L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 238 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats (særlig løntil-

skudsordning for langtidsledige seniorer)

J.nr. 21/07135

–

2021-4155

APOC2

LIS/AML

Indledning

Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (særlig løntil-

skudsordning for langtidsledige seniorer), der udmønter 1. pkt. af

Aftale om tiltag

målrettet langtidsledige under coronakrisen

har været i høring i perioden fra den 4.

juni til den 7. juni 2021.

Fra de myndigheder, organisationer mv. som lovforslaget har været i høring hos, er

der modtaget høringssvar fra i alt 14 høringsparter:



Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet (arbejdsgiversiden DA og Lederne), Cen-

tralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Datatilsynet, Den Uvildige Konsu-

lentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Faglige Hus, Digitaliserings-

styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fami-

lieretshuset, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Institut for Menne-

skerettigheder, Kommunernes Landsorganisation (KL), Rådet for psykisk sår-

bare på arbejdsmarkedet, Ældre Sagen.

Heraf har 7 ikke haft bemærkninger til lovforslaget:



Ankestyrelsen, Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Det Faglige Hus,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Familieretshu-

set, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Rådet for psykisk sårbare på

arbejdsmarkedet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-

mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet

af de konkrete bemærkninger til lovforslaget samt Beskæftigelsesministeriets be-

mærkninger hertil.

1. Generelle bemærkninger

Kommunernes Landsorganisation (KL) ser positivt på lovforslagets intentioner om

at rykke langtidsledige frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

tilskyndelse til at bruge ordningen. KL kvitterer også for, at man med lovforslaget

giver mulighed for, at alle relevante målgrupper omfattes af ordningen.

Fagforeningernes Hovedorganisation (FH) finder det yderst betimeligt, at der tages

initiativer for at nedbringe den stigende langtidsledighed, som den netop indgåede

aftale er udtryk for. FH bakker op om forslagspakken i aftalen om tiltag målrettet

langtidsledige under coronakrisen generelt og finder, at det er gode og relevante

initiativer, der skal afhjælpe en væsentlig udfordring med langtidsledighed.

Ældre Sagen finder det positivt, at aftalepartierne er opmærksomme på, at seniorer

er i særlig risiko for at blive ramt af langtidsledighed og ønsker at hjælpe langtids-

ledige med at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Ældre Sagen bakker derfor

overordnet op om forslaget om at indføre en midlertidig løntilskudsordning, hvor

private og offentlige arbejdsgivere får et forhøjet tilskud, hvis de ansætter langtids-

ledige 50+-årige i løntilskudsjob fra 1. september 2021 til og med 31. december

2022.

Ældre Sagen finder det kritisabelt, at der kun er én arbejdsdag fra udsendelse af

lovforslag til høringsfrist, på trods af politisk ønske om at lovforslaget skal træde i

kraft hurtigt og vedtages inden forestående sommerferieperiode. Ældre Sagens hø-

ringssvar skal ses i lyset af denne korte frist.

Datatilsynet har noteret sig, at der som følge af lovforslaget vil ske behandling af

oplysninger om bl.a. alder, ledighedsanciennitet og personnummer, og at det er Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at behandling af oplysninger om alder og ledig-

hedsanciennitet vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, og at behandling af personnummer vil kunne ske i medfør af databe-

skyttelseslovens § 11.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurde-

res at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Erhvervsstyrel-

sen fremhæver, at Beskæftigelsesministeriet fremover bør medsende en vurdering

af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering til OBR i forbin-

delse med præhøringen forud for den offentlige høring.

Erhvervsstyrelsen minder desuden om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger og Vejledning om

principper for agil erhvervsrettet regulering, bør sendes i høring hos OBR så vidt

muligt 6 uger før den offentlige høring.

Digitaliseringsstyrelsen finder det grundlæggende positivt, at der er udarbejdet en

udførlig redegørelse for vurderingen af lovforslagets principefterlevelse.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet skal i relation til ovenstående kvittere for, at

der i høringssvarende generelt anerkendes, at lovforslaget bidrager til at øge virk-

somhedernes tilskyndelse til at bruge løntilskudsordningen til gavn for de langtids-

ledige seniorer.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

I forlængelse af Datatilsynets bemærkninger kan Beskæftigelsesministeriet be-

kræfte, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med behandling af oplysninger om bl.a. alder, ledig-

hedsanciennitet og personnummer foranlediget af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne fra Erhvervsstyrelsens Område

for Bedre Regulering (OBR) og Ældre sagen til efterretning og skal i øvrigt be-

mærke, at da lovforslaget skal køre som hastelovforslag, har det ikke være muligt

at overholde de tidsfrister, som almindeligvis gælder i forbindelse med lovforslag.

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for Digitaliseringsstyrelsen bemærkning om, at

der er udarbejdet en udførlig redegørelse for vurderingen af lovforslagets princip-

efterlevelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslaget

Målgruppe og visitation

KL mener, at ordningen burde have omfattet alle aldersgrupper

–

fx er der stadig

en høj dimittendledighed, hvoraf mange kunne have haft stor gavn af den særlige

løntilskudsordning.

KL mener, at det er problematisk, at ordningen alene omfatter selvfundne

løntilskud. Dels fordi der vil være en del ledige, der har brug for hjælp til

match med virksomheder, dels for at øge sandsynligheden for efterfølgende

ordinær ansættelse.

BER arbejdsgiversiden (DA og Lederne) mener, at det er uklart, hvorfor det forhø-

jede løntilskud kun er knyttet til ledige, som selv har fundet et tilbud om ansættelse

med løntilskud hos en arbejdsgiver. Arbejdsgiversiden finder, at det også bør være

en opgave for jobcentret at medvirke til at finde placeringer på arbejdsmarkedet for

personer, som ikke selv er i stand til at finde et nyt job.

Ældre Sagen påpeger, at af lovforslagets § 1 fremgår, at man har ret til tilbud om

ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som man selv har fundet. Ældre Sa-

gen finder det uklart, i hvilket omfang jobcentret kan og skal hjælpe ledige seniorer

med at etablere kontakt til virksomheder, således at de overhovedet kan indgå en

aftale med en virksomhed. Det må alt andet lige formodes at være sværere for seni-

orer, der har været arbejdsløse i 12 måneder eller mere at etablere denne kontakt og

dermed indgå en aftale. Det bør derfor præciseres, at jobcentret kan og skal hjælpe

med det.

Kommentar: Den nye løntilskudsordning skal udmøntes inden for rammerne af

EU´s statsstøtteregler. Ordningen etableres derfor som en generel ordning, som

bygger på objektive betingelser, hvor alle arbejdsgivere har ret til det høje tilskud,

hvis de opstillede betingelser er opfyldt. Dermed vurderes det, at der ikke er tale

om statsstøtte i EU-retlig forstand.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

At det er en generel ordning betyder, at jobcenteret ikke må foretage visitation af

en ledig til ansættelse med løntilskud i en bestemt virksomhed. Det betyder, at job-

centeret ikke må vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansæt-

telse. Det vil dog være en naturlig del af jobcenterets vejledning, at de kan rådgive

om, hvilke typer af arbejde den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne

udfylde. Arbejdsgivere, der ønsker at ansætte en langtidsledig over 50 år efter ord-

ningen, vil kunne meddele det til jobcenteret. Ledige, der opfylder betingelserne,

vil kunne henvende sig til disse virksomheder eller andre og indgå aftale om ansæt-

telse. Det afgørende er, at valget af virksomhed sker, uden at myndigheden foreta-

ger et skøn over, hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat med løn-

tilskud. Beskæftigelsesministeriet har tidligere haft en lignende midlertidig særlig

løntilskudsordning for personer over 55 år fra 2008, hvor man udmøntede på

samme vis.

Det fremgår af aftalen, at målgruppen for den særlige løntilskudsordning er dag-

pengemodtagere, kontanthjælpsmodtager og overgangsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet i integrationsloven, som er fyldt 50 år og mindst 12 måne-

ders forudgående ledighed.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Ældre Sagen undrer sig imidlertid over, at den særlige ordning først gælder, når en

50+-årig har været ledig i 12 måneder

–

og dermed allerede er blevet karakteriseret

som langtidsledig. For at forhindre, at seniorer overhovedet ender i langtidsledig-

hed, ville det være hensigtsmæssigt, hvis ordningen gjaldt allerede efter fx seks

måneders ledighed.

Kommentar: Coronakrisen har på kort tid medført en stigning i ledigheden og øget

antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med mere end 15.500 i perioden fe-

bruar 2020 til marts 2021. Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronak-

risen, indeholder derfor en række initiativer for at hjælpe langtidsledige med igen

at få en fod inden for på arbejdsmarkedet efter coronakrisen. Selvom der er udsigt

til, at en del ledige kan vende tilbage til beskæftigelse, i takt med at samfundet

gradvist åbner op, så vil der være grupper, som er i særlig risiko for langtidsledig-

hed, og hvor det kan være en udfordring at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det

gælder eksempelvis seniorer og ufaglærte.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH finder det væsentligt, at der er tale om en reel ret, således at muligheden også

gælder for de ledige, der allerede har fået et tilbud efter LAB-loven tidligere i deres

ledighedsforløb.

Kommentar: Hvis den ledige og arbejdsgiveren opfylder betingelserne i den fore-

slåede ordning, vil den ledige kunne udnytte retten, også selvom personen tidligere

har fået et tilbud efter LAB.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Formål med løntilskudsansættelsen

KL påpeger det uhensigtsmæssige i, at man fraviger det normale myndighedskrav

om formål med løntilskudsansættelsen samt vurdering af betingelser for ansættel-

sen.

FH påpeger,

at det i § 80 b foreslås i stk. 1, at ” Jobcenteret skal ikke foretage en

vurdering efter § 53 om de overordnede betingelser for tilbud og § 67 om formålet

med tilbud om ansættelsen med løntilskud.” Igen ses det ikke som aftalebestemt,

hvorfor vi vil pege på det uhensigtsmæssige i at fjerne bestemmelsen i § 67, da det

stadig vil være relevant

–

specielt for arbejdspladsen, men også for den ledige at

vide, hvad formålet med forløbet er.

Kommentar: Jobcenteret skal ikke vurdere, om løntilskudsansættelsen opfylder den

gældende bestemmelse om formålet med løntilskudsansættelse, idet der er tale om

en generelt objektiv ordning, som alle har lige adgang til. Det vil dog være natur-

ligt, at jobcenteret og den ledige drøfter, hvilket formål den ledige ser med løntil-

skudsansættelsen, og at dette angives i forbindelse med udfyldelse af Min Plan.

Bemærkningerne har givet anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger, således det fremgår, at formålet med løntilskudsansættelsen kan angives i for-

bindelse med udfyldelses af Min Plan.

EU-retlige aspekter

BER arbejdsgiversiden (DA og Lederne) finder det afgørende, at der forud for

fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget skabes klarhed over det EU-retlige

forhold, så ingen virksomheder med forslaget uforvarende kan risikere at overtræde

statsstøttereglerne. Ud over merbeskæftigelseskravet bør det i lovforslagets be-

mærkninger klart beskrives, hvordan virksomheder er stillet i forhold til overhol-

delse af krav om bruttostøtteintensiteter

og andre krav, som stilles fra EU’s side til

ordninger med lønsubsidier i forbindelse med ansættelse. Såfremt det ikke med sik-

kerhed kan slås fast, at virksomheder ingen risiko

har for at bryde EU’s statsstøtte-

regler, så bør det sikres, at jobcentrene får en særlig pligt til at informere virksom-

hederne om en sådan risiko.

Kommentar: Forholdet til EU´s statsstøtteregler har været drøftet med EU-Kom-

missionen. Det har været vurderet, om lovforslaget rejser spørgsmål om statsstøtte

i forhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Det er EU-Kommissionens vurde-

ring, at lovforslaget, fordi der er tale om en generel ordning, der kan anvendes af

alle virksomheder på lige og objektive vilkår, og fordi ordningen er lovbestemt

uden budgetmæssige begrænsninger eller skønsbestemmelser, ikke omhandler en

ordning, der tildeler virksomheder selektive fordele. EU-Kommissionens vurdering

er derfor, at der er tale om en generel ordning for alle virksomheder, der falder

udenfor EUF-traktatens statsstøttebegreb og derfor ikke indebærer statsstøtte.

At det er en generel objektiv ordning, som vurderes ikke at udgøre statsstøtte, bety-

der også, at reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om brutto-

støtteintensitet m.v. ikke vil finde anvendelse i forhold til løntilskudsansættelse efter

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

den særlige ordning for langtidsledige seniorer. Dette fremgår af lovforlagets al-

mindelige bemærkningerne pkt. 2.2.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven

Datatilsynet bemærker,

at formuleringen ”bl.a.” med fordel kan udelades fra sæt-

ningen i punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: ”databeskyttel-

sesforordningen og data-beskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personop-

lysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandlingen,

og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der eller vil blive inde-

holdt i et register”, idet sætningen indeholder en udtømmende

beskrivelse af data-

beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde som defi-

neret i databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1 og databeskyttelseslovens § 1,

stk. 2.

Datatilsynet bemærker også,

at betegnelsen ”almindelige personoplysninger”, som

anvendes i punkt 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, ikke anven-

des i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det vil således efter

Datatilsynets opfattelse være mere korrekt at anføre, at der ikke vil være tale om

behandling af oplysninger omfattet af de særlige kategorier i forordningens artikel

Kommentar: Justitsministeriet datebeskyttelseskontor har anbefalet at afsnit 2.1.3

om forholdet til datebeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven slettes, da

det vurderes at være relevant, idet lovforslaget ikke indeholder nye databeskyttel-

sesretlige problemstillinger. Afsnittet er derfor taget ud. Der er i stedet indsat et be-

mærkning i lovforslaget om, at behandlingen af ansøgninger til den foreslåede mid-

lertidige særlige tilskudsordning skal ske i overensstemmelse med databeskyttel-

sesreglerne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Implementeringsmæssige, økonomiske og ligestillingsmæssige

konsekvenser

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at der ikke er angivet en vurdering af, om lov-

forslaget har implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Sekretariatet anbefaler, at der redegøres for de forventede implementeringskonse-

kvenser for stat og kommuner, herunder navnlig med fokus på behovet for videre-

udvikling af VITAS til at understøtte sagsbehandlernes vurdering af, om en ledig

lever op til kravene for at være i målgruppen for den nye ordning.

Digitaliseringsstyrelsen finder i øvrigt, at det kan overveje at henvise til den på-

tænkte tilretning af VITAS til ved registeropslag at markere, om en borger er om-

fattet af den foreslåede ordning. Dette kan fungere som grundlag for lovforslagets

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

efterlevelse af princip #3 (hel eller delvis automatisk sagsbehandling), #4 (sam-

menhæng på tværs ved genbrug af data) og #7 (undgå fejl og snyd).

Kommentar: Bemærkningerne har givet anledning til tilretninger af bemærknin-

gerne i lovforslaget, således det nu tydeligt fremgår, at den nye særlige løntilskuds-

ordning for langtidsledige seniorer understøttes digitalt med personmarkering og

tilretning af ansøgningssystemet VITAS.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at for så vidt angår lovforslagets efterlevelse af

princip #1 for digitaliseringsklar lovgivning, om enkle og klare regler, kan det efter

deres opfattelse ikke umiddelbart vurderes at bidrage til enkle og klare regler på

beskæftigelsesområdet, idet der med det foreslåede tilvejebringes regler for at til-

godese en særlig målgruppe. Sekretariatet finder således, at de foreslåede regler

som udgangspunkt er en fravigelse af princip #1 om enkle og klare regler. Sekreta-

riatet noterer sig samtidig, at ordningen er af midlertidig karakter og så vidt muligt

er udformet og målrettet ved brug af objektive kriterier.

Kommentar: Bemærkningerne har givet anledning til tilretninger af bemærknin-

gerne i lovforslaget, så det nu tydeligt fremgår, at de foreslåede regler er en fravi-

gelse af princip #1 for digitaliseringsklar lovgivning om enkle og klare regler.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lovforslag og

imødeser en økonomisk forhandling.

Beskæftigelsesministeriet har noteret KL´s bemærkning om de økonomiske konse-

kvenser. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at en vurdering af de ligestillings-

mæssige konsekvenser udestår i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.

Kommentar: Idet der er tale om et hastelovforslag, vil der ikke blive udarbejdet no-

tat om ligestillingsmæssige konsekvenser, det vurderes dog, at lovforslaget ikke har

ligestillingsmæssige konsekvenser, da kvinder og mænd vil blive berørt af lov-

forslaget på samme måde og får samme rettigheder.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Løntilskudsansættelsens varighed

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) påpeger, at de nuværende regler i dag er

forskellige, alt efter om der er tale om en offentlig eller privat arbejdsgiver, hvorfor

de vil påpege, at efter den foreslåede § 80 a

stk. 1

–

vil en ledig over 50 år have ret

til en løntilskudsjob i op til 6 måneder hos en selvfunden arbejdsgiver, som samti-

dig efter den politiske aftale kan få et forhøjet løntilskud i perioden.

FH ser ikke, at der i politiske aftale er fastlagt en udvidelse af den nuværende an-

sættelsesperiode på 4 måneder inden for det offentlige område. Hermed vendes der

tilbage til den længde løntilskudsjob havde tidligere, hvor der ikke kan godtgøres

nogen større beskæftigelseseffekt ved et 6 måneders tilbud end 4 måneder.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Tværtom øges risikoen for misbrug, hvor de ledige fungerer som ekstra arbejds-

kraft, hvilket forstærkes ved, at det øgede tilskud, specielt på det offentlige område,

vil gøre løntilskudsansættelse gratis. FH vil derfor med henvisning til den politiske

aftale, ikke anbefale den foreslåede lovændring med mulighed for løntilskudsjob på

det offentlige område i op til 6 måneder.

Kommentar: Det fremgår af de bagvedliggende papirer, som aftalepartierne har

fået, at der med ordningen, som gælder både offentlige og private arbejdsgivere,

skulle være mulighed for at aftale op til 6 sammenhængende måneder med løntil-

skud.

Der er tale om en midlertidig ordning i kølvandet på en ekstraordinær situation,

som coronakrisen er. Den skal gælde for en særlig målgruppe af ledige, der både

har været ledige i mere end et år, og som er over 50 år. Vi ved generelt, at denne

gruppe vil have udfordringer med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vur-

deringen, at det vil være en ekstra tilskyndelse til at hjælpe de langtidsledige senio-

rer, at det bliver muligt at aftale en ansættelse i op til 6 sammenhængende måneder

hos offentlige arbejdsgivere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Evaluering

Ældresagen opfordrer til, at den midlertidige ordning evalueres. Dermed kan der

følges op på, om ordningen har ført til flere ansættelser af seniorer i løntilskudsjob,

og om det har fået ledige seniorer i ordinær beskæftigelse. På baggrund af evalue-

ringen kan det afgøres, om den midlertidige ordning eventuelt skal gøres perma-

nent.

Kommentar: Den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer skal styrke

og forbedre langtidslediges mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet ef-

ter coronakrisen. Formålet er at rykke langtidsledige seniorer midlertidigt frem i

køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes tilskyndelse til at bruge ord-

ningen. Der er ikke afsat midler til en evaluering.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.