Epidemiudvalget 2020-21
L 234 Bilag 1
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med:
Sagsnr.: 2105840
Dok. nr.: 1732539
Dato: 17-05-2021
NOTAT
Kommenteret høringsnotat – ændring af epidemiloven
1. Høring over udkastet til lovforslag
Et udkast til lovforslag har været i offentlig høring i perioden den 7. maj 2021 til den 14. maj
2021 hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på
Energiområdet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Antenneforeningen
Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affalds- og
Ressourceindustrien), Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Biologiforbundet, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms
Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, By & Havn,
Bæredygtigt Landbrug, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for
Politiske Studier – CEPOS, Cerius, CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito,
Dana Petroleum, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), DANAK (Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger
(BL),
Danmarks
Fiskeriforening,
Danmarks
Jægerforbund,
Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks Tekniske Universitet, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk
Brøndejerforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Lys, Dansk Diagnostika og
Laboratorieforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Epidemiologisk Selskab, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Arkitektvirksomheder - DANSKE ARK, Danske Bioanalytikere, Danske Energiforbrugere,
Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Seniorer, Danske Slagtermestre, Danske
Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Danske Ældreråd, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCA – Nationalt center for fødevarer og
jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk
Elektronik, DENFO, Det Etiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DHI,
Diabetesforeningen, DiaLab, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft
Danmark, DSR, DTU Miljø, DTU – Myndighedsbetjening, EjendomDanmark, Energi Fyn,
Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Erhvervslejernes Landsorganisation, Energinet,
Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energi Cluster Danmark,
EnviNa, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy,
Eurowind Energy A/S, Evida, EVA - Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken,
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FinansDanmark, Fjernvarme Fyn,
Fonden Kraka, Forbrugerrådet, Forening Danske Revisorer, Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark,
Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Speciallæger, Forsyningstilsynet,
Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,
Fritidshusejernes Landsforening, FSR Danske revisorer, Færøernes Landsstyre,
Gigtforeningen, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hjerteforeningen,
HOFOR A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Institut for Menneskerettigheder, Intelligent Energi, Ineos Danmark,
IT-Branchen,
Justitia,
Kolonihaveforbundet,
Kommunalteknisk
Chefforening,
Kommunekredit, Kjærgaard A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), KRAKA, Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns
Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af
Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LCA Center, Lægeforeningen, Maabjerg
Energy Center – MEC, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nature Energy, NOAH Energi og
Klima, Norlys, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes
Landsforening, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Plastindustrien,
Praktiserende Lægers Organisation, Ren Energi Oplysning (REO), Retspolitisk Forening,
Rigsrevisionen, Rådet for Grøn Omstilling, SEAS-NVE, SEGES, Siemens Gamesa,
SMVDanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S,
Spildevandsteknisk Forening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens
ByggeforskningsInstitut, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder,
Synergi, Tekniq, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR,
Turisterhvervets Samarbejdsforum, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,
Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, Visit Denmark, VELTEK – VVS- og El-Tekniske
Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind
Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Yngre Læger,
Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og
Aarhus Universitet.
Udkastet til lovforslag har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Høringssvar og kommentarer
Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer
m.v.: Advokatrådet, Dansk Industri (DI), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAM),
DANVA, Det Etiske Råd, Datatilsynet, DTU, Frederiksberg Forsyning, KL, Københavns
Kommune, Landbrug & Fødevarer og Patientforeningen.
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Kloakmestre, Danske Ældreråd, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Institut for Menneskerettigheder, Lægeforeningen og Ældre Sagen har
meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Side 2
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2402743_0003.png
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de
høringssvar, som har fokus på de enkelte elementer i lovforslaget og dets bemærkninger.
Ministeriets kommentarer er
kursiverede.
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. Generelle bemærkninger
DI, Københavns Kommune, DANVA, DASAMS og Landbrug & Fødevarer finder det
overordnet positivt, at lovforslaget vil give relevante aktører mulighed for at iværksætte og
deltage i overvågningen af spildevand for smitsomme sygdomme.
Patientforeningen oplyser, at foreningen kan tilslutte sig forslaget og anbefale det vedtaget.
Advokatrådet finder ikke, at der er hensyn, der kan begrunde en høringsperiode af så
betydelig reduceret længde.
Sundhedsministeriet har noteret sig den generelle opbakning til de foreslåede ændringer af
epidemiloven. Det er efter ministeriets opfattelse afgørende, at mulighederne for effektiv
smitteovervågning styrkes, og at myndighederne har de værktøjer, der kan bidrage til denne
styrkede indsats. Overvågning af spildevand vil efter ministeriets opfattelse kunne bidrage
til denne indsats.
Den korte offentlige høring skyldes, at der sigtes mod, at lovforslaget skal træde i kraft den
1. juli 2021. Det bemærkes i den forbindelse, at overvågning af SARS-CoV-2 via spildevand
kan vise sig at blive et effektivt supplement til den øvrige SARS-CoV-2 overvågning i
Danmark. For at kunne have fuld nytte af spildevandsovervågning som
epidemiforebyggende redskab er det væsentligt, at viden om metodens formåen og
begrænsninger udbygges. Til dette vil det være en fordel, hvis et vist niveau af SARS-CoV-2
cirkulerer i samfundet, udskilles i spildevandet og dermed vil kunne detekteres ved
laboratorieanalyser. Det forventes, at niveauet af SARS-CoV-2 i samfundet falder i takt med
vaccineudrulningen. Det har derfor høj prioritet, at den forberedende undersøgelse kan
sættes i gang, mens det fortsat er sandsynligt, at der er et vist niveau af virus i samfundet.
3.2. Kommunernes mulighed for at iværksætte overvågning af spildevand
3.2.1. Retlig grundlag for kommunernes iværksættelse af spildevandsovervågning
KL hilser det velkomment, at der med loven sikres et grundlag for at kunne overvåge
spildevandets indhold af smitsomme sygdomme, og at kommunerne får hjemmel til
selvstændigt at kunne sætte en undersøgelse i gang.
DASAMS finder det bekymrende, at kommunalbestyrelsen suverænt kan iværksætte
overvågningen af spildevand og påpeger, at det kræver sundhedsfaglig indsigt at vurdere,
om overvågningen er relevant. Selskabet anbefaler derfor, at det skal ske efter
sundhedsfaglig rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Københavns Kommune bemærker, at spildevandssystemet i København også transporterer
spildevand fra andre kommuner i hovedkloakkerne, og at BIOFOS, som ejer og driver
renseanlæggene ved Lynetten, Damhusåen og Avedøre Holme, behandler spildevand for i
alt 15 kommuner. Prøvetagning, vedtaget af f.eks. Københavns Kommune i disse dele af
afløbssystemet, vil således indeholde spildevand fra flere kommuner.
Sundhedsministeriet er opmærksom på, at flere kommuner ønsker at iværksætte lokal
overvågning af spildevand, bl.a. for at styrke den lokale smitteforbyggende indsats.
Ministeriet støtter dette kommunale ønske og vil således med lovforslaget sikre et entydigt
grundlag for denne kommunale indsats.
Side 3
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2402743_0004.png
Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget kunne træffe beslutning om overvågning af
spildevandet med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme
sygdomme som defineret i epidemilovens § 2, stk. 2. Overvågningen vil således også kunne
besluttes for sygdomme, som ikke er kategoriseret som alment farlige efter epidemilovens
§ 2, stk. 3 og 5.
Ministeriet finder, at beslutning om iværksættelse af overvågningen bør kunne ske på
initiativ af kommunalbestyrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan
bidrage til kommunens arbejde med at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme
sygdomme, herunder detektion af sygdomme og sygdomsfremkaldende organismer.
En beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevandet vil således skulle være egnet
til at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.
Det vil efter ministeriets opfattelse være kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at
overvågning kan iværksættes, særligt fordi overvågningen kan iværksættes af
kommunalbestyrelsen af egen drift parallelt med statsligt iværksatte initiativer.
Sundhedsministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen
i forbindelse med vurderingen af, om overvågning skal iværksættes, vil kunne søge råd og
vejledning hos de centrale sundhedsmyndigheder, herunder Statens Serum Institut, som kan
iværksætte en bredere statslig overvågning af spildevand, og hos Styrelsen for
Patientsikkerhed, som rådgiver om generelle smitteforebyggende tiltag.
Efter udkastet til lovforslag vil en kommune kunne beslutte at iværksætte overvågning af
spildevand i anlæg, som ikke er beliggende i den pågældende kommune, hvis anlægget
håndterer vand fra den pågældende kommune. Dette gælder også selv om anlægget også
håndterer vand fra andre kommuner. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
3.2.2. Oplysninger må ikke være personhenførbare – mindstestørrelse på population
DASAMS ønsker af hensyn til anonymiteten en nærmere præcisering af, hvad der forstås
ved ”en større persongruppe”, som den kommunale spildevandsovervågning kan
omhandle. DTU Food foreslår også, at der overvejes et krav om minimum for størrelsen af
den overvågede population, idet ”en større persongruppe” kan dække over alt fra 3 til flere
tusinde. DTU Food henviser desuden til, at der generelt bør være tale om en
befolkningsgruppe på mindst 1.000 og helst over 10.000 for at undgå at vores viden bliver
personhenførbar.
Datatilsynet har noteret sig, at det af forarbejderne til lovforslaget fremgår, at det er
afgørende, at kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og
eventuelle prøver ikke er personhenførbare.
I det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, fremgik det, at
kommunalbestyrelsen alene kan iværksætte overvågning af spildevand hidhørende fra en
større persongruppe. Af bemærkningerne fremgik det, at det afgørende ville være, at
kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver
ikke er personhenførbare.
Med henblik på at fremhæve, at der alene kan foretages overvågning, som ikke er
personhenførbar, har Sundhedsministeriet foretaget ændringer af det foreslåede § 44 a, stk.
1. Det fremgår nu, at overvågning skal ske på en sådan måde, at det ikke er muligt at
identificere fysiske personer.
Side 4
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2402743_0005.png
Sundhedsministeriet finder det fortsat ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en nærmere
grænse for, hvor stor en population en overvågning som minimum skal vedrøre. Det skyldes
for det første, at det efter ministeriets opfattelse ikke er muligt generelt at fastsætte en
grænse for, hvornår en overvågning ikke vil være personhenførbar. Fastsættes en sådan
grænse, vil det kunne risikere at give indtryk af, at en sådan overvågning altid vil være ikke-
personhenførbar. For det andet vil en fastsat grænse kunne medføre, at der ikke – selvom
det teknisk ville være muligt – vil kunne foretages overvågning af spildevand i områder, som
ligger under denne grænse, f.eks. sogne, bydel eller lignende, selvom overvågningen ikke
ville være personhenførbar. Det er således efter ministeriets opfattelse afgørende at
fastholde, at det bør være kommunalbestyrelsen, som i forbindelse med beslutninger om at
iværksætte overvågning konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle
prøver ikke er personhenførbare.
3.2.3. Kompensation for kommunale udgifter
KL oplyser, at der efter KLs opfattelse under normale omstændigheder ville være tale om
en merudgift for kommuner, der efter KLs vurdering skulle kompenseres via DUT. KL forslår
dog, at udgifterne dækkes af aftalen mellem KL og regeringen omkring håndteringen af
kommunernes Corona-relaterede udgifter.
Lovforslaget sikrer, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte lokal overvågning af
spildevandet parallelt med statslige initiativer og som supplement til øvrige
smitteforebyggende
indsatser
i
kommunen.
Lovforslaget
medfører
efter
Sundhedsministeriets opfattelse ikke øgede opgaver eller forpligtelser for kommunerne, idet
iværksættelse af overvågningen efter den foreslåede bestemmelse er en mulighed, som
kommunalbestyrelsen kan vælge at bringe i anvendelse. Kommunerne vil ikke med forslaget
blive pålagt at iværksætte denne overvågning eller at medvirke eller deltage i øvrige
overvågningsinitiativer.
Forslaget medfører således ikke efter Sundhedsministeriets opfattelse merudgifter for
kommunerne.
3.3. Spildevandsforsyningsselskabers medvirken og bistand
3.3.1. Generelt
DANVA finder det glædeligt, at der med forslaget skabes et klart grundlag for, at
spildevandsforsyningsselskaberne kan deltage i smitteopsporing og smitteovervågning via
spildevandet, forudsat at selskaberne får omkostningerne hertil refunderet.
Frederiksberg Forsyning oplyser, at selskabet gerne bidrager i kampen mod SARS-CoV-2, og
hvis monitering af spildevandet kan hjælpe i den kamp, stiller Frederiksberg Forsyning sig
gerne til rådighed. DI støtter også, at der gives adgang til at spildevandsforsyninger kan
bidrage til prøvetagning og transport efter regning ved at ændre bekendtgørelse om
vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.
Sundhedsministeriet takker for den generelle velvilje fra spildevandsforsyningsselskaberne
til at medvirke og deltage i overvågningen. Ministeriet finder, at selskabernes deltagelse er
af afgørende betydning for store dele af denne overvågningsindsats.
3.3.2. Omfanget af spildevandsforsyningsselskabernes deltagelse og medvirken
DANVA er enig i, at spildevandsforsyningsselskaberne kan bistå med en række aktiviteter,
f.eks. planlægning og udvælgelse af prøvesteder, opsætning af måleudstyr og selve
prøveudtagningen. DANVA påpeger i samme forbindelse, at der ofte vil der være tale om
rutinemæssige opgaver, som vandselskabet allerede varetager i forbindelse
med
Side 5
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2402743_0006.png
den sædvanlige prøvetagning, særligt når det gælder prøvetagning på renseanlæg. I de
tilfælde hvor der skal udtages prøver i f.eks. vejbrønde, vil det være en forudsætning, at
vandselskabets driftsfolk er til stede for at sikre, at dæksler genplaceres korrekt. Der er
således en samfundsmæssig gevinst i at gøre det muligt for kommunen at kunne lave aftale
med vandselskabet om udførelse af opgaver, både fordi de har erfaringen og
kompetencerne, fordi det ligger tæt op ad den rutinemæssige prøvetagning og fordi de
under alle omstændigheder skal tilse prøvetagning i brønde, når tredjepart skal have
adgang til spildevandsselskabets anlæg.
Københavns Kommune oplyser, at kommunen lægger til grund, at vandselskabernes
deltagelse i overvågning af spildevandet for smitsomme sygdomme ikke er en sideordnet
aktivitet, men: ”Aktiviteter, som et spildevandsforsyningsselskab udfører i medfør af de
foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 2 og 3, er en del af selskabets hovedvirksomhed”.
Landbrug & Fødevarer tilslutter sig lovforslagets bemærkninger om, at øvrige typer
spildevand, såsom processpildevand fra produktion, ikke er relevant for ændringsforslagets
formål. Denne begrænsning er imidlertid ikke angivet med fornøden klarhed i lovforslaget.
Det bør for god ordens skyld fremgå eksplicit, at virksomheders processpildevand ikke er
omfattet af lovforslaget.
DANVA finder, at lovforslaget ser for snævert og begrænsende på mulighederne for
smitteovervågning via spildevand og vandselskabernes mulighed for at bidrage, henset til
at forslaget alene – ud over SARS-CoV-2 – nævner sygdomsfremkaldende organismer og
resistente bakterier. DANVA nævner i den forbindelse, at potentialet er meget større og
f.eks. kan rumme gener, der koder for resistens og resistensdannende stoffer. Samtidig
tages der ikke højde for udviklingen i spildevandsselskaberne prøvetagningsudstyr, der
f.eks. med tiden forventes også at kunne udføre selve analysen.
DANVA påpeger, at vandselskaber har en generel mulighed for at udnytte deres særlige
viden fra hovedvirksomheden til deltagelse i samarbejder med private aktører, herunder
vedrørende private aktørers teknologiudvikling og eksportvirksomhed som tilknyttet
virksomhed. Videreudvikling og afprøvning af smitteopsporing i spildevand er et område,
som det netop vil være naturligt og relevant at videreudvikle, afprøve og samarbejde om.
DANVA skal opfordre til, at lovbemærkningerne præciseres/justeres således, at lovforslaget
ikke medfører tvivl og en begrænsning i udviklingen.
De aktiviteter, som spildevandsforsyningsselskaberne udfører i medfør af de foreslåede § 44
a, stk. 2 og 3, vil være hovedaktivitet for selskaberne, som det også fremgår af lovforslaget.
En eventuel deltagelse i samarbejder med private aktører om f.eks. teknologiudvikling og
eksportvirksomhed vil kunne ske, i det omfang det kan rummes inden for reglerne om
tilknyttet virksomhed. Betingelserne med hensyn til art og omfang af tilknyttet virksomhed
vil således skulle være opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelsen i § 2, stk. 1, i
bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed om, at der skal bestå
en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den
tilknyttede virksomhed, fremover i flere tilfælde vil kunne være opfyldt, ligesom et
samarbejde med private aktører i flere tilfælde vil kunne være dækket af f.eks.
bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, om udnyttelse af vandselskabets særlige
viden fra vandselskabets hovedvirksomhed til eksempelvis kursusvirksomhed, deltagelse i
samarbejder med private aktører, herunder vedrørende private aktørers teknologiudvikling
og eksportvirksomhed.
Forslaget omfatter i princippet alle typer af spildevand, også processpildevand fra
virksomheder. Processpildevand er ikke relevant i forhold til overvågning af
SARS-
Side 6
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2402743_0007.png
CoV-2, men det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt på
forhånd at udelukke, at processpildevand fra visse virksomhedstyper i fremtiden vil kunne
være relevant i forhold til overvågning af andre smitsomme sygdomme. Lovforslagets
bemærkninger er tilrettet i overensstemmelse hermed.
Sundhedsministeriet deler ikke DANVAS opfattelse af, at forslaget er for snævert. Det
bemærkes i den forbindelse, at henvisningen i lovforslagets bemærkninger til ”andre
sygdomsfremkaldende organismer” efter Statens Serum Instituts opfattelse også inkluderer
bakterier og gener for specifikke, resistensfremkaldende egenskaber hos bakterier.
3.3.3. Finansiering af spildevandsforsyningsselskabernes medvirken
DI er enig i, at spildevandsforsyningsselskaber m.v. ikke kan anvende takstmidler til opgaven
og finder det fornuftigt, at dette fastholdes.
DANVA noterer sig og er enig i betragtningen om, at hverken omkostninger eller
godtgørelse vil skulle indgå i den økonomiske regulering af selskaberne efter
vandsektorloven.
DANVA gør opmærksom på, at mindre vandselskaber kan have behov for at indhente
assistance for at varetage pålagte opgaver, hvilket der ligeledes er behov for at indtænke.
Københavns Kommune finder, at det bør fremgå af lovforslaget, at omkostningerne til
overvågningen heller ikke skal indgå i benchmarkingen og grundlaget for udmøntningen af
effektiviseringskravene til vandselskaberne. DANVA finder heller ikke, at omkostningerne
bør indgå i benchmarkingen af vandselskaberne og mener derfor, at der kan være behov
for justering af bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaberne.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at
spildevandsforsyningsselskaberne ikke efter de gældende regler i spildevandsbetalingsloven
kan takstfinansiere medvirken og bistand til smitteovervågning. Dette ændres ikke med
nærværende lovforslag.
Hvis et vandselskab er nødt til at indhente assistance (eller ansætte yderligere personale),
vil omkostningerne hertil – på linje med alle andre omkostninger – skulle dækkes af den
myndighed, der indgår aftale med eller påbyder selskabet at medvirke eller bistå. Dette er
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriet kan bekræfte, at omkostningerne til spildevandsforsyningsselskabernes
medvirken og bistand til smitteovervågning ikke vil indgå i benchmarkingen af selskaberne.
Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger. Da der vil være tale om en aktivitet, som
helt holdes uden for selskabernes økonomiske rammer, hvad angår såvel omkostninger som
indtægter, og som har særskilt regnskab, vurderes det ikke nødvendigt at ændre
bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber for at præcisere dette.
3.4. Anvendelse af resultater fra spildevandsovervågning
Det Etiske Råd finder, at proportionalitetsprincippet bør være styrende for de tiltag, der
iværksættes, og der skal være et rimeligt forhold, mellem det der opnås for samfundet ved
overvågningen, og de begrænsninger i menneskers frihed indgrebene medfører.
Det Etiske Råd bemærker overordnet, at der må derfor tages højde for etiske aspekter som
privatliv, integritet, tillid og sikkerhed, og at privatliv er essentielt for individet, og at indgreb
i privatlivet gennem opsporing i dette tilfælde bedst lader sig retfærdiggøre, hvis data kun
bruges til hjælp i forhold til håndteringen af specifikke sundhedsudfordringer.
Side 7
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2402743_0008.png
Det Etiske Råd finder, at der i behandlingen af data vil være brug for en stærk
kvalitetskontrol, idet ukorrekte data muligvis vil kunne give en falsk sikkerhed og opmuntre
til en mere risikobetonet adfærd. Modsat kan falske positive meddelelser resultere i en
ubegrundet frygt og usikkerhed. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at overvågningen af
spildevand ikke udnyttes til andre formål end det tiltænkte.
Landbrug & Fødevarer forudsætter, at formålet kun er styrkelse af smitteopsporing og tiltag
for begrænsning af smitte med COVID-19. Dette formål er ikke en kerneaktivitet i henhold
til vandsektorloven, og Landbrug & Fødevarer finder det derfor også acceptabelt, at der sker
en omkostningsgodtgørelse, idet det dog skal sikres, at der kun igangsættes overvågning,
hvor det er sundhedsmæssigt påkrævet.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at kommunalbestyrelsens overvågning af spildevand, som
der med lovforslaget fastsættes et klart retligt grundlag for, vil skulle ske i overensstemmelse
med et nødvendigheds- og egnethedsprincip, proportionalitetsprincip og et
mindstemiddelsprincip. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1
og til bemærkningerne til det foreslåede § 44 a, stk. 1.
Resultatet af iværksatte undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer
kunne indgå i Statens Serum Instituts datagrundlag i overvågningen af smitsomme
sygdomme og derved også i myndighedernes og det politiske grundlag for beslutninger om
iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger. Resultatet af kommunalbestyrelsens
undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i
kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i
kommunen. Hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete
omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten af resultaterne.
Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i
kommunen med stor smitte og dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret
testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter omstændighederne kunne indgå i
kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af kommunale
institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger
det.
Det står ikke Sundhedsministeriet klart, hvilke andre formål, Det Etiske Råd henviser til.
Ministeriet skal dog understrege – og samtidigt bekræfte Datatilsynets bemærkning – at det
er en betingelse, at det spildevand, som kommunerne vil overvåge, hidrører fra en større
persongruppe, og at det afgørende vil være, at kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det
spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver ikke er personhenførbare, jf. herved også
afsnit 3.2.2. ovenfor.
Ministeriet finder ikke grundlag for at fastsætte, at resultater ikke vil kunne anvendes til
eksempelvis forskningsformål.
3.5. Information
Det Etiske Råd anbefaler, at man tager sig tid til at kommunikere formålet med overvågning
af spildevand og dokumenterer de godartede virkninger for at fremme opbakning og tillid
blandt befolkningen. Rådet mener ikke, at overvågning af spildevand må bidrage til, at nogle
borgere vil kunne opleve skyld eller sårbarhed over at være blevet syge eller bidrage til et
syn på andre som potentielle smittekilder.
Side 8
 L 234 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2402743_0009.png
Patientforeningen anbefaler er, at der bør sikres fuld offentlighed omkring data, og at disse
bør offentliggøres standardiseret og elektronisk, så alle har mulighed for at vurdere data og
evt. gøre brug af dem.
Sundhedsministeriet er enigt i, at der forud for overvågning af spildevand bør kommunikeres
til offentligheden herom. Det fremgår således også af lovforslagets bemærkninger, at
kommunalbestyrelsen forud for iværksættelse af overvågning af spildevand bør informere
offentligheden herom. Statens Serum Institut vil ligeledes på sin hjemmeside orientere
offentligheden om spildevandsovervågning, som instituttet vil iværksætte.
3.6. Solnedgangsklausul
Landbrug & Fødevarer foreslår – i og med at formålet er relateret til COVID-19 håndtering
– at der indsættes en solnedgangsklausul, så reglerne bortfalder automatisk ved udgangen
af 2021 med mindre, der aktivt fra politiske side vedtages en forlængelse.
Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte et
automatisk udløb af den foreslåede ordning. Det skyldes for det første, at overvågningen
også vil kunne være relevant, når virus ikke længere er så udbredt i samfundet. I en sådan
situation vil overvågningen kunne anvendes som metode til tidlig varsling og til hurtigt at
detektere eventuel genopblussen af SARS-CoV-2-forekomsten. For det andet vil den
foreslåede ordning også kunne anvendes til at overvåge tilstedeværelsen eller egentlige
udbrud af andre sygdomsfremkaldende organismer, f.eks. hepatitis A-, hepatitis E- og
poliovirus, som alle er kendetegnet ved hyppigt at give asymptomatisk infektion.
Spildevandsovervågning vil således også have potentiale til at blive anvendt til at holde øje
med forekomsten af særligt resistente bakterier og introduktionen i det danske samfund af
nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer (kendte, fremmede eller helt nye sygdomme),
der har epidemisk potentiale.
Side 9