til at finde sted. Jeg håber ikke, det bliver til noget, for det vil være gift for dansk erhvervsliv.

Hr. René Christensen.

Tak for det, og det er dejligt, at vi er enige om det. En anden ting, som ordføreren også havde med, og som ordføreren fra Socialdemokratiet også tidligere havde med, er, om udlændinge med ikkevestlig baggrund skal ind på arbejdsmarkedet. Når Venstre også siger, at man har nogle forslag til det, er der jo en udfordring, når vi kan se, at for særlig de kvinder med ikkevestlig baggrund, der er her, gælder det, at det snart er 20 pct., der er på førtidspension, altså en livslang ydelse. Er Venstre ikke enige i, at vi har en ret stor udfordring, i og med at den her gruppe, der permanent er taget ud af arbejdsmarkedet, fylder så meget? Når man taler om, at man skal have flere til at bidrage, nytter det jo ikke noget, at man giver dem en ydelse, der er livslang, altså at de kommer på passiv forsørgelse og er parkeret uden for arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Det er lige præcis et meget, meget vigtigt tema. Kvinderne med ikkevestlig baggrunds manglende deltagelse på arbejdsmarkedet er jo noget, som rider os som en mare, og som rider mange kommuner som en mare rent økonomisk, for ikke at tale om menneskeligt, for det nedarves jo også til børnene, og derfor bliver man nødt til at tage mere håndfast fat. I forhold til det konkrete spørgsmål om førtidspension kan man jo også overveje, om man skal lave en genvisitation af dem, der har fået førtidspension. Der er jo kommuner, der i hvert fald har diskuteret, om det kunne være nødvendigt, for at se på, om man lever op til de kriterier, man fik tilkendt førtidspensionen på baggrund af.

Så går vi videre til fru Lise Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne tale lidt om landbruget, fordi det er, som ordføreren jo er fuldstændig klar over, noget, der fylder rigtig meget i vores CO2-regnskab, og noget, vi ikke kan komme udenom at diskutere for at nå op til 70-procentsmålsætningen, som Venstre jo også har tilsluttet sig. Hvis vi ikke gør noget og vi fortsætter som hidtil, kommer landbruget til at stå for halvdelen af samtlige udledninger i 2030. Jeg er lidt nysgerrig på, hvad ordføreren mente med, at vi har verdens mest klimaeffektive fødevarer. Vil ordføreren ikke sige lidt om det?

Ordføreren.

Jo, jeg sagde, at vi har et af de mest klimaeffektive produktionsværktøjer i forhold til fødevarer. Og det er af den grund, at når vi ser på den måde, vi belaster vores miljø på i forhold til produceret enhed, så er det jo helt anderledes end i mange andre lande.

Det passer jo ikke. Det er, bl.a. fordi vi opgør vores regnskaber på den måde, vi gør. Vi importerer soja fra Sydamerika. Vi har en enorm kødproduktion. Hvis vi i sandhed skal producere mere klimaeffektivt, skal vi jo hjælpe landbruget med at få omlagt til en langt mere plantebaseret produktion, så vi kan være med til at tage ansvar for, at de fødevarer, man spiser overalt i verden, er mere klimaeffektive.

Ordføreren, værsgo.

Grundlæggende tror jeg stadig væk, at folk har lyst til at spise kød i fremtiden. Jeg ved godt, at fru Lisbeth Bech-Nielsen ikke siger, at man skal gå fra kød til planter, men det, der gør en forskel, er jo at bruge teknologien til at sørge for, at det, man producerer, bliver endnu mere bæredygtigt, og det er jo den udvikling, vi skal understøtte. Hvis man ser på den måde, dansk landbrug producerer på i forhold til f.eks. Tyskland eller Polen eller Spanien, så er det jo helt tydeligt, at vi har et meget, meget mere avanceret produktionsapparat, end de lande har, og det er jo den vej, vi skal gå.

Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Tak for talen. Vores to partier er jo enige om, at når det handler om mennesker i økonomien, skal vi have ambitionerne op i forhold til det, der blev fremlagt i tirsdags. Det vil jeg kvittere for, og vi glæder os til at samarbejde også med Venstre om det. Jeg glæder mig også over, at Venstre gerne vil sætte penge af til klimaområdet.

Men et andet område, hvor vi har været uenige med Venstre i hvert fald i den tidligere periode, var investeringer i uddannelse og forskning, hvor den tidligere Venstreregering og VLAK-regering skar på uddannelse og forskning. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om også Venstre i dag er klar til at øge investeringerne i uddannelse og forskning, ligesom Venstre nu har lagt op til på klimaområdet.

Ordføreren, værsgo.

Vi har jo haft et enormt højt niveau, i forhold til hvor mange penge vi har brugt på vores uddannelsessystem. Det, der jo, synes jeg, er noget, man bliver nødt til at diskutere på et tidspunkt, er, at den del, vi bruger på su, nærmest fylder lige så meget som det faglige indhold. Og så vil jeg gerne sige, at det ikke betyder, at jeg står og lancerer en su-reform her fra talerstolen – bare fordi jeg kan mærke, at der er nogle, der lige om lidt vil spørge om det. Men det bliver man jo nødt til at se på, altså hvordan og hvorledes man bruger midlerne.

Vi har jo ingen modstand mod, at man skal lave en prioriteret strategi i forhold til både forskningsindsatsen og uddannelsessystemet. Jeg synes, at der, hvor man skal sætte ind, først og fremmest er i forhold til forskning og udvikling. Der ligger kæmpemæssige opgaver i forhold til den grønne omstilling, og hvis det skal lykkes, bliver vi altså nødt til at allokere nogle nye, friske midler til den proces. Det kommer ikke af sig selv. Det tror jeg at vi ærligt må indrømme.

Hr. Andreas Steenberg.

Det er jeg glad for at høre. Nu har regeringen så lagt op til, jeg mener, det var 2,5 mia. kr., man vil sætte af til uddannelsesområdet. Er det noget, Venstre vil støtte op om, når vi skal ind og forhandle? For det er i hvert fald centralt for os.

Ordføreren.

Ja, nu har regeringen jo det sorte bælte i at præsentere tal uden en økonomitabel. Det er stadig væk ikke lykkedes mig – og det kan være, det er, fordi jeg ikke har set godt nok på Finansministeriets hjemmeside – at se, hvordan pengene egentlig talt er med til at finansiere de forskellige løft. Jeg kan se, at man har nogle ambitioner, og det må vi jo blive klogere på, når vi bliver inviteret til forhandlinger.

Men dybest set har Venstre og jeg jo den holdning, at når regeringen nu langt om længe gør noget, som vi synes er et skridt i den rigtige retning, så har jeg besluttet mig for at være positiv. Ulig min natur vil jeg gerne være positiv.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side vil vi gerne prioritere både velfærd og den grønne omstilling. Det er jo sådan, at fra 2015 til 2019 stod Lars Løkke Rasmussen-regeringerne bag aftaler, som betyder, at vi i dag kommer til hvert år at betale 22 mia. kr. for skatte- og afgiftslettelser, som der er blevet aftalt mellem 2015 og 2019. Så siger Venstre: Jamen det er et problem, at der er partier i Folketinget, som vil prioritere velfærd, for vi skal bruge alle pengene på den grønne omstilling. Så anklagen skulle være, at man hellere vil have velfærd, end man vil have grøn omstilling. Jeg mener godt, der er råd til begge dele.

Men jeg vil spørge Venstre: Hvis man er så optaget af grøn omstilling og vil afsætte et råderum på 1,7 mia. kr., hvad så med at tilbagerulle i det mindste en væsentlig del af de mange skatte- og afgiftslettelser, som der blev aftalt mellem 2015 og 2019, og som hvert år vil koste 22 mia. kr.? For hvis man virkelig mener, at der skal være råd til klimaet, er det vel der, man for alvor kunne tage fat, medmindre Venstre har som projekt, at der ikke skal være råd til at genoprette velfærden.

Ordføreren, værsgo.

Vi mener jo faktisk, tror jeg, det samme som Enhedslisten, må jeg forstå. Vi mener, at det ikke er enten-eller, det er både-og. Men forskellen er jo, hvordan man finansierer det. Vi synes ikke, at man skal sætte skatter og afgifter op. Der er vi jo forskellige, og vi har forskellige holdninger. Jeg tror, hr. Rune Lund stillede det samme spørgsmål sidst, og der er ikke sket noget nyt: Vi står på et skattestop.

Vi synes så, det er vigtigt, at man faktisk kommer med nogle penge til den grønne omstilling, som også er reelle, sådan at man ikke bare lægger byrderne på de grene, der skal lave transformationen. Jeg tror, Rune Lund faktisk var med til at forhandle – hvis jeg husker det, men det kan være, jeg husker forkert – den grønne omstilling af industrien, som vi tilfører 13 mia. kr., altså 1,3 mia. kr. om året i en 10-årig periode. Hvad angår bilerne, som Venstre så ikke var med i en aftale om, men som vi forhandlede meget om, løftede man faktisk også den tilskyndelse, der var, til den grønne omstilling ved at bruge et sted mellem 3 og 4,5 mia. kr. frem til 2025.

Så det koster jo at lave grøn omstilling, og det tror jeg sådan set også at Enhedslisten anerkender, men det kommer med en pris, og der er vi så bare uenige om, hvordan man finansierer det.

Så er det hr. Rune Lund. Værsgo.

Jeg har en forudsigelse om, at de her finanslovsforhandlinger vil gå, som de gjorde ved finansloven for 2020 og 2021, nemlig at vi får et større og bedre løft i velfærden end det, som regeringen er kommet med. Så vil vi stå i den situation, at Venstre har en ambition om, at der kun skal leves op til det demografiske træk, men at vi leverer mere. Så må Venstre jo komme med en forklaring på, hvor det så er, der skal skæres i velfærden for at give plads til de grønne investeringer, som Venstre gerne vil have. Eller Venstre burde måske i virkeligheden forklare, hvorfor Venstre med de synspunkter, man fremlægger, i virkeligheden hellere, når det kommer til stykket, vil have skatte- og afgiftslettelser, som i stor grad kommer de rigeste til gode, frem for at vi investerer i den grønne omstilling.

Ordføreren, værsgo.

Men det er jo bare en uenighed, som er svær at få til at gå væk. Enhedslisten ønsker, at folk skal betale noget mere i skatter og afgifter. Det synes vi ikke. Vi er det højest beskattede land i verden, så hvis man sætter skatter og afgifter op, sender man jo sådan set bare arbejdspladser ud af landet, og så får vi andre problemer, som gør os fattige. Det synes vi er den forkerte vej at gå.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Med det reformtiltag, som regeringen har lagt frem, »Danmark kan mere I«, kommer vi nogenlunde tilbage på nul. Det løser jo ikke det problem, vi har med manglende arbejdskraft. I Nye Borgerlige har vi fremlagt en langsigtet økonomisk plan, som indeholder en lang række tiltag – det kan være fjernelse af topskatten, sænkning af selskabsskatten og fjernelse af registreringsafgiften på biler – som vil øge arbejdsudbuddet. Kan Venstre se sig selv i nogle af de ting?

Nu siger Venstre, at de også vil fremlægge nogle ting, som vil øge arbejdsudbuddet. Kunne man løfte sløret for, om det er nogle af de ting, man kan se sig selv i, for vi er nødt til at finde en fælles grund? Dansk erhvervsliv kræver altså noget handlekraft derude. Den bliver ikke leveret lige nu af regeringen, og så må vi andre jo steppe op.

Ordføreren.

Nu kan jeg jo se, at hr. Lars Boje Mathiesen har købt domænet www.danmarkkanmere.dk, og nu ved jeg ikke, om den hedder Danmark kan mere 100.0, for det er jo i hvert fald nogle større tal, der er i Nye Borgerliges økonomiske politik, end dem, som regeringen har lagt på bordet, og det vil jeg sådan set også gerne kvittere for. Altså, vi har jo en ambition om, at man skal gøre mere end de 10.000, og det sagde jeg også. Det er helt nødvendigt, og jeg håber, at vi i fællesskab fra de blå partiers side kan finde sammen om at lægge nogle ting på bordet, som kan være med til at hjælpe regeringen til at nå et mere ambitiøst niveau. Så det er jeg sådan set helt åben over for.

Vi har jo haft et rigtig, rigtig godt samarbejde, og har et rigtig godt samarbejde i øjeblikket, på landbrugs- og fødevareområdet om, hvordan vi kan fastholde de hundredtusindvis af arbejdspladser, der er inden for det område, og det samarbejde skulle gerne også lande sådan, at vi kunne være enige om at løfte nogle fælles prioriteter ind i forhold til den økonomiske politik.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Et helt konkret bud, der er kommet fra f.eks. Konservative og Radikale, er at hæve grænsen for topskat. Det ved vi har ret stor betydning for arbejdsudbuddet. Vil det være noget, som Venstre også ser positivt ind i? For så mangler vi bare at få DF med, og så har vi jo faktisk et flertal, så vi kan fremlægge et forslag omkring det her og vedtage det med et flertal i Folketingssalen.

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, om der er et flertal for at hæve topskatten, for det kræver nok også, at Socialdemokratiet er indstillet på det. Men det er jo ikke sådan, at jeg ideologisk er imod, at man skal se på topskattegrænsen. Det er jeg helt åben over for at diskutere; det vil jeg gerne sige. Så må vi se på, hvordan man kan finansiere det. Alle gode forslag, der gør Danmark rigere, bliver man da nødt til at tage seriøst, og der er jo ikke nogen tvivl om, at det at se på, hvordan topskattens indvirkning er på dansk økonomi, kan have en enormt stor effekt i forhold til arbejdsudbuddet, så det er vi villige til at diskutere.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for talen, og tak for det udmærkede samarbejde, som vi i Venstre og Liberal Alliance har til daglig. Det bygger jo på, at vi vil gå i den samme retning. Der er så forskellige afstande, vi vil gå. Venstre vil nogle gange tage nogle centimeter, og vi vil gerne nogle 100 m eller et eller andet i den stil, men vi vil dog i den samme retning. Derfor kan det godt ærgre en gang imellem, f.eks. når hr. Lars Boje Mathiesen spørger hr. Troels Lund Poulsen, om Venstre vil være med til at hæve grænsen for betaling af topskat, at Venstre så ikke kan sige, at ja, det vil de gerne være med til, i stedet for at sige, at det er de åbne over for at kigge på osv. Det undrer mig også og jeg er skuffet over, at når Liberal Alliance foreslår at halvere dagpengeperioden fra de nuværende 2 år til 1 år, så er svaret fra Venstre, at det ikke er en løsning på de aktuelle udfordringer med mangel på arbejdskraft. Det er det da; det giver 22.000 flere, der tilbyder deres arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, som skriger på arbejdskraft. Så hvorfor svarer Venstre sådan noget, undskyld mig, lidt dumt noget en gang imellem?

Ordføreren.

Det er nok det sværeste spørgsmål, jeg har fået i lang tid, altså hvorfor Venstre svarer sådan noget dumt noget. Og det var endda en trist bemærkning, for det var vores beskæftigelsesordfører, der svarede. Spørgsmålet var så svært, at jeg lod ham svare på spørgsmålet. Men altså, vi er uenige, og det er vel fair nok. Jeg anerkender, at det at sætte dagpengeperioden ned fra 2 til 1 år selvfølgelig har en effekt. Det kan man jo se i forhold til dimittendsatsen, hvor regeringen lægger op til at sætte det ned fra 2 år til 1 år, og det har også en effekt. Så ja, det har en effekt. Men vi mener ikke, at det, der er det mest afgørende i forhold til de forhandlinger, som vi skal have nu, er at halvere dagpengeperioden. Vi har andre prioriteter, som vi synes er vigtigere, og derfor kommer vi ikke til at støtte det forslag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det er da en ærlig sag, hvis man er imod det, men at påstå, at det ikke er en løsning på problemet, er da dumt og forkert. For det er da en løsning på problemet, når det giver 22.000 ekstra, som tilbyder deres arbejdskraft. Der synes jeg bare, vi må forvente lidt mere ærlighed fra Venstres side. Og så vil jeg gerne høre: Hvorfor er Venstre imod det? Mener Venstre virkelig, at folk har behov for mere end 1 år for at finde et nyt arbejde, når de bliver ledige? Altså, er 1 år simpelt hen ikke nok til at finde et nyt arbejde, når folk bliver ledige, når vi kan se, at virksomhederne skriger på arbejdskraft for øjeblikket?

Ordføreren.

Jeg vil også gerne lige, inden min taletid løber ud, kvittere for et godt samarbejde med hr. Ole Birk Olesen, bare for at det er sagt. Jeg synes ikke, at det med at sætte dagpengeperioden ned fra 2 år til 1 år er løsningen, i forhold til at man så siger, at så har man et større arbejdsudbud. Jeg anerkender, at det giver et større arbejdsudbud, men der er nogle andre redskaber, jeg hellere vil bruge frem for at halvere dagpengeperioden. Jeg synes sådan set, at det at have en 2-årig dagpengeperiode er et fornuftigt udgangspunkt. Det betyder heller ikke, at jeg er villig til at sætte dagpengeperioden op. Nu er regeringen kommet med et forslag om, at man skal sætte satsen op – det er jeg også kritisk over for. Men jeg vil gerne sige, at vi anerkender, at det har en effekt, så hvis det er det, hr. Ole Birk Olesen var utilfreds med, er det hermed præciseret.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Og så til noget helt andet: Mit spørgsmål handler om udviklingsbistand. I Parisaftalen forpligter de rige lande sig til at betale 100 mia. kr. til de fattigste lande om året i klimabistand. Care.dk har udregnet, at det er ca. 5 mia. kr. om året, vi skal betale her i Danmark. I finanslovsudspillet er der kun sat halvdelen af det af. Og hvad værre er, så tages penge til klimabistand fra udviklingsbistanden. Det vil sige den bistand, der skulle prøve at få de fattigste lande på fode igen. Hvad tænker Venstre om, at penge til klimabistand tages fra vores udviklingsbistand?

Ordføreren.

Det tænker jeg sådan set er sund fornuft, for de skal jo gavne det samlede formål. Derfor kan man sige, at klimabistand og det, man kan kalde traditionel bistand, jo har det formål at sikre, at folk får en udvikling. Og klima er jo en forudsætning for den udvikling i dele af verden.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen hvor meget mener Venstre så at man skal bruge om året til klimabistand? Og hvor meget af det må tages ud fra den bistand, som skulle gå til de allerfattigste lande og skabe uddannelse og lidt mere velstand dér?

Ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, at vi på nogen måde skal gøre mere, end vi gør i dag. Danmark er et af de lande, som ligger allerhøjest, i forhold til hvor meget udviklingsbistand vi giver målt pr. indbygger. Så jeg har ikke nogen ambition om at sige, at det, som regeringen lægger op til, er for dårligt. Der kan være andre partier, der har den holdning, og det må man så forhandle med regeringen.

Tak. Så er det hr. Jens Rohde.

Hr. Troels Lund Poulsen har jo fuldstændig ret, når han siger, at hvis ikke Socialdemokratiet i det nuværende Folketing er med på at gøre noget ved f.eks. topskatten, ja, så bliver det ikke til noget trods billig portvin og slesk tale og de løfter, der kommer fra Radikale Venstres leder over for både hr. Jakob Ellemann-Jensen og hr. Søren Pape Poulsen i det ene avisinterview efter det andet. For hvis Radikale Venstre gør alvor af at lave et flertal uden om regeringen på de forslag, som man f.eks. har præsenteret sammen med Konservative, så udskriver statsministeren formentlig valg, eller også er der andre, der vælter regeringen. Så det er jo ét stort bluffnummer, og derfor vil jeg godt spørge Venstre, om ikke man bliver en anelse bekymret, og om ikke man sådan lige vil overveje at holde de der tilnærmelser fra Radikale Venstre en lille smule på afstand, indtil Radikale Venstre har sagt, at de peger blåt efter næste valg? For så kan vi bruge det til noget.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at der er sagt rigtig mange ting fra Radikale Venstres side, som mangler at blive effektueret – der har hr. Jens Rohde jo et hundrede procent ret. Det er jo også en mand med en, kan man sige, vis indsigt, der taler, og det har jeg stor respekt for – siger jeg i kærlighed til hr. Jens Rohde. Men det er klart, at indtil De Radikale for alvor bekender kulør, er det jo ikke noget, man kan bruge til andet, end at man bare kan notere sig det i den politiske debat. Der er jeg et hundrede procent enig med hr. Jens Rohde. Og jeg er også af den opfattelse, at på det tidspunkt, hvor De Radikale måtte bekende kulør og stille et ultimativt krav til regeringen, vil det føre til, at regeringen bliver nødt til at udskrive valg, for så vil deres parlamentariske grundlag smuldre.

Hr. Jens Rohde.

Jamen hr. Troels Lund Poulsen har jo også en vis indsigt, for han har skrevet en bog sammen med en radikal, så på den måde deler vi jo sådan lidt skæbne, hvad angår det med indsigten. Og sandheden er jo, at det aldrig bliver til noget, før Radikale Venstre beslutter sig for, at man peger anderledes. Og jeg håber, at man fra den borgerlige fløjs side her i dag og til åbningsdebatten vil søge at få et klart svar fra Radikale Venstre om, hvad det egentlig er, man vil. Er det bare sådan utroskab for utroskabens skyld, eller ligger der noget bag?

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Troels Lund Poulsen, når han nævner, at partiet har andre forslag til at øge arbejdsudbuddet end det med dagpengene – det synes jeg er sympatisk nok – og at bruge skatteinstrumentet: Hvad er det så for forslag?

Ordføreren.

Altså, vi har jo bl.a. sagt, at vi gerne som ét redskab vil hæve beskæftigelsesfradraget. Men derudover må man lige vente med lidt tålmodighed, til vi præsenterer vores finanslovsprioriteter, som vi vil gøre her i løbet af oktober måned, hvor vi vil vise, hvordan man kan lave noget, der er mere ambitiøst i forhold til den strukturelle beskæftigelse end det, som regeringen har lagt på bordet.

Tak. Så er det hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Nu nævner hr. Troels Lund Poulsen jo skattestoppet, og det har vi drøftet flere gange, også ved den seneste finanslovsdebat sidste år, hvor hr. Troels Lund Poulsen sagde: Det vil blive lagt frem på Venstres hjemmeside. Det er det ikke blevet endnu, og derfor har jeg bare et par spørgsmål om det. Der er, må jeg tilstå, lidt forskellige udlægninger af det. Der er i hvert fald lidt forvirring om, hvad skattestoppet indebærer, når man spørger forskellige venstrefolk, så det ene spørgsmål er: Er Venstres skattestop i dag det samme som i 2002, og hvad koster det i givet fald så?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at det her findes på Venstres hjemmeside, så der må jo være noget galt i forhold til spørgerens mulighed for at søge ind og finde det. Jeg vil gerne læse højt: Skattestoppet som formuleret i 2019 hviler på følgende principper: 1) Ingen skatte- og afgiftsstigninger; 2) Skattestop med respekt for det kommunale og lokale selvstyre; 3) EU-regulering og lukning af skattehuller; 4) Hensyn til miljø og klima; 5) Tobaksafgifter er ikke omfattet af skattestoppet. Så det synes jeg sådan set bare man kan gå ind og læse, og så tror jeg, man bliver klogere.

Hr. Jeppe Bruus.

Jeg kan så afsløre, at det er mine tekniske begrænsninger. Det skal jeg beklage. Det anerkender jeg fuldt ud at jeg desværre har. Men jeg stod så faktisk og fandt noget her fra 2002, og af det skattestop fremgår det jo, at hvis man f.eks. har stykafgifter i kronebeløb, skal de fastholdes i nominelle kronebeløb. Så spørger jeg bare – og det er mit andet spørgsmål – om det i det skattestop, der fremgår af 2019, så er det samme for 2002. Er det fortsat en del af Venstres skattestop, at indekserede miljø- og energiafgifter fastlåses i nominelle kronebeløb? Det er jo så et afklarende spørgsmål.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, det giver mest mening at sige til hr. Jeppe Bruus, at hvis man vil vide, hvad vi helt præcist siger omkring skattestoppet, kan man gøre den øvelse at læse det på vores hjemmeside, og det har jeg sådan set henvist til.

Tak for det. Så er den næste med en kort bemærkning fru Anne Paulin.

Tak for det. I Information her hen over sommeren var der et interview med hr. Jakob Ellemann-Jensen, hvor han udtaler, at han sådan set synes, at Venstre er grønnere end regeringen. Han siger også om landbrugsforhandlingerne – og jeg citerer: Venstre og regeringen er tæt på hinanden på klimadelen, men langt fra hinanden på kvælstofdelen. Men kvælstofvirkemidler er jo ikke kun et miljøvirkemiddel, det er også et meget potent klimavirkemiddel, og i regeringens landbrugsudspil er det der, hvor vi finder en tredjedel af de konkrete reduktioner, som skal til i implementeringssporet. Så mit spørgsmål er: Hvis Venstre virkelig er grønnere end regeringen, hvorfor vil man så ikke bruge det her åbenlyse virkemiddel, og hvad er det, Venstre vil stille i stedet for det her virkemiddel, som kan komme med de samme reduktioner på 0,6 mio. t CO2?

Ordføreren.

Som jeg husker det, lægger regeringen op til 1,8 mio. t reduktion i forhold til konkrete virkemidler, og så har man noget, som ligger i det, man kan kalde forskningsdelen. Og hvis man ser på det, som Venstre vil stå på mål for, vil vi matche de 1,8 mio. t – jeg tror endda også, at Venstre kan præsentere noget, der er mere ambitiøst, og grunden til, at vi kan præsentere noget, der er mere ambitiøst, er, at vi vil udtage mere lavbundsjord, end regeringen vil.

Spørgeren, værsgo.

Og det skal der jo nogle penge til. Og samtidig vil Venstre dække demografien, bruge flere penge på forsvaret, have et skattestop og skattelettelser osv. I dag tales der om et grønt råderum på 1,7 mia. kr., som Venstre vil tilvejebringe, og er det så samtlige af de 1,7 mia. kr., der så skal kastes ind i de her landbrugsforhandlinger, for at Venstre kan opnå de samme reduktioner, som regeringen har i deres udspil?

Ordføreren.

Jeg vil gerne komme med den afsløring i dag, at Venstres krav til landbrugsforhandlingerne ikke er 1,7 mia. kr. om året. Til trods for at vi på energiområdet, som jeg tror ordføreren også var med til at forhandle, brugte 1,3 mia. kr. om året i 10 år, forventer Venstre ikke, at der skal bruges 1,7 mia. kr. ekstra i forhold til den grønne omstilling af landbrugsområdet. Men det er klart, at hvis ikke der bliver tilført flere penge end de 70 mio. kr. om året, der er lagt op til nu, kommer det til at koste, lad os sige 15.000 arbejdspladser, og det er bare en udvikling, som vi ikke vil være med til. Det er både synd for den lokale NNF'er eller 3F'er, for det er deres arbejdspladser, der mistes, og det synes vi er en forkert vej at gå.

Tak for det. Så er det hr. Jens Joel.

Tak for det. Jeg vil godt blive lidt ved det grønne råderum, for Venstres formand lagde jo hen over sommeren et forslag frem om at reducere dimittendsatsen og sagde, at så skulle provenuet herfra reserveres til et grønt råderum. Det lyder jo rigtig flot, og derfor blev jeg også lidt forundret, da hr. Troels Lund Poulsen i en debat, da regeringen fremlagde sit finanslovsforslag, sagde, at man gerne ville bruge en del af provenuet på at øge seniorernes deltagelse på arbejdsmarkedet, altså øge incitamentet til, at seniorerne kommer ind på arbejdsmarkedet. Så jeg skal bare høre sådan helt firkantet: Har man lavet dobbelt bogføring, eller er det stadig sådan, at hele det grønne råderum skal bruges på det grønne?

Hr. Troels Lund Poulsen.

Vi har ikke lavet dobbelt bogføring, så vi har stadig væk den holdning, som Venstres formand gav udtryk for. Hvis Venstres finansordfører så har formuleret sig upræcist – det kan man ikke udelukke kan ske; det er dog sjældent, det sker – vil jeg gerne irettesætte vedkommende.

Hr. Jens Joel.

Det er jo altid klogt at lade sig irettesætte, hvis det var en uenighed med formanden. Den skal vi jo nok forfølge.

Jeg hører hr. Troels Lund Poulsen sige, at man vil komme med det, man kalder Venstres finanslovsprioriteter her i løbet af en periode. Men hvis vi skal kunne følge med i, om der er dobbelt bogføring, så er det egentlig bare, om vi kan få et tilsagn om, at Venstre fremlægger sådan et samlet bud på, hvad tingene skal koste, og hvor pengene skal komme fra. For lige nu må vi jo konstatere, at man kræver flere penge til landbruget, flere penge til forsvaret, demografien, skattestop, i øvrigt skattelettelser og alt muligt ud af råderummet, og vi synes ikke helt, at det går op.

Tak for det. Ordføreren.

Jeg kan mærke, at det er noget, der kan få Jens Joel til at ligge søvnløs. Det må vi prøve at modvirke, så ja, jeg vil gerne give det tilsagn, at man vil se, hvordan vi vil bruge pengene, og også hvordan vi vil finansiere det.

Tak for det. Så er det fru Lotte Rod.

Jeg glæder mig simpelt hen så meget til det her efterår, og jeg tror, vi kan træffe nogle vigtige beslutninger i fællesskab, både hvad angår økonomien, men jeg håber faktisk også, at vi kan gøre det, når det kommer til frihed og frihed til skolen. Derfor vil jeg gerne spørge Venstres finansordfører: Hvis vi nu sammen skal give en frihed til, at man kan lave kortere skoledag, skal vi så ikke også prioritere penge til, at vores sfo'er og fritidshjem kan åbne noget tidligere?

Ordføreren.

Jo, men det her føder jo ind i en lidt større debat, for skal vi så ikke også give frihed til, at friskolerne faktisk er reelle friskoler, og at man også godt kan have selvejende institutioner, som ikke bliver begrænset i forhold til at lave sådan nogle helt vilde stalinistiske øvelser, hvor man ikke må have en profit ved at drive en børnehave? Det tror jeg vi bliver nødt til at diskutere i samme sammenhæng.

Fru Lotte Rod.

Når jeg spørger, er det jo, fordi i de frihedsforsøg, der er i gang endnu i Esbjerg, vil alle skoler gerne have kortere skoledag, men man har ikke sat penge af til, at sfo'en eller fritidshjemmet så åbner tidligere, og så bliver det jo bare en besparelse. For så får børnene både en ringere fritid, hvor der ikke er nogen pædagoger, men de får faktisk heller ikke en god skole, for hvis pengene ikke bliver i skolen, er der jo ikke råd til at sætte en ekstra lærer på eller dele op i små hold. Derfor vil jeg bare spørge Venstre: Mener I ikke, at hvis vi skal gøre skoledagen kortere – og det synes vi i Radikale Venstre at vi skal – så skal vi også prioritere børns fritid?

Ordføreren.

Jo, og nu skal jeg også prøve at lade være med at lave en kæmpe konflikt ud af det, for det var sådan set et venligt stillet spørgsmål, sådan opfattede jeg det. Det er klart, at hvis man skal lave en ny model for folkeskolen på nogle udvalgte emner – og det er jo det, som fru Lotte Rod lægger op til – på baggrund af de, må man sige, store udfordringer, som den nuværende reform har givet, så bliver man selvfølgelig også nødt til at se på, hvordan man indretter den tid, der kommer efter skolen. For der er jo selvfølgelig en overgang, indtil de mindre elever kan være hjemme hos deres forældre. Det er jeg helt med på. Det bliver man nødt til at diskutere, og det bliver også en økonomisk diskussion.

Tak for det. Så har jeg kun én indtegnet tilbage for en kort bemærkning, og det er fru Victoria Velasquez. Hun er her ikke, så den næste, der har tegnet sig ind, er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på debatten, at Venstre er meget enige i, at der er en god økonomi i øjeblikket, og at den i virkeligheden også buldrer frem. Så vil jeg spørge, om Venstre på den baggrund vil være med til at afskaffe håndværkerfradraget; afskaffe den mulighed, der er, for at trække fra, hvis man får nogen i arbejde.

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke. Vi har noteret os, at regeringen har, om man så må sige, nedjusteret boligjobordningen, og det synes vi er klogt i den nuværende situation. Men vi noterer os også, at der stadig væk er mulighed for at have en boligjobordning, nu med nogle lavere satser. Det synes vi er klogt af flere årsager, både i forhold til den grønne omstilling, men også i forhold til at kunne bekæmpe sort arbejde. Så vi mener ikke, at man skal afskaffe boligjobordningen. Her er vi sådan set enige med regeringen.

Fru Jette Gottlieb.

Men er ordføreren ikke enig i, at det er et fradrag, der især kommer de højeste indtægter til gode, og som i virkeligheden bliver udbetalt til ting, der ellers ville være udført alligevel? Og er det ikke rigtigt, at tiden er løbet fra sådan et fradrag? Det blev oprindelig indført på et tidspunkt, hvor der var lavkonjunktur og der var grund til at stimulere økonomien. Er det ikke rigtigt, at det er tiden nu til at få det fjernet?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er rigtigt, at det er tiden til at få det fjernet. Jeg synes, det er vigtigt, at man stadig væk giver den mulighed for familier, der ønsker f.eks. at modernisere deres bolig og gøre den mere grøn, og for den sags skyld også i forhold til at tage et opgør med det sorte arbejde, hvor det for Venstre er vigtigt, at man har nogle redskaber, der faktisk virker.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Troels Lund Poulsen. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Hr. René Christensen, værsgo.

Tak for det, formand. Ja, så står vi her med finanslovsforslaget for 2022. Der er en rigtig fin forside, hvor der står »Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad«. Det tror jeg sådan set vi alle sammen har glædet os til, altså at vi er kommet ud på den anden side af corona. Og vi kan også glæde os over – også når man kigger i Økonomisk Redegørelse – at vi jo faktisk på tværs af partier har hjulpet hinanden med, at det er kommet til at se fornuftigt ud. Og vi kigger ind i, at der egentlig også er en vækst ude i samfundet. Det er jo nok også derfor, at vi også kommer til at tale om arbejdsudbud og alle de andre ting. For når der er vækst, så er der også brug for arbejdskraften. Så det er jo sådan set positivt nok.

Man kan så også med et glimt i øjet sige, at der heller ikke er så meget at kigge tilbage på. Vi har oplevet, at man brugte 19 mia. kr. på at lukke et minkerhverv. Vi har set, hvordan man har købt bygninger på Langeland uden rigtigt at skulle bruge dem osv. osv. Men trods alt står vi et godt sted i dag, og det glæder vi os også over i Dansk Folkeparti.

Jeg skal også sige, at når man sådan som opposition kigger på en finanslov, kigger man jo altid på det, der ikke er så godt, og bruger sine kræfter på det, men selvfølgelig er der også ting i en finanslov, som er ganske udmærket, og det skal man også huske at kvittere for. Når man kigger på aftalen for kommunerne, ser det ud, som om kommunerne kan komme fornuftigt igennem, selv om det, når man får tilbagemeldinger ude fra kommunerne, ser ud som om – måske også, fordi det er et valgår – at de er begyndt at være lige rundhåndede nok, også i forhold til den aftale, som de har lavet med finansministeren. Der bliver det også interessant at se, hvordan det bliver håndteret. Jeg håber virkelig, at kommunerne og regeringen får landet det på en fornuftig måde, således at kommunerne ikke får den her store bøde på op til 5 mia. kr., hvis de bruger for mange penge derude. Men en aftale skal selvfølgelig overholdes, når man har indgået en den. Det er min indledning.

Så går jeg selvfølgelig over til noget af det, som vi synes er knap så godt. Nogle af overskrifterne synes vi er rigtig gode, og det er jo bl.a. det her med flere muligheder for, at land og by kan komme tættere på hinanden. Det synes vi er rigtig godt. Vi er et parti, som synes, at vi i et lille land som Danmark skal have de samme muligheder, og det er utroligt, at man nogle gange kan tage sin bil her fra Rådhuspladsen, køre halvanden time, og så er det, som om man er kommet et helt andet sted hen.

Når man så kigger ned i, hvad den der ½ mia. kr. om året skal bruges på, så vil jeg bare sige, at så sidder man og siger: Kan det virkelig passe? Markant flere idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg. Der er jo ikke meget provins i det. Mulighed for forbud mod ældre brændeovne. Jamen hold nu op, det er jo netop dem, man bruger ude i provinsen for at opvarme sit hjem. Man kan også kigge videre: Nulemissionszoner for byer. Der skal være flere elbiler. Det er nok heller ikke det, der fylder mest ude i provinsen. Men det, der fylder ude i provinsen – og det får man ikke rigtig adresseret – er jo, at det, der mangler derude rigtig meget, er lægen. Den gamle huslæge, som vi alle sammen kender og har haft. Det er den læge, som kan huske, da du også var der sidst. Lægen, som ved, hvad du fejler. Lægen, som man er fortrolig med. Ja, det mangler rigtig mange steder ude i landdistrikterne.

Der havde vi håbet, at den her finanslov måske ville have kigget på det og sagt: Hvordan kan vi understøtte – sammen med regionerne selvfølgelig – at det også kan lade sig gøre i fremtiden, altså få huslægen tilbage. Det synes vi er noget af det, der mangler.

En anden ting, som vi synes mangler, tager jo også udgangspunkt i det forslag, som regeringen kom med i tirsdags, om, at vi skal kigge på arbejdsudbuddet. Vi er sådan set meget enige med regeringen i, at vi skal kigge på arbejdsudbuddet. Hvordan kan vi få flere til at bidrage? Men man kunne også bruge et andet udtryk: Hvordan får vi flere til at komme med, også for deres egen skyld? Der er ingen tvivl om, at det at være en del af et fællesskab, det at være på arbejdsmarkedet, også har nogle positive elementer for os som mennesker.

Det, vi synes mangler, er jo bl.a., at seniorerne ikke fylder ret meget. Og så kunne vi se, at beskæftigelsesministeren også var ude at sige noget til det. Hvad er det så, vi skal gøre? Ja, nu må man ikke længere spørge om, hvor gammel ansøgeren er. Man ved faktisk ikke, om man skal grine eller græde, hvis det er det tilbud, som regeringen kommer med.

Vi tror sådan set hellere, at man skal kigge på, hvad der egentlig skal til derude. Det er jo, at virksomhederne også bliver trykket lidt på maven. Der kan man jo bruge enten pisken eller guleroden. Vi kender jo faktisk systemet i dag, hvor vi bruger pisken, bl.a. når vi kigger på at tage lærlinge. Der er det jo sådan, at virksomheder, der ikke tager lærlinge, skal betale en bod, fordi de ikke gør det. Man kunne jo også forestille sig, at man skulle betale en bod, hvis man ikke havde x-antal seniorer. Men man kunne jo også koble det sammen og sige, at hvis ikke I har så mange lærlinge, så kan I, hvis I bare har mange seniorer, måske opveje noget af det, altså give noget gulerod, i forhold til at man også kommer til at bruge det grå guld, der er derude. For der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har nogle kompetencer gående derude, som vi jo desværre ikke får kapitaliseret godt nok.

En anden ting, som vi synes bør fylde noget mere, også i forbindelse med finansloven, er, hvad det er, regeringen vil med det udrejsecenter – det udrejsecenter, som den tidligere regering havde besluttet sammen med Dansk Folkeparti, og hvor man havde taget fat i dem, som er dømt til ikke at måtte være i Danmark, og sagt, at de ikke skal gå frit rundt. Det er folk, som har lavet kriminalitet. En del af deres straf var ikke kun at være i fængsel; en del af deres straf var også, at de ikke skulle færdes og være i Danmark. De mennesker går frit rundt nu. Og hvorfor gør de det? Det gør de, fordi regeringen ikke ville tage den model, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde lavet. Og det er fair nok; vi kan være politisk uenige. Men man har stadig væk ikke løst det. De mennesker færdes stadig væk frit i Danmark.

Hvis man går ind og læser, hvad de mennesker har udsat det danske samfund for – eller for den sags skyld nogle borgere – kan man jo se, at det er voldtægt, røveriforsøg, handel med narkotiske stoffer osv. osv. Og dem ønsker vi i Dansk Folkeparti ikke skal rende frit rundt, som de gør i dag, og derfor er vi lidt kede af, at man med finansloven for 2022 ikke kommer med et forslag til, hvordan man løser det. Man prøvede jo med at købe Holmegaard ovre på Langeland. Det fik man ikke flertal for, men så må man jo prøve en gang til for at løse tingene.

En anden ting, som vi også synes mangler, er noget på ældreområdet. Nu kommer jeg så til at tale om børneområdet, og hvorfor gør jeg så det? Det er jo, fordi regeringen har indført, at der skal være minimumsnormeringer på daginstitutionerne. Det kan sådan set være positivt nok. Vi synes jo ellers, at vi har tillid til det kommunale selvstyre, men nu har man valgt at gøre det på den måde, som man nu har, og det må vi selvfølgelig acceptere at der er et flertal for.

Men hvad er det, der reelt kommer til at ske ude i kommunerne, når man på ét velfærdsområde laver en minimumsnormering, der er lovfæstet? Det er jo, at det skal man leve op til; man kan ikke prioritere mere ude i kommunen. Og når man på et tidspunkt skal prioritere derude, hvad er det så, der står for skud? Ja, det er folkeskoleområdet og ældreområdet, der står for skud i forhold til at kanalisere penge over til eksempelvis øgede normeringer.

Men den største udfordring lige i øjeblikket kan måske også være personalet, for faktisk står vi i en situation, hvor ældreområdet mangler personale. Faktisk er det sådan, at hvis man går ind og kigger på de forskellige jobportaler, kan man se, at der er rigtig mange vakante stillinger til sosu-assistenter og sygeplejersker og andre, der er behov for i plejesektoren. Og der er ingen tvivl om, at nogle af de stillinger automatisk bliver kanaliseret over på børneområdet, fordi man skal besætte stillingerne dér, for ellers lever man ikke op til lovgivningen. Derfor synes vi, at vi står med en udfordring.

Vi er ikke imod at have gode normeringer på daginstitutionsområdet – det vil jeg gerne sige. Men vi er lidt imod, at man tager ét velfærdsområde ud og siger, at man her har nogle særlige kvaliteter, man skal leve op til, for det beslutter vi i Folketinget, og så lader man nogle andre områder – særlig ældreområdet, hvor vi ved at der bliver flere og flere ældre – betale prisen for, at man har truffet den beslutning i Folketinget; det synes vi er ærgerligt.

En anden ting, man heller ikke har med, er bredbåndspuljen. Altså, man slår sig op på, at man gerne vil have Danmark til at hænge bedre sammen. Vi ved alle sammen, at under coronaen har folk virkelig fået smag for at arbejde hjemme. Vi kan se, at boligpriserne faktisk er ved at komme lidt op ude i provinsen. Det er faktisk rigtig godt. Det er et tegn på, at det også går godt ude i provinsen. Så er det jo ikke nu, vi skal sige til dem derude: Ja, ja, I kan godt få lov at købe et hus ude i provinsen, men det der med at arbejde hjemmefra kommer I ikke til, for vi nedlægger bredbåndspuljen. Det er simpelt hen ikke godt nok.

Jeg tror og selvfølgelig også håber, at det kommer med, når finansloven er færdig, men det kunne jo også godt være sådan, at regeringen – og det er jo en etpartiregering, vi har, altså en socialdemokratisk ledet regering – sådan set også havde det med og sagde, at det også er det, de gerne vil. Men det er det så åbenbart ikke.

Det, som vi også lægger mærke til, er, at man på udlændingeområdet ikke har lagt finansieringen. Jeg ved godt, at det er kommet sent og der kan være gode forklaringer på det, men vi bliver nødt til at se på, hvad det er for en fremtid, vi kigger ind i. Nu har der været corona, og alle har haft svært ved at rejse – det har man faktisk også haft, hvis man har været flygtning. Hvordan sikrer vi os, at vi ikke kommer tilbage til 2015, også med de ting, der sker i Afghanistan, i forhold til at Danmark bliver et meget attraktivt land?

Vi ved jo alle sammen, at den nuværende regering og deres støttepartier jo har gjort det mere attraktivt at komme til Danmark. Altså; at åbne kasserne er jo det værste, man kan gøre, for når folk står ude i den tredje verden og kigger på, hvor de skal flygte hen, så flygter de jo selvfølgelig derhen, hvor det er bedst, og det kan man jo ikke fortænke de mennesker i. Og der har man jo åbnet kasserne i Danmark, og derfor havde vi gerne set, at man også havde taget action i forhold til det.

Den sidste ting, som jeg vil nå at sige, er, at det i forhold til arbejdsudbudsreformer altså også er vigtigt, at vi får set på, at så mange med ikkevestlig baggrund bliver parkeret på passiv forsørgelse, som er livslang, altså førtidspension. Vi nærmer os snart, at det er 20 pct. af gruppen, der er blevet parkeret på en forsørgelse, som er livslang. Det er ikke godt nok, hverken for den enkelte, men så sandelig heller ikke for samfundet.

Tak for det. Der er nogle, som har bedt om ordet. Jeg vil også gerne bede om, hvis der er flere medlemmer, der vil have ordet, at de tegner sig ind allerede nu, så vi kan få styr på rækkefølgen.

Den første med en kort bemærkning er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Regeringen har jo netop fremlagt reformudspillet, som skal gøre os grønnere, rigere og dygtigere ved bl.a. at investere 2,5 mia. kr. i bedre uddannelse. En del af de midler kunne jo bl.a. bruges på at sætte ind over for den gruppe, der går ud af vores folkeskole uden tilstrækkelige forudsætninger, altså de 15 pct., der ikke kan gå direkte videre på en ungdomsuddannelse, dem, der ikke kommer med på vognen. Hvis ikke jeg tager meget fejl, talte ordføreren faktisk sidste år i finanslovsdebatten en del om den her gruppe, så jeg vil egentlig bare invitere ordføreren til at give nogle bud på eller måske spille ind med nogle konkrete forslag til, hvad man kunne gøre for at løfte den her gruppe, hvordan man eventuelt kunne bringe de midler i spil – har man måske nogle erfaringer fra de sydlige øer, som man kunne bringe til bordet? Det var egentlig det.

Ordføreren.

Som jeg også startede med at sige, er det jo sådan, at i en finanslov er der også gode ting, og så er der selvfølgelig dem, man gerne lige vil pege fingre ad. Men der er ingen tvivl om, at der er et behov for det, for vi ser desværre alt for mange unge forlade vores folkeskole uden at have 2 i dansk og matematik, og det betyder faktisk, at de ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse. Vi har jo ikke ret mange ressourcer i Danmark, vi har ikke guld, ædelstene og masser af olie, og det sidste har vi sådan set også besluttet vi ikke skal have mere af, vi har kun vores befolkning, og derfor er det ikke godt nok, at så mange ikke har kompetencer til en ungdomsuddannelse. Og der tror jeg egentlig, at vi herindefra skal turde at sætte folkeskolen lidt mere fri og så sige, hvad kerneopgaven egentlig er i folkeskolen, og det er at give børnene nogle kompetencer til at kunne blive selvforsørgende, altså gå ud og tage sig en uddannelse og komme videre i livet.

Så jeg tror egentlig, det handler mere om at fjerne noget af det, vi har pålagt folkeskolen, end det måske handler så meget om at putte mere ind i folkeskolen, og så måle på det, der er interessant, og det er fremmødeprocent, det er sygefravær, det er karakterer.

Hr. Jens Joel.

Vi diskuterer jo også en del i folkeskolekredsen, hvordan vi kan sikre, at vi bruger flere af kræfterne på kerneydelsen, kan man sige, altså på, at børnene får de rigtige kompetencer, så det vil jeg gerne diskutere. Men kunne ordføreren måske alligevel forestille sig, at man kunne gå ind i en aftale med regeringen på det her område, altså hvor man faktisk prioriterer nogle af de midler, vi skal investere i bedre uddannelse, til at løfte den her gruppe og sætte ind i folkeskolen?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti kan være med i alle gode aftaler, og det er sådan set ligegyldigt, hvordan bogstavkombinationen er. Hvis vi kan lave noget fornuftigt, vil vi gerne være med i aftaler. Og der er ingen tvivl om, at folkeskolen jo er en af vores største motorer i forhold til det samfund, som vi står med i dag. Vi er et samfund, der bygger på, at vores befolkning bliver dygtigere og dygtigere, og at vi kan producere mere og mere. Vores omkostninger er høje, og derfor skal vi være effektive, derfor skal vi være dygtige som befolkning.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. René Christensen lidt om det reformudspil, som regeringen er kommet med. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge lidt ind til nyttejobdelen, for en ting er, at Dansk Folkeparti har sin holdning til indvandrere, og jeg kan forstå, at regeringen synes, at unge er dovne, at indvandrere er dovne, og at det skal være surt at gå på arbejde – det er ligesom visionen for arbejdslivet – men hvis vi nu tager fat i nyttejobdelen, vil man i første omgang have 20.000 mennesker ud at arbejde for en meget lav timeløn. Hvis vi tager en enlig forsørger over 30 år på integrationsydelse, snakker vi nok om en timeløn på omkring 140 kr. i timen, hvor en normal timeløn nok vil ligge på omkring 135-136 kr. i timen. Vi ved jo også, at job, hvor man f.eks. skal samle skrald osv., meget hurtigt kan komme til at gå ud over almindelige overenskomstjob, ikke mindst på 3F's område.

Hvordan har Dansk Folkeparti det egentlig med sådan en statssponsoreret social dumping, hvor i første omgang 20.000 mennesker skal undergrave danske løn- og arbejdsvilkår?

Ordføreren.

For det første tror jeg, at man skal anerkende, at langt, langt de fleste mennesker faktisk gerne vil gå på arbejde. De vil gerne have et meningsfuldt arbejde og tjene deres egne penge. Det er ikke fantastisk at være en del af det offentlige system i Danmark – i hvert fald ikke, hvis man har prøvet ikke at være en del af det.

Så vil jeg med hensyn til nyttejob gerne sige, at det godt kan blive lidt nemt at sige, at det betyder, at man bare går og samler skodder op. Det lyder nemt, men det er det jo i virkeligheden ikke, for hvis man skal gøre det ude langs en vej, er det første, der sker, at nogen siger, at man skal have det kursus, der hedder »Vejen som arbejdsplads«, og så skal man have sikkerhedssko, refleksvest og alt muligt, og man skal på kursus, og så skal man derud og arbejde. Så det her kommer også til at koste en masse penge – det er ikke bare at række fingeren op. Men vi synes sådan set, at når man er på passiv forsørgelse, så er det fint, at man kan være med til at bidrage til fællesskabet, men det skal også have en værdi for den enkelte. Det er ikke nok bare at chikanere folk, man skal også motivere folk til at komme ud og blive selvforsørgende, for det er jo målet, at folk bliver selvforsørgende.

Hr. Rune Lund.

Jeg tror, jeg kom til at sige 140 kr. i timen før – det er selvfølgelig 40 kr. i timen, hvis vi snakker om en enlig ikkeforsørger på integrationsydelse, som skal arbejde 37 timer om ugen.

Men det, som er det væsentlige for mig her, er: Vil det her ikke føre til social dumping? Det er mit første spørgsmål. Mit andet spørgsmål er: Emmer det her ikke også en lille smule af uddannelsessnobberi, forstået på den måde, at renovationsarbejde jo ikke bare er at samle skrald ind – man skal kende til forskellige affaldstyper, man skal kende til affaldssortering, man skal kende til trafikforhold? Altså, der er faktisk en uddannelsesindsats bag nogle af de her jobs, så det er jo ikke noget, man bare lige kan sende folk ud til. Emmer det her ikke også lidt af en form for uddannelsessnobberi?

Ordføreren.

Det synes jeg egentlig ikke. Jeg synes, det emmer af, at man siger noget, der lyder nemt, og så er det faktisk i virkeligheden bare meget sværere. Intentionerne er jo gode nok, med hensyn til at vi mennesker er rigtig gode til at tilpasse os, så hvis vi ikke har noget at stå op til, får vi vores liv til at fungere alligevel, og lige pludselig bliver man en passiv borger på passiv forsørgelse, så derfor er det vigtigt, at man kommer ud. Men vi vil rigtig gerne tilbage til det, der faktisk står i lovgivningen, nemlig at når man taler med en borger, der er på passiv forsørgelse, så laver man en individuel vurdering sammen med borgeren. Hvis vi bare beslutter, at alle skal have det samme, så laver man jo netop ikke en individuel vurdering, og vi sidder jo også sammen med ministeren og skal spare nogle penge derude, og vi håber, at vi kan sætte jobcentrene mere fri, så vi ikke oplever, at man sætter folk til de der tåbelige ting.

Tak. Så er det fru Louise Schack Elholm.

Jeg har ikke markeret, det må du undskylde, men så kan jeg stille et spørgsmål: Mener Dansk Folkepartis ordfører, at det er positivt, at den her regering gør Danmark fattigere frem mod 2030, eller er det et problem, at man oven på årtiers fokus på hele tiden at gøre Danmark rigere lige pludselig gør Danmark fattigere?

Ordføreren.

Ja, man kan sige, at der i hvert fald er blevet brugt mange penge i den sidste periode, men der har vi jo på tværs af partier også været med til at bruge en hel del af de penge. Vi skal aldrig arbejde for, at Danmark bliver fattigere. Vi skal altid arbejde for, at Danmark bliver rigere, men det handler selvfølgelig også om, hvordan vi bruger pengene. Altså, vi er jo ikke enige i, at det bare handler om at få mange penge ud; det handler om, hvordan vi bruger borgernes penge. Og så glemmer man nogle gange herinde i Folketinget, at hver gang vi bruger 1 kr., er det altså en skattekrone, og derfor er der nogen, der har gået på arbejde og tjent den ene krone. Så vi skal også tænke os lidt om, når vi bruger borgernes penge.

Tak for det. Så er det hr. Andreas Steenberg.

Tak for talen. Jeg vil gribe fat i noget af det, hr. René Christensen sagde: Vi skal altid arbejde for at gøre Danmark rigere. Derfor har jeg to spørgsmål. Hvorfor i alverden stemte man så for, at lige under 10.000 mennesker, der godt kan arbejde, kan få lov at gå på tidlig pension? Det andet spørgsmål er: Vil man ligesom de to partier, man måske vil pege på – vi ved det ikke helt endnu – i forhold til statsministerposten, og som gerne vil have international arbejdskraft til landet, støtte det? For det er jo også en måde at gøre Danmark rigere på, at nogle mennesker udefra kommer og arbejder her.

Ordføreren.

Til det første kan jeg sige, at vi gerne vil have et værdigt Danmark; vi vil ikke have et uværdigt Danmark. Og det er altså bare sådan, at når man har været så mange år på arbejdsmarkedet, som vi har besluttet i forhold til Arnepensionen – for det er det, man henviser til – så har man faktisk også betalt sit kontingent; så har man faktisk fået nogle rettigheder. Og det er vi rigtig glade for. Vi er faktisk glade for, at vi har været en del af den aftale. Jeg vil så også sige, at nogle gange bruger vi enorme kræfter på at jagte nogle mennesker, som har 2-3 år tilbage af deres arbejdsliv. Hvorfor bruger vi så mange offentlige kroner på at trække dem rundt i manegen, når man egentlig kan gøre det på en anden måde? Vi er glade for at være en del af den aftale, og vi synes, vi fik landet den rigtig godt – også i forhold til finansiering og andet, som der var lidt udfordringer med.

I forhold til arbejdskraft udefra undrer det os altid med den arbejdskraft. Man kan rekruttere i hele EU – man har i alle landene i EU fri mulighed for at komme til Danmark og arbejde, og alligevel er det, der efterspørges, at det skal være fra tredjeverdenslande. Og hvorfor er det sådan? Altså, arbejdsløsheden er kæmpestor, når man kigger på Italien og Spanien og andre steder i Europa. Hvorfor kan man ikke rekruttere der? Jeg skal ikke komme med et foredrag om hvorfor, men vi er åbne for, at man selvfølgelig kan få den arbejdskraft, man har brug for, for ellers kan vi jo ikke producere.

Hr. Andreas Steenberg.

Jamen lad mig så gribe fat i det sidste, hr. René Christensen siger, altså at man gerne vil have folk fra Spanien og Italien hertil, for folk uden for Europa er man åbenbart meget imod. Men kunne det så ikke fremme det, at der f.eks. var engelsksprogede uddannelser, og at man ikke drev klapjagt på det? Kunne det, som vi har fået gennemført, og nu kan jeg ikke huske, om det var sidste år eller for 2 år siden, ikke også fremme det, altså at de her mennesker fra Italien og Spanien ikke skal betale en masse penge for at lære dansk? Det kunne jo godt være, at nogle af de dele af udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti støtter, er med til at forhindre, at de her mennesker har lyst til at komme til Danmark. Så kunne vi ikke se på det i det mindste?

Tak. Ordføreren.

Nej, det kan vi faktisk ikke se på, og det mener vi helt klart – særlig også når man kigger på uddannelsessystemet. Vi har jo et helt specielt uddannelsessystem i Danmark. For det første er det gratis, og for det andet kan man få su, og alle dem, der kommer til Danmark, får også su. Vi har jo også flere gange prøvet, når vi har siddet og været støtteparti, om vi kunne lave ordninger for, at man godt kunne få en gratis uddannelse, hvis man var europæer, men at man ikke kunne få velfærdsydelserne. Vi vil gerne have et åbent land, som man kan komme til udefra, men vi skal have lukkede kasser. Hvorfor er det, at EU vil bestemme, hvad vores velfærd skal bruges til? Det vil vi simpelt hen ikke have – den skal være til danskerne og dem, der har betalt deres kontingent, altså betalt deres skat i Danmark.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark, og nu har vi en regering, som vil øge skatten på iværksætteri og på investeringer. Som jeg hørte ordføreren, og det er jeg glad for, er det ikke noget, Dansk Folkeparti kan støtte, men synes man, at det nuværende niveau på 42 pct., som også er Europas højeste, reelt set er særlig fordrende for investeringer, eller kunne vi faktisk godt sænke det?

Ordføreren.

Det spørgsmål kan man besvare ved at kigge bagud: Har vi haft store udfordringer med at skaffe finansiering? Det har vi jo egentlig ikke. Altså, det er trods alt gået, så man kan godt diskutere, om det er der, man skal sætte først ind. Hvis vi overhovedet skal kigge på skattelettelser – og alle de skattelettelser, der er kommet siden 2001, har vi været en del af; der var lige nogle i 2012 under den tidligere socialdemokratisk ledede regering, som vi ikke var en del af – vil vi hellere kigge på at lette skatten på beskæftigelse, altså for dem, som er i arbejde.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men vi har jo faktisk problemer med at skaffe kapital til Danmark. Vi kan se i forhold til startupvirksomheder, at kapitalen går lidt uden om Danmark og går til andre lande. Vi kan se, at når virksomheder skal børsnoteres, har de problemer med det, og de vælger måske andre lande. Af de sidste ti er der otte, der har valgt Sverige i stedet for. Så vi har problemer med det, og er vi ikke enige om, at jo lavere skat på kapital, jo flere investeringer og jo mere kapital vil du trække til landet, og jo mere vil det give til iværksættere og nystartede virksomheder?

Ordføreren.

Jo, det kan man jo godt være enig i. Det, man bare skal huske, er, at hvis man står her på Folketingets talerstol og siger, at man vil give skattelettelser, er det næste spørgsmål, man får, hvordan man så vil finansiere dem. Skattelettelser skal altid være 100 pct. finansieret, ellers skal man ikke komme med dem, og vi har ikke på vores blok stående, at vi ønsker at sænke skatten. Men der står bestemt heller ikke på vores blok, at vi ønsker at øge skatten.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Det her finanslovsforslag fra regeringen er jo en kedelig omgang, hvor man sådan set bare forlænger bevillingerne, som man allerede har fastlagt for i år, 1 år mere. Derfor har man lyst til at snakke om noget andet, og noget af det, som jeg går meget op i, er, hvordan vi igen finder samklangen i det blå Danmark, et fælles projekt osv., og der vil jeg høre om noget. Det er jo normalt sådan, at når man går til en finanslovsforhandling, accepterer man også, at andre partier får noget igennem, som ikke står i ens egen partibog. Sådan har det været igennem årtier, og på den måde har Dansk Folkeparti jo også fået meget igennem, som hverken Venstre, Konservative eller Liberal Alliance mente, selv om man lavede finanslov med de partier.

Det, vi oplevede sidste valgperiode, var, at Dansk Folkeparti gjorde et stort nummer ud af at sige nej til alt, der ikke stod i Dansk Folkepartis egen partibog, og det gjorde det rigtig svært at have et blåt samarbejde. Så jeg vil høre, om man nu her i gendannelsen af Dansk Folkeparti som et borgerligt parti har tænkt sig i en ny folketingssamling, hvor der måtte være blåt flertal, igen at acceptere, at andre partier også kan få nogle ting igennem i en finanslovsforhandling, som ikke står i Dansk Folkepartis partiprogram.

Ordføreren.

Sådan har det altid været. Det er en sådan lidt mærkelig diskussion at tage hernede i Folketingssalen, for Ole Birk Olesen og jeg sad jo i samme lokale, når vi lavede finanslov, og jeg husker tydeligt, hvordan det foregik. Jeg husker også tydeligt, at begge partier fik ting igennem, så altså, jeg anerkender slet ikke præmissen. Vi anerkender i Dansk Folkeparti fuldt ud demokratiet. Vi kæmper for vores sager, og andre partier kæmper for deres sager. Jeg har stor respekt for, at vi har forskellige meninger og forskellige pejlemærker, som vi går efter, og sådan skal det jo være. Det er det, der gør det dynamisk, og det er det, der gør, at vi lander nogle aftaler, som befolkningen forhåbentlig kan se sig selv i.

Vi er også klar til at give os, men altså, politik handler sådan set mest om at tage og ikke så meget om at give; sådan er det jo i sådan nogle forhandlinger. Det er de styrkeforhold og de prøver, man får, også i en finanslovsforhandling. Vi kæmper selvfølgelig for Dansk Folkepartis politik – selvfølgelig.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det, jeg husker fra de forhandlinger, er, at vi nogle gange godt kunne komme igennem med nogle ting, som Dansk Folkeparti også mente. Nogle gange var det endda sådan, at fordi vi foreslog det, kunne vi ikke komme igennem med det, selv om Dansk Folkeparti mente det – fordi det var os, der havde foreslået det. Og jeg vil bare høre, om den der destruktive facon er slut nu, altså at man ligesom bare ikke under andre partier i det blå samarbejde en sejr, for så er det jo svært at samarbejde i fremtiden, og så er spørgsmålet: Skal de blå partier lede efter andre samarbejdspartnere end Dansk Folkeparti i fremtiden, fordi Dansk Folkeparti vil videreføre den der destruktive facon fra valgperioden 2015-2019?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at Ole Birk Olesens kommentarer og spørgsmål her udstiller det rigtig fint. Så jeg tror bare, man skal lade det stå der, og så kan man jo selv vurdere, hvor svært det er.

Tak. Så er det hr. Mogens Jensen.

Tak for det, og tak til ordføreren for en pragmatisk tale, vil jeg sige. Ordføreren nævnte kommunernes økonomi, og der er det jo sådan, som ordføreren også ved, at der i den her finanslovsaftale lægges op til, at pengene følger med, når vi nu bliver flere unge og ældre. Det er også sket i de seneste tre økonomiaftaler, der er lavet med kommunerne, hvor man jo har givet et meget større råderum til kommunerne end i de seneste ti aftaler, der er lavet, på det område. Og der er lavet en udligningsreform, som også har betydet en omfordeling, som jeg tror har givet den kommune, hvor ordføreren selv sidder med i kommunalbestyrelsen, 120 mio. kr. ekstra, og det, jeg vil spørge om, er: Er det noget, man kan mærke i ordførerens kommune? For jeg så en pressemeddelelse, man havde sendt ud under titlen Kernevelfærden sikres , om, at man bl.a. med Dansk Folkepartis ønske, tror jeg, har kunnet lave køkkener på alle plejecentre i Guldborgsund Kommune. Men er det her noget, der kan mærkes i kommunen?

Ordføreren.

Nu skal man jo passe på med at blande sine kasketter. Jeg er finansordfører, når jeg står her. Jeg tror bare, at det, vi skal være meget opmærksomme på, når vi sender så store beløb ud, er, at lidt af gejsten i forhold til at drifte sin kommune måske også kan forsvinde en lille smule, altså når der kommer for mange midler ud. Så jeg tror, det er meget vigtigt – vi talte folkeskole før – at man også sætter nogle mål for, hvad det er, vi gerne vil have. Det at få mange penge er jo ikke lig med, at de bliver brugt på det rigtige.

Så jo, der er ingen tvivl om, at udligningsreformen har gjort noget godt for Provinsdanmark, men det er meget, meget vigtigt, at alle kommuner – alle 98 kommuner – hele tiden sidder og kigger på deres budget og siger: Når vi nu skal bruge den her krone, hvordan bruger vi den så bedst muligt til glæde for borgerne, til glæde for Danmark? Så jo, jeg tror, at udligningsreformen har været rigtig god, og det har den også været i min kommune.

Hr. Mogens Jensen.

Ja, for det næste spørgsmål handler jo om noget af det, der står på lovprogrammet her til efteråret, og det er spørgsmålet om en velfærdslov, der faktisk skal sikre, at pengene følger med, når der bliver flere børn og flere ældre i vores velfærdssamfund, så man altså ikke skal sænke kvaliteten i velfærdsydelserne. Og jeg kan jo se, at det lovforslag, der vil blive fremsat, har hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti taget godt imod, så jeg vil spørge ordføreren: Kan man tænke sig, at Dansk Folkeparti er med i en aftale om det og vil stemme for sådan en velfærdslov?

Ordføreren.

Ja, det tror jeg sådan set godt vi kan. Vi har jo selv nævnt det tidligere, altså når der er flere kunder i butikken, er der også behov for at få lidt flere penge. Men igen kunne vi rigtig godt tænke os, at der i sådan en lov også kommer en lille smule politisk fokus på, hvad det så er, vi får for pengene – for at vende tilbage. Nu kom vi til at tale om min egen kommune. Vi har faktisk tilført kommunen over 200 mio. kr. i indeværende valgperiode, og jeg tror ikke rigtig, borgerne har opdaget det. Pengene er sådan røget ind i maskinen, og det er en kommune, der omsætter for over 5 mia. kr. Og det er lidt ærgerligt, at man, når man bruger 200 millioner skattekroner, så ikke får mere for dem, end man gør. Så der er også et arbejde dér – altså pengene skal til, men de skal også bruges rigtigt.

Tak for det. Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke planlagt et spørgsmål, men så kom jeg til at gå på Facebook, hvor ordføreren har skrevet om kapitalbeskatning. Ordføreren skriver, at arbejderen står for skud, hvis kapitalbeskatningen ændres. Hvis man skal have lidt forhistorie på, var det jo sådan, at efter finanskrisen gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen det, vi kalder rødvinsreformen, hvor man lavede nogle betydelige skattelettelser til de rigeste mennesker i Danmark. Jeg tror, det var sådan, at de 100 rigeste fik en skattelettelse på i gennemsnit 2,7 mio. kr. hver, og det var bl.a. på grund af det med kapitalbeskatningen. Nu må man så forstå, at hvis man ruller den skattelettelse tilbage, er det altså arbejderen på gulvet, der står for skud, og det har jeg svært ved at forstå. Altså, hvis man kigger på kapitalbeskatningen, er det sådan, at 44 pct. af den stammer fra ejendomsavancer, og 80 pct. af det provenu, der bliver betalt på den skat, kommer fra den rigeste ene procent af befolkningen.

Altså, vi er jo et relativt lige land i Danmark, og det er rigtig godt, men vi har en udfordring med, at de rigeste bliver rigere og stikker af fra resten. Kan det virkelig være rigtigt, at det er arbejderen på gulvet, der står for skud, hvis vi tilbageruller den skattelettelse til de rigeste?

Ordføreren.

Ja, det er det, når man kigger længere ud. Jeg ved jo godt, politik handler om, at man bare skal kunne lave det i overskrifter, for ellers kan man ikke kommunikere det, men hvis en virksomhed står og mangler kapital, er det ikke så stort et problem, når der er højkonjunktur, men når der er lavkonjunktur, kan det være et problem.

Det kan også være et problem i forhold til den grønne omstilling, fordi man skal satse nogle penge, man skal købe nogle aktier i en virksomhed, hvor man ikke helt ved, hvordan det kommer til at gå. Man tror, det kommer til at gå godt, og så får man pengene og kan skabe nogle arbejdspladser som virksomhed. Hvis de penge ikke kommer, bliver de arbejdspladser ikke realiseret, og så kommer der ikke til at være en smed, der svejser noget sammen til den grønne omstilling; der kommer ikke til at stå en laborant inde og finde ud af på, hvordan man kan gøre noget innovativt på sundhedsområdet og andre steder. Hvis pengene ikke kommer, skaber man heller ikke arbejdspladserne.

Det er derfor, jeg siger, at det kommer til at ramme nede på gulvet, for der er jo tale om dominobrikker.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Men det er jo i virkeligheden et argument imod at beskatte overhovedet, for så ville al beskatning jo i sidste ende ramme arbejderen. Jeg tror sådan set, at den del af befolkningen, som har mindst, er optaget af, at vi laver en rimelig og fair beskatning, og derfor tilbageruller vi den her meget store skattelettelse, som meget specifikt gik til de allerallerrigeste.

Er Dansk Folkeparti optaget af den problemstilling, vi har med, at de rigeste bliver rigere i et meget hurtigere tempo end resten af landet? Har vi en udfordring med ulighed, særlig når det handler om, at toppen stikker af? Og i givet fald: Hvad bør vi så gøre ved det?

Ordføreren.

Nej, vi har sådan set et kæmpe problem, hvis bunden bliver stående. Altså, prøv nu at høre her: Er problemet, at der er 1-2 pct., for hvem det går godt, hvis hele bunden følger med op? Det er da et meget større problem, hvis vi står i en situation, hvor folk mister deres arbejde, man går konkurs; folk kan ikke have et almindeligt familieliv, fordi de ikke har nogen indkomst. Det ville være et kæmpe problem.

Det er ikke et mål for Dansk Folkeparti, at 1 pct. kommer ned i økonomi; det tror vi ikke er det bedste for os. Nej, for os er målet da, at de 99 pct. kommer op i økonomi. Det må da være det, der driver os, og ikke at genere den ene procent. Så der er vi bare fuldstændig forskellige.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. René Christensen. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak for ordet. Vi er på vej ud af coronaens skygge, den største krise i nyere tid. Jeg tør godt sige, at vi er kommet godt igennem, økonomien buldrer af sted, beskæftigelsen er historisk høj, og det er et godt udgangspunkt for en finanslovsdebat. Under nedlukningen spurgte vi os selv og hinanden om, hvordan vi kunne gøre det bedre på den anden side af krisen: Hvad havde vi lært, hvad ville vi gerne ændre? Coronakrisen er blevet kaldt en lup, der satte fokus på at forstørre de store udfordringer i vores tid: ensomhed, stress, ulighed. Nedlukningen og isolationen efterlod mange af os med følelsen af, at der var noget galt med vores samfund.

Danmark er på nogle stræk et land fyldt med folk med ondt i livet. Vores unge føler sig som det, vi har været med til at forme dem til fra vuggestuen, op igennem børnehave- og skolesystemet, nemlig som fodsoldater i konkurrencestaten med galopperende angst, mindreværd og stress. Når vores unge vågner om morgenen, skal de tænke på arbejde som det første. De skal skynde sig igennem, de skal tænke på karaktergennemsnittet, på karrieren, på pensionsopsparingen, der er ikke plads til slinger i valsen, for ellers risikerer man at sakke bagud og ende som en del af prekariatet på kanten af arbejdsmarkedet.

Når man er på arbejdsmarkedet, fortæller eliten igen og igen, at lønnen skal holdes nede, fordi vi skal være konkurrencedygtige, uden at løntilbageholdenheden gælder dem selv. Topdirektører kan tjene trecifrede millionbeløb og alligevel smutte med et gyldent håndtryk, når de kører virksomheden i sænk. Regeringer har uanset farve fjernet efterløn, forringet dagpenge, sænket selskabsskatten, hævet topskattegrænsen og strammet beskæftigelsessystemet så hårdt, at ydmygede arbejdsløse samler sig i foreningen Jobcentrets Ofre. Den voksende ulighed herhjemme skaber frustration, vrede og modstand, også mod os herinde og det politiske system. Den såkaldte Ginikoefficient, der tager temperaturen på uligheden i vores samfund, er dramatisk forøget de seneste tre årtier. Hvis vi måler på, hvor ulige formuerne er fordelt mellem danskerne, bliver ethvert mantra om verdens mest lige land manet eftertrykkeligt i jorden. Vores progressive skattesystem og vores sociale sikkerhedsnet sørger for at udjævne de værste forskelle mellem top og bund, men formuerne er den blinde plet, og her er vi blandt de mest ulige lande i hele den vestlige verden.

Jeg har kaldt regeringens finanslov for verdens kedeligste finanslov, og det står jeg ved. Alene titlen på finanslovsforslaget, »Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad«, klinger en smule uambitiøst, og vi kan da også konstatere, at regeringens forslag er klinisk renset for svar på tidens store udfordringer. Gode initiativer for at sikre balancen mellem land og by trækker op, men ellers er det lidt en tam omgang. Andet schwung er der til gengæld over regeringens reformprogram »Danmark Kan Mere I«, som blev præsenteret i tirsdags. Statsministre har en tendens til at ville gå reformamok, det er ikke nyt, men vi har selvfølgelig fra SF's side en forventning om, at den her gang er det anderledes, for der tager vi ikke fra dem, der har mindst, og giver til dem, der har mest. Det har vi prøvet, der har vi været, og det virker ikke.

Jeg vil gerne rose mange af tiltagene i reformprogrammet, det vil jeg virkelig gerne. Vi har længe kæmpet for mere tryghed i dagpengesystemet, for investeringer i uddannelsessystemet og for et opgør med ægtefælleafhængigheden. Men forringelserne i de unges dagpengesats efter endt uddannelse og det generelle fokus på arbejdsudbud er skudt forbi målet. Manglen på arbejdskraft er ikke vores største problem i Danmark – det er ikke vores største problem. Forleden blev statsministeren mødt med bragende klapsalver, da hun til Dansk Erhvervs årsmøde lovede erhvervslivet svar på manglende arbejdskraft, men hun nævnte ikke, at det i høj grad er arbejdsgiverens eget ansvar og egen skyld, for der er nemlig stadig væk store dele af industrien, der ikke tager nogen lærlinge ind. I mine 10 år i Folketinget har vi talt om praktikpladser og manglende lærepladser hvert eneste år. Der er indgået frivillige aftaler med branchen, som ikke bliver overholdt. Arbejdsgiverne skylder 10.000 praktikpladser, som de selv har accepteret at oprette. I alt mangler 16.000 unge en praktikplads.

Så når statsministeren taler om de 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, er det nogle af de unge, som har opgivet en uddannelse på forhånd eller er droppet ud, når praktikpladsen ikke var der. Nu hører vi, at de unge, efter de har gjort, hvad vi beder dem om, og har skyndt sig igennem uddannelsen, også skal skæres i dagpengene, og det i en tid, hvor beskæftigelsen er historisk høj, hvor dele af forældregenerationen har skummet fløden på aktiemarkedet, på bolighandler, og hvor coronakrisen har krævet en høj pris for de unge. Boligmarkedet i de store byer er lukket land for dem, de har været hjemsendt fra uddannelserne, og alt for mange har siddet alene bag skærmen, alt for mange har været ensomme, og nu skal de også finde sig i en fortælling om, at de er dovne og snobbede. Det synes jeg ærlig talt ikke er i orden.

Danmark er ikke i krise økonomisk set. Med et teknisk ord er økonomien overholdbar og finanserne kernesunde, men det er lykkedes en lang række organisationer og borgerlige partier at male et billede af et land i krise. Jeg synes faktisk, at statsministeren og vores finansminister bør ranke ryggen og sige højt: Vi klarede den, og vi ikke bare klarede den, for vi klarede den rigtig godt. Beskæftigelsen har aldrig været højere, økonomien tordner derudad, har vi et problem, er det i luksusklassen, nemlig risiko for overophedning – af økonomien, forstås.

Nu skal jeg fortælle, hvad det virkelige problem er. Det handler om vores klode, og det handler om en halvglemt klimakrise. Ifølge FN er vi på vej mod 4,5 graders opvarmning. Med 4,5 graders opvarmning ser verden helt anderledes ud. 8 millioner flere tilfælde af denguefeber i Latinamerika, konsekvenserne af oversvømmelser i Indien vil være 20 gange værre end i dag, op til 60 gange værre i Storbritannien. De økonomiske skader for klimadrevne katastrofer vil beløbe sig til 4 billiarder kr. Det er dobbelt så meget rigdom, som der findes i hele verden i dag. Der vil være en permanent fødevaremangel, og krige og konflikter vil mangedobles som følge af 200 millioner klimaflygtninge. Vi kan godt bygge en mur rundt om Europa, men vi kan ikke holde 200 millioner mennesker ude. Det er et virkeligt problem.

Men selv om regeringen udråbte klimakrisen til den vigtigste dagsorden i vores forståelsespapir, udtalte statsministeren på Dansk Erhvervs årsmøde, at manglen på arbejdskraft er vigtigere end alt andet, også den grønne omstilling. Her svigter regeringen sin vigtigste opgave, nemlig at vise en vej til et andet og bedre samfund og til en ny økonomi, hvor lighed og tryghed går hånd i hånd med en bæredygtig udvikling. Det kræver forandringer, radikale og omfattende forandringer, der vender uligheden og reparerer hullerne i vores sociale sikkerhedsnet og giver de unge muligheder i stedet for at tage fra dem. Det kræver andet og mere end verdens kedeligste finanslov. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der en række korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det. Tak for talen. Jeg havde sådan set tænkt mig at spørge lidt om dimittendsatsen og hele den der diskussion, vi nu kommer i. Er det et ultimativt krav fra SF, at der ikke må ske noget i forhold til dimittendområdet?

Ordføreren.

Vi har for længe siden lært, at det er en rigtig dårlig idé at sige, at noget som helst er ultimativt. Det, jeg står og siger i dag – og jeg tror, at jeg siger det rimelig klart – er, hvad vi mener i SF. Vi mener, at det er en dårlig idé. Der er også kommet undersøgelser frem. Jeg tror, at det var Nordeas forbrugerøkonom, der lavede en undersøgelse, der viste, at du faktisk bliver fattigere på dagpenge, end du var på su, fordi du mister dit kollegieværelse og dit studiejob og andre ting, som du har, mens du er studerende. Det her handler ikke kun om, om det er synd for den enkelte. Vi skal altså lige huske, at dimittendsatsen er en meget, meget lavere dagpengesats, end hvis du generelt går på dagpenge. Det handler ikke kun om, om det er synd for nogen. Det handler om, at vores dagpengesystem alt for længe er blevet udhulet. Opbakningen falder. Private lønforsikringer stiger i antal. Så hvis vi også vil have et dagpengesystem i fremtiden, skal vi reparere på det. Vi skal ikke udhule det, og vi skal have de unge ind i det i en tidlig alder.

Hr. Troels Lund Poulsen? Ikke mere opfølgende. Så er det fru Samira Nawa.

Mange tak. Ordføreren er inde på, at det grønne område er vigtigt at prioritere, og der er vi jo i Radikale Venstre meget enige. Men ordføreren snakker også en del om mangel på arbejdskraft, og at det behøver vi ikke at bruge så meget tid på. Alligevel nævner ordføreren jo, at beskæftigelsen er historisk høj. Men fra Radikale Venstres side mener vi jo ikke, at vi bare kan nøjes med at sige, at beskæftigelsen er høj, og at vi har klaret det godt oven på coronakrisen – og så ellers bare se stort på, at virksomhederne efterspørger arbejdskraft.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ikke SF har nogle bud på, hvordan vi kan løse den akutte mangel på arbejdskraft, der er. Og så er jeg med på, at SF prioriterer anderledes og ikke ser det som det vigtigste, næstmest vigtige eller tredjevigtigste problem, men at problemet er der, ja, det kan være, at det måske er det, jeg først og fremmest skal spørge om, altså om ikke SF's ordfører anerkender, at problemet er der. Og hvad vil man egentlig gøre?

Ordføreren.

Jo, det er et problem. Det er et problem på linje med andre store problemer. Men det er ikke det største problem i vores samfund. Og politisk kapital er et nulsumsspil. Hvis man kaster alle sine kræfter ind i at sige, at det her er det vigtigste, og at her skal vi bruge alle vores politiske kræfter, så er der ikke de samme politiske kræfter og ofte heller ikke den samme økonomi til at gøre noget ved de rigtig store problemer. Det, at vi har et velfærdssamfund, vi bruger rigtig mange penge på, men hvor historisk mange unge har ondt i livet; hvor folk er ensomme. Vi bruger rigtig mange penge på vores ældrepleje, men vi har gamle mennesker, som dør uden at have nogen omkring sig, som de kender godt. Og vi har en klimakrise, og det virker, som om det bare er sådan endnu et problem på linje med andre problemer. Det er det, jeg argumenterer imod. Mangel på arbejdskraft er et problem. Det er et problem, vi skal løse på linje med andre problemer som vores uddannelsessystem, men det er ikke dét største problem.

Fru Samira Nawa.

Med al respekt: Der blev jo ikke svaret på det spørgsmål, som jeg stillede. Hvad er det, SF vil gøre for, at vi får løst det her akutte problem, som vi har, med arbejdskraftmangel? For jeg hører jo i svaret, at det bliver anerkendt, at der er et problem – jo, jo, på linje med nogle andre problemer, mener ordføreren. Men hvad vil SF egentlig gøre? I Radikale Venstre mener vi jo ikke, at vi bare kan stille os op på talerstolen og sige, at det er virksomhedernes eget ansvar og egen skyld. Tværtimod har vi nogle løsninger. Vedrørende det akutte problem ser vi jo f.eks., at udenlandsk arbejdskraft kan være med til at løse det. Hvad siger SF egentlig?

Ordføreren.

Men i modsætning til Radikale Venstre vil vi ikke lave arbejdsudbudsreformer, som tager fra dem, der i forvejen har allermindst, eller importere arbejdskraft fra den tredje verden, som kan fungere som løntrykkeri. I SF synes vi, at vi skal løse nogle virkelige problemer, som er ude på arbejdspladserne, f.eks. med at sygefravær er et gigantisk problem. Dårligt arbejdsmiljø er et gigantisk problem. Der kunne vi virkelig, virkelig skabe noget, og hvis vi også skal tale arbejdsudbud, så er der nogle kæmpe effekter der.

Og så har vi 16.000 unge, der ikke kan finde en praktikplads. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at De Radikale, som ellers kalder sig et uddannelsesparti, ikke synes, at det er et gigantisk problem. Det er kun arbejdsgiverne, der er ansvarlige for det, fordi vi har et vekseluddannelsessystem i Danmark, og det er deres ansvar at levere de praktikpladser.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg vil godt her i dag spørge SF's ordfører om det, som vi diskuterede tidligere under debatten, nemlig det forhold, at Socialdemokraterne og regeringen lige pludselig købte et center på Langeland, som skulle have kriminelle udlændinge, som man ikke har fået hjemsendt til de respektive lande, selv om de egentlig for lang tid siden burde være hjemsendt. Der sagde Socialdemokraternes ordfører her i dag, at grunden til, at man ikke hørte Folketinget, inden man betalte de der 13,5 mio. kr., som prisen var for centeret på Langeland, var, at prisen ville stige, hvis det var sådan, at man skulle til at involvere Folketinget i den beslutning. Der kunne jeg godt tænke mig at høre fru Lisbeth Bech-Nielsen, om man fra SF's side er enig i, at Folketinget ikke skal tages i ed, når regeringen beslutter at bruge 13,5 mio. kr. til et flygtningecenter på Langeland.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Nu svarer jeg helt ærligt: Det har jeg faktisk ikke viden nok til at svare kvalificeret på. For jeg synes faktisk, at hr. Peter Skaarup fortjener et rimeligt svar. Det ved jeg faktisk ikke. Hr. Peter Skaarup har jo også siddet i Finansudvalget, og der sidder vi tit med hemmelige aktstykker, og grunden til, at de er hemmelige, indtil de træder i kraft, er jo, at prisen ellers kan stige, eller der kan ske andre ting; der er markedshensyn osv.

Men jeg tror ikke, det er det, hr. Peter Skaarup taler om. Jeg tror ikke, at hr. Peter Skaarup taler om de 13 mio. kr. Jeg tror, hr. Peter Skaarup taler om, om Folketinget skal være involveret i, hvor det skal ligge henne, og ikke så meget, hvad det koster. Er det korrekt forstået?

Hr. Peter Skaarup.

Ja, altså, jeg taler jo sådan set om begge ting. Jeg synes, det var helt uansvarligt. Når Socialdemokraterne lover at skabe en løsning for de her mennesker, som jo er dybt kriminelle og truer omgivelserne, så skal man selvfølgelig overholde det, og så må man finde et sted, som kan have de pågældende, indtil de kan sendes hjem. For hjem skal de, det er alle enige om de skal.

Når det så er sagt, er det jo også ret afgørende, at man ikke betaler overpris – nu taler vi finanslov – for det, man beslutter sig for. Der vil jeg bare lige høre SF: Er det rimeligt, at regeringen først betaler en overpris og så bagefter kommer og siger, at det ville være blevet endnu dyrere, hvis det var sådan, at man skulle til at tage Folketingets partier i ed?

Så er det ordføreren.

Med al respekt, Peter Skaarup: Er det ikke lidt en stedfortræderdiskussion? Jeg tror virkelig ikke, at hr. Peter Skaarup er så bekymret for de 13 mio. kr., som en regering jo godt må bruge til at købe en bygning. Igen: Jeg tror, det handler om, at hr. Peter Skaarup gerne ser, at Folketinget er involveret i den her diskussion om, hvor udrejsecenteret skal være, og det synes jeg da er helt rimeligt. Det her er jo en meget politisk diskussion.

Men igen er det jo først og fremmest den til enhver tid siddende regerings ansvar, at der bliver fundet sådan et sted. Nu kunne der så bare ikke blive flertal bag det forslag, der var.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund.

Regeringen vil forringe dagpengene for nyuddannede og nyudlærte. Det er en undergravning af et dagpengesystem, som i forvejen hænger i en tynd tråd efter mange års forringelser og udhuling. Jeg tror, at hvis folk stoppede op og overvejede, om det rent økonomisk kunne betale sig at være med i dagpengesystemet i dag, ville mange forlade systemet. Så kritisk en situation er vores dagpengesystem i.

Jeg hørte, hvad fru Lisbeth Bech-Nielsen sagde fra talerstolen om SF's holdning til dimittendsatsen, og tak for det. Jeg kan sige fra Enhedslistens side, at det forslag, som regeringen er kommet med, om udhuling og forringelse af dimittendsatsen er uspiseligt. Det kommer vi ikke til at støtte. Jeg vil høre, om SF også har den position og er klar til at stå last og brast med Enhedslisten hele vejen, sådan at vi kan lægge maksimalt pres på regeringen for at få fjernet det elendige forslag fra det reformforslag, der er lagt på bordet.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg deler hr. Rune Lunds analyse af vores dagpengesystem, og det er jo ikke bare noget, vi to mener. Det er jo veldokumenteret, og det er et system, der er så udhulet, at man godt kan frygte for fremtiden for det. Man skulle også tro, at der var arbejdsgivere og erhvervsliv derude, der var bekymrede for det, for det er jo en ret afgørende del af vores danske system med flexicurity.

I forhold til det andet spørgsmål var det jo en anden måde at spørge på, om det er ultimativt for SF. Og igen vil jeg svare, at det bruger vi ikke. Jeg vil i hvert fald ikke stå heroppe og sige, hvad det er. Det tager jeg med min folketingsgruppe. Men jeg kan sige, og jeg håber, at jeg siger det meget tydeligt og klart: Vi synes, det er en meget dårlig idé. Vi synes, det er en usolidarisk idé. Vi synes, den hviler på den falske præmis, at man går fra at have en lav indtægt på su til en meget høj indkomst på dagpenge. Og så mener vi også, at det er ødelæggende i forhold til tilliden til dagpengesystemet.

Så er det hr. Rune Lund.

Det er faktisk ikke et spørgsmål om, om det er et ultimativt krav, eller om det ikke er det. Det er et spørgsmål om, hvorvidt SF vil være klar til at stemme for det forslag, som der er fremlagt af regeringen, eller noget, der bare minder om det. For der vil jeg gerne sige meget klart: Det kan vi ikke acceptere fra Enhedslistens side. Og det er meget vigtigt, hvor SF placerer sig her. For hvis SF og Enhedslisten kan stå sammen, går jeg ud fra, at De Radikale nok også vil have en interesse i at være med, og så har vi lige pludselig lagt et politisk pres, som rent faktisk kan komme til at betyde noget. Så det ville være rart med en rigtig klar udmelding fra Folketingets talerstol om, at det her er noget, vi står sammen om.

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Rune Lund: Al respekt, men jeg står simpelt hen ikke og forhandler bilateralt med dig her fra Folketingets talerstol. Vi er indkaldt til forhandlinger, og nej, vi stemmer ikke for regeringens forslag, som det foreligger, for så var der jo ikke noget at forhandle om. Vi går ind i de her forhandlinger med de ting, vi synes er vigtige, for at pille de ting ud, som vi synes er tidsler eller den dårlige creme i lagkagen, som min formand kaldte det. Det går vi til forhandlingerne med. Og jeg ved ikke, om jeg ikke siger det tydeligt nok: Vi synes, det er en meget dårlig idé, vi synes, det er ødelæggende for dagpengesystemet, og vi synes, det er usolidarisk.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Når nogle menneske siger, at her er et problem, og at det bør vi løse, er der altid nogle andre mennesker, der har det useriøse argument – og det sætter jeg jo i anførselstegn, for det er jo ikke et argument – at det ikke er det største problem i verden. Det er, som om man kun beskæftiger sig med det største problem i verden og alle andre problemer lader man bare ligge. Vi har 45 ordførerskaber oplistet på Folketingets hjemmeside. Hvis vi kunne nøjes med kun det største problem, skulle vi ifølge SF kun have en klimaordfører, alle skulle være klimaordfører hele tiden, men vi beskæftiger os også med andre ting. Og derfor spørger jeg SF om det forhold, at vi har tusindvis af ufaglærte jobs i Danmark, som mange af de ledige godt kan være i og kan håndtere, men som disse ledige samtidig ikke søger, fordi de hellere vil vente på drømmestillingen, eller fordi de hellere vil være ledige end have disse jobs. Er det ikke et problem, og bør vi ikke gøre noget ved det? Og hvad ønsker SF at gøre ved det, at der er folk, som kan bestride de her job, men som ikke søger dem og så bliver i ledighedsstatistikkerne?

Ordføreren.

Klimakrisen er vores største problem – det er den – faktuelt, men hvis hr. Ole Birk Olesen sidder og ryster på hovedet, er det, simpelt hen fordi hr. Ole Birk Olesen ikke ved nok om, hvad der kommer til at ske. Så det er faktuelt. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal løse andre problemer, selvfølgelig skal vi det. Og jeg svarede også på Radikales ordførers spørgsmål om, om det her er et problem: Ja, det er et problem. Det er ikke det største problem i SF's optik. Jeg står heroppe og taler på vegne af SF, undtagen når jeg taler om klimaet, for der taler jeg ud fra den viden, som 99,999 pct. af samtlige verdens forskere har, og de siger: Jo, de her ting kommer til at ske. Så derfor er det det største problem.

Når det også er et problem, at vi mangler hænder, har jeg også sagt, hvad nogle af vores røde arbejdsudbudsreformer ville være i forhold til bedre arbejdsmiljø, færre arbejdsulykker, afskaffelse af ægtefælleafhængighed osv. osv. Jeg hører hr. Ole Birk Olesen ... som måske vil gentage den sidste del af sit spørgsmål.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, så blev der brugt lidt mere tid på at tale uden om, hvad det største problem er. Jeg vil gerne påpege, at vi skal beskæftige os med andre problemer end de problemer, som SF synes er det største problem. Og derfor spørger jeg SF – og det er det, der er spørgsmålet, og som det bør være muligt at huske: Synes SF, det er et problem, at der er tusindvis af ledige, som kan bestride de mange ufaglærte jobs, som er i Danmark, men at disse ledige ikke søger de jobs, fordi de foretrækker at være ledig, og hvad ønsker SF at gøre ved det problem?

Ordføreren.

Jamen prøv og hør! Jeg vil simpelt hen ikke gå ind i sådan en stråmandsdiskussion. Vi har historisk – historisk – høj beskæftigelse. Der er ikke hundredtusindvis af dovne mennesker, der bare flyver rundt derude og ikke gider at arbejde. Vi har aldrig haft højere beskæftigelse i det her land, og specielt, når det kommer til de unge, hvor der males et narrativ af, at de bare er dovne, vil jeg sige, at det er dem, der har lidt mest i coronakrisen: Det var dem, der blev fyret først, hvis de havde et job; det var dem, der havde mindst erfaring og derfor ikke kunne få et job. Det var derfor, ledigheden steg mest hos dem som gruppe.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Det kan godt være, at SF ikke anerkender præmissen, men ude i virkeligheden var der et rengøringsfirma, De 5 Stjerner, som tilbød 450 stillinger. De kunne få to af dem besat. Det er jo virkeligheden. Det er jo ikke nogle modeller eller nogle tal eller udbudsstatistikker. Det var bare virkeligheden, at folk sagde: Nej, det arbejde vil jeg ikke have. Synes SF, det er rimeligt, at folk siger nej? Og hvis man ikke synes, det er rimeligt, at vi har et system, hvor folk reelt set kan sige nej, hvad vil man så gøre, for at det system bliver lavet om, således at vi kan få de her stillinger besat af de mennesker, som reelt set er ledige?

Ordføreren.

Jeg synes, at folk skal tage det job, de får anvist. Og det er ikke bare noget, jeg synes, det er sådan vores beskæftigelsessystem er indrettet. Jeg synes også – det er noget af det, debatten de seneste uger har gået på – at vores jobcentre mange steder, ikke alle steder, leverer en elendig indsats. Det er SF's ønske, at vi får gjort op med jobcentrene, som de fungerer i dag, fordi vi simpelt hen ikke synes, at de hverken leverer en særlig god ydelse eller service til dem, der er arbejdsløse. Det er ikke sjovt at være arbejdsløs. Jeg ved godt, at I er nogle herinde, der maler et billede af, at det bare er et frit valg, og at man bare har det superduper, når man er arbejdsløs. Men det er hverken en særlig god hjælp til dem, der er arbejdsløse, eller til de virksomheder, som har brug for arbejdskraft. Jeg læste godt den artikel med den transskribering af den samtale, der havde fundet sted, om, hvad kriterierne var, for at man kunne melde de her rengøringsjob ind til ledige, og jeg tror, at vi alle sammen synes, at det ikke giver nogen mening.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Hvad har SF så med af forslag til finansloven i forhold til at ændre på jobcentrene? Er der tale om en nedlæggelse af jobcentrene? Er det en omkalfatring af dem? Altså, når man siger, at det ikke er okay, har man så nogle konkrete bud med ind til finanslovsforhandlingerne om det? Der er 13.000-15.000 mennesker ansat på hele det område. Det vil også frigøre noget i forhold til arbejdsudbud. Så når du siger det, skal jobcentrene så nedlægges, eller skal de bare blive bedre? Og hvordan vil SF så helt konkret gøre det, så man ikke bare siger, at man har et ønske om, at de skal blive bedre? Hvad er det for nogen forslag, SF så helt konkret har, for at det skal blive bedre?

Ordføreren.

Jamen vi har en fantastisk dygtig beskæftigelsesordfører, som sidder lige her, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange hr. Karsten Hønge har udtalt sig om det her emne, i forhold til at vi ønsker at få reformeret vores jobcentre, hvis de ikke skal nedlægges. Vi ønsker, at vi bruger de 4 mia. kr., der bliver brugt på at drive dem, meget klogere og meget bedre. Vi ønsker, at der bliver taget hånd om dem, der er forsikrede ledige, i a-kasserne. Vi ønsker, at dem, der er syge, skal ud af jobcentrene, for de hører ikke hjemme der, sådan som jobcentrene er i dag.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. I Alternativet er vi enige i, at klimakrisen er den største udfordring, vi har i vores tid. Det er den, der kommer til at definere vores fremtid, og hvis vi ikke passer på, ser vi frem mod millioner, måske milliarder, af klimaflygtninge, som flygter fra tørke, flygter fra oversvømmelser, og rigtig, rigtig mange andre konsekvenser. Det ser ud til, at der i det her finanslovudspil er afsat færre penge end sidste år til klima og naturtiltag. Hvad tænker SF om det?

Ordføreren.

Jamen vi hører jo, at når der er så lidt grønt, altså både klima, natur og miljø, i den her finanslov, så er det, fordi der foregår de her parallelle forhandlinger, som vi kender til: den grønne skattereform, landbrug. Og nu er der også kommet et reformprogram, hvor regeringen foreslår, at der bliver sat en milliard af til det grønne område – om året. Det er det, vi ligesom hører er argumentet. Men jeg mener ikke, at det er gode nok argumenter. For der er så mange steder, hvor vi skal sætte ind, og så mange ting, man kan farve grønne, så at sige.

Så når vi gerne vil have mere liv i vores landdistrikter, og jeg tror, vi er mange, der er enige med regeringen i forhold til den ambition – jeg roste også regeringen for netop det fokus, der trods alt er i finansloven omkring bedre balance mellem land og by – kunne man jo sige: Hvad kan vi gøre, så vi skaber mere bæredygtighed, mere liv på landet, hvilket samtidig har nogle rigtig positive effekter også? Altså hele tiden koble de tiltag, man vil lave, sammen med, hvordan vi får et mere bæredygtigt samfund ud af det.

Tak. Hr. Torsten Gejl.

Det er rigtigt, at der er noget omkringliggende lovgivning, som måske fører i en grønnere retning. Det er svært at sige, præcis hvordan det ender. Men FN’s klimapanel har fortalt os, at udfordringen på klimaet bliver større, end vi vidste. De somre, som vi ser klimaforandringer i, er åbenbart vores egen skyld pga. vores CO2-udledning. Vi når en temperaturstigning på 1,5 grader hurtigere, end vi havde troet. Vil SF være i stand til at stemme for en finanslov, der drosler ned på klimaindsatsen nu, når klimaudfordringen kun bliver vigtigere?

Ordføreren.

Jeg håber, at det stod klart i min tale, at jeg synes, at klimakrisen er det vigtigste, vi overhovedet har – det betyder ikke, at der ikke er andre vigtige problemer – og at vi ikke kan have nok fokus på det, og vi kan ikke komme i gang hurtigt nok. Bill McKibben, som startede organisationen 350 År, som jeg er sikker på ordføreren kender, og som jo er en af verdens fremmeste miljøforkæmpere, har sagt, at det at vinde langsomt er det samme som at tabe, når det kommer til klimaet, fordi alverdens teknologier, som kommer om 20 år, ikke kan nå at standse det, før de her tipping points går i gang. Så vi kan ikke gøre nok hurtigt nok.

Tak for det. Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. SF har jo som bekendt borgmesterposten på Langeland, og vi kender også godt den gode Tonni. Han var ikke bare frustreret, han var både gal og rasende, da regeringen for nogle måneder siden i nattens mulm og mørke købte Holmegaard og så efterfølgende regnede med sådan lige med et knips med fingrene at kunne få det startet op som et udrejsecenter. Heldigvis var nærmest hele Langeland jo på Slotspladsen og det hele, og det hele blev også forpurret med et flertal herfra, og så regner alle med, at den sag nu er overstået. Så kan man jo undre sig over, at de bygninger bare står der endnu. Mig bekendt er der også nogle, der sådan set privat er interesseret i at købe de her bygninger. Jeg har da også noteret mig i dag, at jeg synes, at regeringens ordførere var noget lange i spyttet i forhold til at svare på, hvad der egentlig skal ske med det påtænkte udrejsecenter på Langeland. Så man kunne godt have sådan en lidt lumsk anelse om, om det alligevel bliver sneget ind.

Så mit spørgsmål til SF's finansordfører nu er: Er det ikke tiden nu, af SF's finansordfører får stillet krav i de her finanslovsforhandlinger om, at nu skal regeringen se at få solgt det der center, sådan at det kan blive brugt til noget fornuftigt ude i det virkelige og praktiske liv?

Tak for det. Det er ordføreren.

Det er helt ærligt ikke en af mine topprioriteter i finanslovsforhandlingerne. Men jeg synes, at Langeland ville være et fantastisk sted at placere et af de her erhvervscentre, som regeringen har præsenteret i deres udspil til et reformprogram, som skal have fokus på klima og grøn omstilling. Vi skal jo have gjort vores landbrug bæredygtigt, så det ville også være et fantastisk sted at have et, man kan sige virkelighedens laboratorium, i forhold til hvordan vi kan få et grønt og bæredygtigt landbrug. Så det kan være derfor, det ikke er blevet solgt. Jeg ved det ikke – jeg nok den sidste, der ved det. Det er bare en god idé herfra.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen den dybere tankegang, i forbindelse med jeg rejser spørgsmålet nu, er i hvert fald også at få slået fuldstændig fast, at der i nattens mulm og mørke ikke skal sniges et udrejsecenter ind på Langeland. Det kunne jeg i hvert fald også forstå på SF her i Folketinget sidst. Så jeg tror, der er ved at være meget opmærksomhed på det. Kunne det så ende i en eller anden form for, nu siger SF's ordfører erhvervscenter eller et eller andet, der kan være med til også at kreere arbejdspladser, vækst og beskæftigelse på Langeland, så tror jeg, vi alle sammen vil stå og klappe i hænderne over det, hvis det ellers er noget, der spiller fornuftigt ind i at skabe nogle reelle arbejdspladser i det virkelige liv, om jeg så må sige, sådan at man kan få skabt noget reel vækst og beskæftigelse.

Nu har jeg rejst det over for SF's ordfører, og vil SF's ordfører så være meget opmærksom? Jeg kan forstå, at det ikke er en topprioritet, men vil ordføreren være meget opmærksom, så vi sikrer, at der ikke kommer et udrejsecenter på Langeland?

Så er det ordføreren.

Det er jeg meget opmærksom på, og det er jeg overbevist om ikke kommer til at ske. Jeg synes, det er virkelig dejligt, at hr. Erling Bonnesen og jeg er enige om, at det kunne være en god idé det at have sådan et center på Langeland, der kunne sikre vækst og beskæftigelse og grøn omstilling.

Tak. Så er det hr. Andreas Steenberg.

Jeg lagde mærke til fru Lisbeth Bech-Nielsens kommentar om mennesker fra tredjelande. Løntrykkere fra tredjelande blev de kaldt uden nuancer. Det vil sige, at alle mennesker, der kommer hertil fra USA, New Zealand, Thailand, Storbritannien, Balkan uden for EU, Østeuropa og hele Asien, bare er løntrykkere. Det synes jeg var trist at høre, og det giver jo ikke rigtig mening, når Socialistisk Folkeparti synes, at man skal tage 300 afghanske flygtninge hertil. Altså, hvis en virksomhed – hvis det var muligt, hvilket det nok ikke er – hentede 300 afghanere hertil for at arbejde, så var det helt forfærdeligt, men hvis de kommer som flygtninge, er det i orden.

Så jeg vil egentlig bare give Socialistisk Folkepartis ordfører en mulighed for måske at nuancere synet på mennesker uden for EU, der kommer hertil. Er de alle sammen løntrykkere?

Ordføreren.

Nu ved jeg jo, at Radikale Venstre er et erhvervsvenligt parti, som taler godt med erhvervslivet, og derfor vil jeg sige, at jeg synes, at det ville være dejligt, hvis nogle af de arbejdsgivere, der ellers kunne finde på at hente folk udefra hertil – det kunne være fra Asien, eller lad os for argumentets skyld sige fra Afghanistan, selv om det nok ikke er sandsynligt – i stedet for gav de jobs til de flygtninge, der kommer hertil, og som vi også har et ansvar for at sikre kommer godt i gang. Det er bare ikke det, jeg ser. Jeg ser ikke, at de flygtninge, der kommer hertil, får alle mulige chancer på det danske arbejdsmarked. Så det er bare en lille idé, hr. Andreas Steenberg kan tage med tilbage til dem, han taler med, altså at det kunne være dejligt.

Så tror jeg ikke, at jeg kaldte de her folk for løntrykkere. Jeg siger, at de bliver brugt til løntrykkeri, og det står jeg ved. Og jeg synes faktisk, at vi visse steder i samfundet ser det på en fuldstændig uacceptabel, grotesk måde. Må jeg bare minde om filippinerne i containerne?

Tak. Hr. Andreas Steenberg.

Det må ordføreren gerne, og det er der jo ikke nogen der er uenige i. Men når man fuldstændig unuanceret siger, at alle mennesker fra tredjelande bliver brugt som løntrykkere, så er det jo ikke rigtigt. Det er i øvrigt heller ikke rigtigt, at virksomheder ikke vil tage flygtninge ind. Der er desværre mange virksomheder, som opgiver at gøre det, fordi flygtningene jo alligevel bliver udvist, selv om de er i arbejde. Det tror jeg så vi er enige om.

Men endnu en gang – for at give ordføreren mulighed for at svare på spørgsmålet: Er det virkelig SF's holdning, at alle mennesker fra tredjeverdenslande er løntrykkere, alle sammen?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage mig selv og sige, at mit fokus er på de arbejdsgivere, som i stedet for at give arbejde til danskere eller til de folk, der bor i Danmark, eller til de 15 millioner arbejdsløse europæere, der har brug for et arbejde, siger: Vi tager til Filippinerne, Indonesien, eller hvor det er, og henter folk herop. Så mener jeg, at der ofte – ikke altid, men rigtig ofte – er tale om løntrykkeri. Og specielt, når man laver den finte med at få folk hertil på falske præmisser via Polen, så synes jeg, at det bliver rigtig svinsk.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for talen og for besvarelserne indtil videre. Jeg vil gerne tale om noget af det, jeg kunne være bange for nogle gerne vil have skulle være en del af finansloven for næste år. Det drejer sig om en 37-timersaktiveringspligt og regeringens ambition om pludselig at skulle sende måske 20.000 mennesker ud til, hvad der kunne svare til en timeløn på – afhængig af, hvad for en ydelse de er på, men lad os sige en integrationsydelse til en, der er over 30 år, men ikke er forsørger – 40 kr. og udføre arbejdsopgaver som rengøring, vedligehold af ejendomme og bygninger, indsamling af skrald og sådan nogle opgaver. Derfor vil jeg rigtig gerne høre SF: Hvad for en bekymring har I? Hvad tænker I der kan komme til at ske, hvis man lige pludselig sender 20.000 mennesker ud som nyttejobbere? Hvad vil der ske med 40 kr. over for, hvis man kigger på grundloven i serviceoverenskomsten, langt over 136 kr.? Hvad er SF's bekymringer her?

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

40 kr. i timen er jo rigtig lidt. Det er næsten lige så lidt, som de filippinere, der boede i de containere nede i Sønderjylland, gik til, for der har 3F jo regnet ud, at de gik til 20 kr. i timen, når de arbejdede for – og jeg må sikkert ikke sige navnet, men I kender det alle sammen godt – det transportfirma, der har været i medierne.

Vi er bekymrede for, at der bliver tale om 1) løntrykkeri, 2) fortrængning, altså at man tager nogle job, som andre kunne have brug for eller kunne udføre på ordinære vilkår. Vi ser generelt nogle problemer i, at man skal ud og lave de her såkaldte nyttejob.

Vi har tidligere fra SF's side sagt, at det jo er en svær diskussion, det her, for vi vil jo gerne, tror jeg, alle sammen hjælpe folk, som kan varetage et job, i job. Og hver eneste sag er jo individuel, for hver eneste person kan bokse med nogle forskellige ting.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Faktisk er biprojektet af et forskningsprojekt i Danmark verdenskendt, fordi der er så mange, der er blevet spurgt, og det har været så grundigt, om lige præcis det her emne: Hvordan får vi f.eks. indvandrerkvinder i arbejde? Der ser vi netop, at nyttejob er en virkelig dårlig måde at gøre det på. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge SF, om I deler den bekymring, at det faktisk kan være med til at gøre, at man bliver endnu mere fremmedgjort i forhold til at kunne nå hen til at få et arbejde. Og noget af det, rapporten viser, er, at vi skal lave uddannelse, rigtige jobs – altså rent faktisk lave et match der, der giver mening. Hvad for nogle ting tænker SF vi så kan lave i stedet for – og der er jeg helt enig – de der udnyttejob og statslig social dumping?

Ordføreren.

Bare så jeg heller ikke kommer til at lyde, som om jeg er totalt uenig i regeringens sigte, vil jeg gerne nuancere synspunktet: Vi synes, at det er en falliterklæring, at der f.eks. er kvinder med ikkevestlig baggrund, som i stor stil ikke er på arbejdsmarkedet eller i særlig høj grad en del af det danske samfund. Det er ikke for at slå dem oven i hovedet; det er simpelt hen ud fra et feministisk perspektiv om, at vi ønsker, at alle skal være en del af Danmark. Folk bokser med forskellige ting, og det gør nogle af de her kvinder også. Og for nogle af dem er det simpelt hen sprogkundskaber eller andet. Vi synes ikke, at folk skal bo så mange år i Danmark og f.eks. ikke lære dansk, så det er da et fuldstændig grundlæggende sted at starte.

Tak. Så er den sidste, der har skrevet sig på for en kort bemærkning, hr. René Christensen.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Jeg havde også minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet med i min egen ordførertale. Det har SF jo kæmpet meget for, og tillykke med, at det er lykkedes SF at få det. Har SF den samme bekymring, som vi lidt har, når der nu er et lovkrav på børneområdet ude i kommunerne – det er jo en kommunal kerneopgave at passe vores børn, men folkeskoleområdet og ældreområdet er også kerneopgaver ude i kommunerne. Og når man nu har et lovfæstet minimumskrav på daginstitutionsområdet, er SF så ikke nervøse for, at det kan tage arbejdskraft og normeringer fra eksempelvis folkeskolen eller ældreområdet? Og ældreområdet er jo et område, som om nogen skriger på arbejdskraft, også fordi der er flere kunder i butikken. Er det noget, som SF vil tage med i finanslovsforhandlingerne nu, altså også at kæmpe lidt for de ældre, når man nu har kæmpet børnenes sag?

Ordføreren.

Jeg troede et øjeblik, at hr. René Christensen mente, at man kunne bruge de pædagoger, der arbejder med børnene, til de ældre, og det vil jeg advare imod, for der er trods alt meget faglighed her.

Jeg er ikke ekspert på ældreområdet – det vil jeg gerne sige som det første. Men jeg ved dog, at vi har nogle store udfordringer med at tiltrække nok sosu'er og nok plejepersonale. Nu fremhævede jeg lige før vores beskæftigelsesordfører, og lige bag ved ham sidder vores ældreordfører, fru Kirsten Normann Andersen, som i den grad kæmper nat og dag for de ældre, for deres vilkår, og ikke kun for antal hænder – varme og kolde – men også for den værdighed i ældreplejen, som jeg også ved Dansk Folkeparti går oprigtigt op i, altså at der skal mere værdighed ind i ældreplejen. Og noget af det handler jo om flere hænder, og noget andet handler om sammenhæng. En af de ting, vi har haft på finansloven i flere år, er det her med at have faste teams – altså at man ikke hele tiden skal møde en ny person, som man skal forklare sine behov til endnu en gang. Det koster nogle penge, og dem har vi sat af.

Hr. René Christensen.

Ja, men det, jeg spurgte om – og det håber jeg da også at finansordføreren har interesse for – er ældreområdet. Når der bliver flere kunder i butikken – og det gør der; der bliver flere ældre – så koster det også nogle penge, og regeringen har også prøvet at fastsætte nogle rammer. Og kommunerne skal jo prioritere deres midler derude, men de kan ikke længere prioritere på børneområdet, fordi det er lovfæstet. Og der har SF været med til at sørge for, at på børneområdet, på daginstitutionsområdet, kan man ikke længere prioritere; der er det lovfæstet, at der skal være den normering. Det behøver der ikke at være på ældreområdet, og det behøver der ikke at være på folkeskoleområdet. Så kan ordføreren ikke se, at der er en udfordring i, at man har taget ét område ud og sagt, at her definerer man fra centralt hold, hvad normeringen skal være, og ikke på de andre områder? Så man kan udsulte de andre områder – ikke i alle 98 kommuner, men det kan ske i nogle.

Ordføreren.

Jeg er ikke bange for, at vi på sigt kommer til at udsulte området, fordi den her regering netop nu – der vil jeg gerne rose regeringen, og jeg håber, at finansministeren hører efter, for han synes ikke, at jeg gør det nok – faktisk har fremlagt et forslag til en velfærdslov, som sikrer, at når der kommer flere ældre og flere børn, følger pengene også med. Og med al respekt vil jeg sige, at DF har støttet borgerlige regeringer, der år efter år har udsultet den offentlige sektor, og som ikke har leveret de penge, der skulle til, når vi har det her demografiske træk – når der bliver flere unge og ældre. Det er historisk, at der nu kommer en velfærdslov, som kommer til at holde hånden under områderne, så der ved lov skal følge de penge med, som det koster.

Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører.

Nu har vi en frokostpause indtil kl. 13.00., hvor det er Radikale Venstres ordfører, som går på talerstolen.

Jeg skal her udsætte mødet.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).

Mødet er genoptaget.

Vi går videre med ordførerne, og vi er kommet til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. År efter år, årti efter årti har vi øget antallet af mennesker, der er i beskæftigelse i Danmark. Lige siden vores grundlov med pligt til undervisning har vi løftet vores borgeres uddannelse og muligheder for at begå sig. Det har skabt et samfund med stærke og globaliserede virksomheder og mulighed for et velfærdssamfund med fri og lige adgang til sundhed, uddannelse og et socialt sikkerhedsnet. Vi skal videre og fremad, for vi står over for store udfordringer. Det gælder klimaet og det, jeg i dag vil kalde udenforskab, hvor vi især ser folkeskolen som et af de vigtigste områder at arbejde med det kommende årti.

I vores skole mistrives alt for mange børn og unge. Hvert sjette barn forlader skolen uden basale kompetencer i læsning, regning og stavning. For mig som socialliberal består frihed ikke bare i, at man skal smede sin egen lykke. Mange mennesker har ikke forudsætningerne for at smede deres egen lykke. Det er trist at se, hvordan vi ikke får brudt den negative sociale arv. Børns baggrund afgør desværre i høj grad deres fremtid. For at vi alle kan leve et frit og meningsfuldt liv og ikke ende i et liv på kontanthjælp uden for fællesskaberne, skal vi have styrket vores folkeskole. Vi har foreslået at sætte folkeskolen fri og fjerne alle de regler og krav, som tynger arbejdet og ikke mindst trivslen hos børn og unge. Vi vil i stedet for styre folkeskolen helt simpelt efter, at flere trives og flere får basale kompetencer, når de forlader skolen, i stedet for proceskrav, test og alt muligt andet. Og så vil vi investere hele 4 mia. kr. årligt på hele børne- og ungeområdet, bl.a. til et børneløfte; et løfte om, at trivsel, leg og læring skal i fokus i stedet for regler, test og processer. Vi vil selvfølgelig forsøge at få mest muligt igennem, når vi skal forhandle finanslov og have alle mulige andre forhandlinger her i efteråret.

Der er også brug for at tænke nyt på klimaområdet. Ekstremt vejr, vanvittige varme grader i Nordamerika til i Sydeuropa, skovbrande verden rundt, skybrud og tornadoer i Danmark, dødbringende oversvømmelser: Skal vi fortsætte, eller skal vi gøre noget grundlæggende anderledes og tænke nyt? I Radikale Venstre har vi bemærket, at vores erhvervsliv har vist en vej med de såkaldte klimapartnerskaber. Hvis vi som samfund kommer med investeringer og sætter rammer, er erhvervslivet klar med egne penge oveni. Jeg synes, det er stærkt, at et samlet erhvervsliv har budt ind på den måde. Tak for det. Det viser, at de tager ansvar, og at grøn omstilling også kan være en forretningsmodel og en mulighed for dansk erhvervsliv, som vi har set det især inden for grøn energi.

I Radikale Venstre vil vi gerne bruge det her efterår på, at vi her på Borgen viser handling og får sat så mange som muligt af de initiativer i gang, som er i klimapartnerskaberne. For at vi både kan styrke folkeskolen og tænke nyt og grønt, kræver det både flere mennesker i økonomien og ikke mindst finansiering. Dansk Energi forventer, at der skal bruges hele 290.000 årsværk for at nå vores klimamål i 2030.

Derfor er vi fortsat imod, at man valgte at bruge hele 3 mia. kr. på, at godt 10.000 ældre, der kan arbejde, kan gå på pension i stedet for. Der er brug for dem. Med udspillet forleden fra regeringens side går beskæftigelsen i nul samlet set, og det synes vi står i meget stor kontrast til tidligere regeringer, der øgede beskæftigelsen.

Vi synes, man kunne se på skatteområdet, hvor vi konkret har foreslået at lempe eller mindske rentefradraget på boliger og så i stedet for bruge de indtægter på at lette skatten på arbejde. Vi synes også, man kunne se på international rekruttering – mennesker uden for landets grænser, som kan komme hertil og arbejde fra dag et og løse nogle af de udfordringer, som vores erhvervsliv peger på. Vi synes også, man kunne se på hele ældreområdet, hvor der nu er efterlønnen, en seniorjobordning, en seniorpension for nedslidte og den her tidlige pension, som kaldes Arne. Er der virkelig brug for alle fire ordninger i det omfang, vi ser? Eller kunne man se på de fire ordninger? Det synes vi. Samlet er der brug for vilje til at tænke nyt og tænke større, hvis vi skal styrke folkeskolen og løse klimakrisen og løse vores økonomis mangel på mennesker. Vi glæder os til debatten lige om lidt og til forhandlingerne med alle Folketingets partier i løbet af efteråret.

Tak for det. Der er som sagt maks. 45 minutter til debat nu her. Den første, jeg tror jeg har her, er hr. Troels Lund Poulsen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen, som jo på mange måder faktisk, synes jeg, har mange gode takter i sig. Det, som jeg synes kunne være interessant at blive lidt klogere på, er jo det ambitionsniveau, som Radikale Venstre måtte have i forhold til de aktuelle forhandlinger. En ting er jo regeringens ambitionsniveau. Men som jeg også selv nævnte i min tale, så gør regeringen det, at de sådan so oder so får dækket det hul, der er skabt, som ordføreren jo faktisk også er inde på. Men hvad siger Radikale Venstre om udfaldsrummet af de forhandlinger, der kommer, og ikke mindst, hvad er Radikale Venstres ambitionsniveau?

Ordføreren.

Jeg vil være så kæk at sige: så meget som muligt, hvis vi synes, det er fornuftigt. Vi pegede i foråret på, at 30.000 kunne være et mål for ekstra mennesker i økonomien. Men kan man blive enige om mere eller mindre, som er fornuftigt og der er flertal for, så går vi selvfølgelig ind i det.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at man skal have et højere ambitionsniveau.

Så er det også kommet frem i dag, at selv med det, som regeringen nu gør, er man faktisk stadig væk fattigere i 2030, end man ville have været, hvis der var blevet holdt status quo i forhold til det, som var tilfældet, da regeringen overtog regeringsmagten. Er det også Det Radikale Venstres syn, at man også bliver nødt til at gøre noget ved det, sådan at vi i 2030 i hvert fald som minimum er på det samme niveau, som var forudsat tilbage i 2019?

Ordføreren.

Ja, selvfølgelig, og det var det, der også var omdrejningspunktet i min tale – at hvis vi vil gøre noget på klima- og uddannelsesområdet, især folkeskolen, så kræver det, at den samlede kage bliver større. Den helt store ulykke, der er sket, er jo den her nye pensionsordning, som er der, hvor man virkelig har skadet samfundsøkonomien. Det er vores to partier jo heldigvis enige om, og så har vi begge to den udfordring, at Dansk Folkeparti på den ene side og Socialdemokratiet og venstrefløjen på den anden desværre har vedtaget det.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Tak. Da jeg for en time siden stod på talerstolen, spurgte hr. Andreas Steenberg mig, om jeg så på udenlandsk arbejdskraft som løntrykkere, underforstået – hørte jeg det – som nogle, der ligesom kom til Danmark og bare ville nasse på vores system. Mit syn på det er, at der er nogle arbejdsgivere, der udnytter nogle folk fra fattige lande til at komme hertil, og at det bliver løntrykkeri på den måde.

Jeg ved, at De Radikale ønsker mere udenlandsk arbejdskraft, også fra tredjelande, og jeg er bare nysgerrig efter at høre, hvorfor, ud over den danske arbejdskraft, der er til rådighed, ikke 1 ud af de 15 millioner arbejdsløse europæere kunne besætte de job.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det ene udelukker det andet. Hvis man kan lokke nogle spaniere til Danmark og arbejde, så fred være med det, men hvis der er nogle fra Ukraine eller et helt tredje land, som kan komme hertil, så skal de være velkomne. Og uanset om man er dansker, spanier, ukrainer, eller hvad man er, så skal man selvfølgelig behandles ordentligt på arbejdsmarkedet, og det er der, hvor vi heldigvis har, synes jeg, en glimrende model med arbejdsret og arbejdsmarkedets parter, som organiserer sig og sørger for ordnede forhold, og det skal vi selvfølgelig holde fast i.

Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Nu har vi jo haft mulighed for at få tryktestet, om vores arbejdsmarked og vores danske model er stærk nok, for vi har lige haft en retssag, hvor en række filippinere boede under meget uhumske forhold i containerlejre i Sønderjylland. Jeg ved ikke, hvordan den radikale ordfører har det, men jeg har det sådan, at selvfølgelig har domstolene altid ret, men det gav da anledning til eftertanke, med hensyn til om vores lovgivning er godt nok skruet sammen, for det endte jo med, at det stort set ikke havde nogen konsekvens at lade fattige mennesker bo meget, meget uværdigt og tilsyneladende arbejde til en meget lav løn.

Ordføreren, værsgo.

Det havde jo den vigtige konsekvens, at et meget bredt flertal her i Folketinget vedtog en lov lige præcis på godsområdet, som den her sag handlede om, som sikrer en minimumsløn. Det var jo et lidt interessant – det tænker jeg også det må have været for venstrefløjen – tiltag at gå ind med lovgivning og fastsætte lønnen, men det valgte vi så at gøre, fordi organisationsgraden lige præcis på det område var så lav. Det er jo en interessant debat, som nok er lidt større end det, vi kan tage i dag, altså om det kommer til at ske på andre områder, for der er selvfølgelig nogle problemer, som man skal løse, men det synes jeg ikke er ensbetydende med, at udlændinge ikke må komme og arbejde.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

I det reformforslag, som regeringen har lagt frem, lægger regeringen op til at ødelægge en væsentlig del af vores dagpengesystem, nemlig trygheden på arbejdsmarkedet for nyuddannede og nyudlærte. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvordan Det Radikale Venstre har tænkt sig at agere i forhold til det. Enhedslistens position er klar: Vi mener, at det skal tages af bordet. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Det Radikale Venstres position er. Jeg ved, at Det Radikale Venstre er utrolig glad for teoretisk arbejdsudbud i Finansministeriets regnemaskine. Og så er mit spørgsmål: Hvad er vigtigst – teoretisk arbejdsudbud i Finansministeriets regnemaskine, eller at vi fortsat har et ordentligt dagpengesystem for dimittender i vores land?

Ordføreren.

Nu er vi ikke så optaget af teoretikerne i Finansministeriet. Men vi kan jo se igennem historien, som jeg var inde på i min tale, at rigtig mange af de reformer, der er gennemført, har gjort Danmark rigere og stærkere. Så det er vi optaget af.

Hvad angår den model, der er lagt frem, noterer vi os, at rigtig mange af pengene skal gå til uddannelse. Og det er vi selvfølgelig interesseret i, lige som Enhedslisten er. Og det kan godt være, at dimittendsatsen skal være en del af det.

Men den model, regeringen har lagt frem, synes vi er for hård. Vi kan se på tallene, at mange er arbejdsløse de første måneder. Typisk bliver man jo færdiguddannet måske i juni måned, og man kommer måske først til jobsamtale efter sommerferien og så måske en jobstart hen mod nytår.

Derfor kunne vi godt tænke os at diskutere en trappemodel med regeringen, hvor man i hvert fald starter højere. For når man stopper på et studie, mister man sit studiejob. Det må man ikke have sammen med dagpenge. Man skal også rykke ud af sit kollegie, og det står måske ikke lige for at få et job lige med det samme. Så det vil vi gerne diskutere om man kan lave en anden model for.

Hr. Rune Lund.

Det er jo et interessant synspunkt. Det giver anledning til et par kommentarer fra min side.

Når vi snakker arbejdsudbud her på Christiansborg, betyder det en eneste ting, og det ved vi godt alle sammen: Det betyder teoretisk arbejdsudbud i Finansministeriets regnemaskine.

Så mit spørgsmål er: Når alt kommer til alt, hvad er så vigtigst for Det Radikale Venstre? At der bliver leveret et teoretisk arbejdsudbud på 10.000 i Finansministeriets regnemaskine, eller at der bliver en sikring af dimittenderne? Hvis man skal vælge mellem den model, som hr. Andreas Steenberg fremlægger her, og 10.000 i teoretisk arbejdsudbud i Finansministeriets regnemaskine, hvad er så vigtigst?

Ordføreren, værsgo.

Jeg bliver nødt til at anholde den der præmis om, at vi går op i noget teori og noget, der foregår ovre i Finansministeriet. Vi går op i, at vi har et stærkt samfund, hvor der er mennesker til at lave vores klimaindsats, og hvor der er mennesker til vores virksomheder, så de kan udvikle sig. Og så der også er nogle penge, vi kan investere i noget af det, vi gerne vil investere i. Det er det, vi går op i. Og der tager vi f.eks. også international arbejdskraft med, selv om Finansministeriet nægter at regne det ind. Og vi regner i beskæftigelse og netop ikke i, om det lige passer ind. Og derfor køber jeg ikke præmissen for spørgsmålet, hr. Rune Lund.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Når jeg hører Radikale udlægge den økonomiske politik, er jeg jo stort set enig, og Det Konservative Folkeparti er stort set enige. Der er Radikale Venstre jo meget fornuftige: Man ønsker at holde skatterne sådan nogenlunde nede, man ønsker, at flere danskere kommer i arbejde, så Danmark kan blive et rigere land, man ønsker en grøn omstilling og mange andre gode ting.

Så undrer jeg mig bare over, at Radikale Venstre ikke gør noget ved det. For jeg kan jo også stå og råbe og skrige og forlange alle mulige ting, som ikke bliver gennemført. Men jeg har den undskyldning, at jeg ikke har mandaterne til det, og den har Radikale Venstre ikke, for Radikale Venstre er afgørende for, hvilken økonomisk politik der bliver gennemført i Danmark.

For i det øjeblik, Radikale Venstre siger, at det vil man ikke være med til, så vil der være nødt til at blive ført en anden politik. Radikale Venstre indgår igen og igen finanslove sammen med regeringen, som sænker arbejdsudbuddet, som hæver skatterne, og som gør Danmark fattigere. Kan man godt bevare selvrespekten uden at gøre noget ved det?

Ordføreren, værsgo.

Det kan man, for man er nødt til at anerkende, at der ikke er flertal. Og det, hr. Rasmus Jarlov og andre borgerlige glemmer, er, at det vist indtil videre næststørste borgerlige parti hedder Dansk Folkeparti, og de har jo en helt anden økonomisk politik, end jeg har. Det var også derfor, der kunne opstå et flertal for den her nye pensionsordning med Dansk Folkeparti, regeringen og de to venstrefløjspartier, og det er jo det, der både er Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre og mit partis udfordring: Vi har ikke 90 mandater. For ellers tror jeg sådan set godt – inklusive måske Kristendemokraterne og Nye Borgerlige – at vores partier kunne lave nogle fornuftige aftaler om den økonomiske politik. Der er bare ikke 90 mandater. Så vores udfordring er den samme, hr. Rasmus Jarlov.

Rasmus Jarlov, værsgo.

Men det er det jo så ikke. For vi ligger jo ikke og skriver under på aftaler, som forringer Danmarks økonomi, ligesom Det Radikale Venstre gør hvert år, når de indgår finanslovsaftaler med regeringen, som hæver skatterne og mindsker arbejdsudbuddet. På grund af aftaler, som Det Radikale Venstre har indgået, er arbejdsudbuddet i dag lavere, end det var for 2 år siden, da regeringen kom til og Det Radikale Venstre blev en del flertallet. Så Radikale Venstre er jo skyld i, at vi går baglæns i den økonomiske politik. Så hvorfor bliver I ved med at skrive under på aftaler, som er dårlige, også følge Radikale Venstres egen udlægning?

Ordføreren.

Vi har jo ikke skrevet under på den nye pension. Den er vi netop ikke en del af, men der er et flertal for den, så derfor er det jo forkert, når hr. Rasmus Jarlov siger, at vi laver aftaler, der mindsker væksten og arbejdsudbuddet. Det er rigtigt, at vi fjernede uddannelsesloftet, hvilket har en lille effekt. Det skal vi have samlet op på.

Men den store klump i de sidste to år siden det her folketingsvalg var altså en aftale, vi ikke var en del af, og hvor vi er enige med Konservative. Men Konservative har samme problem, for det, der skal være jeres støtteparti, nemlig Dansk Folkeparti, stemte jo også for det.