Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?
[A. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Udskydelse af solnedgangsklausul)
B. Forslag til lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte og lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark. (Udskydelse af solnedgangsklausuler)]
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.
Der stemmes derefter om det under A nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af udvalget?
Det er vedtaget.
Der stemmes herefter om det under B nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af udvalget?
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.