NOTAT
Høringssvar Forslag til Lov om ændring af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltnings-
loven
KL har den 5. maj 2021 modtaget høring om Udbygning af Forslag til Lov om
ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltnings-
loven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til
nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbeta-
linger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.)
Med lovforslaget er der indsat en henvisning til skattekontrollovens § 14,
som hjemler muligheden for at forlænge oplysningsfrister (tidligere selvangi-
velsesfrister), i dødsboskattelovens § 87, stk. 2.
KL bemærker,
at kommunerne som udgangspunkt modtager 1/3 af dødsbo-
skatten, jf. reglerne om fordeling af dødsboskat mellem staten og kommu-
nerne:
Kommunen skal have 1/3 af
a. afdødes foreløbige betalte skatter efter
DBSL §§ 12
og
77,
som bliver
endelige
b. dødsboskatten beregnet efter
DBSL § 30
c. mellemperiodeskatten beregnet efter
DBSL § 14.
Når afdøde ikke skal betale kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, får staten
hele skatten.
Kommunen skal betale 1/3 af negativ skat efter
DBSL § 31.
Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat skatten efter
a) til den enkelte kommune, som skal have skatten. Staten afregner kommu-
nens andel af indkomstskatter efter b. og c. over for kommunen på grundlag
af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året to år efter dødsåret. Afreg-
ning sker med 1/3 hver den 1. i månederne januar, februar og marts det føl-
gende kalenderår.
KL bemærker,
at hvis lovforslaget forlænger den samlede proces for at af-
slutte dødsboerne, vil det alt andet lige medføre, at et højere antal sager ikke
vil kunne afregnes til kommunerne på baggrund af de oplysninger, der fore-
ligger den 1. maj i året to år efter dødsåret. Dermed vil et antal kommuner ikke
modtage en andel af dødsboskatten fra disse sager. Det antages herudover,
at de mest omfangsrige og dermed alt andet lige mere komplicerede dødsboer
i givet fald påvirkes i højere grad end mindre og mere ukomplicerede sager.
Dato: 18. maj 2021
Sags ID: SAG-2021-00838
Dok. ID: 3085678
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2