Det næste punkt på dagsordenen er:

55) 1. behandling af lovforslag nr. L 234:

Forslag til lov om ændring af epidemiloven. (Overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand).

Af sundhedsministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 25.05.2021).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er fra Socialdemokratiet. Hr. Rasmus Horn Langhoff, velkommen.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre nødvendige tilpasninger af epidemiloven for at styrke myndighedernes muligheder for at foretage smitteovervågning af spildevand, så smitsomme sygdomme som covid-19 og forskellige mutationer kan opdages så tidligt som muligt. Konkret bliver det muligt for spildevandsforsyningsselskaber at deltage i smitteopsporing og smitteovervågning via spildevand. Samtidig får Statens Serum Institut og kommunalbestyrelsen hjemmel til at påbyde selskaber at bistå og medvirke. Derudover sikres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning af spildevand med inddragelse af eksterne parter, herunder bl.a. spildevandsforsyningsselskaber. Denne overvågning vil kunne iværksættes parallelt med øvrige statslige initiativer på området.

Vi er nået rigtig langt med genåbningen af samfundet, og det er ikke mindst takket være de mange tusind coronatest, der bliver foretaget hver eneste dag. De er med til at sikre, at vi har smitten under kontrol. Men nu varer det ikke alt for længe, før alle, der ønsker det, kan få tilbudt en gratis og frivillig vaccine, og det betyder altså også, at behovet for test vil blive mindre. Men selv om vi er vaccineret, vil der altså fortsat være en risiko for mutationer, og dermed vil der også fortsat være en risiko for nye smitteudbrud, som vi altså skal kunne opdage tidligt, så vi kan sætte ind tidligt. Og når vi tester mindre, vil de daglige smittetal fra pcr-test og kviktest, som vi har vænnet os til at tjekke hver eneste dag, jo ikke længere på samme måde være et brugbart værktøj til at fortælle, om der er et smitteudbrud under opsejling.

Studier viser, at overvågning af spildevand kan være med til at give information om smitteudbrud i et område, og derfor vil overvågning af spildevandsprøver være et godt og brugbart værktøj til at opfange et virusudbrud i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at de relevante myndigheder får mulighed for at foretage smitteovervågning af spildevand, så vi er godt forberedt. Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til hr. Rasmus Horn Langhoff. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Og tak til ordføreren for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for det, formand. Jeg har set utrolig meget frem til den her dag, også selv om jeg til tider måske har frygtet lidt, at vi aldrig ville nå hertil. For det er ingen hemmelighed, at kampen for at få regeringen til at indføre spildevandstest til opsporing af coronasmitte har været både lang og sej.

Helt tilbage i august sidste år blev sundhedsministeren inviteret på besøg hos Eurofins ved Vejen, men invitationen blev afvist. Hos Eurofins havde man ellers opdaget, at man ved at teste vores spildevand dagligt kunne følge coronasmitten helt lokalt – faktisk endda op til tre dage før en af regeringens mange persontest kunne påvise smitte. Men det var af uforklarlige årsager ifølge regeringen ikke relevant at se på det værktøj, heller ikke selv om man faktisk havde taget værktøjet i brug i andre europæiske lande.

Det undrede mig, og siden har jeg så stillet en række spørgsmål til sundhedsministeren. Jeg har valgt at kalde sundhedsministeren i samråd for at skubbe på for det. Og i marts måned her i år valgte regeringen så endelig at iværksætte et forsøg med spildevandstest på Bornholm – et forsøg, som var vellykket, men som ikke blev forlænget.

Vi har desuden set flere eksempler på, at kommuner faktisk har været utålmodige og egentlig gerne selv har villet tage det her værktøj i brug, og nogle kommuner har også valgt at gøre det her på det seneste – altså for hurtigere at kunne bekæmpe lokale smitteudbrud.

Nu står vi her så næsten et år længere inde i pandemien og en anden bølge, nedlukninger, restriktioner og, ja, flere dødsfald rigere, kan man sige, og nu er regeringen så endelig klar til at tage spildevandstest i brug. Ja, jeg ved ikke, om man skal græde eller grine; jeg tror, at jeg vælger at være glad, for jeg synes, at det heldigvis også er en sejr, at vi er nået hertil. Nu er det sådan, at det med det lovforslag, som vi behandler nu, bliver muligt at sætte det her i gang rundtomkring i kommunerne, sådan at vi får et supplement til den humane test.

Desværre afslører lovforslaget også, at man endnu ikke har besluttet at udrulle spildevandstest over hele landet på trods af det, som sundhedsministeren sagde til mig på et samråd, og som vi selvfølgelig også kommer til at følge op på og stille nogle spørgsmål om, altså om, hvad der er årsagen til det.

Jeg må sige, at det nok ikke er overraskende – og det skal være min afrunding – at Venstre selvfølgelig stemmer for det her hastelovforslag. Jeg kan sige, at selv om jeg hverken sidder i Epidemiudvalget eller Sundhedsudvalget, har jeg nogle gode kollegaer, som har holdt mig orienteret, og da de spurgte, om vi skulle bakke op om et hastelovforslag på det her område, kan jeg berolige jer med, at jeg sagde ja.

Så Venstre bakker op om forslaget.

Tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren, men der er et ønske om, at ordføreren rengør talerstolen; tak for at gøre det. Næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Liselott Blixt.

Mange tak. Jamen jeg kan da fortsætte, hvor ordføreren for Venstre lige slap. Det er da rart, at vi er kommet så langt, men tænk, at toiletbesøg bidrager til overvågning af coronasmitte. Det kan jeg huske var en overskrift i en avis i april 2020. Det var altså meget tidligt i den her coronapandemi, og jeg må da ærligt sige, at første gang jeg hørte det, var det sådan lidt ny viden, og jeg var da også lidt skeptisk, i forhold til om man kunne bruge borgernes toiletbesøg til det. Men det er nu engang sådan, at smitten ikke kun bliver afsløret ved et skrab i munden eller i næsen. Mennesker udskiller kopier af coronavirus i toilettet allerede inden for 1 døgn, altså før man typisk oplever symptomer, og derfor kan løbende test af spildevand være en vej til hurtigt at afsløre smitteudbrud, så man kan sætte ind med lokale restriktioner eller tiltag.

Et forsøg gennemført i slutningen af 2020 viste, at det var muligt at overvåge smitten helt ned på bygningsniveau via spildevandet. Det kunne f.eks. være et plejehjem, en skole, en stor virksomhed eller en anden institution, hvor det er særlig vigtigt, at man sporer smitteudbruddet. Men da det kom frem allerede tidligt i pandemien, stillede vi selvfølgelig en række spørgsmål, og jeg er da helt enig i, at fru Anni Matthiesen var særlig ihærdig på området, men det har vi andre jo også draget nytte af i samråd og ved spørgsmål, og jeg har også selv stillet nogle spørgsmål til ministeren. Så vi har da skubbet noget på, og vi synes jo nok, at man var lidt fodslæbende på området, og derfor var det fint, da vi i forhandlingerne fik gjort det sådan, at Bornholm blev en testø på mange områder, og at man også fik den her spildevandsovervågning med. Men længere kunne vi ikke komme på det tidspunkt, og derfor er det rigtig godt, at vi nu får lavet det her forslag i epidemiloven.

Som sådan har Dansk Folkeparti jo ikke stemt for epidemiloven, men vi stemmer for, at det her bliver en del af epidemiloven, for det gør jo, at kommunalbestyrelserne faktisk kan iværksætte den her overvågning af spildevand. Men vi vil også meget gerne have, at når det her setup bliver sat op ude i kommunerne, husker vi også at bruge det til mange andre ting, som der kan forskes i og undersøges. DTU har jo forsket i det her i de sidste 5 år, altså længe før corona kom til, og har kunnet vise forskellige ting. Det kan være alt fra medicinrester, antibiotika, andre sygdomme osv. Derfor skal vi bruge det her værktøj, når vi nu får sat det op, så det ikke kun virker på corona, men så det kan bruges på mange andre ting, så vi sikrer, at vi hele tiden løbende kan følge med. For der kommer jo mange andre ting til efterhånden.

Herfra vil det i hvert fald sige, at vi bakker op om, at det kommer ind i epidemiloven, og så håber vi, at der bliver gjort god brug af det. Tak.

Tak til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. I SF mener vi, at det er en god idé at analysere spildevand med henblik på at forebygge smitsom sygdom. Det er et klogt og også et fornuftigt redskab, hvis det kan sikre hurtige smitteinddæmmende initiativer.

Man skal dog være meget påpasselig med at tage den her slags dataindsamlingsværktøjer i brug, da der også er tale om meget store mængder af potentielt følsomme data, som borgerne ikke har indvilliget i at dele. Derfor er det også positivt, at det i lovteksten forsikres, at det ikke skal være muligt at identificere fysiske personer. Hvis man vil holde fast i den intention, er der, set med vores øjne, dog behov for mere klart at definere, hvad der menes med »en større persongruppe«. Det er vigtigt, at en vag formulering ikke pludselig resulterer i data, hvori man faktisk kan spore individer.

I SF mener vi desuden også, det er vigtigt, at data, der bliver produceret via den her metode, ikke bliver brugt til andre formål end dem, der er koblet til specifikke danske sundhedsudfordringer, altså udfordringer, der også er koblet til en egentlig epidemi.

Den folkelige opbakning til den her form for dataindsamling er enormt vigtig, og derfor skal man også kunne garantere, at data indsamlet med henblik på epidemikontrol ikke pludselig dukker op i store medicinalvirksomheders produktudvikling eller i andre landes forskningsprojekter.

Endelig tror vi også i SF, at det vil give rigtig god mening, at vi i forhold til kommunerne får afgrænset, hvornår kommunerne selv kan tage initiativ til at igangsætte overvågning af spildevand og sikre, at det også er i overensstemmelse med netop epidemikontrol.

Så vi kommer til at stille nogle spørgsmål, som vi tænker kan besvares imellem lovbehandlingerne her, men vi er positivt indstillet over for, at man kan benytte spildevand til analyse af smittespredning. Og vi håber, at vi ved samme lejlighed måske også kan reducere antallet af nødvendige test af store befolkningsgrupper, sådan at flere borgere også oplever, at der er sammenhæng mellem, at vi går fra én type overvågning til en anden type overvågning, og at vi på den måde netop kan få nedbragt generne i hverdagen.

Men jeg vil igen understrege, at det er afgørende vigtigt, at det her forslag kommer til at hænge sammen med epidemikontrol og ikke alt muligt andet. Tak for ordet.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Og jeg beder ordføreren gøre talerstolen klar til næste ordfører, som er klar, og det er Radikale Venstres ordfører, hr. Stinus Lindgreen. Velkommen.

Tak, formand. Vi er jo heldigvis på vej ud af epidemien. Flere og flere bliver vaccineret hver dag. Og nu ser det endelig også ud til, at vejret er på vores side i forhold til den meget omtalte sæsoneffekt. Og smittetallene har ligget nogenlunde stabilt trods vores genåbning af samfundet. Det tegner lyst, og derfor skal vi naturligvis også se på, hvad der skal ske på den anden side af epidemien. For når vi ikke længere har en epidemi i Danmark, skal vi naturligvis heller ikke leve i et samfund med restriktioner og omfattende test. Det giver i mine øjne sig selv.

Derfor har vi også fra Radikale Venstres side givet vores input til en mere langsigtet strategi. Når vi nu kommer til efteråret og har vaccineret stort set hele vores befolkning, hvad skal der så ske? Hvordan kan vi sikre os imod nye potentielle udbrud på en fornuftig måde?

Her er overvågning af spildevand en tilgang, der har vist potentiale både i andre lande og i pilotforsøg herhjemme. Ved at kigge efter RNA fra virus i vores spildevand kan man se lokale udbrud og handle på den viden hurtigt, målrettet og effektivt med test og opsporing, hvor det er nødvendigt, og kun dér. Det vil være en skånsom måde at holde øje med epidemien på uden at begrænse landets borgere, og derfor er vi i Radikale Venstre positive over for lovforslaget.

Der er dog et par ting, jeg kommer til at forfølge i udvalgsarbejdet. For det første må vi diskutere, hvor fintmasket et net man skal bruge. Det er her vigtigt at understrege, at det slet ikke er på tale at overvåge spildevand på husstandsniveau. Men hvor mange husstandes spildevand er det så, vi taler om? Der bliver i høringssvarene rejst nogle bekymringer, og det er vigtigt for os at sikre den rette balance imellem at beskytte den enkeltes anonymitet og at dække et område af en vis størrelse, så det giver mening fra et epidemiologisk synspunkt. Jeg har personligt ikke nok indblik i vores spildevandsnet til at vide, hvor det praktisk er muligt at indsamle disse spildevandsprøver, og hvor mange husstande det i så fald vil dække, men det kan vi forhåbentlig blive klogere på i dagene, der kommer.

For det andet er det også vigtigt, at der er klare regler for, hvornår dette redskab tages i brug. Her mener jeg, at det altid bør være en dialog imellem kommunen og de sundhedsfaglige myndigheder – det kunne jo oplagt være Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut – forud for beslutningen. Det mener jeg helt principielt må være tilgangen, da der jo er tale om en stor indsamling af potentielt følsomme data.

For det tredje vil jeg også gerne, når vi nu taler om data, spørge ind til offentlighedens adgang til de data, der bliver indsamlet. Det sker jo som led i smitteovervågningen, og det bør derfor i mine øjne være åbent og offentligt tilgængeligt, naturligvis fuldt anonymiseret og ikke personhenførbart. For hvis der er noget, vi har lært under epidemien, er det, at der er store fordele ved at dele data og gøre det muligt for forskere og andre eksperter at analysere og fortolke dem – det kommer til at gavne os alle.

Så vi er meget positive over for lovforslaget og ser frem til det videre arbejde. Tak for ordet.

Tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg kan starte med at sige, at vi i Enhedslisten også kommer til at støtte det her lovforslag. Jeg synes, det er rigtig positivt, at vi ser på at få skabt en ny form for testregime, i takt med at en større del af befolkningen bliver vaccineret og vi dermed også må forvente, at behovet for både antigentest og pcr-test gradvis vil aftage. Jeg vil også godt lige benytte lejligheden til at sige, at jeg synes, det er fornuftigt, at det er nu og i den her situation, at vi går over til at bruge spildevandsovervågning.

Det, der har været styrken ved vores forholdsvis fintmaskede testsystem, har netop været det, at vi løbende har kunnet sikre en overvågning af epidemien, og at vi også har haft mulighed for at lave gensekventering, så vi også har kunnet se de forskellige varianter, der er opstået. Det er jo noget, vi har kunnet gøre, fordi vi ret tidligt – også efter et pres fra bl.a. Enhedslisten – fik en forholdsvis massiv testning og teststrategi. Det er klart, at vi kommer til at træde ind i en ny fase, når en større del af befolkningen er blevet vaccineret, og derfor skal vi også have et andet testregime, hvor vi ikke har en så massiv testning, men hvor vi netop kan benytte os af bl.a. spildevandsovervågning og formentlig også en form for repræsentative test, som kan sikre, at vi løbende får en kontrol af, hvordan epidemien udvikler sig.

Jeg vil i lighed med de tidligere ordførere fra SF og Radikale Venstre sige, at der er et par ting, som vi godt vil have udforsket lidt i udvalgsbehandlingen. Det kredser sådan set om de samme temaer. Det er spørgsmålet om, hvor små grupper vi skal ned på, for det er klart, at man, når man laver spildevandsovervågning, selv om det foregår anonymiseret, kan komme ned på så små datamængder, at anonymiteten stort set forsvinder. Det er klart, at vi skal have en afklaring af, hvordan vi sikrer, at det ikke bliver tilfældet.

Derudover er der også spørgsmålet om, om det er en opgave, man alene overlader til kommunerne. Man kan jo frygte, at der kan være meget forskellige praksisser i kommunerne for, hvornår de sætter det i værk. Der kan også være kommuner, som i særlig grad bliver presset af private virksomheder, som ønsker at udrulle den her form for spildevandsovervågning. Derfor vil det være fornuftigt, hvis det er noget, der kommer til at foregå i samarbejde med de sundhedsfaglige instanser, f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg tror, at hr. Stinus Lindgreen nævnte, at det også kunne være Statens Serum Institut. Det afgørende er bare, at det også bliver en sundhedsfaglig vurdering.

Så er der naturligvis til sidst det, som både fru Kirsten Normann Andersen og hr. Stinus Lindgreen nævnte, nemlig at vi netop skal sikre, at de data, der bliver indsamlet, udelukkende er nogle, der bliver brugt i forbindelse med epidemiovervågning, og at det ikke er nogle, der kan videresælges eller videregives til andre, der kan bruge dem til andre formål. Men det forventer jeg er noget af det, vi får afklaret i udvalgsbehandlingen, og så vil jeg sige, at vi i Enhedslisten er positive og kommer til at stemme for lovforslaget. Tak for det.

Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til ministeren for at fremsætte det her forslag til ændring af epidemiloven. Bedre sent end aldrig, kan man sige, for der er jo nogle, der har presset på. Nu kan jeg se, at fru Anni Matthiesen er gået, men ellers ville jeg også have takket hende for at have været så vedholdende. Der har jo været samråd, og der har været § 20-spørgsmål, både i skrift og i tale, i forhold til at der var kommuner, som tog det her i anvendelse, bl.a. min egen hjemkommune, Hjørring Kommune, hvor man har haft forsøg med det og haft udstyr installeret og på et meget tidligt tidspunkt kunne påvise, at der var covid-19 eller rester af det i spildevandet, eller hvordan man nu sporer det.

Det er jo en fremragende måde at holde øje med, hvordan en pandemi udvikler sig, på, og hvor koncentrationen er henne, frem for at skulle ud og teste en masse mennesker. Det kan man nemlig undgå, hvis det er sådan, at man kan konstatere, at der i den her by eller i det her opland eller på det her rensningsanlæg her ikke er noget covid. Så behøver man jo ikke at teste hele befolkningen. Men hvis det modsat er sådan, at man finder ud af, at der altså nu er noget smitte i noget spildevand, kan man jo sætte markant ind med test af borgerne i netop det område, og på den måde kan man blive meget mere effektiv i sin opsporing i forhold til de ressourcer, der bliver sat ind. Så der er besparelsespotentiale i det her, der er tid at vinde, ved at man typisk vil kunne se det i spildevandet noget før, end når folk begynder at udvise symptomer, får feber, og hvad konsekvenserne ellers er ved at blive smittet med covid-19 eller andre sygdomme. Så jeg synes, der er et stort perspektiv i det her.

Så er der selvfølgelig noget, i forhold til hvor langt man går ned i antal af husstande eller områder, man kontrollerer. Men hvis man eksempelvis fik installeret udstyret på kloakanlæg på Christiansborg, hvor der vel er op imod et par tusinde mennesker, som har adgang, kunne det da et eller andet sted gøre os trygge, for så ville vi kunne få en ugerapport, der kunne sige, at der ikke er noget her endnu, hvis der kom en ny pandemi, eller hvad ved jeg. Jeg synes bare, at det jo kan være hensigtsmæssigt, når der er tale om større arbejdspladser og større virksomheder i det hele taget. Der er masser af perspektiv i det i forhold til at komme foran og få kendskab til, at der altså er et smitteudbrud et givent sted, nogle dage før man ellers ville opleve det.

Så summa summarum: Vi støtter det, om ikke helhjertet, men vi er i hvert fald meget begejstret for det. Der kan være noget, i forhold til hvor langt man skal ned i det, og hvor specifik man skal være i små boligområder og sådan noget, men det må vi jo få sikkerhed for i udvalgsbehandlingen. Vi er i hvert fald meget positive over for det. Tak.

Tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Så er vi klar til næste ordfører, og det er ordføreren for Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Jeg synes, det her ville have været et rigtig, rigtig godt forslag sidste år, og det skulle have været indført sidste sommer, for der kunne det måske virkelig have gjort en forskel, hvor vi ikke havde behøvet det her massetestningshysteri, som jeg mener det er blevet til.

Er det nødvendigt på nuværende tidspunkt at indføre det? For os er der i hvert fald en modsætning i det, for så skal man jo ikke teste og lynteste folk mere. Hvis man bare indfører det her, er det jo bare mere kontrol, samtidig med at man har det andet, for så får man dobbeltviden og dobbeltdata. Selve principperne bag kan jeg godt lide, jeg kan godt se, det vil gøre det lettere, og det vil også være væsentlig billigere.

Men bliver det her så koblet op på automatiske nedlukninger? Vi har jo set store problemer med de her automatiske nedlukninger. Det så vi senest i Aalborg, hvor man har valgt at lukke skoler ned, og nu har man så også lukket Jomfru Ane Gade ned, men måske ville man faktisk have mere kontrol, hvis man havde eleverne tilbage i skolen, hvor de så blev testet.

Så vi har en masse spørgsmål til det her i udvalgsarbejdet, før vi bare vil sige go til det. Principperne bag kan vi godt lide, men vi er altså bekymret for, om det her bliver koblet op på den her automatiske nedlukning; at det her bliver brugt som et instrument, så hvis man har nogle stigende tal der, begynder man at lukke sogne ned og alt muligt andet. Vi har altså nogle bekymringer om, i forhold til hvor vi er henne i den nuværende epidemi, hvor vi ikke synes det er nødvendigt. Så der er altså nogle bekymringer, men selve systemet bag kan vi godt lide.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og da jeg har givet alle ordførere, der er til stede, ordet, er det blevet tid til at give sundhedsministeren ordet. Velkommen.

Tak for det, formand, og mange tak for den overordnet set positive modtagelse, som lovforslaget har fået her. Det er jo sådan isoleret set et meget lille og overskueligt forslag, men det kan få ganske stor betydning for den fremtidige overvågning af smitsomme sygdomme i Danmark, ikke kun covid-19, men også andre smitsomme sygdomme, som kan florere i vores samfund. Vi har igennem lang tid opbygget vores intensive danske testning af personer som smitteovervågning, og vi er blandt de lande i verden, der har den største testkapacitet. Vi er blandt dem, der tester mest set i forhold til antallet af indbyggere. Men vi skal hele tiden – for det er jo både en udgift og også en stor opgave for den enkelte at blive testet – nøje følge behovet for testkapacitet, behovet for testkrav og sørge for, at den testkapacitet, der så er brug for, anvendes bedst muligt, og f.eks. tage højde for spildevandsovervågning eller andre elementer.

Studier viser, at spildevandsovervågning faktisk kan bidrage til information om forekomst af covid-19 og andre smitsomme sygdomme hos befolkningen. Vi har også gennemført et forsøg på Bornholm i marts måned – Bornholm, som jo på mange måder var sådan en testø, hvor vi også kunne åbne yderligere op – hvor Statens Serum Institut gennemførte spildevandstest, og de viste, at metoden overordnet set fungerer og har potentiale som redskab til epidemiovervågning fremadrettet. Der er nu også nogle begrænsninger i metoden, viste forsøget. Det er prøver fra kloakker, vi tester. Og hvad angår, hvor man som befolkning befinder sig i løbet af dagen, er det jo ikke altid, at man også er på toilettet – for det er det, vi taler om, for nu at være ærlig – det sted, man er. Så sådan nogle elementer må man jo tage højde for i modellen.

Derfor er det besluttet at iværksætte en landsdækkende forberedende undersøgelse af metoden, og i den undersøgelse er spildevandsforsyningsselskaberne – dem, som står for bl.a. renseanlæg – tiltænkt en helt central rolle. Det er sådan, at det vurderes at give anledning til tvivl om, om spildevandsselskaberne efter de gældende regler må udtage og stå for transport af prøver med henblik på smitteovervågning. Derfor vil det under alle omstændigheder være en betingelse for selskabernes deltagelse og medvirken, at deres udgifter refunderes, så man altså ikke anvender takstmidler på de her aktiviteter.

Der er også tvivl om det retslige grundlag for, om kommunerne selv kan beslutte at iværksætte spildevandsovervågning. Der ses nemlig også her et ønske fra visse kommuner om at kunne iværksætte overvågning lokalt. Det er derfor, vi med lovforslaget foreslår, at der gennemføres de nødvendige tilpasninger af epidemiloven, så vi sikrer et klart retsligt grundlag for overvågning af spildevand.

Vi foreslår for det første, at kommunerne kan tage initiativ til at iværksætte overvågning af spildevand lokalt, altså som et supplement til de statslige forsøg med en overvågningsindsats. Det skal ske på en måde, hvor overvågningen ikke er personhenførbar. Det var der en del, der også var inde på.

Vi foreslår for det andet at fastsætte klare regler om spildevandsforsyningsselskabernes mulighed for at deltage i arbejdet med overvågning af spildevandet, og det foreslås, at selskaberne skal kunne bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme. Det vil de kunne efter aftale med eller påbud fra Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse. De vil ikke af egen drift kunne iværksætte sådan en spildevandsovervågning. Det fastsættes også, at spildevandsforsyningsselskabernes udgifter skal godtgøres af den myndighed, der har brug for selskabets bistand. Dermed – og det har jeg været inde på tidligere – er det altså ikke forbrugernes takstmidler, der bruges til det her. Den del af forslaget skal sikre, at vi kan iværksætte den landsdækkende forberedende undersøgelse af metoden, som jeg nævnte tidligere, for at blive klogere på metodens potentiale.

Parallelt med det arbejdes der på en plan for, hvordan metoden kan skaleres og implementeres bredt og indgå som en del af den nationale overvågning af covid-19. Det skal sikre, at vi er forberedte, hvis spildevandsovervågning viser sig som et velfungerende redskab til håndtering af covid-19. Og det har nogle meget, meget interessante perspektiver, som flere også har været inde på her. Så med de ord tak for Folketingets opmærksomhed. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger til ministeren. Først er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som jeg jo også sagde i min ordførertale, synes jeg, at det her er et spændende initiativ, som måske kan afløse nogle af alle de andre besværlige metoder, vi lige i øjeblikket har til at overvåge epidemien og til at holde styr på epidemien, hvilket jo stadig væk er vigtigt.

Men jeg kan godt blive en lille smule i tvivl, når jeg sådan læser forslaget, og jeg kan se på høringssvarene, at det er der også andre der er, om, om det her forslag i virkeligheden er mere vidtgående og rækker videre end blot til en epidemi. Det synes jeg egentlig er vigtigt at få afgrænset.

Derfor vil jeg også gerne spørge ministeren om det allerede nu, ligesom jeg også kommer til at stille nogle skriftlige spørgsmål. Jeg tænker selv, at en ting er, at vi kan få rigtig meget viden ved at undersøge spildevand; noget andet er, om vi skal have meget viden om, hvordan folk lever, og hvad de bruger af medicin, eller hvad de måtte fejle. Der synes jeg selv at grænsen går, mens jeg synes, at en epidemi kunne legitimere, at man tager det her forsøg i anvendelse. Kan ministeren knytte et par ord til det?

Ministeren.

Ja, det kan jeg. Det er jo helt korrekt, at viser det her sig at være en succes, hvad meget tyder på, og samtidig at være et relevant værktøj, fordi vi så vil være i en situation, hvor vi har vaccineret, så vil der nok være behov for en eller anden form for grundlæggende vurdering af, hvad vi har af smitte forskellige steder i samfundet. Der kan man jo enten bare fortsætte med den nuværende testindsats, der er meget, meget massiv og stor og voldsom, men også helt påkrævet, og som vi ser frem til at få helt ud af programmet og i hvert fald nedskaleret. Så skal vi have noget andet i stedet for, og så er det helt rigtigt, at det er vigtigt. Det er så epidemien, vi taler om – det er ikke covid, vi taler om.

Så spørgsmålet er altså: Er det relevant, og hvordan skal det kunne bruges derudover? Og det ser jeg frem til at drøfte med Folketinget. Det er meget, meget vigtigt at slå fast, som også et par ordførere og fru Kirsten Normann Andersen var inde på, at der skal være en folkelig opbakning til det. Det er derfor helt afgørende vigtigt at sige, at det ikke er sådan, at der på nogen måde bliver mulighed for, at man kan finde ud af, hvad der er i spildevandet fra den enkelte bolig, den enkelte borger. Det er på et langt større systemisk niveau.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Det er også et betryggende svar. Jeg synes selv, at det også er betryggende, at det netop er i epidemiloven, hvor den her mulighed bliver lagt ind, og det er derfor også afgørende, at vi bliver ved med ligesom at have hånd i hanke med, hvad det her kan bruges til.

Derfor har jeg også et sidste spørgsmål, for man kan godt få det indtryk, at kommunerne i virkeligheden selv ligesom kan komme i tanke om, at det kunne være interessant at undersøge det ene eller det andet eller det tredje. Men jeg kommer til at arbejde for, at vi centralt afgrænser, hvad kommuner kan få lov til at undersøge, når det er sådan, at man giver de her muligheder. Er ministeren enig i, at det er en vigtig pointe med det her forslag?

Ministeren.

Ja, det tror jeg nok jeg vil sige ja til, men jeg må også lige have nogle forbehold ind. Overordnet set er det en vigtig pointe, men det er en lige så vigtig pointe, at noget af det, vi har lært af den her epidemi, er, at når kommunerne virkelig tager ansvar og får mulighed for at bruge nogle værktøjer, så sker der faktisk noget. Vi har ikke ønske om, at vi centralt skal sidde og være nede i alle mulige enkeltelementer. Det er langt bedre, at kommunerne selv får ansvaret. Så hvis den præmis også er med, tror jeg at jeg vil sige ja til, at det er en vigtig pointe.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for bemærkningerne, som jeg også synes imødekommer nogle af de bekymringer, vi har.

Men for ligesom lige at blive lidt i den samme boldgade som fru Kirsten Normann Andersen vil jeg bare sige, at jeg jo netop synes, det er vigtigt med de to hensyn, der er at tage. Altså, på den ene side er der hensynet til, at det her ikke skal kunne bruges til hvad som helst, og derfor er det jo fornuftigt, at det er hjemlet i epidemiloven. På den anden side skal vi jo også sikre, at det her netop skal bruges i tilfælde, hvor vi ikke står med en epidemi i fuld udvikling, men at det er noget, vi kan bruge til at sikre, at vi ikke ser en pludselig opblomstring af f.eks. covid-19 igen.

Derfor er det jo også afgørende, at det er et redskab, vi også kan bruge, når de restriktioner, der er hjemlet i epidemiloven, bliver deaktiveret, altså når vi ligesom siger, at covid-19 ikke længere er en alment farlig sygdom, men at det alene er en smitsom sygdom. Det er vel der, begrænsningen kan ligge – altså at hvis der ligger en sundhedsfaglig anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller Statens Serum Institut og det er en sygdom, der ligger inden for kategorien af smitsomme sygdomme, så er det der, man kan benytte sig af den her mulighed, fordi der kan være nogle asymptomatiske sygdomme som covid-19 eller hepatitis A, eller hvad ved jeg, hvor man kan sige, at hvis der ligger en sundhedsfaglig anbefaling på det, får kommunerne det redskab her.

Ministeren.

Den tankegang kan jeg sagtens følge. Jeg tror, vi må sige, at det må vi altså arbejde med i udvalget, men også efterfølgende, for det handler jo om brugen af det her redskab.

Målet er jo, at vi så hurtigt som muligt får covid-19 så meget under kontrol globalt set, at WHO går ned i niveau, så det ikke længere kategoriseres som en pandemi, og at vi fra dansk side, vores danske myndigheders side, så hurtigt som muligt siger, at nu har vi altså ikke længere en sygdom, der er oppe i den her øverste kategori, og som betyder, at vi har alle mulige ting, vi skal tage stilling til, men at man altså siger, at det stadig væk er en smitsom sygdom, men at den ikke har den her samfundskritiske natur. Det vil sige, at vi så hurtigt som muligt får smitten ned, at vaccineudrulningen fortsætter, og at vi kommer et sted hen, hvor Danmark som sagt på overfladen ligner sig selv.

Vi kan jo så ikke afvise, at der vil være behov for, at der skal være noget i de tilfælde, hvor vi ikke har en samfundskritisk sygdom, men hvor vi har en meget smitsom sygdom, som pludselig kan finde nogle lommer. Der er det jo vigtigt, at vi har en eller anden form for overblik over det, og der kan overvågning af spildevand være en fin ting at have frem for at køre videre med bind for øjnene.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg tror sådan set, at jeg er fuldstændig enig med ministeren her. Det, jeg mener, er netop, at vi sikrer, at vi med den her lovgivning gør, at det er smitsomme sygdomme, vi kan overvåge, altså ikke nogen, der nødvendigvis er opklassificeret som alment farlige sygdomme, men at det er smitsomme sygdomme. Det er også, at vi så heller ikke bruger det til al mulig anden overvågning af spildevand, men at det netop er målrettet til, at vi kan sikre en overvågning af, om der er en epidemi, der pludselig er ved at være i udvikling, og hvor vi så skal til at sætte ind med en mere massiv form for testning.

Ministeren.

Det tror jeg jeg kan erklære mig enig i. Nu er spildevandsområdet normalt ikke lige sundhedsministerens spidskompetence. Jeg kan da i hvert fald erindre, at når jeg har mødtes med eksperter udi misbrug, altså misbrugseksperter, som har fortalt om, hvordan det ser ud, siger de, at de faktisk nogle gange bruger spildevandsmålinger i København, Oslo osv., hvor de ser, hvor meget kokain eller heroin de kan finde i kloakkerne under os i Europas storbyer. Så det er noget, man i hvert fald bruger på en eller anden måde, men præcis hvordan tror jeg nok vi sammen må dykke ned i.

Den næste korte bemærkning er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Det er jo, som vi kan høre, et forslag, vi har taget meget positivt imod. En af de ting, som jeg og andre har været inde på, er det her med, hvor mange personer eller husstande man kan indsamle prøver fra, altså om man skal have en eller en form for minimumsgrænse. Vi er selvfølgelig alle sammen enige om, at det ikke skal være på husstandsniveau – det skal være et eller andet større antal end det – men jeg synes, at det, der bliver sagt om det i høringssvarene og i kommentarerne til høringssvarene, stadig væk er lidt vagt. Man er lidt bekymret for, at hvis man sætter en grænse, kan man komme til at afskære sig fra et sogn eller en bydel, hvis man har sat antallet for højt. Ikke desto mindre synes jeg, at der er nogle klare grunde til, at vi bør have en minimumsgrænse. Der er en professor, der skriver, at man skal have mindst 1.000 og gerne over 10.000 personer, før det giver mening fra et forskningsmæssigt synspunkt.

Så hvad er ministerens holdning til at sætte en minimumsgrænse, muligvis med en form for undtagelse, så man kan sikre sig, at hvis vi sætter den ved 10.000 og der så er en bydel med 9.999 indbyggere, så må den godt komme med alligevel? Men kan man finde en eller anden løsning på den problematik?

Ministeren.

Ja, og den diskussion må vi så tage i udvalget. Når vi fra ministeriets side er forsigtige med at hoppe om bord på det med en minimumsgrænse, så er der flere tekniske og juridiske argumenter for det. Det, der må være det vigtige rent politisk, altså det politiske mål – og så må vi jo blive rådgivet af vores embedssystem og styrelser i forhold til at nå det – må være, at det i praksis skal være fuldstændig helt og aldeles umuligt at identificere en person ud fra nogle oplysninger eller i kombination med andre oplysninger. Det skal være umuligt. Det må være den politiske melding.

Om det så kan nås ved en minimumsgrænse eller ved hjælp af andre elementer – det er jo ikke så meget partipolitisk; det kan man slå op i en bog og se – må afgøres ud fra en konkret og praktisk vurdering. Så jeg ser frem til, at vi kan drøfte det i udvalget, og at vi kan få noget rådgivning fra embedsværket.

Hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Det ser jeg frem til at vi får diskuteret. Jeg synes, der er nogle problematikker her, vi er nødt til at få nogle klare svar på.

Noget andet er så de data, vi producerer i forbindelse med det her, som jeg også var inde på i min egen tale. Det mener jeg jo er noget, der bør være frit og åbent tilgængeligt, så det ikke kun er os, staten, der får adgang til det, men at forskere i bredeste forstand kan få lov til at kigge på det. Hvad er ministerens holdning til at sørge for, at de data, der bliver produceret her, faktisk bliver lagt frem på en åben og offentligt tilgængelig måde?

Ministeren.

Det er jeg helt generelt tilhænger af, og det vil jeg også være i den her sammenhæng. Jeg synes, at noget af det, vi har lært under den her epidemi, er, at samfundet – vores epidemikontrol og vores politiske, demokratiske debat – i den grad er beriget af ekstremt dygtige eksperter, der dykker ned i tal og fremlægger analyser og diskuterer. Det her viser os meget godt, at det er så komplekst, at der ikke er en sandhed, der er den eneste rigtige – der er flere forskellige tolkninger af de tal, der nu er, og de kan jo alle sammen godt indeholde et gran af sandhed, og så må vi prøve politisk efter bedste evne at gå fremad og lytte så meget som muligt. Så jo mere inddragelse og åbenhed, jo bedre.

Tak til sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Epidemiudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.