L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 238 Bilag 1
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats

(Særlig

løntilskudsordning for langtidsledige seniorer)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats som senest

ændret ved § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 80 indsættes før overskriften før § 81:

»Midlertidig

særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer

§ 80 a.

I perioden fra og med den 1. september 2021 til og med den 31.

december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om

ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter

reglerne i §§ 80 a - 80 c. Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets på-

begyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december

2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sam-

menhængende måneder.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbuddet, at personen ved tilbuddets påbe-

gyndelse i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse

offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal opfylde følgende betingelser:

1) Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for til-

svarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 71 og § 72.

2) Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden

offentlig støtte, jf. § 77.

3) Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant

for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud, jf. § 78.

4) Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, jf. § 79.

Stk. 4.

Tilbuddet om løntilskudsansættelse kan uanset § 55, stk. 1 og 3,

række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsør-

gelsesydelse. Løntilskudsansættelsen fortsætter uændret i den aftalte ansæt-

telsesperiode, jf. stk. 1, 3. pkt.

§ 80 b.

Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 80 a skal jobcen-

teret alene påse, at betingelserne i § 80 a, stk. 1 - 3, og regler herom fastsat

i medfør af § 81 er opfyldt. 53 om de overordnede betingelser for tilbud og

§ 67 om formålet med tilbud om ansættelsen med løntilskud finder ikke an-

vendelse for tilbud efter § 80 a.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 80 c.

Ved ansættelse efter § 80 a udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr. time

(2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time (2021-niveau)

til offentlige arbejdsgivere. «

§ 189, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 75«: »og § 80 c«

§2

Loven træder i kraft den 1. september 2021.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer

2.1. Gældende ret

2..2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige- konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet

indgik den 28. maj 2021 Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under co-

ronakrisen.

Coronakrisen har på kort tid medført en stigning i ledigheden og øget an-

tallet af langtidsledige dagpengemodtagere med mere end 15.500 i perioden

februar 2020 til marts 2021. Selvom der er udsigt til, at en del ledige kan

vende tilbage til beskæftigelse, i takt med at samfundet gradvist åbner op,

så vil der være grupper, som er i særlig risiko for langtidsledighed, og hvor

det kan være en udfordring at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det gælder

eksempelvis seniorer og ufaglærte.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er derfor enige om at

igangsætte en række initiativer for at hjælpe langtidsledige med igen at få

en fod inden for på arbejdsmarkedet. Med aftalen prioriterer aftalepartierne

at afsætte i alt 159 mio. kr. til en række midlertidige initiativer i 2021 og

2022. Initiativerne har til formål at styrke og forbedre langtidslediges mu-

lighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem opkvalificering og

virksomhedsrettede tiltag.

Aftalepartierne er bl.a. enige om at afsætte 23,6 mio. kr. til etablering af

en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet tilskud på 20

kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter lang-

tidsledige, der er fyldt 50 år, med løntilskud. Formålet er at rykke langtids-

ledige seniorer frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes

tilskyndelse til at bruge ordningen. Det vil fortsat være jobcentrene og a-

kassernes førsteprioritet at formidle ordinære job til de langtidsledige seni-

orer. Den midlertidige ordning gælder ansættelser med løntilskud, der påbe-

gyndes i perioden fra 1. september 2021 til og med 31. december 2022. Mål-

gruppen er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangs-

ydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven. Der er krav om 12 måneders ledighedsanciennitet. Løn-

og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende ar-

bejde sædvanligt gældende og følge de regler, der er fastsat herom i den

gældende løntilskudsordning.

Ordningen etableres som en generel objektiv ordning, hvor alle arbejdsgi-

vere har ret til det høje tilskud, hvis de har aftalt et løntilskudsansættelses-

forløb med en langtidsledig dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager el-

ler overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som har

12 måneders ledighedsanciennitet, og som samtidig er fyldt 50 år. Arbejds-

giveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der

kan være op til 6 sammenhængende måneder. Løntilskudsansættelsen skal i

øvrigt leve op til reglerne vedr. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskra-

vet samt reglerne om, at løn og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæs-

sige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Dette lovforslag indeholder en udmøntning af den aftalte ordning om en

ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet tilskud på 20 kr.

ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter langtids-

ledige, der er fyldt 50 år, med løntilskud.

2. Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer

2.1. Gældende ret

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

De gældende regler om tilbud om ansættelse med løntilskud fremgår af

kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 66, stk.1, kan personer omfattet af § 6 få tilbud om ansæt-

telse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det gælder dog

ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsespa-

rate, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig

virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 9 og 13.

Det betyder, at følgende målgrupper kan få tilbud om løntilskud: Dagpen-

gemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet, uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke vur-

deres åbenlyst uddannelsesparate, sygedagpengemodtagere og personer i

jobafklaringsforløb, der ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed,

personer i ressourceforløb, revalidender, førtidspensionister og ledige selv-

forsørgende.

I det følgende beskrives alene løntilskudsreglerne for dagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-

tionsprogrammet.

Efter lovens § 66, stk. 2, har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-

gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

desuden ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som

de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt. Ar-

bejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud,

dog med de varighedsbegrænsninger, der følger af § 68.

Når der er tale om selvfunden løntilskudsansættelse, skal jobcenteret ikke

foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejds-

markedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret vil alene skulle

påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for

løntilskudsansættelse, se nedenfor om formålet med ansættelses med løntil-

skud jf. § 67, rimelighedskravet jf. 77 og merbeskæftigelseskravet jf. § 79.

Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende her-

med, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne

tilbud. Et supplerende tilbud vil fx kunne gives, hvis det selvfundne tilbud

er på få timer dagligt og personen ikke sammenlagt har mere end 37 timer

pr. uge. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat

kunne formidles et ordinært job.

Løntilskudsansættelsen for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere

og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan efter

§ 68 have en varighed på op til 6 måneder hos private arbejdsgivere.

Hos offentlige arbejdsgivere kan det have en varighed på op til 4 måneder

for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangs-

ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. For aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

tionsprogrammet kan varigheden være op til 6 måneder, der dog kan for-

længes op til 12 måneder, hvis personen hen mod udgangen af perioden efter

en konkret vurdering har behov herfor.

Efter lovens § 67 gives tilbud om ansættelse med løntilskud til dagpenge-

modtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet med henblik på oplæring og genoptræning af

faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

For at blive ansat med løntilskud hos arbejdsgivere skal dagpengemodta-

gere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet i en forudgående periode på mindst 6 måneder

have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i

medfør af § 10, stk. 2.

For dagpengemodtagere betyder det, at de i en sammenlagt periode på 6

måneder skal have modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansæt-

telse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet betyder det,

at de i en sammenhængende periode skal have modtaget arbejdsløshedsdag-

penge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse under jobaf-

klaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt i en periode, hvor personen ikke

var i job eller drev selvstændig virksomhed, ressourceforløbsydelse under

ressourceforløb, revalideringsydelse, ledighedsydelse, har været i tilbud om

ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, eller har været ledig selvforsørgende.

Der gælder dog ikke et krav om en forudgående periode med offentlige

forsørgelsesydelser m.v., hvis personen ikke har en kompetencegivende

ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,

eller personen er over 50 år, eller er enlig forsørger, jf. lovens § 69.

Personer, der ansættes med løntilskud efter lovens kapitel 12, er omfattet

af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

De gældende regler om, hvilken løn borgerne skal have, fremgår af lovens

§ 71 og § 72. Ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-

gere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med

løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være over-

enskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf.

§ 71.

Ved ansættelse af målgrupperne hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og

arbejdsvilkår ligeledes være overenskomstmæssige, dog er timelønnen fast-

lagt til at udgøre 130,99 kr. pr. time (2021-niveau) eksklusive feriepenge

m.v. Efter lovens § 189 beregnes timelønnen hos offentlige arbejdsgivere

på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v.

Lønnen i offentlig løntilskudsansættelse skal efter fradrag af arbejdsmar-

kedsbidrag ligge på niveau med følgende:

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. eller

2) Personens samlede individuelle kontanthjælp eller overgangsydelse ef-

ter lov om aktiv socialpolitik.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud un-

der hensyn til lønnen, jf. § 72, stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til

nærmeste antal hele timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved an-

sættelsesforholdets påbegyndelse.

Efter lovens § 76 udgør løntilskuddet 82,90 kr. pr. time (2021-niveau) til

private arbejdsgivere. Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet

120,40 kr. pr. time (2021-niveau). Løntilskuddet nedsættes med det beløb,

som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige som følge af,

at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Det kan fx være de tilfælde, hvor

arbejdsgiveren kan modtage refusion for løn udbetalt under sygdom. Efter

lovens § 189 reguleres løntilskudssatsen en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Der er med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 81 fastsat

regler i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats § 85 om udelukkelse af visse private arbejdsgivere for at an-

vende løntilskudsordningen.

Det gælder bl.a. støtte til eksportrelaterede ak-

tiviteter, navnlig tilskud der er direkte knyttet til de eksporterede mængder,

til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i

forbindelse med eksportvirksomhed. Bestemmelsen har baggrund i EU`s

forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategoriers forenelighed

med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Der er endvidere i bekendtgørelsens § 86 fastsat regler om grænser for

støtteintensitet mv. til private arbejdsgivere.

Bestemmelsen har ligeledes

baggrund i EU`s forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse katego-

riers forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107

og 108.

Efter lovens § 77 skal der hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold

mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksom-

hedspraktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel

12, i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5

i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomheds-

praktik og nytteindsats efter integrationsloven. Det såkaldte rimeligheds-

krav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgø-

relse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 78 skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mel-

lem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren

forud for ansættelse med løntilskud. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nær-

mere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 79 skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvi-

delse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgive-

ren, det såkaldte merbeskæftigelseskrav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat

nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovens § 80, at udbetaling af tilskud ikke være konkurren-

ceforvridende.

Der er i lovens § 81 en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren fast-

sætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingel-

ser for ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under

ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis

personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter § 77

og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om,

at der for særlige målgrupper kan ske fravigelse af rimelighedskravet og

merbeskæftigelseskravet. Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-

sesindsats fastsat nærmere regler på en række områder, bl.a. om merbeskæf-

tigelseskravet og rimelighedskravet.

Der er i lovens § 53 en generel bestemmelse om, at tilbud så vidt muligt,

skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for

arbejdskraft og skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med

henblik på personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller

delvis selvforsørgelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestem-

melse.

Der endvidere i lovens § 55 en generel bestemmelse om, at tilbud ikke kan

række ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsør-

gelsesydelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestemmelse.

Der er i lovens kapitel 26 og 27 regler om mentorstøtte, hjælpemidler og

befordringsgodtgørelse, når ledige for tilbud om ansættelse med løntilskud.

lige som der er regler om personlig assistance og hjælpemidler i kapitel 3, 4

og 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af den politiske aftale om tiltag målrettet langtidsledige under

coronakrisen, at aftalepartierne er enige om, at der afsættes 23,6 mio. kr. til

etablering af en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet

tilskud på 20 kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der

ansætter langtidsledige, der er fyldt 50 år, i løntilskud. Formålet er at rykke

langtidsledige seniorer frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksom-

hedernes tilskyndelse til at bruge ordningen. Det vil fortsat være jobcentrene

og a-kassernes førsteprioritet at formidle ordinære job til de langtidsledige

seniorer.

Det foreslås derfor, at der i lovens kapitel om 12 om ansættelse med løn-

tilskud indføres en midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

seniorer. Ordningen vil supplere den gældende løntilskudsordning og vil in-

debære ret til et højere løntilskud til arbejdsgiveren, når betingelserne i øv-

rigt er opfyldt.

Det foreslås således, at i perioden fra og med den 1. september 2021 til og

med den 31. december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret

til tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter de

foreslåede regler i §§ 80a-80c. Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets

påbegyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december

2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sam-

menhængende måneder.

Personen skal således være dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager

eller overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet på det

tidspunkt ansættelsen påbegyndes, men der er ikke krav om, at den ledige

skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden.

Det foreslås desuden, at det er en betingelse for tilbuddet, at personen i en

forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige

forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af lovens § 10, stk. 2.

Beregning af forudgående ledighed svarer til de gældende regler, der an-

vendes ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor

under pkt. 2.1.

Det foreslås, at for at kunne benytte retten til den særlige løntilskudsord-

ning skal arbejdsgiveren opfylde følgende betingelser:

1) Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for til-

svarende arbejde sædvanligt gældende. Reglen svarer til de gældende

regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf.

ovenfor under pkt. 2.1.

2) Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden

offentlig støtte. Reglen svarer til de gældende regler, der anvendes ved

ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

3) Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant

for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud. Reglen svarer til de

gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap.

12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

4) Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Reglen

svarer til de gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntil-

skud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

Det foreslås endvidere, at tilbuddet om løntilskudsansættelse kan række

ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelses-

ydelse. Det vil sige, at fx en dagpengemodtager vil få ret til en løntilskuds-

ansættelse, der rækker ud over den periode, som personen er berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge, også selvom personen ikke vil være berettiget til

en ydelse efter ophør af dagpengeperioden. Løntilskudsansættelsen vil fort-

sætte uændret i den aftalte ansættelsesperiode. Personen vil således kunne

fortsætte på samme løn og arbejdsgiveren vil få samme løntilskudssats.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Ordningen bygger udelukkende på objektive kriterier, hvilket betyder, at

når den ledige og virksomheden opfylder de opstillede betingelser, har de

ret til selv at aftale en løntilskudsansættelse. Jobcenteret må ikke foretage

en visitation af den ledige til en bestemt virksomhed og skal heller ikke fast-

sætte tilskuddets størrelse eller tilskudsperiodens længde.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret acceptere aftalen mellem

arbejdsgiveren og den ledige.

De ledige vil fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud og

jobcenteret vil kunne give supplerede tilbud efter loven, hvis der fx er tale

om en lav ugentlig arbejdstid i løntilskudsansættelsen.

Jobcenteret må ikke foretage visitation af en ledig til ansættelse med løn-

tilskud i en bestemt virksomhed. Det betyder, at myndigheden ikke må

vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det

vil dog være en naturlig del af myndighedens vejledning, at de kan rådgive

om, hvilke typer af arbejde, den ledige vil have særlige forudsætninger for

at kunne udfylde.

Arbejdsgivere, der ønsker at ansætte en langtidsledig på over 50 år efter

ordningen, vil kunne meddele det til jobcenteret. Ledige, der opfylder betin-

gelserne, vil kunne henvende sig til disse virksomheder eller andre og indgå

aftale om ansættelse. Den ledige og virksomheden vil også kunne indgå af-

tale om ansættelse med løntilskud efter en forudgående periode, hvor den

ledige har været i virksomhedspraktik på virksomheden. Det afgørende er,

at valget af virksomhed sker, uden at myndigheden foretager et skøn over,

hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat.

Når en virksomhed og en ledig har aftalt en løntilskudsansættelse, skal

jobcenteret godkende, at de objektive betingelser herfor er overholdt, før

ansættelsen kan påbegyndes.

Det foreslås således, at ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter

denne særlige løntilskudsordning skal jobcenteret alene påse, at følgende

betingelser er opfyldt: Alderskriteriet og kravet til forudgående ledighed,

ansættelsen skal påbegyndes i perioden 1. september 2021 til og med 31.

december 2021, arbejdsgiveren skal udbetale overenskomstmæssig løn, ef-

ter lovens § 71 og § 72, rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet efter

lovens § 77 og § 79, inddragelse af medarbejderrepræsentanter efter lovens

§ 78. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter lovens § 53 om tilbud

så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor

der er behov for arbejdskraft og skal gives ud fra den enkeltes ønsker og

forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig be-

skæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal heller ikke

vurdere om løntilskudsansættelsen opfylder den gældende bestemmelse om

formålet med løntilskudsansættelse.

Det foreslås, at ved ansættelse efter den særlige ordning udgør løntilskud-

det 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40

kr. pr. time kr. (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere. Der vil med

hjemmel den gældende bemyndigelse i § 81 i loven, blive fastsat regler

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

om, at løntilskuddet ikke må overstige den bruttoløn, som den løntilskuds-

ansatte får.

Endelig foreslås det, at den årlige regulering af løntilskudssatserne efter §

189 også skal gælde for løntilskudssatserne efter den særlige løntilskuds-

ordning for langtidsledige seniorer. Dermed vil der ske en regulering pr. den

1. januar 2022 af løntilskudssatsen.

De gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats §

85 om udelukkelse af visse private arbejdsgivere for at anvende løntilskuds-

ordningen og § 86 om bruttostøtteintensitet mv. vil ikke finde anvendelse

for den foreslående særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer,

idet ordningen er generel og dermed ikke omfattet af EU`s forordning nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategoriers forenelighed med det indre

marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i lovens § 81 blive

fastsat regler om, hvilke af reglerne i bekendtgørelsen om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats om ansættelse med løntilskud, der vil gælde tilsvarende for

den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.

Reglerne i lovens kapitel 26 og 27 om mentorstøtte, hjælpemidler og be-

fordringsgodtgørelse vil også finde også anvendelse for den særlige løntil-

skudsordning for langtidsledige seniorer, som foreslås fastsat i kapitel 12.

Ordlyden i de gældende bestemmelser vil også rumme den særlige løntil-

skudsordning. Det samme gælder reglerne om personlig assistance og hjæl-

pemidler i kapitel 3, 4 og 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv

m.v.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ansøgning og be-

villinger til den foreslåede midlertidige særlige tilskudsordning skal ske i

overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget vurderes at betyde, at der vil være langtidsledige på 50 år eller

der over, der ellers ikke ville have været ansat med løntilskud, som vil blive

ansat med løntilskud med den nye højere sats, samt at en del af målgruppen,

der i dag er ansat med det ordinære løntilskud, vil blive ansat med den højere

sats.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2021 pl.

Løntilskud forsikrede ledige

Løntilskud kontanthjælpsmodtagere

Dagpenge

Kontanthjælp

I alt før skat og tilbageløb

I alt efter skat og tilbageløb

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

2021

2022

2023

2024

2025

5,2

2,8

-2,3

-0,8

0,2

5,1

3,8

24,9

13,4

-10,8

-3,7

0,1

23,8

17,3

3,1

1,7

-1,4

-0,5

0,1

3,1

2,3

0,0

0,1

0,0

0,1

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det vurderes, at forslaget vil betyde merudgifter til løntilskud til dagpen-

gemodtagere på 5,12 mio. kr. i 2021, 24,9 mio. kr. i 2022 og 3,1 mio. kr. i

2023. Som følge heraf vil der være mindreudgifter til dagpenge på 2,3 mio.

kr. i 2021, 10,8 mio. kr. i 2022 og 1,4 mio. kr. i 2023.

Tilsvarende vil der være merudgifter til løntilskud til kontanthjælpsmod-

tagere på 2,8 mio. kr. i 2021, 13,4 mio. kr. i 2022 og 1,7 mio. kr. i 2023.

Som følge heraf vil der være mindreudgifter til kontanthjælp på 0,8 mio. kr.

i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. i 2023.

Herudover skønnes forslaget at medføre merudgifter til udvikling af sær-

lige dataudtræk på 0,2 mio. kr. i 2021 og 0,1 mio. kr. årligt i 2022 til 2025.

I alt skønnes forslaget før skat og tilbageløb af afgifter at medføre merud-

gifter på 5,1 mio. kr. i 2021, 23,8 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023 og 0,1

mio. kr. i 2024 og 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes forslaget at med-

føre merudgifter på 3,8 mio. kr. i 2021, 17,3 mio. kr. i 2022, 2,3 mio. kr. i

2023 og 0,1 mio. kr. i 2024 og 2025.

Udgifterne uden for loft på i alt 4,9 mio. kr. i 2021 finansieres af §

35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.

uden for udgiftslofterne. Udgifterne under delloft for indkomstoverførsler

og delloft for drift på i alt 0,2 mio. kr. finansieres af § 35.11.07. Reserve til

håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. Udgifterne i 2022 og

frem indbudgetteres på FFL22. Et evt. mindreforbrug under delloft for drift

vil bortfalde.

Tabel 2. Statslige og kommunale konsekvenser

Mio. kr. 2021 pl.

Stat

Kommune

- heraf budgetgaranti

I alt

2021

2022

2023

2024

2025

1,1

4,0

5,1

4,7

19,1

23,3

0,8

2,3

3,1

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

Forslagets økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommune fremgår

af tabel 2. De statslige økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at

udgøre 1,1 mio. kr. i 2021, 4,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i 2023 og 0,1

mio. kr. årligt i 2024 og 2025. De kommunaløkonomiske konsekvenser

skønnes at udgøre 4,0 mio. kr. i 2021, 19,1 mio. kr. i 2022 og 2,3 mio. kr. i

2023.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal for-

handles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

4.1. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre implementeringskonsekvenser i form af

behov for mindre systemtilretninger i VITAS og det fælles it-baserede da-

tagrundlag (DFDG) for at understøtte jobcentrenes sagsbehandling af ord-

ningen.

Ændringerne er af begrænset karakter og vil finde sted inden for rammerne

af et bestående system og i eksisterende leverandørforhold, hvorfor det vur-

deres, at de kan være gennemført forud for lovforslagets ikrafttræden. It-

projektrisikoen forbundet med de påtænkte tilretninger vurderes således at

være lav.

Implementeringskonsekvenser for kommunerne i form mindre tilpasnin-

ger i jobcentrenes fagsystemer og af behov for mere sagsbehandling vurde-

res at være af begrænset karakter, givet den påtænkte tilretning af VITAS

og DFDG til understøttelse af sagsbehandlingen.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den er let at forstå

for borgere og virksomheder. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den fo-

reslåede løntilskudsordning er i overensstemmelse med dette princip, da for-

slaget er baseret på objektive kriterier for deltagelse i den midlertidige løn-

tilskudsordningen. For løntilskudsordningerne som helhed i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats vurderes det at være tale om en fravigelse af princip-

pet. Det gælder dog samtidig, at ordningen er af midlertidig karakter og så

vidt muligt er udformet og målrettet ved brug af objektive kriterier.

Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan kommunikeres

digitalt med borgere og virksomheder. Beskæftigelsesministeriet vurderer,

at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da der i de gæl-

dende regler er hjemmel til at kommunikere digitalt til arbejdsgivere, der

søger om tilskud i forbindelse med oprettelse af løntilskudspladser. Der er

herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk digital kom-

munikation og om fritagelse for obligatorisk digital kommunikation. Forsla-

get ændrer ikke på disse eksisterende bemyndigelser.

Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrationen af lov-

givningen kan ske helt eller delvist digitalt (automatisk sagsbehandling) og

under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Beskæf-

tigelsesministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med dette

princip, da arbejdsgivernes ansøgning om tilskud til den midlertidige ord-

ningen kan ske via den eksisterende selvbetjeningsløsning VITAS.

Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet for at indføre

nye indberetningskrav kan trækkes på data fra eksisterende offentlige regi-

stre som grundlag for administrationen af lovgivningen. Efter princippet bør

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

begreber og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med

dette princip, da opsamling af data om anvendelsen af ordningen og til brug

for visning af indsatser i borgerens "Min plan" på Jobnet kan ske via etab-

lerede indberetninger fra kommunerne til det fælles it-baserede datagrund-

lag (DFDG).

Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, at datasikkerhed

prioriteres højt af myndighederne. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at

lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da det bl.a. gælder, at

kommunikationen mellem jobcentrenes fagsystemer og DFDG samt ved

brug af VITAS fortsat vil skulle ske sikkert via bl.a. krypterede forbindelser

og ved brug af certifikater. Der foretages logning, når oplysningerne i VI-

TAS og DFDG læses eller opdateres.

Efter princip nr. 6 bør offentlige myndigheder i det omfang, det er muligt

og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende offentlig infrastruktur, så der sik-

res størst muligt genbrug og sammenhæng på tværs. Beskæftigelsesministe-

riet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da

opsamling af data skal via etablerede indberetninger fra kommunerne til det

fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Ved borgernes login til Jobnet kan

endvidere anvendes NemLog-in. Og kommunerne anvender Digital Post

ved afsendelse af afgørelser m.v. til borgerne.

Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen tages højde for

muligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse af snyd og fejl. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

dette princip, da der er tale om en objektiv ordning, hvor det forud og efter-

følgende kan kontrolleres om betingelserne er overholdt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget vil virksomhederne få ret til et højere løntilskud end i dag,

hvis de ansætter langtidsledige dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-

gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

som er fyldt 50 år, og virksomhederne opfylder en række betingelser. Virk-

somhederne vil skulle søge efter løntilskud med den digitale selvbetjenings-

løsning VITAS.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juni 2021 til den 7. juni 2021

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisati-

onens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk

Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-

kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier,

Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Koopera-

tive Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Kon-

sulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige

Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans

Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsy-

net, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer

i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltnings-

direktører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesska-

bet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR

–

Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Job-

rådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af

Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psyki-

atribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producent-

foreningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sår-

bare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Dan-

mark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Stat:

konsekvenser for 2021: -2,4 mio. kr.

stat, kommuner

2022: -11,7 mio. kr.

og regioner

2023: -1,5 mio. kr.

Stat:

2021: 3,5 mio. kr.

2022: 16,4 mio. kr.

2023: 2,3 mio. kr.

2024: 0,1 mio. kr.

2025: 0,1 mio. kr.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Kommuner:

2021: -2,2 mio. kr.

2022: -9,9 mio. kr.

2023: -1,3 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Implemente-

Ingen af betydning

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Kommuner:

2021: 6,2 mio. kr.

2022: 29,0 mio. kr.

2023: 3,6 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske

Virksomhederne vil få mulighed for et Ingen

konsekvenser for højere løntilskud, hvis de ansætter

erhvervslivet

langtidsledige seniorer.

Administrative Der vil skulle søges om det højere løn- Ingen

konsekvenser for tilskud med den digitale selvbetje-

erhvervslivet

ningsløsning VITAS.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klima- og miljø- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

Nej X

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Ad § 80 a

De gældende regler om tilbud om ansættelse med løntilskud fremgår af

kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 66, stk. 1, kan en lang række af lovens målgrupper få tilbud

om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det

gælder bl.a. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, overgangsydel-

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Efter lovens § 66, stk. 2, har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-

gere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet desu-

den ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de

selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt. Ar-

bejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud,

dog med de varighedsbegrænsninger, der følger af § 68. Der kan være tale

om såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Når der er tale om selvfunden løntilskudsansættelse, skal jobcenteret ikke

foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejds-

markedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, hvilket jobcenteret ellers

efter lovens § 53 skal, når de giver tilbud. Jobcenteret skal således alene

påse, at betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbe-

stemmelsen for løntilskudsansættelse. Jobcenteret har mulighed for at give

et supplerende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at

personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud vil fx

kunne gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under delta-

gelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et

ordinært job.

Løntilskudsansættelsen for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere

og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan efter

§ 68 have en varighed op til 6 måneder hos private arbejdsgivere.

Hos offentlige arbejdsgivere, kan ansættelsen med løntilskud have en va-

righed på op til 4 måneder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-

met. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-

modtagere uden for introduktionsprogrammet kan varigheden være op til 6

måneder, der dog kan forlænges op til 12 måneder, hvis personen hen mod

udgangen af perioden efter en konkret vurdering har behov herfor.

L 238 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Personer, der ansættes med løntilskud efter lovens kapitel 12, er omfattet

af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, jf. lovens § 70.

De gældende regler om, hvilken løn den ledige skal have, fremgår af lo-

vens § 71 og § 72. Ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælps-

modtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være

overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,

jf. § 71.

Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår li-

geledes være overenskomstmæssige, dog er timelønne fastlagt til at udgøre

130,99 kr. pr. time (2021-niveau) eksklusive feriepenge m.v. Efter lovens

§ 189 beregnes lønnen hos offentlige arbejdsgivere på grundlag af den årlige

regulerede maksimale dagpengesats pr. den 1. januar, jf. lov om arbejdsløs-

hedsforsikring. Timelønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge

på niveau med følgende:

1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. eller

2) Personens samlede individuelle kontanthjælp eller overgangsydelse ef-

ter lov om aktiv socialpolitik.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud un-

der hensyn til lønnen, jf. § 72, stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til

nærmeste antal hele timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved an-

sættelsesforholdets påbegyndelse.

Der er med hjemmel i lovens § 81 fastsat nærmere regler om løn- og ar-

bejdsvilkår i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 77 skal der hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mel-

lem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksomheds-

praktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12,

i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i

lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedsprak-

tik og nytteindsats efter integrationsloven. Det såkaldte rimelighedskrav.

Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats.