L 235 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 235 Bilag 2, L 235 A Bilag 2, L 235 B Bilag 2
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsgiveres adgang til at pålægge løn-

modtagere test for covid-19 m.v., lov om fo-

rebyggelse af smitte med covid-19, når ar-

bejdsgivere stiller bolig til rådighed for an-

satte, lov om pligt til at sikre covid-19-test af

tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Dan-

mark og lov om udstationering af lønmodta-

gere m.v. (Udskydelse af solnedgangsklausu-

ler)

26. maj 2021

J.nr. 2021 - 3704

CAL

Julia Hvid Pedersen

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 21. maj og med frist den 26. maj 2021. Lov-

forslaget er sendt i høring til følgende organisationer m.v.: Advokatrådet, Akade-

mikerne (AC), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmil-

jøklagenævnet, Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, ATP, Beskæf-

tigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske

Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Kooperative Ar-

bejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,

Forsikring og Pension, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),

Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne, Landbrug & Fødevarer,

SMVDanmark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rigsadvokaten og Udbeta-

ling Danmark (UDK).

Der er modtaget høringssvar fra: Ledernes Hovedorganisation, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA).

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankestyrelsen,

Rigsrevisionen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Arbejdsretten og Rigsad-

vokaten.

L 235 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Generelle bemærkninger

Ledernes Hovedorganisation anfører vigtigheden af, at situationen med covid-19

vurderes løbende samt, at restriktioner lempes, så snart det er sundhedsmæssigt for-

svarligt. På den baggrund foreslås en kortere udskydelse end 1. november 2021,

som lovforslaget lægger op til, fx 3 måneder.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ser positivt på, at reglerne, der under-

støtter de problemstillinger, som erhvervslivet oplever pga. covid-19 forlænges ift.

de konkrete behov.

Konkret finder FA det ufornødent at forlænge reglerne til 1. november 2021 i for-

hold til det nuværende vaccineprogram, der forventes udrullet ultimo august.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har fsva. lov om arbejdsgivers adgang til

at pålægge medarbejdere test for Covid-19 bemærket, at FH kan tiltræde, at loven

forlænges til 1. november 2021.

FH så dog gerne, at det fremgik af bemærkningerne, at muligheden for sagligt at

pålægge medarbejdere test, mindskes i takt med, at andelen af vaccinerede stiger.

FH bemærker fsva. lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft

efter indrejse i Danmark, at FH kan tiltræde, at loven forlænges til 1. november

2021.

For så vidt angår udskydelsen af solnedgangsklausulen i lov om forebyggelse af

smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, er FH,

enig i, at loven skal forlænges, men at der ikke er behov for, at lovgivningen har en

solnedgangsklausul. FH mener, at der også efter Corona-epidemien, er behov for at

sikre anstændige, sikre og sunde boliger til udenlandske arbejdstagere. Lovgivnin-

gen har bl.a. bevirket, at myndighederne har fået kendskab til sager, hvor boligfor-

holdene er uacceptable og direkte sundhedsskadelige i alle tilfælde

–

dvs. også når

landet ikke er ramt af en pandemi.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ved valget af forlængelsen indtil den 1.

november 2021 på den ene side lægges vægt på, at lovene ikke bør gælde i længere

tid, end de faktiske forhold i relation til covid-19-epidemien tilsiger. På den anden

side lægger ministeriet vægt på, at situationen fortsat er usikker, og at Folketinget

bør have tid og reel mulighed for

–

inden for en ordinær folketingssamling

–

vurdere det fortsatte behov for bestemmelserne, herunder i lyset af en eventuel ud-

vikling i efteråret 2021. Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund nød-

vendigt at fastholde forlængelsen af lovene indtil den 1. november 2021.

I forhold til lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive te-

stet for covid-19 m.v. er det i lovens § 2 fastsat, at et pålæg om test skal være sag-

ligt begrundet i de anførte hensyn. Hvis en ansat over for arbejdsgiver dokumente-

rer at være betryggende vaccineret mod covid-19, eksempelvis via et coronapas, vil

det generelt ikke være sagligt begrundet at pålægge denne ansatte at blive testet.

Det synes på den baggrund ikke nødvendigt at gennemføre en indholdsmæssig æn-

dring af lovforslaget.

L 235 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til lov om forebyggelse af smitte, når arbejdsgiver stiller bolig til rådig-

hed, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget har til formål af forlænge

indsatsen for at sikre, at arbejdstagere bor under betryggende forhold med hensyn

til at forebygge smitte med covid-19. Den nuværende situation med covid-19 kan

ikke begrunde, at der indføres generelle regler om boligforhold, når arbejdsgiver

stiller bolig til rådighed. Det er imidlertid et emne, som indgår i arbejdsgruppen

om sårbare arbejdstagere, som skal afrapportere til regeringen senere på året.

Øvrige bemærkninger

FH mener, at opdelingen af håndhævelsen mellem henholdsvis Arbejdstilsynet og

kommunerne ikke fungerer.

FH fremhæver, at Arbejdstilsynet i perioden 15. februar til den 30. april 2021 sendt

i alt 134 indberetninger med mistanke om problematiske boligforhold til kommu-

nerne. 40 kommuner har ved en status i uge 16 (dvs. 24. april) oplyst at have gen-

nemført blot 11 boligtilsyn, som har medført i alt 4 påbud

På den baggrund mener FH, at opdelingen i håndhævelsen bør ændres hurtigst mu-

ligt og i forbindelse med den foreslåede forlængelse af lovens virke.

FH vil derfor gerne gentage nedenstående bemærkninger til høringen af lovforsla-

get, fremsendt den 14. januar 2021 i forbindelse med lovens tilblivelse.

FH mener, at den opdelte håndhævelse kraftigt udfordrer lovens effektivitet, samt

at Arbejdstilsynet er den mest kompetence myndighed til at føre tilsynet.

FH fastholder desuden, at der, ikke er juridiske grunde til at opdele tilsynsindsatsen

mellem Arbejdstilsynet og kommunerne, og henviser bl.a. til Justitsministeriets

vejledning om kvalitet i lovgivningen. FH bemærker desuden, at et eftersyn af

medarbejdernes bopæl ikke kan siges at have indgribende konsekvenser for medar-

bejderne, da evt. sanktioner vil rette sig mod arbejdsgiveren og ikke medarbejde-

ren. I lyset af den meget væsentlige trussel fra smittespredning, og at beboerne ikke

risikerer sanktioner af nogen art ved eftersyn af boligerne, mener FH ikke at lov-

forslaget indebærer retssikkerhedsmæssige aspekter, der kan berettige opdelingen

af tilsynsindsatsen. Derimod må den valgte model med to involverede myndighe-

der med hver sin kompetence frygtes væsentligt at reducere lovforslagets virkning

på spredning af smitten.

FH bemærker endvidere, at kommunerne af egen drift eller på baggrund af henven-

delser fra andre aktører bør kunne føre boligtilsyn efter loven. Eksempelvis fra fag-

bevægelsen, fra ansatte, fra pressen, fra naboer osv. Ved at begrænse en henvis-

ningsret til en myndighed,

skabes unødig ”træghed” og stor

risiko for tab af tid i sa-

gen.

Endeligt bemærker FH, at set i lyset af formålet med lovgivningen, og den kraftigt

øgede smitterisiko, giver det ikke mening, at ansatte deler værelser. Dog undtaget,

De resterende 58 kommuner har ikke afgivet en status

L 235 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hvis der er tale om et par/en husstand eller hvis værelserne er så store, at der reelt

kan holdes passende afstand.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at muligheden for at stille krav om, at de an-

satte hver skal have eget værelse blev overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget i januar 2021. Det blev vurderet at være for byrdefuldt et krav at stille,

at alle arbejdsgivere på tværs af alle brancher, skal sikre eneværelser ved indkvar-

tering af ansatte. Det vil kunne betyde, at der potentielt vil være mange arbejdsgi-

vere, der skal flytte medarbejdere og finde nye boliger, da de eksisterende måske

ikke giver mulighed for eneværelser. I loven stilles der krav om, at hver beboer har

sin egen seng og at afstandskravene skal være overholdt, hvis flere ansatte deler et

soverum.

For at smitteforebygge er det essentielt, at de ansatte ikke skal deles om en seng,

og det er vigtigt at der kan holdes den nødvendige afstand. Derfor fastholdes det,

at der ikke stilles krav om eneværelser.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt at fastholde den delte tilsyns-

opgave mellem Arbejdstilsynet og bopælskommunen i forbindelse med den foreslå-

ede forlængelse af loven. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at pålægge Arbejdstil-

synet helt nye opgaver på nuværende tidspunkt. Dertil kommer, at Arbejdstilsynets

kerneopgave er at vejlede og føre tilsyn med arbejdsmiljøet, når Arbejdstilsynet er

ude og føre tilsyn på arbejdspladser i Danmark. Et tilsyn med boliger, vil ikke

kunne udføres som en del af Arbejdstilsynets almindelige tilsyn, og vil ligge langt

væk fra Arbejdstilsynets kerneopgave.

Desuden har kommunerne allerede i dag hjemmel til, et setup og kompetence til at

føre boligtilsyn.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker i forhold til lov om forebyggelse af

smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, samt

lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Dan-

mark, at DA er forbeholdende over for behovet for forlængelse af de særlige tiltag.

Det skyldes, at de omfattende tiltag blev indført på et helt andet tidspunkt i epide-

miforløbet end under den nuværende situation.

DA bemærker endvidere, at forlængelsen af solnedgangsklausulerne virker som

unødvendig lang og uproportional i forhold til den daværende baggrund for beslut-

ningen om indførelse af de særlige tiltag. Særligt i lyset af de implikationer tilta-

gene har for danske virksomheder og deres medarbejdere, samt de store administra-

tive byrder der er forbundet med tiltagene. I den anledning savner DA en redegø-

relse for, at man ikke kan nå samme formål med mindre indgribende tiltag over for

virksomheder og medarbejdere.

DA fremhæver, at der i Danmark og udlandet er en massiv udrulning af vaccine,

hvorfor man allerede 1. juli 2021 må forvente en vis immunitet i Danmark, særligt

hos gruppen over 50 år, som hidtil har været fremsat som målgruppe for, hvornår

diverse restriktioner kan ophøre. Hertil kommer også, at disse love bør iagttage

lempelser for ud- og indrejse generelt.

L 235 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

På den baggrund foreslår DA, at forlængelsen af disse særlige tiltag gøres kortere.

En forlængelse af de særlige regler kunne være, når den danske befolkning er fær-

digvaccineret denne sensommer. Under alle omstændigheder bør reglerne for ind-

rejsende arbejdstagere løbende tilpasses de krav, der i øvrigt gælder for andre ved

indrejse til Danmark.

DA mener, at hvis de særlige tiltag opretholdes frem til november, bør de materi-

elle bestemmelser i de særlige tiltag tilpasses den udvikling i forebyggelse af

smitte, der har været i myndighedernes tilgang til forebyggelsen af covid-19, her-

under især brug af kviktest, brug af coronapas og den generelle adgang til Danmark

fra udlandet.

Under alle omstændigheder bør det i højere grad fremgå af lovforslaget, hvorfor

disse indgribende tiltag er nødvendige også efter den 1. juli 2021.

DA savner desuden en redegørelse for grundlaget for at tilføre flere ressourcer til

Arbejdstilsynet i 2022

”til at ansætte ekstra tilsynsførende, som kan indhente de al-

mindelige arbejdsmiljøtilsyn, der skal indhentes, og som ikke kan afvikles i 2021

som følge af varetagelse af indsatsen”.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ministeriet lægger vægt på, at situationen

fortsat er usikker, og at Folketinget bør have tid og reel mulighed for

–

inden for

en ordinær folketingssamling

–

at vurdere det fortsatte behov for bestemmelserne,

herunder i lyset af en eventuel udvikling i efteråret 2021. Endvidere lægger mini-

steriet vægt på, at test ved indrejse i Danmark for nuværende fortsat er fastholdt i

de generelle rejserestriktioner. Endeligt lægger ministeriet vægt på, at det er mu-

ligt for tilrejsende arbejdskraft at komme til Danmark til gavn for danske virksom-

heder, men at der til gengæld tages de fornødne forholdsregler ift. epidemiens ud-

vikling. Det er således lykkedes at holde de danske grænser åbne for arbejdskraft

fra udlandet.

Ministeriet bemærker, at vaccinerede allerede er undtaget kravet om test af tilrej-

sende arbejdskraft, og at udmøntningen af reglerne om test af tilrejsende arbejds-

kraft løbende tilpasses de generelle rejserestriktioner i en bekendtgørelse, herun-

der ift. undtagne persongrupper og omfattede regioner/lande.

I forhold til lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive te-

stet for covid-19 m.v., vil et pålæg om test ikke være sagligt, hvis en ansat over for

arbejdsgiver dokumenterer at være betryggende vaccineret mod covid-19, eksem-

pelvis via et coronapas.

Og i forhold til lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgiver stiller

bolig til rådighed, skal arbejdsgiver ved udarbejdelse af planen om smitteforebyg-

gelse beskrive,

hvordan arbejdsgiveren har taget højde for forebyggelse af smitte-

spredning med covid-19 ved ophold i boligen. Dette kan fx opfyldes ved en overordnet

beskrivelse

af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren har truffet. Det er afgørende,

at arbejdsgiver i planen på betryggende vis redegør for, hvordan arbejdsgiver for-

holder sig til smitterisikoen, og hvordan arbejdsgiver forebygger smittesprednin-

gen. Dette kan fx være ved at arbejdsgiver oplyser om og i givet hvor mange af de

L 235 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indkvarterede ansatte,

som er vaccinerede, da det har betydning

for smittefore-

byggelsen. Oplysning

om vaccination af de ansatte kan

indgå i fritekstfeltet i AT’s

skabelon for boligplan (under ”andre oplysninger), som arbejdsgivere kan vælge

at gøre brug af. Hvis arbejdsgiveren fx i boligplanen oplyser, at indkvarterede an-

satte er vaccinerede, vil det være en relevant oplysning i forhold til sikring af smit-

teforbyggende tiltag og opfyldelse af lovens formål om at begrænse smitte blandt

de indkvarterede og de øvrige ansatte på arbejdspladsen. Det vil samtidig kunne

tillægges betydning i forhold til, om der er grundlag for at underrette kommunen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at finansiering i 2022 af en indsats,

der sker i 2021, skyldes, at den indsats, som følger af lovforslaget, dermed ikke vil

fortrænge de almindelige arbejdsmiljøtilsyn. Hvis lovforslaget medførte finansie-

ring til Arbejdstilsynet i 2021, ville det ikke være muligt både at oprette og derefter

hurtigt nedlægge de ekstra tilsynsførende stillinger inden årets udgang.