L 230 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om at kontakte Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien og Irland om, hvorfor de endnu ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen efter 25 år, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
L 230
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 26. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til L 230

efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 4 til L 230:

Vil ministeren i forlængelse af IFU L 230 - svar på spørgsmål 2, redegøre for

–

også

selvom besvarelsen ikke kan være inden for fristen, jf. tidsplanen - tage initiativ til

at kontakte Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien og Ir-

land og anmode dem om at redegøre for, hvorfor de endnu ikke har ratificeret

statsborgerretskonventionen efter 25 år, og om deres planer for dette i fremtiden,

endvidere bedes ministeren oplyse, om regeringen mener, at lande, der ikke har

ratificeret statsborgerretskonventionen, står uden for det internationale samar-

bejde i Europa?

Svar:

Indledningsvist skal Udlændinge- og Integrationsministeriet berigtige ministeri-

ets besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 230 fra Folketingets Indfødsretsudvalg.

I besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til L 230 fra Folketingets Indfødsretsudvalg oplyste

Udlændinge- og Integrationsministeriet, at ingen af de i spørgsmålet nævnte lande

ifølge oplysninger fra Europarådets hjemmeside har ratificeret Den Europæiske

konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen),

herunder bl.a. Luxembourg. Det fremgår imidlertid af Europarådets hjemmeside, at

Luxembourg har ratificeret statsborgerretskonventionen den 19. september 2017.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal beklage fejlen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udenrigsministeriet

har gennem de danske ambassader i Belgien, Frankrig,

Irland, Italien, Spanien og Storbritannien været i kontakt med myndigheder,

som har oplyst følgende om den manglende ratifikation af Europarådets

statsborgerretskonvention samt planer for dette i fremtiden.

Side

1/4

18. juni 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 9271

1655244

L 230 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om at kontakte Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien og Irland om, hvorfor de endnu ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen efter 25 år, til udlændinge- og integrationsministeren

Belgien:

Belgien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention. Det

skyldes en uforenelighed mellem konventionen og den nuværende belgiske

lovgivning angående appelmuligheder i tilfælde af afslag på en ansøgning om

statsborgerskab. I Belgien er dette ikke muligt på nuværende tidspunkt. Af-

gørelse om erhvervelse af nationalitet ved naturalisation træffes af det føde-

rale parlament. Der gives derfor ikke nogen mulighed for appel.

Frankrig:

Frankrig har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention, pri-

mært fordi der er visse nationale lovbestemmelser, som ikke er forenelige

med de forpligtelser, der følger af konventionen. Fransk lovgivning er i det

væsentlige i overensstemmelse med konventionens bestemmelser. Uforene-

ligheden mellem national lovgivning og konventionen vedrørende statsbor-

gerskab fremgår bl.a. af artikel 27, stk. 2 af den franske civillov, og konventi-

onens artikel 7, stk. 1, litra b og artikel 7, stk. 3 om frakendelse af statsbor-

gerskab.

Endvidere kan der efter fransk lovgivning i særlige tilfælde henvises til ældre

lovgivning i vurderingen af fransk statsborgerskab. Eksempelvis en lov, som

er ophævet på nuværende tidspunkt, for at fastsætte, hvorvidt en persons

bedsteforældre havde fransk statsborgerskab eller ej. Fra fransk side er man

bekymret for, at særligt artikel 5 om forbud mod diskrimination i konventio-

nen vil blive påberåbt i et forsøg på at forhindre anvendelsen af ældre lov-

givning, som blev vedtaget i lyset af de principper, der var gældende i sam-

fundet på det tidligere tidspunkt.

Det er derfor på nuværende tidpunkt ikke muligt for Frankrig at opfylde flere

af konventionens forpligtelser. Det bemærkes, at spørgsmålet om ratifika-

tion er blevet rejst ved flere lejligheder, senest i februar 2016 i forbindelse

med debatten om fratagelse af statsborgerskab.

Irland:

Irland har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention, da den ir-

ske statsborgerskabslov er uforenelig med flere af konventionens forpligtel-

ser. Det vedrører bl.a. de processuelle krav i konventionens artikel 11 og 12

om henholdsvis afgørelser og appelmuligheder i sager vedrørende statsbor-

gerskab.

I irsk lovgivning kan det ikke sikres, at afgørelser i relation til erhvervelse, til-

bageholdelse, tab, inddrivelse eller certificering af statsborgerskab begrun-

des skriftligt. Det skyldes, at visse afgørelser kan indeholde klassificeret in-

formation og følsomme vurderinger, som ikke kan deles af sikkerhedsmæs-

sige årsager. Derudover er det ikke muligt efter irsk lovgivning at sikre, at af-

gørelser i relation til erhvervelse, tilbageholdelse, tab, inddrivelse eller certi-

Side

2/4

ficering af statsborgerskab kan ankes administrativt eller prøves ved en an-

den domstol. Det dog altid muligt at ansøge igen, hvis man i første omgang

har fået sin sag afvist.

En nylig højesteretsdom om afvisning af statsborgerskab af sikkerhedsmæs-

sige årsager har dog anbefalet etableringen af et uafhængigt organ med en

dommer i spidsen til at vurdere sagerne. Det vil dog stadig ikke være muligt

at få en konkret begrundelse for afvisningen af statsborgerskab.

Irland har ikke planer om at ratificere statsborgerretskonventionen i den

nærmeste fremtid, da det ikke er en politisk prioritet. Regeringen har fokus

på at gøre ansøgningsprocessen for statsborgerskab nemmere og hurti-

gere. Det fremhæves for eksempel i et nyt lovforslag, at ventetider for stats-

borgerskabssager for børn født i landet til ikke-irske forældre skal reduceres.

Italien:

Italien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention endnu,

fordi sagen ikke prioriteres højt, og fordi ratifikationsprocessen i landet kan

være langsommelig. Processen blev igangsat af den tidligere italienske rege-

ring. Den nye regering, som blev indsat medio marts 2021, har ikke givet ud-

tryk for, at de vil bremse processen. Der er ikke er tale om en politisk proble-

matisk ratifikation, og den vil forventeligt ikke kræve ændringer i italiensk

lovgivning. Det er forventningen, at processen vil afsluttes inden for de næ-

ste par måneder.

Spanien:

Spanien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention, og det

er på nuværende tidspunkt heller ikke intentionen at gøre det.

Storbritannien:

Storbritannien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerskabskonven-

tion, da den på visse punkter ikke stemmer overens med britisk lov om stats-

borgerskab, særligt i forhold til fratagelse af statsborgerskab. Storbritannien

har derfor ikke på nuværende tidspunkt planer om at ratificere konventio-

nen.”

Som det fremgår af Udenrigsministeriets bidrag, ligger der forskellige årsager til

grund for, at de nævnte lande ikke på nuværende tidspunkt har ratificeret statsbor-

gerretskonventionen. Danmark har et stærkt internationalt samarbejde med de på-

gældende lande på mange forskellige niveauer og områder.

Side

3/4

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

4/4