Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 232:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningsloven og dødsboskatteloven. (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.05.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Troels Ravn. Værsgo.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet ønsker vi, at alle betaler den skat, de skal, hverken mere eller mindre. Det betyder også, at vi skal have et sikkert og effektivt gældsinddrivelsessystem. Det er vi ikke ene om at synes, og derfor indgik et enigt Folketing i 2017 aftalen om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse. Efter at skattevæsenet i 2015 kunne konkludere, at der var en række udfordringer ved det daværende inddrivelsessystem, EFI, er et vigtigt oprydningsarbejde gået i gang med henblik på at skabe retssikkerhed og løse de udfordringer om datafejl, der er. Derfor gennemførte vi sidste år datalovpakke I, og af den fremgik det, at vi med datalovpakke II, som lovforslaget her, som vi behandler i dag, vedrører, ville følge op på initiativerne i datalovpakke I.

Selv om vi stadig er i gang med oprydningsarbejdet, går det fremad. Gældsstyrelsen har taget det nye inddrivelsessystem, PSRM, i brug, og i 2020 inddrev myndigheden for ca. 10,4 mia. kr., hvilket er det højeste beløb i næsten 10 år. Men vi har stadig behov for at rydde op og sikre bedre rammer for inddrivelsen. Derfor præsenterer det her lovforslag en række ændringsinitiativer, der har til formål at lette overførsel af gæld fra det gamle inddrivelsessystem til mere effektiv inddrivelse i det nye system, understøtte automatiseret modregning og opsætte regler for indbetalinger på ikkeinddrivelsesparat gæld.

Der er tale om tekniske ændringer, som udmønter dele af aftalen om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse, og ændringsforslagene kan inddeles i fire punkter. For det første foreslås det at indføre en række tiltag, der understøtter, at omtrent 1,1 millioner gældsposter til en kursværdi på ca. 3,8 mia. kr. kan overføres fra det gamle inddrivelsessystem til effektiv inddrivelse i det nye inddrivelsessystem. For det andet foreslås det at forenkle reglerne om overskydende beløb og at fastsætte et virkningstidspunkt for modregning. Herudover foreslås det også, at modregningen skal kunne ske på baggrund af de registrerede oplysninger, også selv om der kan være ubehandlede oplysninger om en skyldners gæld. Det vil nemlig understøtte en automatiseret modregning, hvilket er nødvendigt i lyset af, at antallet af modregninger ventes at stige i de kommende år. For det tredje foreslås det, at Gældsstyrelsen får mulighed for at afvise gæld, hvis de offentlige kreditorer ikke har givet tilstrækkelige oplysninger om skyldneren.

Endelig foreslås det som det fjerde at justere dødsboskatteloven, så det tydeligt fremgår, fra hvilket tidspunkt fristen på 3 måneder fra skatteforvaltningen til at gøre et krav gældende mod et dødsbo skal regnes. Det skal ses i sammenhæng med, at erhvervsministeren har givet tilsagn om, at han vil fremsætte et lovforslag, der forlænger virksomhedernes frist for at indsende årsrapporter. Dette er af hastende karakter, og derfor er det med i dette lovforslag.

Så for at afrunde: L 232 er et teknisk, men ikke desto mindre meget vigtigt lovforslag, som bidrager til at løse nogle komplekse oprydningsopgaver og sikre mere effektiv gældsinddrivelse uden datafejl. Det er vigtigt for at styrke borgernes tillid til, at alle betaler den skat og den gæld, de skal, hverken mere eller mindre.

Socialdemokratiet støtter forslaget, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør Enhedslisten også.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Og den næste ordfører er fra Venstre. Fru Anne Honoré Østergaard.

Dette lovforslag er en opfølgning på aftalen om styrkelse af den offentlig gældsinddrivelse fra den 8. juni 2017, som er indgået af næsten alle Folketingets partier. Aftalepartierne er enige om tiltag, der skal sikre grundlag for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige.

Et centralt element heri er at få løst de bagudrettede oprydningsopgaver. I forlængelse af den aftale blev den første lovpakke på området, datalovpakke 1, gennemført med ikrafttrædelse den 1. juli 2020. Nu kommer så datalovpakke 2. Heri foreslås regler for at understøtte en automatiseret modregningsproces, at lette overførslen af borgerne til det nye inddrivelsessystem med henblik på mere effektiv inddrivelse og at lette håndteringen af indbetalinger for ikkeinddrivelsesparat gæld m.v.

Det er vigtigt at sikre grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige. Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige. Det er derfor vigtigt, at der bliver iværksat en række initiativer, der skal sikre, at inddrivelse af gæld til det offentlige kommer på fode igen.

Forhåbentlig vil der også ske en genoprettelse af tilliden til skattesystemet. Lovforslaget understøtter oprydning og konvertering af gældsposter og bidrager derigennem til at forbedre den fremtidige inddrivelse og vil bidrage til, at der kan komme flere penge i statskassen. Det er alt sammen fornuftige forslag, og derfor kan Venstre støtte lovforslaget i sin helhed.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører, som lige er i gang med at gøre klar til den næste. Værsgo, hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak. Man kan typisk sige, når vi har et lovforslag til behandling, at jo mere kompliceret det er, jo mindre debat bliver der, og jeg forventer faktisk ikke ret meget debat om det her lovforslag, må jeg ærligt sige. Det er lidt teknisk, må man jo sige. Men det er egentlig også lidt spøjst, at vi står her, for jeg kan huske, at før sidste valg var den tidligere skatteminister jo ude at sige, at nu var det nye system færdigt, nu kørte det, og siden da har vi haft en del lovforslag til behandling her i Folketingssalen, forslag, som vi så faktisk har rettet yderligere til for at få det til at køre, og det er sådan set ganske positivt, at vi gør det, for jeg synes faktisk, det er en god og jo helt afgørende proces for folks tillid til skattesystemet, at de faktisk kommer til at betale det, de skal betale, og at de, når de har noget gæld, faktisk også kommer til af betale den.

Baggrunden for, at vi står her, er jo sådan set velkendt. Vi har været igennem, jeg tror, der står ti lovforslag i alt, som vi har behandlet, inklusive det her. Baggrunden er jo, at inddrivelsesprocessen har været nede i rigtig mange år, mens gælden bare er steget og steget – den er på over 132 mia. kr., er det sidste, vi har hørt, og stiger løbende – og det er jo en kritisk situation, må man ærlig talt sige.

Men der er også den problemstilling, at mange af de gamle poster er fejlbehæftede, og det er nok det, vi behandler mest her, nemlig hvordan man får ryddet op i det og kommer videre, så man ikke hele tiden har sådan et efterslæb, man skal håndtere, og der er så de her datalovpakker, som er med til at håndtere det.

Jeg tror også, vi er nødt til bare at erkende og sige til danskerne, at det jo er ligesom at få ændret kursen på et hangarskib. Altså, det er svært, og det tager lidt tid at ændre den, og det gør det også med skattesystemets inddrivelse, og det tager tid, inden det kommer til at virke. Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende, at man i mellemtiden så bare kan sidde og se til, mens gælden bare stiger og stiger, men i og med at vi nu har lavet ti lovforslag, som skulle rette op på det her, tror jeg i hvert fald, at man roligt kan sige til danskerne, at processen er i gang, og at man hele tiden prøver på at rette op på tingene. For det er trods alt vigtigt, at vi får en it-understøttelse, der gør, at man fremadrettet kan få gældsinddrivelsen til at virke.

Med hensyn til det konkrete i lovforslaget vil jeg sige, at det jo egentlig er ret svært at holde en tale om, fordi det er 15 eller 16 forskellige elementer, som hver især alle er ret tekniske, så jeg vil prøve på at holde mig til høringssvarene.

En af de ting, som bliver kritiseret, er jo, at lovgivningen tilpasses it-systemerne, og ikke omvendt, altså, at it-systemerne bliver tilpasset lovgivningen. Og der må jeg bare sige, at ikke bare vi som skattepolitikere, men også staten har brændt fingrene utrolig mange gange på at tro, at al it bare kan tilpasses lovgivningen. Så jeg synes faktisk, det er en god idé med den proces, vi nu har været igennem, hvor man igennem rigtig lang tid faktisk har prøvet på at tilpasse lovgivningen til noget, der rent praktisk også kunne lade sig gøre ude i virkeligheden. Det her er jo et skræmmeeksempel på, at man ikke fik taget den proces tidligere.

Der er naturligvis en grænse for, hvor langt man kan gå ned ad den vej, men jeg synes faktisk, at de mange lovforslag, vi har haft på det her område, ligger inden for skiven, for det er helt nødvendigt, at hvis man skal kunne it-understøtte et område, skal lovgivningen selvfølgelig også være gjort digitaliseringsparat, og det er jo det, som det her også er et udtryk for.

Så er der selvfølgelig den kritik af forslaget, at det også skulle være gennemskueligt for borgerne, og det synes jeg da er en berettiget kritik, for selv om vi nu har forenklet det mange gange, er lovgivningen stadig væk meget kompliceret. Og jeg har også ad anden vej nævnt over for skatteministeren, at jeg ikke tror – og han er sådan også indforstået med det – at processen skal stoppe her, men at man nok er nødt til stadig væk at holde fast i, at man ikke bare tilretter det it-system, men også generelt ser på, om man kan gøre det simplere fremadrettet. Det tror jeg da ville være rigtig godt både for dem, der sidder og administrerer det, men sådan set også for de borgere, som skal kunne se lovgivningen og agere ud fra den, og den proces tror jeg da man kommer til at kigge mere på, så jeg tror ikke, det bliver sidste gang, selv om vi nu har stået her ti gange. Jeg tror også, at der kommer en elvte og måske også tolvte gang, hvor vi er nødt til at kigge på det her område.

Men i Dansk Folkeparti synes vi, det er helt afgørende for folks retsfølelse, at vi får det her system op at køre igen, så folk kan få fornemmelsen af, at når man faktisk skylder penge, ja, så kommer man også til at betale penge. Det helt afgørende skred kommer jo af, at nogle må sidde og se til, at andre får en fartbøde eller en regning fra en daginstitution og slipper for at betale, mens de tænker, om det så kan betale sig at betale, fordi de andre slipper. Det er simpelt hen kritisk for vores samfund, hvis det begynder at brede sig derude.

Vi støtter det her lovforslag, for det er simpelt hen helt afgørende, at vi får rettet det her område op.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Kathrine Olldag.

Tak for det, formand. Jeg vil egentlig bare gerne lægge mig i slipstrømmen af Dansk Folkepartis ordfører og sige, at det faktisk i grunden er ret rart med sådan en proces her, hvor vi lidt ligesom i et, skal vi sige bilvæddeløb, en gang imellem lige kører bilen i pit her i Folketingssalen, og så kigger vi og justerer lidt på lovgivningen, således at lovgivningen også passer til de systemer, vi er ved at lave, så vi ikke bare prøver at få systemerne til at passe til lovgivningen. Det sidste har vi set i flere forskellige skattesammenhænge, f.eks. boligskatteområdet, at der kan være nogle ulemper ved, hvis det er sådan, at man ikke fra starten af tænker lidt smart. Så derfor sætter jeg utrolig stor pris på den her proces.

Men en Formel 1-bane er det måske ikke helt endnu, men det kunne være, at det bliver det inden for ret kort tid, når vi skal til at kigge på gældsområdet samlet set og se, om vi i virkeligheden ikke kan bygge en Formel 1-racer sammen. Det er jo lidt absurd lige nu, som det ser ud, at omkring 130 mia. kr. er den nominelle værdi af danskernes gæld til det offentlige, og kun lige under 30 mia. kr. af den samlede sum er så kursværdien, dvs. hvad vi realistisk har i udsigt at kunne inddrive fra danskerne. Det skulle vi gerne have op i gear, og det håber jeg sker. Det kan også være, at ministeren i sin afsluttende tale måske lige kan give et praj om, hvad tidsplanen er for det. Det kunne egentlig være meget rart at høre her, i anledning af at vi lige justerer lidt i pitten.

Således vil jeg bare lige sige, at vi selvfølgelig støtter op om det her ligesom alle de øvrige partier.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Så er den næste ordfører fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Det er jo lidt af et skuespil, der foregår her, når man behandler sådan et lovforslag. Den ene ordfører efter den anden går op og foregiver, at de har forstået lovforslaget. Den socialdemokratiske ordfører havde fået en flot lang tale med ovre fra ministeriet med en redegørelse for de tekniske aspekter. Om lidt går skatteministeren op, og han vil også foregive, at han forstår lovforslaget, men sandheden er, at det er der ikke rigtig nogen af os der gør. For det her er ekstremt teknisk og handler om et it-system. Der er 25 sider med paragrafændringer, som jeg ikke tror at nogen her i salen vil være i stand til at redegøre for. Der vil formentlig kun være en håndfuld mennesker fra Skatteministeriet – måske sidder nogle af dem her ovre på min venstre side – som har skrevet lovforslaget, som reelt forstår, hvad det her egentlig handler om.

Vi andre befinder os på et niveau, hvor vi ved, at der er tale om, at man vil lave et nyt it-system, hvor det handler om at forbedre skattevæsenets muligheder for at inddrive penge, og det kan vi selvfølgelig principielt godt tilslutte os.

Men der kan gemme sig utrolig mange problemer nede i alle de her utrolig mange ændringer af loven, som vi ikke har teknisk viden eller tid eller ressourcer til at sætte os ordentligt ind i. Jeg er bekymret for, hvad det betyder for borgernes retsstilling, dels at vi befinder os på så dårligt et forståelsesniveau, som vi gør her, dels når jeg kan se, at meget, meget få mennesker rent faktisk er dykket ned i lovforslaget. Selv erhvervsorganisationerne har jo givet op og har ikke evnet at sætte sig rigtigt ind i, hvad det her handler om.

Men der er en enkelt erhvervsorganisation, som har været inde og pege på, at det her betyder en forringelse af borgernes retsstilling, fordi man ikke længere kan se, præcis hvad det er for nogle penge, man bliver bedt om at betale, eller som bare faktisk automatisk bliver taget fra borgerne. Det er jeg bekymret for, og derfor er vores udgangspunkt, at vi ikke støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører, som lige får gjort klar til den næste. Og så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe den konservative ordfører, så jeg vil gerne gennemgå lovforslaget og den tekniske del af det, så vi får klarhed omkring de her ting – nej, det vil jeg dog ikke spilde Folketingets tid med. Jeg vil sige, at det var et af de lovforslag, hvor man lige skulle drikke en ekstra Faxe Kondi Booster for at holde sig vågen, da man skulle læse sig igennem det, for det var meget teknisk. Men intentionerne, og det er jo det, som vi må lægge os op ad – og jeg synes, det er fint, som Konservatives ordfører siger, at vi får undersøgt det her med retsstillingen mellem borgerne – er, at vi skal forbedre det her system, som ikke har virket godt nok, og det er der jo bred enighed om. Meget af det her er så foregået, inden Nye Borgerlige kom i Folketinget, men jeg tror nu, at ligegyldigt hvem der har siddet i ministerstolen, har der været problemer med det her system. Det her er jo endnu et skridt for at få rettet op på det; det synes vi er positivt, og så må vi håbe, at det kommer til at virke.

Så er vi igennem de ordførere, der er i salen. Den næste, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for opbakningen, og i det hele taget tak for, man kan sige opbakningen til processen, for så vidt angår genopretningen af inddrivelsessystemet. Den har jo efterhånden på tværs af regeringsskifter stået på i en hel del år, og det er, synes jeg, et særkende, at vi er i stand til at holde sammen om det. Det her er, om man vil, et af de absolut største tandhjul i vores skatteforvaltning og dermed i vores velfærdssamfund, men jo også, hvis man hæver sig lidt op i helikopteren, i hele spørgsmålet om ret og pligt. For har man gæld, skal man selvfølgelig betale den, og er der mulighed for det, skal det offentlige, hvor man har efterladt en gæld og en regning, selvfølgelig have mulighed for at inddrive den.

Det har der pænt sagt været nogle problemer med i de senere år, og derfor er jeg meget glad for, at vi har kunnet lave brede aftaler, og at vi nu, om man vil, kan fortsætte det arbejde med, som hr. Dennis Flydtkjær sagde, oprydning og med at fintune systemet og gøre det mere effektivt. Det er der behov for.

Bare lige for at følge op på det, som hr. Dennis Flydtkjær også antydede, så bliver det ikke sidste gang, at vi kommer til at kigge på, hvor vi kan simplificere og gøre lovgivningen mere enkel. Det kommer vi til at vende tilbage til i vores aftalekreds. Det er jeg glad for at der allerede nu er opmærksomhed på.

Men som sagt tak for opbakningen til lovforslaget, som vi jo behandler her i dag. Det er jo, som jeg sagde, vigtigt for det oprydningsarbejde, som vi er i gang med efter inddrivelsessystemet EFI, og det er selvfølgelig også for at sikre en mere effektiv inddrivelse, som jeg også sagde lige før. Lovforslaget fremsættes i forlængelse af en aftale, der blev indgået under den tidligere regering. Det er en aftale fra juni 2017, hvor aftalen om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse blev indgået, og den blev jo tiltrådt af et enigt Folketing.

Hvis man skal prøve at give lidt status over hele inddrivelsesområdet, er virkeligheden jo den, at selv om der fortsat er en stor oprydningsopgave på inddrivelsesområdet, er det værd at bemærke, at der trods alt er lyspunkter på vejen mod genoprettelsen af inddrivelsen af gæld til det offentlige. Det nye inddrivelsessystem, som vi fælles har været i gang med at investere i og udbygge, er i dag i brug i Gældsstyrelsen, og lønindeholdelsen er i dag kommet i virkelig gode omdrejninger. I 2020 er der inddrevet gæld for ca. 10,4 mia. kr., og det er det højeste niveau i næsten 10 år, og det er, hvis jeg selv skal sige det, et sikkert tegn på, at området bestemt er på vej i den rigtige retning. Samtidig er over 400 offentlige kreditorer indtil videre tilsluttet det nye inddrivelsessystem, og de kan jo så sende deres ubetalte krav videre til inddrivelse. Det er det, der er kernen i den motor, som vi investerede i.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at der stadig væk udestår en omfattende opgave med at rydde op i den samlede gældsmasse og gøre en større del af den klar til inddrivelse. Prøv at holde fast, for ved udgangen af 2020 var der 13,9 millioner gældsposter låst for inddrivelse som følge af datafejl. Det er også det, vi sidder og rydder op i. Herudover er der stadig behov for yderligere forbedringer af rammerne for inddrivelsen.

Hvis vi prøver at kigge på selve lovforslaget, er der, indrømmet, tale om et meget omfattende, men også meget teknisk lovforslag, som har til formål, hvad flere også allerede har været inde på, at lette overførelsen af gæld fra det gamle inddrivelsessystem til den her nye mere effektive inddrivelse i vores nye inddrivelsessystem og dermed understøtte det, der er kernen i det, altså en automatisk modregning af gæld, og dermed fastsættelse af regler for indbetaling på ikkeinddrivelsesparat gæld, som det hedder. Lovforslaget indeholder som sagt en række tiltag, som skal understøtte, at ca. 1,1 millioner gældsposter til en kursværdi af ca. 3,8 mia. kr. kan overføres fra det gamle inddrivelsessystem til det nye inddrivelsessystem.

Hvad drejer det sig så om? Det drejer sig f.eks. om regler om at undlade at genberegne mindre rentebeløb, fordi ressourcerne til at genberegne renter ikke står mål med størrelsen af rentebeløbene. Herudover kan man også nævne reglerne om, at offentlige kreditorer i visse situationer får ansvar for at opgøre ubetalte tilbagebetalingskrav til en skyldner, og reglerne om, at inddrivelsen af en skyldners gæld i særlige situationer også kan stoppes i en periode.

Samtidig indeholder lovforslaget også en række tiltag, der skal understøtte det, der er hele kernen, altså den automatiserede modregning. Gældsstyrelsen forestår årligt flere hundrede tusinder modregninger, som nødvendiggør en automatiseret proces, og modregningen skal naturligvis foretages på et korrekt grundlag. Det er modregning i bl.a. overskydende skat. Det er et vigtigt inddrivelsesskridt – bare til oplysning her, er der i 2020 indbragt et provenu på ca. 3 mia. kr. svarende til næsten en tredjedel af de der 10,4 mia. kr., som jeg nævnte før, af det samlede inddrivelsesprovenu i 2020. Antallet af modregninger forventes desuden, som også Socialdemokratiets ordfører var inde på, at stige i de kommende år, hvilket selvfølgelig forstærker nødvendigheden af en automatiseret modregning.

Det første skridt på vejen er som sagt regelforenklinger, som kan være med til at understøtte den her automatisering, som er nøglen til og kernen i vores nye system. Som eksempel på et sådant tiltag kan man f.eks. nævne regler, som fastsætter et klart og tydeligt virkningstidspunkt for modregning og for måden, som modregningen kan ske på, selv om der kan være ubehandlede oplysninger om en skyldners gæld.

Hvis vi ser på de øvrige tiltag i lovforslaget, indeholder lovforslaget også regler om håndtering af skyldneres indbetalinger af gæld, der ikke er inddrivelsesparat, og regler, der giver Gældsstyrelsen muligheder for at inddrive gæld, når de offentlige kreditorer ikke har givet tilstrækkelige oplysninger om skyldneren.

Ud over de foreslåede ændringer på inddrivelsesområdet indeholder lovforslaget også et forslag om en mindre justering af dødsboskatteloven, således at det klart fremgår, fra hvilket tidspunkt fristen på de 3 måneder for skatteforvaltningen til at gøre et skattekrav gældende mod et dødsbo kan regnes. Det bliver i år ligesom sidste år aktuelt at forlænge oplysningsfristerne til den 1. september, eftersom Folketinget jo har vedtaget erhvervsministerens lovforslag om at forlænge fristen for at indgive virksomhedernes årsrapporter.

Tak for ordet. Vi bistår hjertens gerne med at forklare teknikken i det her. Men som sagt ligger det i forlængelse af det arbejde, der blev søsat under den tidligere regering i 2017, hvor vi lavede en fælles aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Mange tak. Jeg vil spørge skatteministeren, om han kan redegøre for det, der hedder korrektionspuljen, som er en del af lovforslaget her. Det fremgår flere gange, så jeg vil gerne spørge skatteministeren, hvilke beløb der indgår i den, og hvilken rente den bliver forrentet med.

Ministeren.

Det kan vi svare mere detaljeret på i Folketinget udvalgsarbejde, for det er afhængigt af, hvilke situationer man står over for.

Hr. Rasmus Jarlov.

Ja, og grunden til, at jeg spørger, er jo, at jeg godt vidste, at skatteministeren ikke kender svaret på det, og det var for at illustrere, at skatteministeren faktisk ikke kender sit eget lovforslag, og det er egentlig ikke noget, jeg bebrejder skatteministeren. For jeg har også selv stået i den situation som minister, at jeg har fremlagt lovforslag, som jeg kun havde et ganske overfladisk kendskab til. Men jeg synes faktisk, det er interessant, at vi her – både ministeren og Folketinget – sidder og træffer en beslutning på et så ringe forståelsesgrundlag, som vi gør her, og mit instinkt siger mig, at vi, når vi ikke forstår tingene bedre end det, så må sige nej til dem.

Ministeren.

Men det, at det er alt afhængigt af, hvad det er for en situation, man spørger til, gør selvfølgelig, at det kræver et detaljeret svar, og derfor får man det svar i et folketingsudvalg. Det er ikke nogen uvant procedure, og at anklage et helt Folketing for, at man ikke forstår det lovforslag, som man her sidder med, er måske lige at trække den lidt for langt. Eksempelvis har vi i aftalekredsen brugt tid på at diskutere de her ændringer, været dybt nede i det og alle sammen bekræftet hinanden i, at der var et godt grundlag for at foretage de her justeringer, således at vi kunne få den effektive sagsbehandling, som vi gerne vil have. Så at sætte lighedstegn mellem, at man ikke kan få svar på detaljerede enkeltstående spørgsmål, som afgøres af, hvad det er for en situation og kontekst, de skal ses i, og at hele Folketinget ikke har forstået det her, tror jeg ikke man kan, for de ting er ikke ensbetydende med hinanden.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.