L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 232 Bilag 1
Offentligt

5. maj 2021

J.nr. 2021-1883

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatte-

forvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til

nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld

med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har besluttet ikke at

afgive høringssvar.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærk-

ninger.

DI har ingen bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommenta-

rer.

OBR har ikke bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering af, at

principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for de

konkrete ændringer i lovforslaget.

FDM

FDM har ingen bemærkninger.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger.

FSR

–

danske revisorer

FSR

–

danske revisorer (FSR) gen-

tager sin bemærkning fra tidligere

høringer på samme område, hvor-

efter FSR finder det problematisk,

at lovgivningen tilpasses et it-sy-

stem. Det giver i

FSR’s

optik rets-

sikkerhedsmæssige betænkelighe-

der.

Når lovforslaget vedrører 15 æn-

dringer, hvor rækkevidden af hver

enkelt ændring er svær at udrede,

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, har regerin-

gen og partierne bag ”Aftale om

styrkelse af den offentlige gælds-

inddrivelse” fra 8. juni 2017 be-

sluttet at skabe det nødvendige

grundlag for at få inddrivelsen på

fode igen efter suspenderingen af

det fejlbehæftede it-system

EFI/DMI. Aftalen er indgået på

baggrund af en vurdering af, hvad

Side 2 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og nogle af ændringerne tildeler

Gældsstyrelsen yderligere kompe-

tencer, højner det ikke tilliden til,

at skyldners retssikkerhed er til-

strækkeligt sikret.

der skal til for at få et it-system til

inddrivelsen til at virke.

Et af de forhold, der er peget på,

er netop nødvendigheden af en

forenkling af reglerne på inddrivel-

sesområdet. For at sikre, at et nyt

inddrivelsessystem virker, er det

derfor nødvendigt at gøre reglerne

mere ”it-venlige” og dermed mere

administrerbare. Dette sker selv-

følgelig efter nøje vurdering af

retssikkerhedsmæssige hensyn. Det

er vurderingen, at der med lov-

forslaget er fundet en passende ba-

lance mellem på den ene side hen-

synene til systemunderstøttelsen

og på den anden side de retssikker-

hedsmæssige hensyn til skyldnerne.

KL bemærker, at lovforslaget er en

velkommen og nødvendig forenk-

ling af arbejdet med restancer med

lav grad af kompleksitet, så de let-

tere kan håndteres i inddrivelsessy-

stemet PSRM.

De forslåede forenklinger er ifølge

KL kun i meget lille grad en støtte

for de kommunale krav, og derfor

har KL kun få bemærkninger til

lovforslaget. Det skyldes, at

PSRM, som KL har forstået det,

endnu ikke er udviklet til at ind-

drive restancer med den komplek-

sitet, der er kendetegnende for

mange af de kommunale krav. Et

eksempel på dette er, at det p.t.

ikke er muligt at inddrive krav med

flere hæftere, f.eks. restancer på

betaling til daginstitution.

Nærværende lovforslag skal hånd-

tere nogle særlige problemstillinger

ved overførslen af fordringer fra

det gamle inddrivelsessystem,

DMI, til det nye inddrivelsessy-

stem, PSRM. Ved en sådan over-

førsel medfølger ikke oplysninger

om fordringens historik, dvs. op-

lysninger om op- og nedskrivnin-

ger, dækninger m.v. Herudover

skal lovforslaget bl.a. understøtte

den automatiserede modregning.

En del af de problemstillinger,

som typisk er knyttet til de kom-

munale fordringer, er for en stor

Side 3 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dels vedkommende håndteret via

den tidligere lovpakke på området

(Datalovpakke 1).

Det bemærkes, at det i PSRM med

den nuværende funktionalitet er

muligt at inddrive krav med flere

registrerede hæftelser.

I forhold til indsatsen med konver-

tering af restancer fra DMI til

PSRM lægger lovforslaget ifølge

KL op til nogle fornuftige forenk-

linger. Dog konstaterer KL, at der

kan blive en udfordring med at af-

stemme og følge kravene, da histo-

riske data på et krav ikke føres

med over i PSRM. Såfremt der bli-

ver udfordringer med restancerne,

er det spørgsmålet, om det kan

blive en tilbagevenden til i dag,

hvor der bruges mange ressourcer

på at fremsøge historisk data i

kommunerne for at genoprette

krav med udfordringer, der

ligger i DMI.

KL’s bemærkninger må antages at

vedrøre de situationer, hvor

Gældsstyrelsen med lovforslaget

vil kunne pålægge fordringshave-

ren at opgøre og udbetale beløb,

der er afregnet til fordringshave-

ren, i tilfælde, hvor fordringshave-

ren justerer en fordring med histo-

risk virkning. Der er således tale

om særlige tilfælde, hvor det er

fordringshaveren, der justerer i en

fordring, der er overført til PSRM,

men hvor justeringen har virkning,

før overførslen fra DMI fandt

sted. Anvendelsen af reglerne vil

ofte ske i dialog med fordringsha-

veren, og denne kan derudover

sikre sig bedst muligt ved at sørge

for, at fordringers størrelse og re-

gistrering i inddrivelsessystemet er

retvisende forud for overførslen

fra DMI.

Inden fordringer kan overføres fra

DMI til PSRM, er det en forudsæt-

ning, at fordringshaveren har gen-

nemgået et tilslutningsforløb og er

blevet tilsluttet det nye inddrivel-

sessystem. I dette forløb bliver der

taget stilling til korrekt registrering

af fordringer og de oplysninger,

som skal meddeles Gældsstyrelsen

i forbindelse med overdragelsen af

fordringer.

Endvidere er ifølge KL spørgsmå-

let, hvornår lovforslaget rammer

kommunerne, da

det er KL’s for-

ståelse, at kommunernes krav

endnu ikke indgår i Skatteforvalt-

ningens prioriteringer, når det

kommer til at konvertere restancer

fra DMI til PSRM.

Side 4 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En væsentlig andel af fordringerne

i DMI er berørt af tvivl om rets-

kraften og/eller mulige datafejl.

Derfor gennemgår fordringer et

oprydningsforløb forud for en

overførsel til PSRM. Dette har til

formål at sikre, at fordringer først

overføres til det nye inddrivelses-

system, når der er sikkerhed for, at

de pågældende fordringer kan

indgå korrekt og lovligt i de inddri-

velsesindsatser, der er forudsat for

fordringer i PSRM.

Der arbejdes parallelt med opryd-

ningsarbejdet i DMI og overførsel

af fordringer til PSRM, og den

nærmere plan herfor tilrettelægges

løbende. Det er endnu ikke fast-

lagt, hvornår en konvertering af

kommunale krav kan gennemfø-

res. I det omfang fordringerne er

vurderet retskraftige og uden data-

fejl, vil de dog kunne inddrives og

dækkes i DMI. Kommunerne for-

ventes under alle omstændigheder

ikke at blive berørt af lovforslaget

inden for det første år.

KL finder i udgangspunktet, at der

lægges op til en god forenkling i

forhold til behandling af indbeta-

linger på gæld, der alligevel ikke er

inddrivelsesparat som følge af tvivl

om gældens retskraft eller mis-

tanke om datafejl,

de såkaldte ”lå-

ste indbetalinger”. Med lovforsla-

get bliver det muligt at overføre

betalingen til at dække andre re-

stancer, som en borger eller virk-

somhed måtte have.

Med de mange suspenderede re-

stancer er det dog ifølge KL en

Hvis der er tvivl om en fordrings

retskraft eller rigtigheden af data,

Side 5 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udfordring, at der kan ske overfør-

sel af betaling væk fra de mange

restancer, der blot er suspenderet

for en

”sikkerheds skyld”, men

som viser sig ikke at indeholde

fejl eller mangler. Det kan redu-

cere restanceinddrivelsesmyndig-

hedens incitament til at hæve su-

spensionerne, og konsekvensen

kan være, at retskraftige restancer

ikke bliver inddrevet og i sidste

ende må afskrives. KL er derfor

bekymret for, at kommunerne der-

med kan miste de indbetalinger,

de står til at modtage efter gæl-

dende regler.

Afslutningsvis gør KL opmærk-

som på, at lovforslaget særligt vil

udfordre

kommunernes ”kantstil-

lede krav”, dvs. der,

hvor borger-

nes indbetalinger hænger snævert

sammen med adgangen til f.eks. at

søge dansk statsborgerskab eller

ansøge om nyt boliglån. Skattefor-

valtningens sagsbehandling og pla-

cering af indbetalingerne er i de til-

fælde afgørende for borgerne.

der har betydning for inddrivelsen,

vil fordringen allerede efter gæl-

dende regler ikke lovligt kunne

inddrives. Inddrivelsen af sådanne

fordringer skal derfor suspenderes,

indtil tvivlen er fjernet, og det er

konstateret, at fordringen er ind-

drivelsesparat. De foreslåede regler

ændrer naturligvis ikke på Gælds-

styrelsens indsats i forbindelse

med det store oprydningsarbejde

efter suspenderingen af EFI, dvs.

at der løbende arbejdes på at rets-

kraftvurdere og berigtige fordrin-

ger med datafejl.

Det er vanskeligt at se, at lov-

forslaget vil udfordre de ”kantstil-

lede krav”, i og med at lovforslaget

søger at finde løsninger på fordrin-

ger med tvivl om retskraft og data-

fejl. Som nævnt ovenfor ændrer

lovforslaget naturligvis ikke på

Gældsstyrelsens indsats på områ-

det.

Herudover skal det bemærkes, at

Gældsstyrelsen i helt særlige til-

fælde kan fravige udgangspunktet

om, at der ikke dækkes på fordrin-

ger uden forudgående afklaring.

Hvor en fuldstændig indfrielse af

gælden måtte være af afgørende

betydning for skyldneren, vil

Gældsstyrelsen således ved hen-

vendelse og efter behørig vejled-

ning af skyldneren om problemstil-

lingen undtagelsesvist placere en

indbetaling på en ikkeinddrivelses-

parat fordring. Hvor en sådan

dækning er foretaget efter skyldne-

rens udtrykkelige anmodning, vil

Side 6 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Gældsstyrelsen i stedet efterføl-

gende tage stilling til de forhold,

der gav anledning til tvivl om gæl-

den.

KL har ingen bemærkninger til de

øvrige punkter i lovforslaget.

KL tager forbehold for, at KL ikke

har haft mulighed for at få hø-

ringssvaret politisk behandlet in-

den for svarfristen.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører

indledningsvist, at organisationens

bemærkninger er udarbejdet i sam-

arbejde med dens rådgivningscen-

ter, SEGES.

Det er Landbrug & Fødevarers

opfattelse, at lovforslaget ikke i til-

strækkelig grad balancerer behovet

for et effektivt og administrativ-

bart inddrivelsessystem over for

hensynet til borgerens retssikker-

hed. Sidstnævnte bør i alle tilfælde

veje tungest. Særligt finder Land-

brug & Fødevarer det betænkeligt,

at systemhensyn bliver sat over

princippet om officialmaksimen,

begrundelsespligt og

vejledningspligt samt principperne

om god forvaltningsskik, og at

borgerens adgang til at foretage

modregning afskæres.

Som det fremgår af lovforslaget,

har det til formål at løse nogle

komplekse oprydningsopgaver og

dermed lette overførslen af for-

dringer fra det gamle inddrivelses-

system, DMI, til det nye inddrivel-

sessystem, PSRM, med henblik på

mere effektiv inddrivelse. Herud-

over har lovforslaget til formål at

forenkle og lette administrationen

af inddrivelsesområdet i forhold til

modregning, ligesom det foreslås

at fastsætte klarere regler for hånd-

teringen af indbetalinger på ikke-

inddrivelsesparat gæld m.v. For at

muliggøre dette er det nødvendigt

at gøre reglerne mere ”it-venlige”

og dermed mere administrerbare.

Dette sker selvfølgelig efter nøje

vurdering af retssikkerhedsmæs-

sige hensyn. Det er vurderingen, at

der med lovforslaget er fundet en

passende balance mellem på den

Side 7 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ene side hensynene til systemun-

derstøttelsen og på den anden side

de retssikkerhedsmæssige hensyn

til skyldnerne.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at lovforslaget i forhold til den

gennemsnitlige dansker

indeholder så detaljerede og kom-

plicerede lovændringer, at dette i

sig selv fører til manglende

retssikkerhed for de berørte bor-

gere. Som eksempel gengives ord-

lyden af forslaget til § 18 l, stk. 1,

1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige, hvorefter restan-

ceinddrivelsesmyndigheden skal

kunne vælge at tillægge en ned-

skrivning af en fordring, der inden

overførslen til inddrivelsessystemet

PSRM var genstand for beløbs-

mæssige ændringer, virkning fra

dagen for modtagelsen af

oplysningen om nedskrivningen el-

ler en dag i umiddelbar forlængelse

heraf, selv om fordringshaveren

oplyser, at nedskrivningen skal

have virkning før overførslen til

PSRM, mod at yde skyldneren en

rentegodtgørelse beregnet af ned-

skrivningsbeløbet fra og med den

oplyste virkningsdato, dog tidligst

fra den 1. i måneden efter modta-

gelsen af fordringen, til og med da-

gen før den dag, fra hvilken

restanceinddrivelsesmyndigheden

tillægger nedskrivningen virkning.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

dette forslag blot er et blandt

mange, der gør det overordentlig

vanskeligt for borgeren dels at for-

stå reglerne, dels at efterprøve, om

der inddrives det korrekte beløb,

herunder i renter.

Lovforslaget skal regulere en lang

række meget komplekse problem-

stillinger, som ikke umiddelbart la-

der sig forklare og beskrive med

den enkelhed, som Landbrug &

Fødevarer efterlyser. Ved udarbej-

delsen af de enkelte bestemmelser

har bestræbelsen været at formu-

lere ordlyden så koncist og præcist

som muligt. Hertil kommer, at de

foreslåede bestemmelser er forkla-

ret grundigt i bemærkningerne

med fokus på, at forklaringerne

beskrives i så enkelt et sprog som

muligt.

Endvidere bemærkes, at borgere

og virksomheder, der har gæld til

det offentlige under inddrivelse, til

enhver tid vil kunne henvende sig

til Gældsstyrelsen for vejledning,

hvis de har spørgsmål til deres

konkrete sag eller reglerne i den

forbindelse. Derudover findes der

på Gældsstyrelsens hjemmeside

generel information til borgerne

om reglerne for inddrivelse af

gæld.

Side 8 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er Landbrug & Fødevarers

opfattelse, at lovforslaget ikke

medfører en forenkling af

inddrivelsessystemet set fra borge-

rens synsvinkel. Tværtimod. Bor-

geren har behov for at kunne følge

den gæld, som inddrives. Det gæl-

der bl.a., hvor gælden stammer fra,

hvad der er betalt og andre lø-

bende ændringer over tid. Tilsva-

rende gælder i forhold til forrent-

ning af gælden. For at det kan lade

sig gøre bør systemet og de til

grundlæggende regler herfor være

klare og overskuelige. Landbrug &

Fødevarer henviser på ny til før-

nævnte eksempel om nedskrivnin-

ger med historisk virkningsdato,

om hvilket det i afsnit 1.1 anføres,

at ”Gældsstyrelsen

skal kunne

vælge at flytte virkningsdagen for

nedskrivningen til dags dato, mod

at der gives skyldneren en rente-

godtgørelse.”

Landbrug & Fødeva-

rer anfører, at den citerede tekst

fremhæver det relevante set fra

borgerens synsvinkel. Reglen er i

og for sig fornuftig nok og vil helt

sikkert også kunne opleves som en

forenkling for borgeren. I stedet

for reguleringer tilbage i tid af ho-

vedkrav og renter vil der blive gi-

vet en rentegodtgørelse for tiden

forud for det virkningstidspunkt,

fra hvilket nedskrivningen registre-

res i inddrivelsessystemet. Af hen-

syn til den almene forståelse bør

bestemmelsen ifølge Landbrug &

Fødevarer formuleres mere klart,

således at borgeren får en forstå-

else for, hvad der reelt sker, altså at

der gives en rentegodtgørelse for

tiden forud for, at nedskrivningen

Som nævnt ovenfor har lovforsla-

get til formål at løse nogle kom-

plekse oprydningsopgaver og der-

med lette overførslen af fordringer

fra DMI til PSRM med henblik på

mere effektiv inddrivelse. Desuden

foreslås tiltag, der skal forenkle og

lette administrationen af opgaven

med modregning, ligesom der fo-

reslås klarere regler for håndterin-

gen af indbetalinger på ikkeinddri-

velsesparat gæld m.v.

Borgere, der ønsker indsigt i den

transaktionshistorik, der

–

som det

anføres i lovforslaget

–

ikke med-

følger ved overførslen af fordrin-

ger fra DMI til PSRM, vil kunne få

disse oplysninger, der stadig vil

være at finde i DMI. Lovforslaget

har til formål at muliggøre en

overførsel af fordringer fra DMI

til PSRM og dermed opnå den

mere effektive inddrivelse, som

PSRM vil kunne byde på.

Med hensyn til det af Landbrug &

Fødevarer fremhævede eksempel

fra forslaget om at gøre det muligt

for Gældsstyrelsen at vælge, at en

nedskrivning med historisk virk-

ningsdato

–

dvs. med virkning, før

fordringen blev overført fra DMI

til PSRM

–

skal have virkning fra

modtagelsen af fordringshavers

oplysning om nedskrivningen, be-

mærkes det, at også denne bestem-

melse er forsøgt affattet så koncist

og præcist som muligt og med en

naturlig opbygning, således at der

først er en beskrivelse af den situa-

tion, der skal reguleres, og dernæst

Side 9 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indgår i beregningen af gælden.

Dette bør derfor fremgå som det

første i bestemmelsen. Det vil også

gøre det mere enkelt for borgerne

at se, om den konkrete håndtering

af nedskrivningen er korrekt.

af, hvorledes situationen skal regu-

leres. I den henseende forekom-

mer det ikke oplagt at indlede med

en beskrivelse af rentegodtgørel-

sen, da denne ikke er den væsent-

ligste del af bestemmelsen. Den

væsentligste del

–

hovedformålet

–

er at muliggøre en overførsel af

fordringer fra DMI til PSRM,

uden at Gældsstyrelsen bagefter

ved modtagelsen af oplysninger

om nedskrivninger skal fremfinde

transaktionshistorikken i DMI via

en ressourcekrævende manuel

sagsbehandling. For at skyldnerne

ikke stilles ringere, foreslås derfor

tillige den nævnte rentegodtgø-

relse.

Som nævnt ovenfor vejledes der

på Gældsstyrelsens hjemmeside

generelt om reglerne for inddri-

velse af gæld til det offentlige, lige-

som borgerne til enhver tid kan

rette henvendelse til myndigheden

for nærmere information og vej-

ledning om netop deres sag.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

ovenstående om virkningstids-

punktet for nedskrivninger blot er

nævnt som et eksempel, og tilføjer,

at på modregningsområdet, hvor

der også lempes på de grundlæg-

gende principper i form af official-

maksimen, begrundelsespligten og

vejledningspligten, bør det

prioriteres, at reglerne er udfor-

met, så de er så klare som muligt,

så borgerne kan forstå reglerne og

selv kontrollere rigtigheden af de

foretagne modregninger.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Side 10 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer understre-

ger, at den gruppe af borgere, som

må forventes at komme i kontakt

med restanceinddrivelsesmyndig-

heden, ofte vil være ramt såvel

menneskeligt som økonomisk og

derfor ikke kan forventes at have

ressourcer eller økonomi til pro-

fessionel bistand. Landbrug & Fø-

devarer henviser til, at det i be-

mærkningerne anføres, at der vil

være klageadgang, men klagesyste-

met vil ifølge Landbrug & Fødeva-

rer næppe være gearet til at

håndtere en stor mængde af klager.

Der synes i bemærkningerne ikke

at være taget højde for det

ressourcetræk, dette vil kunne for-

årsage.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

man ud over disse mere generelle

bemærkninger har nogle bemærk-

ninger til få udvalgte elementer i

lovforslaget.

Lovforslaget indeholder således

ifølge Landbrug & Fødevarer

nogle komplicerede regler om

håndtering af overskydende beløb

via en korrektionspulje. Også disse

regler er begrundet i hensynet til at

undgå tung manuel behandling af

overskydende beløb ved inddrivel-

sen. En af de vanskeligheder, som

beskrives, er, at der kan være ud-

betalingsbeløb, som der er trans-

port eller udlæg i. Hvis der sker

nedskrivning af det beløb, hvor-

med der er modregnet, opstår der

et overskydende beløb, som vil

forudsætte manuel behandling i

forbindelse med opfølgningen. For

at undgå disse problemer foreslås

Som det fremgår af lovforslaget,

vil f.eks. forslaget om at forenkle

reglerne for indholdet af modreg-

ningsmeddelelser blive fulgt op af

udførlig vejledning på Gældsstyrel-

sens hjemmeside, ligesom skyld-

nerne naturligvis har mulighed for

at henvende sig til Gældsstyrelsen

med henblik på at få oplysninger

om deres gæld og vejledning ved-

rørende klageadgang m.v.

Der ses ikke at være grundlag for

at antage, at der vil komme et stort

antal af klagesager som følge af de

foreslåede regler. Klagesystemet

vurderes at være gearet til eventu-

elle klagesager på området.

Side 11 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det, at de overskydende beløb skal

behandles som ”en af beløbets op-

rindelige

natur frigjort udbetaling”,

ligesom der ikke kan gives trans-

port i udbetaling fra korrektions-

puljen som følge af forslaget til §

4, stk. 7, nr. 4, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige.

Landbrug & Fødevarer ønsker i

denne forbindelse at få afklaret,

om det er korrekt forstået, at hvis

en tredjemand har transport i ud-

betaling af f.eks. EU-støtte som

enkeltbetalingsordningen, og dette

beløb af restanceinddrivelsesmyn-

digheden er anvendt til modreg-

ning med fordringer under inddri-

velse, så vil tredjemand miste sin

ret til et overskydende beløb, hvis

fordringen under inddrivelse ned-

skrives eller viser sig ikke at bestå,

uanset om beløbet anvendes til an-

den modregning eller udbetales til

skyldneren.

Som det fremgår af lovforslaget,

udgør administrationen af oversky-

dende beløb, der tidligere er an-

vendt til modregning, i dag en ma-

nuel og ressourcetung opgave hos

Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen har

oplyst, at der alene i første halvår

af 2020 blev booket mere end

2.500 manuelle opgaver i modreg-

ningskomponenten »M« til admini-

stration af overskydende beløb.

Ressourcebehovet forventes at

stige markant, i takt med at omfan-

get af fordringer i PSRM stiger,

herunder ved tilslutning og over-

førsel af gældsposter til PSRM.

Ressourcebehovet er endvidere af-

hængigt af såvel inddrivelsesaktivi-

teten som af fordringshaverad-

færd.

På baggrund heraf er det fundet

nødvendigt at regulere oversky-

dende beløb, der vedrører en ud-

betaling, der er overført til Gælds-

styrelsen i medfør af lov om of-

fentlige betalinger m.v. med hen-

blik på modregning, så der i visse

situationer ses bort fra det over-

skydende beløbs oprindelige natur,

herunder fastsætte, at en transport

ikke omfatter et beløb, der er over-

ført til korrektionspuljen.

Side 12 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer ønsker

også afklaret, om det er korrekt

forstået, at overskydende beløb

ved anvendelse af et udbetalings-

beløb til modregning med fordrin-

ger under inddrivelse er omfattet

af § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige og udbeta-

les til skyldneren eller til tredje-

mand, hvor denne har transport,

eller udlæg i beløbet, uden at belø-

bet indgår i korrektionspuljen.

Endelig ønsker Landbrug & Føde-

varer en afklaring af, hvilke konse-

kvenser det har, hvis der foretages

en modregning efter den foreslå-

ede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, i

lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige på baggrund af de regi-

strerede oplysninger, hvor mod-

regningen helt eller delvist viser sig

at være uberettiget og således skal

korrigeres. Landbrug & Fødevarer

spørger, om beløbet i dette tilfælde

vil indgå i korrektionspuljen, såle-

des at en eventuel tredjemand, der

måtte have transport i modfor-

dringen, mister retten til det beløb,

som modregningen korrigeres

med.

Landbrug & Fødevarer henviser

som sidste særligt udvalgte ele-

ment til, at lovforslaget (i afsnit

2.8) under overskriften

”Afskæring

af konneks modregning m.v.” be-

skriver de store problemer, der op-

står, når en skyldner kræver mod-

regning med konnekse krav, hvor

hovedfordringen er overdraget til

inddrivelsesmyndigheden og der-

med kan være anvendt til dækning

af andre krav eller udbetalt til

Som det fremgår af forslaget til §

4, stk. 6, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, vil sådanne

overskydende beløb, der stammer

fra modregning, ikke skulle være

omfattet af § 4, stk. 5. I stedet vil

beløb, der hidrører fra en modreg-

ning, blive overført til en korrekti-

onspulje med henblik på fornyet

modregning eller udbetaling.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil overskydende beløb, der stam-

mer fra modregning, der helt eller

delvist skal ophæves, blive over-

ført til en korrektionspulje. Det vil

betyde, at en tredjemand, der

måtte have transport i udbetalings-

fordringen, mister retten til at få

beløbet udbetalt. Der henvises i

øvrigt til kommentaren ovenfor

om nødvendigheden af at indføre

den foreslåede regulering af over-

skydende beløb.

Det skal bemærkes, at det kun er i

de tilfælde, hvor der er sket over-

førsel af et beløb i medfør af lov

om offentlige betalinger m.v. med

henblik på modregning, at der vil

være behov for at afskære en

skyldner fra at kunne anmode om

konneks modregning. Det betyder

omvendt, at skyldnere i andre situ-

ationer fortsat vil have mulighed

for at foretage modregning, herun-

der konneks modregning.

Side 13 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tredjemand. Der foreslås derfor at

afskære skyldneren fra at kræve

modregning

–

det gælder både

konneks modregning og alminde-

lig modregning. Det anføres at det

ofte ikke vil være i skyldnerens in-

teresse at bede om konneks mod-

regning. Landbrug & Fødevarer

finder, at der også her ikke synes at

være den fornødne forholdsmæs-

sighed mellem hensynet til borge-

ren og systemet. Der kan ifølge

Landbrug & Fødevarer være for-

hold, som gør, at det for den en-

kelte borger har stor betydning at

kunne foretage modregning.

Som begrundelse for forslaget er

det desuden anført, at når et beløb

er overført til restanceinddrivelses-

myndigheden, sidestilles det med

en udbetaling, og at den, som har

opbygget gæld til det offentlige,

må indrette sig efter, at når en

overskydende skat er anvendt til

betaling af gælden, kan der ikke

længere kræves modregning. Land-

brug & Fødevarer vurderer, at der

også her mangler forholdsmæssig-

hed i forhold til hensynet til skatte-

borgeren. Årsagerne til, at der er

udbetalt overskydende skat, som

senere viser sig at være forkert,

kan være mange og vil ikke altid

kunne tilskrives den skattepligtige

selv. Der bør derfor som mini-

mum gives en mulighed for at an-

mode om modregning, hvor dette

er begrundet i skyldnerens forhold.

Bestemmelsen er

–

som det frem-

går af lovforslaget

–

nødvendig for

at understøtte den automatiserede

modregning og for at undgå det

uforholdsmæssige ressourcefor-

brug, der vil være for Gældsstyrel-

sen, hvis en allerede foretaget

modregning skal ophæves som

følge af en konneks modregning.

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger.

Side 14 af 15

L 232 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark har ingen be-

mærkninger.

Vestre Landsret

Vestre Landsret ønsker ikke at ud-

tale sig.

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ingen bemærk-

ninger.

Østre Landsret

Ønske Landsret ønsker ikke at ud-

tale sig.

Side 15 af 15