Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 237 Bilag 4
Offentligt
2418024_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3593
Ændringsforslag til L 237
21. juni 2021
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Som I ved, fremsatte jeg den 4. juni lovforslag L 237 om lempeligere adgang til
dagpengesystemet for selvstændige omfattet af en række kompensationsordninger
og forlængelse af retten til sygedagpenge for personer i øget risiko ved smitte med
covid-19. Forslaget blev 1. behandlet den 15. juni og færdigbehandles den 24. juni.
I forbindelse med lovbehandlingen vil jeg stille to ændringsforslag. Det ene, som I
allerede har fået tilsendt, indeholder en korrektion af den målgruppe, der kan gøre
brug af den foreslåede amnestiordning.
Det andet ændringsforslag lemper beskæftigelseskravet for ret til syge- og barsels-
dagpenge for de personer, der med lovforslaget midlertidigt kan lukke deres virk-
somhed og modtage dagpenge i en periode.
Det gældende krav indebærer, at den selvstændige inden for de seneste 12 måneder
skal have udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder i mindst 18�½ time
om ugen. Én af de 6 måneder, hvor timekravet skal være opfyldt, skal være den se-
neste måned op til fraværet.
Der kan derfor være selvstændige, som efter en periode med midlertidig nedluk-
ning af deres virksomhed og dagpenge, ikke vil kunne opfylde kravet. Det har na-
turligvis ikke været hensigten.
Derfor foreslår jeg med ændringsforslaget, at man ved vurderingen af, om beskæf-
tigelseskravet er opfyldt, kan se helt eller delvist bort fra perioden fra og med 1.
maj til og med 30. september 2021, hvor de omfattede selvstændige har lukket de-
res virksomhed midlertidigt. I stedet kan aktiviteten i den selvstændiges virksom-
hed forud for den 1. maj 2021 anvendes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Jeg håber, at I vil bakke op om begge ændringsforslagene, som jeg har vedlagt til
jeres orientering.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard