Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 231:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110 pct. til 2022 samt undtagelse for genindplacering i en ny dagpengeperiode for personer omfattet af uddannelsesløftet).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 05.05.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Med dette fremskredne tidspunkt på dagen her tror jeg, at jeg tager mine briller på, så jeg kan se, hvad det er, jeg her skal sige. Det er jo et af den her type forslag, hvor man kan sige, at coronaen har gjort mange ting, der er skidt, men at der måske også er noget af det, der er godt. For sidste år blev der i hvert fald indgået en aftale mellem nogle fremsynede partier her i Folketinget, som handlede om at gøre det muligt at tage en erhvervsuddannelse til 110 pct. af dagpengesatsen, hvis uddannelsen er inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

I Socialdemokratiet har vi den opfattelse, at vi skal investere os ud af krisen, og at vi skal investere i mennesker, og det er derfor interessant at se, at der siden den 1. august, hvorfra det har været en mulighed at benytte sig af den her ordning, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er knap 1.000 mennesker, som frem til januar i år har valgt at benytte sig af den her midlertidige ordning, og det er jo rigtig godt. For hver af de 1.000 borgere har jo taget et skridt i den rigtige retning i forhold til en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og en større jobsikkerhed og en større økonomisk sikkerhed for sig selv.

Der er flere analyser, der peger på, at vi frem mod 2030 kommer til at mangle flere tusind faglærte, mange tusinde hænder, som vil være helt afgørende for, at vi kan komme godt i mål med den grønne omstilling, som vi alle sammen arbejder for. Samtidig ved vi jo, at der forsvinder utallige ufaglærte jobs, og derfor er uddannelse vigtigt, hvis de gode mennesker fortsat skal have en god tilknytning til arbejdsmarkedet. For vi har jo brug for dem, og derfor giver det også rigtig god mening at forlænge den mulighed for uddannelse, så man også i hele 2022 kan påbegynde en erhvervsuddannelse på en forhøjet dagpengesats.

Det har så i mellemtiden også vist sig, at de gældende regler omkring en genindplacering i dagpengesystemet gør, at man i løbet af sin tid som elev automatisk bliver genindplaceret og derefter får en lavere dagpengesats. Det har jo aldrig været hensigten, og det gør det her lovforslag heldigvis også op med og får lavet om på.

Så fra Socialdemokratiets side kan jeg bare sige, at vi støtter lovforslaget.

Det chokerede ikke så meget. Der var i hvert fald ikke nogen, der ville have en kort bemærkning. Så vi siger tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. 73.000 fuldtidsstillinger, så stort var beskæftigelsestabet for et år siden i april 2020. I april i år kom 17.500 flere danskere heldigvis i arbejde, og det er glædeligt. Vi er dog stadig ikke i mål på beskæftigelsesområdet, som har været hårdt ramt under coronakrisen. Mange ufaglærte har mistet deres arbejde under coronakrisen, og netop de vil fortsat få gavn af muligheden for at tage en uddannelse, som også fremadrettet vil være efterspurgt.

Det har været en klar Venstreprioritet at sikre et kompetenceløft til ufaglærte. Det er derfor stadig relevant at forlænge muligheden for et uddannelsesløft, som automatisk genindplacerer i en dagpengeperiode for medlemmer, som er omfattet af løftet, på 110 pct. I februar 2021 landede Venstre sammen med de andre partier en aftale om en yderligere forbedring af kompensation for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende. Forslaget om at forlænge retten til at starte på en uddannelse inden for fag, hvor der er mangel på arbejdskraft, til 110 pct.s dagpenge, skal ses i forbindelse med aftalens andre elementer som f.eks. støtten til de små erhvervsdrivende, idræts- og erhvervslivet, som var vigtige for Venstre.

Venstre bakker derfor i dag op om forslaget om at forlænge uddannelsesløftet med en forhøjet dagpengesats på 110 pct. frem til 2022 og kan derfor støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Selv tak til fru Anne Honoré Østergaard. Heller ikke her er der korte bemærkninger. Derfor går vi over til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her forslag er et, som vi i Dansk Folkeparti godt kan støtte. Nu er det blevet gennemgået af de sidste to ordførere, hvad det indebærer. Det skal jeg ikke forlænge debatten med.

Men jeg synes jo, hvis vi skal finde nogle hår i suppen, at når vi nu har en aftalekreds, der har lavet aftalen om 110 pct. dagpenge, og vi har siddet ovre hos ministeren og forhandlet det på plads – før coronakrisen fik vi forhandlet det på plads – så kunne det godt have været på sin plads, at ministeren lige havde taget fat i alle de partier, der var med i den aftale. Der skal man jo bare huske på, at når man så laver en aftale om hjælpepakker i en stor kreds, så fanger man Konservative i, at de har sagt ja til en aftale, som de, der vil lave aftalen, var meget imod. De ville overhovedet ikke være med til at kigge på 110 pct. Men nu har de lige pludselig sagt ja til, at man kunne få dagpenge på 110 pct. Det er selvfølgelig også en lidt tricky måde at fange Konservative på, men det må Konservative jo så selv rode sig ud af.

Men jeg synes jo godt, at man lige kunne have taget kontakt til de partier, der står bag. Dansk Folkeparti var meget medvirkende til, at vi fik de 110 pct., og så blev vi holdt uden for det her. Jeg ved godt, der var en pakke, som vi ikke kunne gå med til. Det var ikke på grund af det her. Men det havde været på sin plads, hvis ministeren lige havde kontaktet mig, der som ordfører var med til at forhandle, om, om det var accepteret.

Så ved jeg godt, at ministeren også er holdt udenfor, for det er aftalt på erhvervsministerens område. Beskæftigelsesministeren har overhovedet ikke været involveret i det. Det er sådan noget mærkeligt noget. Det er den måde, regeringen handler på. De ministre, der har sagerne, må bare makke ret, og her bliver beskæftigelsesministeren så godt og grundigt trynet af finansministeren og indenrigsministeren og erhvervsministeren. Det blev jo aftalt ovre i Erhvervsministeriet, men vi får så opgaven med at føre det ud i livet her på beskæftigelsesområdet. Det er noget af det mest tåbelige, som regeringen laver, når man skal lave nogle hjælpepakker. De fleste af de lovforslag, vi har haft, som handler om hjælpepakker, er blevet vedtaget på beskæftigelsesministerens område, og beskæftigelsesministeren har ikke været med til at forhandle dem på plads. Vi beskæftigelsesordførere har heller ikke været involveret på nogen måde i forhandlingerne, og så laver man sådan noget fikumdik her og siger, at det har vi vedtaget i en stor kreds, men uden rigtig at sætte partilederne ind i, hvad det egentlig drejer sig om, og hvad vi har aftalt i de forskellige forhandlinger. Det gør man heller ikke. Man siger bare: Vi skal lige have de her hjælpepakker. Og så holder man covid-19 højt hævet og siger, at det er på grund af covid-19, at man ikke lige tager fat i beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesordførerne på de områder.

Jeg tror, at Beskæftigelsesudvalget er det udvalg, der har haft flest hastelovgivninger i det godt halvandet år eller godt et år, der er gået, siden coronakrisen begyndte. Alle de hjælpepakker, der skal gavne lønmodtagerne, men også noget af erhvervslivet, har vi haft på beskæftigelsesområdet, men vi har ikke været med til at forhandle dem på plads. Beskæftigelsesministeren har heller ikke. Det er det, der er det mest tåbelige.

Så fanger man nogle partier på den måde. Sidste uge var det med 225-timersreglen, hvor jeg så fik lavet en løsning, så vi kunne få et separat lovforslag. Men her er der ikke noget med, at Konservative kan lave et løsningsforslag. Her er den konservative ordfører nødt til at gå op og sige: Min partileder har sagt ja til det her, selv om vi godt nok var imod de 110 pct. Og jeg skal da love for, at fru Mai Mercado tordnede godt imod de 110 pct., dengang det blev aftalt. Det var i hvert fald ikke noget, Konservative ville være med til – aldrig i livet. Aldrig nogen sinde ville de være med til det, og så sidder den stakkels konservative ordfører nu og skal op og sige ja til det. Og det er en ny mand på posten – beklager. Det er måske derfor, det er utaknemligt at være ordfører for Konservative lige på den her sag.

Men lad det nu ligge. Dansk Folkeparti synes, det er en god ordning. Men vi har nogle spørgsmål vedrørende genoptjeningsret. Vi har diskuteret det, og man kan forhåbentlig ikke bruge genoptjeningsretten til at forlænge perioden med 110 pct. dagpenge. Sådan har jeg forstået det på ministeren – at det kan man ikke. Men vi sender nogle spørgsmål om det her. Dansk Folkeparti har været med til at lave forslaget om 110 pct. dagpenge fra starten af, og vi siger selvfølgelig ja det her forslag nu.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Enhver kender forhåbentlig udfordringen. Den ligger lige foran os, og vi kan diskutere størrelsen af udfordringen, men den ligger vel i omegnen af, at vi i 2020-2030 står og vil mangle omkring 100.000 faglærte og til gengæld have et underskud på i omegnen af 50.000 ufaglærte. Udfordringen er klar: Vi mangler faglærte. Løsningen er selvfølgelig lige så klar: mere uddannelse til flere.

Uddannelse er godt for den enkelte lønmodtager, der jo ofte vil få en højere løn, et bedre arbejde og flere valgmuligheder. Virksomhederne får en mere fleksibel arbejdskraft, og det vil tilføre arbejdspladserne dynamik. Samfundet bliver rigere med en bedre uddannet befolkning og med et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Et af midlerne til at få flere til at uddanne sig er selvfølgelig at gøre det mere attraktivt og øge kompensationen til de 110 pct. Jeg synes, det er noget småt, og jeg er oprigtigt i tvivl om, om det er nok til, at vi virkelig kan få sat gang i det. Jeg tror nemlig også, at vi samtidig skal se på, hvordan voksne kan lære på nye og anderledes måder end dem, vi gør det på i dag.

Jeg er til gengæld ikke et øjeblik i tvivl om, at det kan betale sig. Lad os da derfor allerede nu aftale, at vi laver en midtvejsevaluering og på den baggrund, hvis den ellers boner ud på en god måde, gøre ordningen permanent. Det er utrolig vigtigt, at både virksomheder og lønmodtagere ved, hvad de har at rette sig efter. Hvis man er voksen og ufaglært, kan det godt tage et stykke tid at finde ud af, hvad ens fremtidsplaner skal være. Hvis man som virksomhed skal til at benytte sig af nye tilbud, tager det altså også tid at få sig kalibreret ind på, hvad mulighederne er. Det er noget, der godt kan tage nogle år, hvor en virksomhed og en medarbejder snakker sammen en gang imellem om, hvordan virksomheden kan bringe lønmodtageren videre, og hvordan det kan bibringe virksomheden mere værdi.

Derfor tror jeg altså, det er vigtigt, at den type ordninger, som vi taler om her, bliver af en årlængde, som gør, at virksomhederne kan indrette deres politik og lønmodtagerne kan indrette deres private liv efter, at de skal uddanne sig mere. For hvis vi ikke gør det, går det galt, først og fremmest for den enkelte, der bliver begrænset i sine livsmuligheder. Det går i høj grad galt for virksomhederne, hvis de ikke har adgang til højt kvalificeret og fleksibel arbejdskraft, og på den baggrund vil samfundet blive fattigere. SF støtter det lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Beskæftigelsesområdet har jo været hårdt ramt af coronakrisen, og som også hr. Bent Bøgsted sagde, er det beskæftigelsesordførerne, der har været allerflest gange i salen om hastelovforslag. Jeg håber, vi er ved at være der, hvor det bliver nogle af de sidste lovforslag relateret til corona, som vi kan behandle.

Men der er fortsat brug for en hjælpende hånd, og derfor støtter Radikale Venstre også det her lovforslag, fordi det netop retter sig mod de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det retter sig mod de mennesker, som har forældede faglærte uddannelser, og så er det en del af en større aftale med andre elementer, der giver en hjælpende hånd til erhvervslivet. Så Radikale Venstre bakker op om lovforslaget.

Tusind tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor vil jeg så byde velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tusind tak. Det her har jeg glædet mig rigtig meget til. Lige nu skal vi behandle noget af det, som vi i Enhedslisten under forhandlingerne om hjælpepakkerne har kæmpet rigtig meget for. Så det har jeg glædet mig til.

Når vi ser på coronatallene og de økonomiske beregninger og tal for beskæftigelse osv. generelt i den her tid, mens der har været corona, kan man hurtigt komme til at trække på smilebåndet over, at det umiddelbart ser ud til, at det går godt i Danmark. Men hvis man har en tendens til at grave lidt i de tal, hvilket vi jo er nogle der har en tendens til at gøre, det har vi i hvert fald i Enhedslisten for vane at gøre, så ser det lidt sværere ud. Det er tydeligt at se, at lønmodtagerne har tabt, lønmodtagerne har betalt, for der har været en lønnedgang i forhold til de værdier, der har været i spil i samfundet, imens aktionærerne har tjent på det. I det lys er det her bare et forslag, som vi i Enhedslisten har glædet os til, for det er faktisk et forslag, som vi synes er rigtig vigtigt.

Vi ved, at uddannelse er en vigtig nøgle til, at man kan få bedre fremtidsmuligheder, og at man derved så også ofte får et endnu bedre arbejdsliv og en faglig stolthed over de ting, man skaber i hverdagen. Så vil jeg faktisk også gerne rose regeringen for at have sikret, at man faktisk bliver genindplaceret på sin gamle plads i forhold til sine dagpenge. Det er noget af det, som også har været vigtigt for os i Enhedslisten, så vi ikke kom til at skabe nogen ulemper for de lønmodtagere, som faktisk bare prøver at uddanne sig og prøver at gøre det rigtige, når de hører i radioen, at vi kommer til at mangle mange faglærte i fremtiden osv. Jeg vil gerne give en kæmpe anerkendelse til mange af jer, der gør det, mange af jer, som faktisk tager en uddannelse. For flere af jer har det været lang tid siden, I har været på skolebænken, og det er svært lige pludselig at skulle komme derhen igen, så en kæmpe anerkendelse for det, for det er der brug for. Tusind tak.

Tak til fru Victoria Velasquez. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Mads Andersen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Nu er jeg lidt ked af, at hr. Bent Bøgsted nåede at løbe, for jeg havde egentlig tænkt mig bare at gå op og sige det, hr. Bent Bøgsted sagde. For jeg har da aldrig hørt nogen tale så meget om mit parti heroppefra. Men det lader jeg så være Bent Bøgsteds sag.

Tak for ordet, formand. Forhandlingerne den seneste tid har jo været mange og aftaler om genåbning ligeså, og jeg kan også forstå – nu har jeg jo ikke så lang anciennitet herinde – at det har været en lidt anderledes folketingssæson, hvis man kan kalde det sådan. I Det Konservative Folkeparti har vi helt grundlæggende det princip, at vi helst bider os fast i bordkanten, hvis vi kan se os selv i en aftale. Den aftale, som forlænger den her ordning vedrørende uddannelsesløftet, kunne vi se os selv i, og det kunne vi selvfølgelig, fordi den bl.a. skaber yderligere sikkerhedsnet under dem, der skaber væksten på arbejdspladserne derude, nemlig erhvervslivet.

Den del af aftalen, som så vedrører det her forslag, er jo ikke nødvendigvis en rose, der er vokset i vores have, og det tror jeg alle herinde er klar over, men hvis ikke de er det, gjorde hr. Bent Bøgsted jo opmærksom på det, og ellers er jeg sikker på, at ministeren også giver mig ret i det og kan bekræfte det. I Det Konservative Folkeparti hylder vi sådan set et målrettet beskæftigelsessystem, et system, som leder de ledige i retning af brancher, som mangler arbejdskraft. Det er vi sådan set fuldstændig enige i. Flere kommuner er rigtig dygtige til at lave den kobling og lede ledig arbejdskraft direkte over i et relevant kursus eller i en relevant uddannelse, som så giver jobbet i den anden ende. Men er det så lige nødvendigvis de 110 pct. af dagpengesatsen, som skal være afgørende for, om den ledige så vælger at gå den vej? Her må vi som samfund gerne have høje ambitioner for og forventninger til vores ledige borgere, som jo er lønnet af fællesskabets kasse.

Vi ønsker sådan set også at diskutere hele uddannelse til job-tankegangen, og vi ved, at der kan hentes rigtig mange gode eksempler ude i kommunerne. Som I jo ved, og som hr. Bent Bøgsted gjorde opmærksom på, er det med lidt rynket pande, at vi godkender det her forslag, men vi er jo loyale over for den aftale, der er indgået. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak for ordførertalen. Jeg kunne simpelt hen ikke lade være med at indtegne mig, for jeg synes nogle gange, at der er noget lidt absurd i den logik, der kommer fra De Konservative. Den handler om, at hvis man er rig, skal man have flere penge for at blive motiveret til at gøre noget, hvorimod man, hvis man ikke er lige så velpolstret eller bemidlet, så bare skal have færre penge for at blive motiveret til at gøre noget. Grunden til, at jeg ikke kan lade være med at spørge om det, er, at ordføreren er i tvivl om det gode i faktisk at sikre en økonomisk tryghed for de dagpengemodtagere, som gør noget, som jeg synes er modigt – vi ved, at for mange af dem er det at komme på skolebænken måske faktisk noget, der er svært. Det undrer mig bare lidt for at være helt ærlig, og derfor vil jeg gerne give ordføreren mulighed for at uddybe, hvordan det kan være, at man gerne vil motivere de rigeste ved at give dem flere penge, men bliver i tvivl, når det handler om nogle af dem, som har færre penge på saldoen, når det bliver den 1. i måneden.

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at vi nødvendigvis vil give de rige flere penge end dem, der ikke har så meget. Det, som det her handler om, er jo i høj grad de her 110 pct. af dagpengesatsen og om, at det skal fortsætte i hele 2022. Tidligere i dag stemte vi jo også for to andre forlængelser, som vedrører nogle af de allermest udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Noget af det, som jeg selv har set som arbejdsmarkedsudvalgsformand i en kommune lidt syd for København, har jo været, at man i kommunerne faktisk godt kan koble den ledige borger med et eller andet relevant kursus, f.eks. i at blive truckfører, hvorimod den enkelte borger så til gengæld kan få en stilling et andet sted end der, vedkommende kommer fra, og at man faktisk med lidt god vilje og med et godt samarbejde med erhvervslivet kan skabe de åbninger. Så jeg vil bare sige, at vi kommer ind til nogle forhandlinger med nogle ting, og jeg er helt sikker på, at Enhedslisten kommer med nogle andre ting, og det er så der, hvor det her er landet, og heldigvis for det. Det er jo det, demokratiet gør, og de muligheder, det skaber.

Spørgeren.

Faktisk viser den evidens, der er, at det skal være relevant, hvis vi skal have folk i arbejde. Jeg ved ikke, om ordføreren har læst den forskning, der er, om at få f.eks. somaliske kvinder i arbejde, og at det her med, at det har relevans, altså at det at blive stillet ægte arbejde i udsigt og ikke bare blive sat i meningsløs aktivering og nyttejobs faktisk er noget af det, der virker. Det giver egentlig sig selv. Men skal jeg så forstå det sådan, at Konservative har ændret skattepolitik, så man ikke i højere grad vil tilgodese de rigeste med sin skattepolitik, men faktisk vil vende tingene rundt? Eller hvordan skulle jeg forstå svaret fra ordføreren?

Ordføreren.

Vi elsker jo at lette skatten, både i toppen og i bunden. Det har vi jo altid gjort, så det er ikke så meget, fordi vi ikke vil lette skatten; det var egentlig mere for at sige, at det ikke er, fordi vi ikke vil gøre noget for dem, der tilhører den laveste del af lønhierarkiet. Det synes jeg også vi viste tydeligt, da vi f.eks. stemte for de to forslag tidligere i dag og i øvrigt også ender med at stemme for det her, fordi det er en del af en større aftale, hvormed vi også gerne skulle skabe nogle flere arbejdspladser, fordi vi også fik nogle ting med i den samlede aftale.

Tak til hr. Mads Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak. I Nye Borgerlige har vi været med i en del af de aftaler, der er blevet lavet, og der er også nogle af dem, vi har valgt at stå udenfor. Det her var en af dem, hvor vi så sad med ved forhandlingsbordet, men hvor vi til sidst vurderede, at det her kunne vi ikke være med til.

Vi kan jo se nu, at det her forslag ikke længere handler om håndtering af en coronakrise, men at det er politik lavet på coronakrisen – man bruger coronakrisen som en anledning til at få gennemført noget af sin partipolitik. Så kan man spørge, om det ikke er fuldstændig fair, og jo, det er det, men det er også derfor, at vi nogle gange agerer anderledes i forbindelse med de pakker, som kommer, fordi det ikke længere handler om håndtering af coronakrisen, men om partier, som gerne vil føre deres politik ud i livet, hvilket er helt fair.

Det her er noget, hvor man reelt set bare forhøjer dagpengene, og så har man en forventning om, at det gør, at flere rykker over til at tage de her uddannelser, så de så bliver faglærte. Men det tror jeg nu nok at folk derude vil gøre alligevel, for ethvert menneske vil have en interesse i at komme over i de fag og brancher, hvor der er arbejde.

Så det her er en unødvendig brug af borgernes skattekroner, som man kunne have fået gevinsten af uden at bruge pengene, og derfor kan vi ikke støtte det i Nye Borgerlige.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er heller ikke her korte bemærkninger, og vi er nu kommet til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Vi kan ikke støtte lovforslaget. Vi synes, det er noget mærkeligt noget at dele danskerne op i et A- og et B-hold, som man gør, når de fleste danskere, der gerne vil tage en uddannelse, får godt 6.000 kr. i su, mens man, hvis man er over 30 år og har gået ledig i et stykke tid, altså så skal kunne få over 21.000 kr., ikke i su, men i 110 pct. af dagpengesatsen. Altså, jeg synes jo ikke, man kan forsvare, at nogle mennesker skal studere for 6.000 kr., og andre mennesker kan få 21.000 kr. fra det offentlige. Bare fordi de er medlem af en a-kasse, der er statsstøttet, og i øvrigt har været ledige i en periode, hvor de har fået statsstøtte, så skal de have 3,5 gange så meget i uddannelsesstøtte som dem, der er de fleste, og som er på su.

Det kan vi ikke bakke op om, og vi kan heller ikke tro, at der findes mennesker derude, som siger: Selvfølgelig kan jeg tjene nogle flere penge og have en større jobsikkerhed, hvis jeg tager en arbejdsmarkedsuddannelse, men det vil jeg kun gøre, hvis jeg kan få 110 pct. af dagpengesatsen, mens jeg tager uddannelsen. Jeg synes ikke, motivationen er den rigtige i det her tilfælde, og jeg synes faktisk ikke, at vi skal belønne folk for ikke at have en motivation for at tage en uddannelse.

Så vi stemmer imod lovforslaget.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Jeg ser ingen fra Kristendemokraterne, så vi går videre direkte til beskæftigelsesministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne starte med at takke for den behandling, som lovforslaget her har fået i dag og for de bemærkninger, der er kommet. Som flere har været inde på, er lovforslaget her jo en del af udmøntningen af aftalen om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende, som blev indgået den 9. februar 2021 af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Med lovforslaget forlænger vi uddannelsesløftet med ret til 110 pct. dagpenge, så man også i hele 2022 kan påbegynde en erhvervsuddannelse på forhøjet dagpenge. Samtidig ændrer vi reglerne om genindplacering i dagpengesystemet, så man ikke får beregnet en ny og lavere sats, så længe man er omfattet af uddannelsesløftet.

Siden den 1. august 2020 har det været muligt for dagpengemodtagere at benytte den midlertidige ordning med ret til tilbud om en erhvervsuddannelse på 110 pct. dagpenge. Retten gælder, som bl.a. hr. Ole Birk Olesen lige før mig var inde på, hvis man er fyldt 30 år og er ufaglært eller faglært med forældet uddannelse, og hvis uddannelsen er inden for områder med behov for arbejdskraft. I vinters valgte vi så at udvide ordningen, så den også gælder, hvis man tager en uddannelse til sosu-assistent eller til et grønt job.

Målet er, at flere vælger den faglærte vej inden for områder, hvor vi mangler arbejdskraft. Alle prognoser peger nemlig enstemmigt på, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden, også til den grønne omstilling. Heldigvis kan vi også se, at flere ledige benytter sig af muligheden. For første gang ser det ud til, at det er lykkedes at få sat godt skub i ordningen.

Vi har netop fået sat ind der, hvor skoen trykker. Privatøkonomi kan være en stopklods for at vende tilbage til skolebænken, når man først har været ude på arbejdsmarkedet, og jeg er heller ikke i tvivl om, at det er en god investering at hæve dagpengesatsen under uddannelse for både den enkelte, for virksomhederne og for samfundet som helhed. Derfor giver det god mening, at vi forlænger ordningen med 1 år mere, ikke mindst i lyset af at der fortsat er mange mennesker, som har mistet deres job under coronakrisen, og som endnu ikke er kommet i et nyt arbejde.

Da vi i sommer vedtog det oprindelige lovforslag om ret til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge, var det en forudsætning, at man var sikret 110 pct. dagpenge under hele uddannelsesløftet, så længe man havde ret til dagpenge. Det var guleroden for at vende tilbage til skolebænken. Det har vist sig, at reglerne om genindplacering i dagpengesystemet gør, at man efter 1 års beskæftigelse som elev i uddannelsesløftet automatisk bliver genindplaceret, og i den forbindelse får man beregnet en ny og lavere dagpengesats på baggrund af elevlønnen. Det har aldrig været intentionen med reglerne, at man skulle gå ned i dagpengesats undervejs i uddannelsesløftet, og det skal vi selvfølgelig have rettet op på.

Med den foreslåede ændring sikrer vi, at dagpengemodtagere i uddannelsesløftet ikke får beregnet en ny og lavere sats, mens de er omfattet af uddannelsesløftet. Den enkelte ledige i uddannelsesløftet sikres hermed 110 pct. dagpenge under hele uddannelsen.

Jeg synes, at vi har fundet en løsning, der løser problemet på en fin og afbalanceret måde, samtidig med at vi som helhed får forlænget en god ordning, der ser ud til at virke, og som bidrager til at løse et strukturelt problem på vores arbejdsmarked, nemlig mangel på faglært arbejdskraft. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget. Tak for ordet.

Selv tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger i aften.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg vil foreslå, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget