Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 238:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 11.06.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Heldigvis går det jo rigtig godt med at nedbringe ledigheden i Danmark oven på coronakrisen. Vi har nu nået et niveau, som er genkendeligt, i forhold til det vi havde før coronakrisen, og det synes jeg et eller andet sted man kun kan glæde sig over. Men vi bliver også nødt til at erkende, at gruppen af langtidsledige vokser og antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er vokset med mere end 15.500 i perioden fra februar 2020 til marts 2021. Vi ved også, at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, jo længere væk fra arbejdsmarkedet kommer man også. For nogle er det bare sværere at komme tilbage. Det gælder eksempelvis for seniorer og ufaglærte.

Derfor indgik et flertal af Folketingets partier den 28. maj det, jeg synes er en god og nødvendig aftale om en række initiativer målrettet langtidsledige under coronakrisen. Samlet set blev det en bred vifte af initiativer, som samlet set løb op i ca. 160 mio. kr. Som en del af den aftale blev vi enige om at målrette nogle indsatser mod ledige, som har rundet 50 år. Jeg synes personligt ikke, at det der med over 50 år lyder så voldsomt, men det er jo så forskelligt. Men det er særlig i den målgruppe, at flere skubbes uden for arbejdsmarkedet, og det er på trods af, at der typisk er tale om mennesker, som besidder rigtig meget erfaring, og som fortsat har mange gode år tilbage på arbejdsmarkedet. Et af initiativerne handler om et særligt løntilskud til langtidsledige seniorer. Det er også den del af aftalen, som vi skal lovbehandle i dag.

Med aftalen har vi afsat 23,6 mio. kr. til at etablere en ny midlertidig ordning, der skal løbe i 2021 og 2022. Ordningen forhøjer løntilskuddet med 20 kr. i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter langtidsledige, som er fyldt 50 år, i et løntilskudsjob. Det håber og tror vi på er med til at øge virksomhedernes incitament til at ansætte langtidsledige seniorer, så de kommer frem i køen til løntilskudsjob, hvor de både kan opnå nye kompetencer, erfaringer og kontakter på en konkret arbejdsplads. For os er det usigelig vigtigt, at vi får alle med over målstregen. Det er ikke kun til gavn for den enkelte, men også for hele samfundet, for der er ingen gode forklaringer på, hvorfor vi skal lade dygtige og raske borgere se med fra sidelinjen, mens resten af samfundet kommer videre fra coronakrisens greb.

Derfor er jeg også rigtig glad for den aftale, vi indgik i slutningen af maj, og jeg glæder mig over, at vi forhåbentlig kan få sat skub i ordningen om et forhøjet løntilskud til langtidsledige seniorer hurtigt, så ledige allerede kan få gavn af det pr. 1. september i år. Derfor kan vi selvfølgelig fra Socialdemokratiets side bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, som jo er en del af udmøntningen af den aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen, som Venstre er en del af, har mange gode takter i sig. Venstre støtter, at vi kan gøre brug af bl.a. traineeordningen til nyuddannede og samtidig styrke indsatsen mod langtidsledighed med en række initiativer, der skal forbedre mulighederne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet via opkvalificering og virksomhedsrettede tiltag, bl.a. virksomhedspraktik.

For Venstre har det også været afgørende i den aftale, vi indgik med hinanden, at jobcentrene sammen med private aktører også kan søge de puljer, vi har afsat, så vi gør brug af alle gode kræfter, både a-kasser, jobcentre og private aktører, for at få flest mulige langtidsledige i job hurtigst muligt. Samtidig vil vi også gerne i Venstre have gang i endnu flere af de private løntilskud. Det er jo et af de greb i beskæftigelsespolitikken, der har den absolut største effekt og fører til, at ledige kommer i job.

Derfor støtter vi i Venstre op om lovforslaget, som det ligger. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. I forbindelse med en indsats for en aktiv beskæftigelsesindsats har vi jo lige været med til at indgå en aftale om hjælp til langtidsledige. Det er en specielt udsat gruppe, og efter coronakrisen er det jo ikke blevet bedre. Der er nogle, der har gået endnu længere tid som ledige, og derfor er det nødvendigt med nogle flere tiltag for at hjælpe langtidsledige ud på arbejdsmarkedet igen, især dem, der er over 50 år, seniorerne. De har lidt sværere ved det, især når de har været væk fra arbejdsmarkedet.

Vi har i dag en løntilskudsordning, hvor arbejdsgiveren kan få tilskud, når de ansætter en ledig senior, og med den aftale her hæver man den ydelse, som arbejdsgiveren kan få, med 20 kr. i timen. Det tror vi på vil hjælpe, i forhold til at der er endnu flere seniorer, der kan komme i beskæftigelse. Vi skal jo så også lige huske på, at det ikke skal være en sovepude. Det skal ikke være sådan, at det er det første, som jobcentrene tilbyder arbejdsgiveren. Det skal jo være et job på normale vilkår, som der først og fremmest skal satses på de skal have. Løntilskud er til, når man ikke kan få et normalt job; så har man den mulighed for at give løntilskud.

Her forbedrer vi altså mulighederne for seniorer over 50 år. De kan få et ekstra løntilskud med henblik på at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet igen, og det tror vi på er en god ting. Det bevilges i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022, og det vil så efter omstændighederne selvfølgelig være med til at sikre, at der er flere seniorer, der kan komme ind på arbejdsmarkedet og også få fodfæste igen, selv om de har været ledige i et stykke tid. Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Alt tegner til, at det ikke bare går godt med økonomien lige nu, men at det også kommer til at gøre det i den umiddelbare fremtid. Det er jo fantastisk, men der er altså fortsat mange mennesker med et svagere fodfæste på arbejdsmarkedet, og især har langtidsledige seniorer åbenlyst udfordringer. Med det her lovforslag vil man så give 160 mio. kr. til forskellige indsatser mod arbejdsløsheden, og jeg er især glad for, at de regionale uddannelsespuljer bliver fyldt op, så der kan komme gang i opkvalificeringen. Det er jo simpelt hen dokumenteret tydeligt, at især faglærte og ufaglærte har stort udbytte af den indsats. Og mens medarbejderne tager uddannelse, kan der åbnes for at få flere arbejdsløse i gang i de jobåbninger, der så opstår.

SF ser store muligheder i at udbygge brugen af jobrotation. Det er godt med gang i økonomien, men det er jo først rigtig godt, når alle er kommet i job, også seniorerne. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Som jeg nævnte i min tale ved foregående lovforslag, er der jo heldigvis rigtig mange ting, der går den rigtige vej, herunder også, når vi ser på økonomien og også på antallet i beskæftigelse. Men når vi ser på langtidsledige, er historien en anden, og særlig når vi ser på gruppen over 50 år, kan vi se, at der er en del langtidsledige. Vi ynder gerne at kalde dem seniorer. Det har jeg også selv gjort, men jeg er også blevet irettesat, for mennesker over 50 år skal man måske ikke kalde seniorer. Det er mennesker, som er friske og klar til at tage deres tørn på arbejdsmarkedet.

Men når nu det her lovforslag specifikt går ind og hjælper og giver et løntilskud til langtidsledige over 50 år, er det jo, fordi statistikken viser, at det netop er dem, der er hårdest ramt, og derfor er vi i Radikale Venstre også glade for at kunne være med i den aftale, som giver den her særlige mulighed for mennesker over 50 år. Det her element er jo en del af en større aftale, som Radikale Venstre er med i, hvor vi også har fokus på unge nyuddannede, som også har behov for at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvor vi jo bl.a. styrker traineeordningen. Så helt generelt kan jeg sige, at Radikale Venstre bakker op om lovforslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Vi står jo med et stort og faktisk lidt ekstraordinært problem med en meget stor pukkel af langtidsledige, som har svært ved at finde arbejde. Det er der især en grund til, nemlig coronanedlukningerne. De gjorde, at det har været betydelig vanskeligere for mere løst ansatte at finde arbejde igennem det sidste halvandet år. Det fører selvfølgelig til langtidsledighed. Derfor er en særordning for de 50+-årige, der gør det nemmere for dem at finde et job med løntilskud, rigtig positivt.

Jeg vil dog sige, at det positive ved job med løntilskud er, at man i det private får overenskomstmæssig løn. Det er dejligt. Det negative er, at de timer, man arbejder, ikke tæller med til dagpengeoptjening. Så er der det offentlige. Det morsomme er, at det forøgede tilskud i de offentlige job med løntilskud bare betyder, at timetallet til løntilskudsjobbet nedsættes tilsvarende, men okay, så er der selvfølgelig mulighed for at liste lidt mere rundt på gangene og forsøge at tale sig til et mere ordinært job eller på anden måde bruge tid på egentlig jobsøgning.

Så skal man lige huske, at formålet med løntilskuddet er, at der i forløbet indlægges en progression, hvor man især lægger vægt på oplæring og eventuelt genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer, som man enten mangler, eller som man kan genvinde eller genfinde. Det er den vigtige del af det. I øvrigt er der jo også bestemmelser i forbindelse med et job med løntilskud, der sikrer, at det ikke er sådan, at man i den forstand går ind og tager et ordinært job. Der skal være et rimeligt forhold mellem de ordinært ansatte og dem, der bliver ansat i et job med løntilskud.

Alt i alt er det en ordning, som vi forsøger os lidt frem med, for vi ved ikke, hvordan det virker, men vi ser frem til at få en vurdering af det, når forløbet er afsluttet ved udgangen af 2022. Så Enhedslisten stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I Det Konservative Folkeparti tror vi altid på den virksomhedsrettede indsats. Vi har et erhvervsliv, som meget gerne vil bidrage og tage ansvar for vores borgere, som skal tilbage på arbejdsmarkedet, og det er, uanset om det drejer sig om dem tættest på arbejdsmarkedet eller om de medborgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Noget af det, corona førte med sig, var, at ledighedstallet steg, og en stor del af dem, der blev ledige sidste år, er stadig væk ikke i job. Det skal vi tage ansvar for, og vi skal gøre en ekstraordinær indsats, for at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Det er godt for samfundsøkonomien, det er godt for erhvervslivet, og det er frem for alt godt for dem selv.

Der er brancher, der skriger på arbejdskraft, og vi har stadig væk stor brug for de 50+-årige på vores arbejdsmarked. Med modellen her giver vi virksomhederne og arbejdsgiverne et større incitament til at tage ansvar og ansætte folk, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Det skal vi selvfølgelig bakke op om. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Generelt set har jeg det lidt svært med de her løntilskud. Det er en forkert måde at føre beskæftigelsespolitik på. Jeg så hellere, at man sænkede skatten for de erhvervsdrivende og sørgede for, at der kom mere gang i samfundet, således at der blev efterspurgt noget arbejdskraft, i stedet for at man tager folks penge og bagefter fodrer dem med de samme penge. Det synes vi er en forkert vej at gå.

Vi står selvfølgelig i en ekstraordinær situation med corona, men måske kan ministeren, når han kommer herop lige om lidt, sige, hvor mange det her reelt set kommer til at påvirke, for jeg syntes ikke lige, jeg kunne se, hvor mange man forventede det ville gavne, og hvor mange det ville rykke. Måske er det bare mig, der ikke lige har kunnet se det, men jeg syntes ikke, jeg kunne finde det, da jeg ledte efter det. Det vil vi i hvert fald gerne have set på. Det er ikke så stort et beløb – det er 30 mio. kr. – men hvor mange rykker man, og hvor mange tror man det kommer til at rykke over i varig beskæftigelse? Det tal syntes jeg ikke lige jeg kunne finde, da jeg kiggede efter det. Det er sådan nogle spørgsmål, vi har, inden vi tager stilling til det her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Dermed er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil også sige tak til alle ordførerne for behandlingen af det her lovforslag. Som alle har været inde på, er lovforslaget jo en del af udmøntningen af den aftale, som en lang række partier indgik, målrettet langtidsledige under coronakrisen. Den blev indgået den 28. maj 2021 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Med lovforslaget indfører vi en ny midlertidig ordning i 2021 og 2022, hvor både private og offentlige virksomheder får et særligt forhøjet løntilskud på 20 kr. ekstra i timen, hvis de ansætter langtidsledige, der er fyldt 50 år. Det ekstra tilskud giver virksomhederne et øget incitament til at ansætte langtidsledige seniorer i løntilskud, og løntilskudsansættelsen kan hjælpe langtidsledige seniorer med at styrke både deres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres netværk på en konkret arbejdsplads.

Når vi laver en særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer, er det vigtigt, at vi udmønter ordningen inden for rammerne af EU's statsstøtteregler. Vi har derfor været i kontakt med Europa-Kommissionen, og Kommissionens vurdering er, at der er tale om en generel objektiv ordning, der falder uden for EUF-traktatens statsstøttebegreb. Der er derfor ikke tale om statsstøtte i EU-retlig forstand. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at der er tale om en vurdering og ikke en endelig afgørelse. Det er derfor ikke bindende i forbindelse med en eventuel fremtidig vurdering af Europa-Kommissionen.

Vi har under coronakrisen set en stigning i antallet af langtidsledige – en stigning, som alene er sket blandt dagpengemodtagere, og hvor det særlig hårdt har ramt de ufaglærte og seniorerne. I takt med genåbningen af Danmark her i foråret kan vi allerede se, at der er godt gang i arbejdsmarkedet igen, og at ledigheden heldigvis falder kraftigt. Det er bedringer, som vi forventer også vil afspejle sig i tallene for langtidsledighed. Men når det er sagt, er det utrolig vigtigt, at vi får alle med tilbage i enten job eller uddannelse, for vi ved, at det har store konsekvenser for den enkelte, jo længere tid man hænger fast i ledighed.

Coronakrisen har påvirket os alle sammen, og den har haft konsekvenser, som vi ikke selv er herrer over. En af de konsekvenser er stigningen i langtidsledighed for gruppen af seniorer. Jeg mener derfor, at det er vigtigt med målrettede tiltag som det lovforslag, vi behandler i dag, så vi kan hjælpe de grupper af langtidsledige, som vi ved kan have sværere end andre ved igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Nu er ministeren undskyldt, for han havde lige en samtale, mens jeg var på talerstolen. Jeg stillede nemlig et spørgsmål til ministeren om, hvor mange man forventer der bliver rykket over i varig beskæftigelse med det her; for det synes jeg nemlig ikke at jeg kan se i lovforslaget. Altså, hvad er konsekvenserne af de godt 30 mio. kr., man bruger? Der må være en eller anden konsekvens i forhold til, hvor mange man tror man rykker over i varig beskæftigelse, når vi bruger skattekroner på det – og det synes jeg ikke jeg kunne se.

Ministeren.

Jeg tror, at det kan være svært at skønne over det præcise antal, men det er klart, at vi jo kan levere et skriftligt svar på det. Og det afhænger jo også fuldstændig af brugen af ordningen.

Vi har en forhåbning om, at det her vil være i stand til at hjælpe mange langtidsledige seniorer, som måske kan have brug for en ekstra hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet i den her situation, og så derved give virksomheder en ekstra tilskyndelse til i hvert fald ikke at frasortere de 55+-årige, hvilket vi jo ved der er en historik for, hvad enten det er lavkonjunktur eller højkonjunktur, men at få dem ind med et ekstra tilskud fra staten i ryggen.

Men vi vil meget gerne tilvejebringe et skriftligt svar om det præcise skøn over antallet af personer, som vi håber kan blive omfattet.

Lars Boje Mathiesen.

Det ville være rigtig fint, for spørgsmålet er jo, om vi kan komme til at stå i en situation, hvor man så bare frasorterer de 49-årige, fordi virksomhederne kan få tilskud til de 50-årige, men ikke til de 49-årige, og så er det de 49-årige, som så står med aben bagefter. Så jeg kunne jeg godt tænke mig at se lidt på, hvordan man vurderer det samlet set; også om man vurderer, at det har en betydning for f.eks. de 45-50-årige, som så vil blive frasorteret af den her årsag.

Så går jeg også ud fra, at når man har afsat et beløb til det, må man jo også have en forventning om, hvad det beløb resulterer i. Så det svar vil jeg gerne have.

Ministeren.

Det sidste har hr. Lars Boje Mathiesen fuldstændig ret i, og det skal vi selvfølgelig sørge for tilgår ordføreren.

I forhold til det andet kan ordføreren have ret. Det, vi jo omvendt bare ved, selv i højkonjunktursituationer, er, at der er en paradoksledighed. Det pegede Seniortænketanken også på, nemlig at der er rigtig mange virksomheder, som på den ene side leder efter arbejdskraft og råber efter arbejdskraft, men på den anden side samtidig har en tendens til at sortere seniorerne fra i døren eller fravælge dem i jobansøgningspuljen. Og der håber vi i den her situation, som er midlertidig, at det her ekstra løntilskud kan hjælpe.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.