Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 10-06-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2105840
Dok. nr.: 1775354
Folketingets Epidemiudvalg har den 7. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(L 234
–
Forslag til lov om ændring af epidemiloven (Overvågning af smitsomme
sygdomme via spildevand)), til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 15:
”Kan
ministeren uddybe, hvordan det sikres, at spildevandsovervågningen ikke bruges
til andre formål end forebyggende smitteovervågning i regi af COVID-19 pandemien?”
Svar:
Der er ikke med lovforslaget lagt op til at begrænse overvågningen af spildevand til
COVID-19 alene.
Som det fremgår af det foreslåede § 44 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen iværk-
sætte overvågning af spildevand med henblik på at forebygge og inddæmme udbre-
delsen af smitsomme sygdomme generelt. Tilsvarende gælder i de situationer, hvor
der er behov for spildevandsforsyningsselskabers bistand og medvirken efter stk. 3 og
4.
Som det også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil overvågning via
spildevand potentielt også kunne anvendes til at overvåge tilstedeværelsen eller
egentlige udbrud af andre sygdomsfremkaldende organismer, f.eks. hepatitis A-, he-
patitis E- og poliovirus, som alle er kendetegnet ved hyppigt at give asymptomatisk
infektion, ligesom det fremgår, at et muligt fremtidsscenarium også vil være, at spil-
devandsovervågning vil kunne anvendes til at holde øje med forekomst af særligt re-
sistente bakterier og introduktionen i det danske samfund af nye sygdomsfremkal-
dende mikroorganismer (kendte, fremmede eller helt nye sygdomme), der har epide-
misk potentiale.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau