AutoBranchen Danmark
Langebrogade 1
1411 København K
14. april 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love.
AutoBranchen Danmark ønsker at indgive vores bemærkninger til nærværende høring fsva.
forslag til ændringen af momslovens § 30 om udlejningsvirksomheder og køreskolers pligt til
at afregne moms af moms af fortjenesten ved videresalg efter endt leasing i de tilfælde, hvor
der ved indregistreringen er betalt fuld registreringsafgift. Den øvrige del af høringen har vi
ikke bemærkninger til.
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation for bl.a. bilforhandlere og
leasingselskaber, og repræsenterer 1.200 medlemsvirksomheder, hvorfor denne lovændring
er særdeles relevant for dem.
AutoBranchen Danmark anerkender behovet for lovmæssige tilrettelser, således
bestemmelserne tager højde for alle de forskellige situationer et køretøj kan sælges, og hvor
der skal afregnes moms, herunder tilfælde, hvor et leasingkøretøj efter endt leasingperiode
sælges til en lavere pris end indkøbsprisen og andre gange med fortjeneste.
Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at den foreslåede lovændring om at ændre
nuværende momsregler, således at udlejningsselskaber og køreskoler fremadrettet skal
afregne moms af deres eventuelle fortjeneste ved videresalg efter endt
leasing/udlejningsperiode, er en skærpelse af momsforpligtelsen, som vores medlemmer
selvfølgelig helst havde været foruden. Vores medlemmer har indrettet deres forretning efter
disse regler, og har ved køb af nuværende leasingbiler indkalkuleret, at de ville opnå en
fortjeneste efter nuværende regler.
Flere virksomheder vil med stor sandsynlighed have indrettet nuværende indgåede
finansielle leasingkontrakter, hvor leasingtager indestår for en kontraktuelt aftalt restværdi
efter nuværende regler. Denne ekstra pligt til at afregne moms af fortjenesten, vil således
blive et kontraktuelt problem ved disse allerede indgåede kontrakter. Vi henstiller derfor til at
der tages højde for dette, således at finansielle leasing- og salgsaftaler indgået før lovens
ikrafttræden, behandles momsmæssigt efter de nuværende momsregler. Vi kan forstå, at der
lægges op til at lovændringen træder i kraft d. 1. januar 2022. Det er meget almindeligt, at
leasingkontrakter tegnes for en op til 3-årig periode.
AutoBranchen Danmark
│
Langebrogade 1
│
1411 København K
│
Tlf. 33 31 45 55
│
│
www.abdk.dk