L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Epidemiudvalget 2020-21
L 234 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 234

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Epidemiudvalget den 11. juni 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af epidemiloven

(Overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand)

[af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)]

1. Ændringsforslag

Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 2

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DF og KF) indstiller lovforsla‐

get til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 1. Flertallet vil

stemme imod ændringsforslag nr. 2.

mindretal

i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovfor‐

slaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (NB) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.

behandling.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐

it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐

kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i

udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐

linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstre og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget ser med stor tilfredshed på, at sundhedsministeren

endelig har taget initiativ til at sikre lovgrundlaget for udrul‐

ning af spildevandstest i Danmark. V og KF finder dog hele

forløbet omkring etablering og udrulning af smitteopsporing

via spildevandstest stærkt kritisabelt. Det har været en lang‐

sommelig proces med modstridende oplysninger fra både

sundhedsministeren og Statens Serum Institut. V finder det

desuden utilfredsstillende, at regeringen ikke valgte at for‐

længe forsøgsordningen med spildevandstest på Bornholm,

som kunne have bidraget med vigtig viden til den nationale

udrulning og forebygge senere smitteudbrud på Bornholm.

For V og KF er det afgørende, at alle både rå data og

resultater fra spildevandstest landet over bliver fuldt tilgæn‐

gelige for offentligheden og fremlagt på en sådan måde, at

øvrige eksperter og forskere har mulighed for at analysere

på oplysningerne. Det gælder både spildevandsovervågning

iværksat af Statens Serum Institut og af kommunerne. V og

KF opfordrer sundhedsministeren til hurtigst muligt at frem‐

lægge en konkret plan for national udrulning af spildevands‐

test til smitteopsporing af covid-19, således at der sikres

smitteopsporing via spildevand i alle landets kommuner.

Socialistisk Folkeparti

SF stemmer for lovforslaget, da det er blevet præciseret,

at data ikke må være personhenførbare. SF mener videre, at

indsamling af spildevandsdata kun kan gøres med hjemmel

i epidemiloven, så der alene foretages overvågning, som

kan begrundes i epidemiloven med henblik på at sikre folke‐

sundheden.

SF stemmer derfor også for ændringsforslag nr. 1 og 2

og ønsker videre, at nogle udvalgsspørgsmål og ministerens

svar bliver optrykt i betænkningen med henblik på at sikre

transparens.

Radikale Venstre

Data indsamlet som en del af smitteovervågningen i spil‐

devand bør blive gjort åbent og offentligt tilgængeligt.

Sundhedsministeren har i svar på L 234, spørgsmål 4

oplyst, at åbenhed om grundlaget for beslutninger er et

helt centralt element i befolkningens tillid til den danske

epidemibekæmpelsesindsats. Det er derfor også efter mini‐

sterens opfattelse afgørende, at resultater fra spildevands‐

overvågningsindsatsen bliver offentligt tilgængelige. Statens

Serum Institut vil derfor offentliggøre resultater af spilde‐

vandsovervågningen på instituttets hjemmeside. Det gælder

både den overvågning af spildevand, som Statens Serum

Institut selv iværksætter, herunder den forberedende under‐

AX026672

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

søgelse, såvel som de undersøgelser, som kommunerne måt‐

te iværksætte, og som kommunerne vil skulle underrette

Statens Serum Institut om.

Radikale Venstre finder, at det skal være de rå data og

ikke bare tabulerede frekvenser el. lign., som gøres åbent

og offentligt tilgængelige. Hvis andre eksperter skal kunne

tjekke konklusionerne, skal de have adgang til de data,

der analyseres, og ikke bare til resultaterne. Det skal ske

under hensyn til at sikre følsomme og personhenførbare

data og bør derfor ikke inkludere alle data indsamlet fra

spildevand, men kun dem, der er relevante for at estimere

smittetallene. Dette kan eksempelvis være de sekvensdata,

der stammer fra en given virus. Kun således kan analyserne

efterprøves af andre eksterne eksperter.

Radikale Venstre opfordrer sundhedsministeren til efter

forudgående høring i relevante forskningsinstitutioner og

-miljøer m.v. at fastsætte retningslinjer for offentliggørelsen

af data indsamlet som en del af smitteovervågningen i spil‐

devand.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF, SF, EL

og KF):

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 44 a

indsættes i

stk. 1

efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Kommunalbestyrelsen skal, inden den træffer beslutning

i henhold til 1. pkt., inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed

og Statens Serum Institut. Sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om kommunalbestyrelsens inddragelse af

Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.«

[Kommunalbestyrelserne skal rådføre sig med sundheds‐

myndighederne, inden spildevandsovervågning kan iværk‐

sættes]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 44 a

indsættes i

stk. 1

efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Overvågning efter 1. pkt. kan kun foretages, hvis

minimum 10.000 personækvivalenter indgår i overvågnin‐

gen. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

overvågning i henhold til 2. pkt., herunder om, hvilke over‐

vågninger der undtagelsesvis kan foretages, uanset betingel‐

sen i 2. pkt. ikke er opfyldt.«

[Minimumskrav på 10.000 personækvivalenter, der skal ind‐

gå i et indsamlingssted]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget er det hensigten at sikre, at kom‐

munalbestyrelserne ikke af egen drift kan iværksætte spilde‐

vandsundersøgelser uden først at have rådført sig med rele‐

vante sundhedsmyndigheder, og at sundhedsmyndighederne

har tilkendegivet, at spildevandsovervågningen i det konkre‐

te tilfælde lever op til de betingelser, der følger af loven.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget præciseres det, at der skal være

et minimumsantal på 10.000 personækvivalenter, der skal

indgå i et indsamlingssted. Sundhedsministeren kan dog

fastsætte nærmere regler om, hvilke overvågninger der und‐

tagelsesvis kan foretages, uanset betingelsen om minimum

10.000 personækvivalenter ikke kan opfyldes. I sådanne til‐

fælde kan ministeren fastsatte regler om, at f.eks. Dataetisk

Råd eller de videnskabsetiske komitéer skal inddrages i vur‐

deringen.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. maj 2021 og var til

1. behandling den 3. juni 2021. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Epidemiudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 7. maj

2021 dette udkast til udvalget, jf. EPI alm. del – bilag

266. Den 25. maj 2021 sendte sundhedsministeren hørings‐

svarene og et kommenteret høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 26 spørgsmål

til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐

ren har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens

svar herpå er optrykt som bilag 1 til betænkningen.

Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Jeppe Bruus (S) Christian Rabjerg Madsen (S)

Kasper Sand Kjær (S) Jens Joel (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Stinus Lindgreen (RV)

fmd.

Kristian Hegaard (RV) Peder Hvelplund (EL) Karsten Lauritzen (V) Sophie Løhde (V)

nfmd.

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin

havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre og Socialistisk

Folkeparti.

Spørgsmål nr. 6:

Af L 234 fremgår det, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt en national udrulning af

spildevandsovervågning og smitteopsporing skal finde sted. Vil ministeren redegøre for betydningen af

denne formulering, som umiddelbart er modstridende med ministerens tidligere udtalelser?

Svar:

Som oplyst på samråd den 21. april 2021 er det besluttet at iværksætte en landsdækkende forberedende

undersøgelse af spildevandsmetoden. Arbejdet er i fuld gang, herunder med at sikre regelgrundlaget for

spildevandsselskabernes medvirken.

Parallelt arbejdes der på at udarbejde en plan for, hvordan metoden kan skaleres og implementeres bredt

og indgå som en del af den samlede overvågning af COVID-19. Således vil der være en plan klar, hvis

spildevandsovervågning viser sig som et velfungerende redskab til håndtering af COVID-19. Der er end‐

nu ikke truffet endelig beslutning om planen for skalering og bred implementering af spildevansmetoden.

Spørgsmål nr. 7:

Af L 234 fremgår det som en del af forslaget, at kommunalbestyrelsen underretter Statens Serum Institut

om resultaterne af den spildevandsovervågning, som kommunalbestyrelsen har iværksat – vil ministeren

i forlængelse af det redegøre for, hvorvidt resultaterne af den lokale spildevandsovervågning vil være

offentligt tilgængelige, så der er fuld åbenhed omkring tallene – og det ikke blot bliver Statens Serum

Institut, der har adgang til dem?

Svar:

. /. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 4 (L 234).

Spørgsmål nr. 8:

Ministeren har tidligere givet udtryk for, at det ikke er relevant at overvåge enkelte bygninger gennem

spildevandstests, men af L 234 fremgår det nu som en relevant mulighed at anvende overvågning af

spildevand som metode til tidlig varsling om smitteudbrud på eksempelvis skoler og plejehjem. Vil

ministeren redegøre for, hvorfor det nu anses som en relevant fremgangsmåde?

Svar:

Overvågning af spildevand fra bygninger kan formentligt anvendes til tidlig varsling af udbrud på

institutioner/konkrete bygninger med henblik på hurtigt at kunne sætte ind med smitteforebyggende tiltag

ved positivt signal. Statens Serum Institut vurderer imidlertid, at effektiviteten, og dermed den mulige

anvendelse af dette endnu er så uafklaret, at metoden indledende bør evalueres.

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Det er derfor besluttet med den landsdækkende forberedende undersøgelse at overvåge omkring 40 for‐

skellige bygninger med forskellige funktioner, da man herudfra vil kunne konkludere noget om svagheder

og styrker ved metoden. Udvælgelsen af bygningerne skal ske i tæt samarbejde med ejerne og den lokale

forsyningsvirksomhed samt under hensyn til bygningens brugere, de praktiske muligheder m.m.

Det er vigtigt for mig at understrege, at en bygnings brugere skal informeres inden en eventuel igangsæt‐

telse af spildevandsovervågning. Det er herudover ikke min intention, at spildevandsovervågning skal

målrettes ned til den enkelte private husstand. Spildevandsovervågning af bygninger, er udelukkende

noget, som i værksættes på større niveau, fx kollegier, større virksomheder, fængsler eller lignende.

Spørgsmål nr. 9:

Vil ministeren redegøre for logikken i, at man ikke fortsatte forsøget med spildevandstests på Bornholm,

da en fortsat overvågning af spildevandet og dermed mulige nye smitteudbrud på Bornholm kunne have

bidraget med relevant viden for en større implementering af spildevandtests, som der nu lægges op til

med L 234?

Svar:

I forbindelse med den delvise genåbning af Bornholm fra den 1. marts 2021 besluttede regeringen at

undersøge spildevand for SARS-CoV-2. Dette skete i en projektperiode på fire uger fra den 9. marts

til den 7. april. Formålet var at skaffe de første erfaringer med systematiske COVID-19-målinger i spilde‐

vand i Danmark. Projektet bestod af daglig prøvetagning og analyser fra de syv store rensningsanlæg på

Bornholm og var som sådan ganske intensivt i sin opsætning. Projektet viste, at metoden overordnet set

fungerer, idet det logistisk set var muligt at gennemføre overvågningen og få konkrete resultater. Det viste

dertil, at man med denne metode kan detektere smitte i spildevandet også i situationer, hvor der kun er

ganske lidt smitte i samfundet, som det var tilfældet på Bornholm i denne periode. Projektet opfyldte

dermed sit formål, og der sås ikke grund til ekstraordinært at forlænge projektperioden.

Det blev samtidig besluttet at iværksætte en landsdækkende forberedende undersøgelse af metoden. Der‐

for arbejdes der nu på at forberede, at metoden afprøves i større skala på rensningsanlæg flere andre

steder i landet.

Parallelt arbejdes der på at udarbejde en plan for, hvordan metoden kan skaleres og implementeres bredt

og indgå som en del af den samlede epidemiovervågning.

. / .

Jeg kan desuden henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 171 (alm. del).

Spørgsmål nr. 10:

Vil ministeren redegøre for, hvordan anvendelsen af smitteopsporing gennem spildevandsovervågning

forventes at spille sammen med brugen af coronapasset?

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter

oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien, som blev opdateret den 25. marts

2021. Teststrategien indeholder tre faser. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i teststrategiens fase 1,

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

der er kendetegnet ved, at den gradvise genåbning af samfundet understøttes af massiv testning og brug af

coronapas.

I takt med at en større del af befolkningen vaccineres, og sommersæsonen mindsker smitten, overgås

gradvist til fase 2. I fase 2 vil testindsatsen hurtigt blive nedskaleret og fokuseret på grupper, som ikke

er vaccinerede mv. Vi er allerede stærkt på vej mod fase 2 med mindre testning i takt med, at flere

vaccineres.

På længere sigt, og når alle over 16 år, der er blevet tilbudt vaccine, og som ønsker at modtage den, er

færdigvaccinerede, vil vi gå ind i strategiens fase 3. I fase 3 anvendes test primært som en del af den

bredere epidemiovervågningen, hvor danskerne langtfra vil blive testet så hyppigt som i dag.

Spildevandsovervågning kan ikke erstatte alt test af individer. Det er dog forventningen, at spildevands‐

overvågning kan spille en central rolle i epidemiovervågningen.

Spørgsmål nr. 11:

Vil ministeren redegøre for, hvordan spildevandsovervågning vil indgå i den fremtidige teststrategi?

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter

oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien af den 25. marts 2021. Teststrategien

er inddelt i tre faser. På nuværende tidspunkt er vi forsat i teststrategiens fase 1, der er kendetegnet ved, at

den gradvise genåbning af samfundet understøttes af massiv testning, og brug af coronapas.

I takt med at en større del af befolkningen vaccineres, og sommersæsonen mindsker smitten, overgås

gradvist til fase 2. I fase 2 vil testindsatsen hurtigt blive nedskaleret og fokuseret på grupper, som ikke er

vaccinerede mv. Vi er allerede på vej mod fase 2 med mindre testning i takt med, at flere vaccineres.

Når alle, der ønsker at tage imod tilbuddet om vaccination, er færdigvaccinerede, vil vi gå ind i strategi‐

ens fase 3, hvor danskerne langtfra vil blive testet så hyppigt som i dag. Her forventes spildevandsover‐

vågning at spille en central rolle i den fortsatte epidemiovervågning.

Spørgsmål nr. 12:

Vil ministeren redegøre for, om sundhedsmyndighederne vil lade sig inspirere af Ishøj Kommune, der

med succes har kombineret spildevandstest med målrettede individuelle test?

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter

oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien, som blev opdateret den 25. marts

2021. Teststrategien beskriver tre faser. I fase 3 anvendes test primært som en del af den bredere epide‐

miovervågningen, hvor danskerne langtfra vil blive testet så hyppigt som i dag. Det er forventningen, at

spildevandsovervågning kan spille en central rolle i epidemiovervågningen.

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Der er igangsat et arbejde med at vurdere, hvornår og hvordan spildevandsovervågning kan tages i

anvendelse. Her vil erfaringer fra bl.a. Ishøj og Bornholm også indgå. Det er forventningen, at spil‐

devandsovervågning kan understøtte smitteopsporingen f.eks. ved at identificere områder med smitte,

hvorefter borgere i disse områder kan opfordres til at få foretaget en PCR-test.

Spørgsmål nr. 13:

Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge staten vil kunne spare på teststrategien, hvis man kombi‐

nerer spildevandstest med målrettede individuelle test?

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter

oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien, som blev opdateret den 25. marts

2021. Teststrategien beskriver tre faser. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i teststrategiens fase 1.

I takt med at en større del af befolkningen vaccineres, og sommersæsonen mindsker smitten, overgås

gradvist til fase 2. I fase 2 vil testindsatsen hurtigt blive nedskaleret og fokuseret på grupper, som ikke er

vaccinerede mv.

Allerede nu (primo juni) forventer vi, at behovet for test har toppet, og at der derfor vil ske et fald i

brugen af test. Over de forgangne to uger har der været en nedgang i det gennemsnitlige testforbrug på

ca. 10 pct. Derfor er udgifterne til test allerede på vej ned. Udgifterne vil falde yderligere i takt med

udrulning af vaccinerne.

Når alle over 16 år, der er blevet tilbudt vaccinen, og som ønsker at tage imod den, er færdigvaccinerede,

vil testindsatsen overgå til fase 3. Her forventes spildevandstest at spille en central rolle som led i

epidemiovervågningen med fokus på nye mutationer og smittespredning. Antallet af persontest forventes

ligeledes at være markant lavere.

Eftersom den konkrete anvendelse af spildevandsovervågning som led i den samlede håndtering af

COVID-19 endnu ikke er afklaret, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de konkrete

økonomiske virkninger, spildevandsovervågning vil have i praksis.

Spørgsmål nr. 14:

Kan ministeren afvise flere eksperters påstand i Berlingske om, at en teststrategi, der kombinerer spilde‐

vandstest med målrettede individuelle test, vil kunne sparre statskassen for milliarder?

Svar:

. / .

Der henvises til samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 13 (L 234).

Spørgsmål nr. 15:

Kan ministeren uddybe, hvordan det sikres, at spildevandsovervågningen ikke bruges til andre formål end

forebyggende smitteovervågning i regi af COVID-19 pandemien?

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Svar:

Der er ikke med lovforslaget lagt op til at begrænse overvågningen af spildevand til COVID-19 alene.

Som det fremgår af det foreslåede § 44 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen iværksætte overvågning

af spildevand med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme gene‐

relt. Tilsvarende gælder i de situationer, hvor der er behov for spildevandsforsyningsselskabers bistand og

medvirken efter stk. 3 og 4.

Som det også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil overvågning via spildevand po‐

tentielt også kunne anvendes til at overvåge tilstedeværelsen eller egentlige udbrud af andre sygdoms‐

fremkaldende organismer, f.eks. hepatitis A-, hepatitis E- og poliovirus, som alle er kendetegnet ved

hyppigt at give asymptomatisk infektion, ligesom det fremgår, at et muligt fremtidsscenarium også vil

være, at spildevandsovervågning vil kunne anvendes til at holde øje med forekomst af særligt resistente

bakterier og introduktionen i det danske samfund af nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer (kendte,

fremmede eller helt nye sygdomme), der har epidemisk potentiale.

Spørgsmål nr. 16:

Kan ministeren uddybe, hvorfor man ikke forlængede spildevandsforsøget på Bornholm?

Svar:

. / .

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 9 (L 234).

Spørgsmål nr. 17:

Kan ministeren uddybe, hvad der menes med »større persongruppe« i forhold til afgrænsning af spilde‐

vandsovervågning? Og hvordan sikrer man, at dataen ikke risikerer at blive personhenførbart?

Svar:

Begrebet

»en større persongruppe«

var anvendt i den version af udkastet til lovforslaget, som var i offent‐

lig høring, såvel i lovteksten som i bemærkningerne. Begrebet er sidenhen – i ordlyden af lovteksten i den

fremsatte version – ændret til

»Overvågning efter 1. pkt. skal ske på en sådan måde, at det ikke er muligt

at identificere fysiske personer.«.

Ændringen skete for at fremhæve, at overvågningen skulle være ikke

personhenførbar.

Det er således en fejl, at begrebet fortsat genfindes ét sted i lovforslagets almindelige bemærkninger.

. / .

Jeg har en klar forventning om, at kommuner, som måtte gøre brug af denne mulighed, sikrer sig det‐

te. Statens Serum Instituts overvågning smitsomme sygdomme via spildevand, herunder den forberedende

undersøgelse, vil også blive gennemført på en måde, så det sikres, at det ikke er muligt at identificere

fysiske personer. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål 3 (L 234)

Spørgsmål nr. 18:

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Kan ministeren uddybe, hvordan man sikrer, at data ikke bruges til andre formål, såsom medicinalvirk‐

somheders produktudvikling eller andre landes forskningsprojekter, end specifikke danske sundhedsud‐

fordringer koblet til covid-19-pandemien?

Svar:

Kommunalbestyrelsen kan efter lovforslaget iværksætte overvågning af spildevand med henblik på at

forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.

Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initiativ af kommunalbe‐

styrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at

forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder detektion af sygdomme og

sygdomsfremkaldende organismer.

Statens Serum Institut har, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, hjemmel hertil i

sundhedslovens § 222, som omhandler instituttets almindelige varetagelse af opgaver med at forebygge

og bekæmpe smitsomme sygdomme. Statens Serum Institut får med lovforslaget mulighed for at indgå

aftale med eller påbyde spildevandsforsyningsselskaber at medvirke og bistå.

Jeg har en klar forventning om, at myndighederne agerer inden for de lovgivningsmæssige rammer, som

vedtages af Folketinget, og at spildevandsovervågning således ikke iværksættes til andre formål.

. / .

Jeg skal dog gøre opmærksom på, at data, som skal være ikke-personhenførbare, vil være offentlige

tilgængelige. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål 4 (L 234).

Spørgsmål nr. 19:

Kan ministeren uddybe, hvilke dele af spildevandsovervågningen som skal bestemmes fra central hånd,

og hvor meget kommunerne selv kan bestemme?

Svar:

Det er hensigten, at overvågning af spildevandet i første omgang skal implementeres via regeringens

landsdækkende forberedende undersøgelse bestående af tre elementer: Overvågning af spildevand via

spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, via bygninger og løbende metodeudvikling. Parallelt arbejdes

der på at udarbejde en plan for, hvordan metoden kan skaleres og implementeres bredt og indgå som en

del af den samlede overvågning af COVID-19.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vil kommunalbestyrelsen kunne iværksætte overvågnin‐

gen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at forebygge

og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder detention af sygdomme og sygdomsfrem‐

kaldende organismer.

De beføjelser, kommunerne vil få med forslaget, er derfor et handlerum og en mulighed for at tage aktiv

del i smitteovervågningen. Det kan være relevant, hvis man lokalt – ud fra kommunernes lokale kendskab

– mener, at der kan være behov for overvågningen som supplement til de statslige undersøgelser.

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med vurderingen

af, om overvågning skal iværksættes, kunne søge råd og vejledning hos de centrale sundhedsmyndighe‐

der, herunder Statens Serum Institut, som kan iværksætte en bredere statslig overvågning af spildevand,

og hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som rådgiver om generelle smitteforebyggende tiltag.

Spørgsmål nr. 20:

Kan ministeren uddybe, hvorvidt lovforslaget gælder andre situationer end håndtering af covid-19-pande‐

mien?

Svar:

. / .

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 15 (L 234).

Spørgsmål nr. 21:

Kan ministeren uddybe, hvad offentlighedens tilgang til data bliver, og om befolkningen og andre

eksperter får muligheden for at vurdere dataen?

Svar:

. / .

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 4 (L 234).

Spørgsmål nr. 22:

Kan ministeren uddybe, hvor hurtigt covid-19 viser sig i afføring/urin sammenlignet med test og sympto‐

mer?

Svar:

Jeg har bedt om bidrag fra Statens Serum Institut, som kan oplyse følgende:

»Man kun kan påvise virus i afføringen hos cirka halvdelen af de personer, der får ¬COVID-19, og

meget sjældent i urin. Der er desværre ikke offentliggjort nogen studier, hvor man har fulgt personer

med regelmæssige afføringsprøver fra det øjeblik, de er smittet med COVID-19, til de for eksempel

får symptomer, for at undersøge hvor tidligt man kan finde virus i afføringen. Man kan påvise virus

i podninger cirka to dage inden, folk bliver syge. Det er sandsynligt, at det samme er gældende for

afføringsprøver, men vi ved det ikke. Virus ser ud til i lige høj grad at findes i afføringen hos folk med og

uden symptomer.«

Spørgsmål nr. 23:

Kan ministeren uddybe spildevandsovervågningens rolle i forhold til test-indsatsen, og om denne skal

overtage andre forebyggende tiltag, såsom coronapas?

Svar:

. / .

Der henvises til samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L 234).

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Spørgsmål nr. 24:

Kan ministeren uddybe internationale erfaringer på området, og hvordan de kan, eller ikke kan, overføres

til dansk kontekst?

Svar:

Flere andre lande har iværksat spildevandsovervågning for COVID-19 på renseanlæg. Der er endnu

ikke et samlet internationalt overblik over, hvordan de konkrete data fra overvågningen via spildevand

anvendes i beredskabssammenhæng, dvs. som udgangspunkt for tiltag, indgreb osv.

Erfaringerne fra udlandet viser, at analyser fra vand fra renseanlæg i større byområder, i store træk

giver det samme billede, som man får fra direkte persontest af borgerne i byen. Der kan dog være

en tendens til et publiceringsbias, således at de succesfulde historier hyppigere rapporteres. Der er så

vidt vides ikke lavet kritisk sammenlignende analyse af et stort datamateriale, med fokus på hvor ofte

spildevandsanalyser giver misvisende resultater.

EU-kommissionen udsendte 17. marts 2021 henstilling om en fælles tilgang til at indføre en systematisk

overvågning af SARS-CoV-2 og varianter heraf i spildevand i de 27 medlemslande. Henstilling opfor‐

drer medlemslandene til hurtigst muligt og inden 1. oktober 2021 at indføre national overvågning af

COVID--19 i spildevand.

Spørgsmål nr. 25:

Kan ministeren garantere, at den indsamlede data kun bliver brugt til epidemibekæmpelse, og at kommu‐

nerne kun kan indsamle spildevandsdata med hjemmel i epidemiloven samt at private virksomheder, der

er involveret i indsamling af spildevandsdata som led i epidemibekæmpelse, er forpligtede til at destruere

data efter den er videresendt til myndighederne, og at den indsamlede spildevandsdata på intet tidspunkt

vil blive givet væk eller solgt til medicinalselskaber eller udenlandske forskningsprojekter?

Svar:

. / .

Fsva. om den indsamlede data kun bliver brugt til epidemibekæmpelse, kan jeg henvise til mit

samtidige svar på spørgsmål nr. 15 (L 234).

Med lovforslaget gennemføres de nødvendige tilpasninger af epidemiloven med henblik på at sikre

dels et klart grundlag til, at kommunalbestyrelsen kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning

af spildevand med inddragelse af eksterne parter, herunder bl.a. spildevandsforsyningsselskaber, med

henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.

De beføjelser, kommunerne vil få med forslaget, er derfor et handlerum og en mulighed for at tage aktiv

del i smitteovervågningen. Det kan være relevant, hvis man lokalt – ud fra kommunernes lokale kendskab

– mener, at der kan være behov for overvågningen som supplement til de statslige undersøgelser.

Der vil blive indgået kontrakter med de private virksomheder, der involveres i indsamling af spildevands‐

data. Af kontrakterne vil fremgå krav til håndtering og opbevaring af data, som de private virksomheder

skal efterleve.

L 234 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/6-2021

Jeg har en klar forventning om, at tilsvarende vil gøre sig gældende for de kommuner, som måtte gøre

brug af denne mulighed, sikrer sig dette.

. / .

Jeg kan desuden henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 18 (L 234).